Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 23
Offentligt
2300264_0001.png
Til lovforslag nr.
L 77
Folketinget 2020-21
Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [9. december 2020]
1. udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
1. Dispensation
Et [flertal] i udvalget […] indstiller, at der dispenseres
fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk.
2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægs‐
betænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling, og
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan
finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændrings‐
forslag til lovforslaget.
3. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐
tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
ninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
Radikale Venstre
Radikale Venstre støtter lovforslaget, der giver hjemmel
til at aflive alle mink i Danmark af hensyn til folkesund‐
heden. Aflivningen skal ses i lyset af den voldsomme
vækst i smitten blandt minkbesætninger og risikoen for vi‐
rusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse
imod. Aflivningen skal også ses i forlængelse af Statens
Seruminstituts risikovurdering i forhold til fortsat minkavl i
Danmark. Risikovurderingen forholder sig dog ikke til selve
spørgsmålet om aflivning, og Statens Seruminstitut har i
et høringssvar kritiseret lovbemærkningerne for at give det
indtryk. Radikale Venstre mener, at det er afgørende for den
demokratiske tillid, at der i forbindelse med beslutninger af
så vidtgående karakter som denne er fuldstændig klarhed
over, hvad der er sundhedsmyndighedernes vurdering og
anbefaling, og hvad der er politiske beslutninger. Radikale
Venstre finder det derfor uhensigtsmæssigt, at bemærknin‐
gerne kan skabe forvirring om dette, og så helst bemærknin‐
gerne ændret for at fjerne denne usikkerhed. Det kan dog
ikke ske uden at genfremsætte forslaget. Derfor ønsker Ra‐
dikale Venstre at fremhæve ministerens svar på spørgsmål
nr. 134, der bl.a. understreger, at selve aflivningen er en
politisk beslutning: »Det understreges, at det ikke har været
hensigten med formuleringen af bemærkningerne at antyde,
at SSI har anbefalet aflivning af mink, men at hensigten er
at beskrive, at det var en politisk beslutning, som regeringen
tog på baggrund af risikovurderingen fra SSI.«
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af <>:
Til § 7
1)
Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»I det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet
om aflivning af mink, jf. § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold
af mink, jf. § 1, stk. 1, yder staten fuldstændig erstatning.«
Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.
DokumentId
Journalnummer
L 77 - 2020-21 - Bilag 23: 1. udkast til tillægsbetænkning
2300264_0002.png
2
[Ny bestemmelse om fuldstændig erstatning til alle berørte
minkavlere]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring indsættes et nyt stk. 1i lov‐
forslagets § 7, hvoraf det fremgår, at i det omfang en min‐
kavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink i §
2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, ydes
der fuldstændig erstatning.
Formålet med ændringsforslaget er i relation til erstatning
at stille de minkavlere, der lider eller har lidt tab som følge
af kravet om aflivning af mink eller det midlertidige forbud
mod hold af mink, som ved ekspropriation, uanset om den
enkelte minkavler har været udsat for et ekspropriativt ind‐
greb i grundlovens forstand. Det følger således af ændrings‐
forslaget, at minkavlere har ret til fuldstændig erstatning, i
det omfang de lider et tab som følge af forbuddet i lovens §
1, stk. 1, eller kravet i lovens § 2, stk. 1.
Begrebet fuldstændig erstatning skal forstås i overens‐
stemmelse med grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
Det bemærkes i den forbindelse, at et krav på fuldstændig
erstatning i tilfælde af ekspropriation under alle omstændig‐
heder følger af grundlovens § 73, stk. 1.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den foreslåede ordning anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var
til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde‐
vareudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. december
2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. december
2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
Miljø- og Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i <2> møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt
<3> bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 15
spørgsmål til henholdsvis ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarelse
som [forventes besvaret inden 3. behandling af lovforsla‐
get].
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV)
Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL)
Susanne Zimmer (UFG) Egil Hulgaard (KF) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Bent Bøgsted (DF)
Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5