Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 21
Offentligt
2299264_0001.png
Til lovforslag nr.
L 77
Folketinget 2020-21
Ændringsforslag stillet den 7. december 2020 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Til § 3
18)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om udbetaling af tempobonus til minkavle‐
re, der har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af
mink. Ministeren kan herunder fastsætte regler om yderlige‐
re bonus for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev,
Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerlands og
Læsø Kommuner.«
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om tempobonus]
Bemærkninger
Til nr. 18
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte reg‐
ler om udbetaling af tempobonus til minkavlere, der har
medvirket til gennemførelsen af aflivningen af mink. Det
foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsæt‐
te regler om yderligere bonus for minkavlere beliggende i
Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt,
Vesthimmerlands og Læsø Kommuner.
Størrelsen af tempobonussen forventes fastsat til 30 kr.
pr. mink. Den yderligere bonus for de i bestemmelsen nævn‐
te nordjyske kommuner forventes fastsat til 10 kr.
Aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus forventes
fastsat til at omfatte perioden fra og med den 1. oktober til
og med den 19. november 2020.
Aflivningsperioden for opnåelse af yderligere bonus
for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev, Frede‐
rikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerlands og Læsø
Kommuner forventes fastsat til at omfatte perioden fra og
med den 1. oktober til og med den 12. november 2020.
Bemyndigelsen forventes endvidere at blive anvendt til at
fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan beslutte, at der i særlige tilfælde kan udbetales
tempobonus og yderligere bonus til minkavlere, der først har
tilendebragt aflivningen af deres mink efter henholdsvis den
19. og 12. november, hvis årsagen til overskridelsen ikke
skyldes minkavlerens forhold. Der kan for eksempel være
tale om, at det af ressource- eller logistikmæssige årsager
ikke har været muligt for minkavleren at iværksætte og gen‐
nemføre aflivning inden de nævnte datoer.
Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at
ministeren i ekstraordinære situationer og efter en konkret
vurdering kan yde tempobonus og yderligere bonus. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvor adgangen til at eksportere
levende dyr fra besætningen inden lovens ikrafttræden er
udnyttet, og hvor den resterende del af besætningen er afli‐
vet.
I det omfang de pågældende bonusordninger udgør an‐
meldelsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og god‐
kendes af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i
kraft. Bemyndigelsen vil alene kunne udnyttes inden for de
rammer, som Europa-Kommissionen kan godkende.
Samtidig med at dette ændringsforslag stilles, tilbageta‐
ges de ændringsforslag til § 3 (ændringsforslag nr. 1-4), som
blev stillet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
i Miljø- og Fødevareudvalgets betænkning afgivet den 2.
december 2020.
AX025333