From:
Sent:
05-11-2020 13:38:48 (UTC +01)
To:
Cc:
Subject:
Varsel samt forespørgsel for Forsvarets mulige støtte til Fødevarestyrelsens
nedslagtning og bortskaffelse af mink
Importance:
High
Forsvaret er anmodet af Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen om mulighed for støtte til to
opgaver i forbindelse med registrering og nedgravning af mink, der ikke er smittet med
COVID-19.
Anmodningen omfatter kapacitet til etablering af fem områder [huller af ca. 2.5 m dybde
og varierende bredde og længde], hvor ikke-smittede mink kan nedgraves.
Områderne tilvejebringes af Miljøministeriet og tilgår Fødevarestyrelsen – forventet
senere i dag.
Områderne skal kunne tilgås med lastbil med container, der kan tømme containeren i de
indrettede områder. Områderne skal forud for nedgravning dækkes med kalk, som
efterfølgende kalkning af minkene forud for, at hullet lukkes.
Der forventes et område på Sjælland (muligvis Antvorskov) og fire områder i Jylland
(Nord- og Vestjylland).
Endvidere anmodes op til 100 soldater, der kan registrere mink med henblik på senere
refundering. Det omfatter ikke-smittede mink.
Der kræves ikke yderligere færdigheder eller beskyttelsesudrustning. Fødevarestyrelsen
har udarbejdet en procedure herfor.
Det omfatter op til ca. 650 farme og kan gennemføres over to dage, såfremt den fulde
kapacitet tilvejebringes.
Begge opgaver forventes igangsat fra den 6. november, men kan forskydes i tid.
Forsvaret skal, om muligt, kunne svare på anmodningen ikke senere end 5. november
2020 via undertegnede, herunder om der er eventuelt styrende forhold, der skal
medtages i opgaveløsningen.
Med venlig hilsen
Lars
Lars Juulsgaard Sørensen
major
Sagsbehandler i Operationsstabens Planlægningsafdeling (Nord)
Operationsstaben indsætter Forsvarets kapaciteter til gavn for Danmark
____________________________________________
FORSVARSKOMMANDOEN
Operationsstaben