Advokatrådet
Folketinget
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 26. november 2020
SAGSNR.: 2020 - 3831
ID NR.: 704289
Høring over lovforslag L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink
Ved e-mail af 19. november 2020 har Miljø- og Fødevareudvalget anmodet om Ad-
vokatrådets bemærkninger til ovennævnte lovforslag, som blev fremsat den 10. no-
vember 2020.
Advokatrådet skal indledningsvis udtrykke tilfredshed med at blive inddraget i ud-
valgets høring over lovforslaget.
Advokatrådet begrænser sine bemærkninger til det centrale spørgsmål om erstatning
og kompensation til berørte borgere og virksomheder, jf. lovforslagets § 7, hvorefter
der ydes en ”erstatning,
der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af
det herved opståede driftstab”
med fradrag af værdien af de pelsede dyr.
Erstatning og kompensation
Lovforslagets § 7 skal ikke gælde besætninger, der er ”pålagt
restriktioner efter lov
om hold af dyr og bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr”.
Efter dyreholdslovens
§ 56 yder staten ved forskellige ”påbud” ejeren en ”erstatning,
der svarer til dyrenes
eller produkternes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved
opståede driftstab.”
Efter erstatningsbekendtgørelsen nr. 1323 af 26. november 2015
betales erstatning for:
-
Dyrene efter taksering inden aflivning uden hensyn til (mistanken om) smitte
men med fradrag af værdien af dyret i smittet tilstand (§ 3, jf. § 6)
www.advokatsamfundet.dk
1