Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att:
René Christensen, Formand
23. november 2020
D20-404791
Vedr. høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink.
Dyrenes Beskyttelse takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til L 77.
Baggrund
Regeringen har på baggrund af udbredt Covid-19 smitte i danske minkbesætninger fremsat forslag
om, at alle mink i Danmark skal aflives, og minkproduktion være forbudt til udgangen af 2021.
Generelle bemærkninger
I minkproduktionen holdes mink i små trådnetbure på store farme med i tusindvis af dyr samlet
på meget lidt plads. Nogle farme har i højsæsonen over 150.000 mink.
Denne måde at holde dyr på skaber flere problemer.
De mange meget modtagelige dyr tæt sammen har betydet, at minkfarmene har udviklet sig til et
stort reservoir for Covid-19 virus, hvor virus dels muterer og dels smitter til mennesker.
Men produktionsmetoden giver også store problemer i forhold til dyrevelfærd.
Mink er aktive, solitære og territoriale rovdyr. Det vil sige, at de er udviklet til at leve alene og
opretholde store territorier på flere km2, ofte i nærheden af vand, hvor de jager og svømmer. I
produktionen holdes dyrene flere sammen i de små bure, og der er samtidig mange bure og
mange mink tæt på hinanden. Dyrene har ingen mulighed for at udføre deres naturlige adfærd og
få opfyldt deres behov, hvilket fører til stress og mistrivsel. Blandt andet ses der aggression,
konflikter, bid mod andre mink, selvskade, og stereotypier, hvor dyrene gentager de samme
bevægelser om og om igen.
Dyrenes Beskyttelse støtter på denne baggrund forslaget om at bringe produktionen til ophør
både af hensyn til folkesundheden og dyrenes velfærd.
Forslaget indebærer et forbud mod minkproduktion indtil udgangen af 2021. Dyrenes Beskyttelse
støtter ikke den kortsigtede fremgangsmåde, men mener, at der bør gennemføres et permanent
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
dyrenesbeskyttelse.dk