Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
23. november 2020
maa/20-05594
Høringssvar fra Den Danske Dyrlægeforening vedrørende Høring over L77 Forslag til
lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) takker for at have fået mulighed for at kommentere det
fremsatte lovforslag. DDD havde dog gerne set en mindre indgribende lov end den foreslåede. Det
er DDD’s
holdning, at minkavl i Danmark bliver yderst vanskelig at få genetableret på baggrund af det
fremsatte forslag, og DDD opfordrer til, at regeringen tager aktivt stilling til, om man fortsat mener,
at der skal være minkavl i Danmark.
På den præmis, at regeringen ønsker det aktuelle lovforslag vedtaget, har DDD følgende konkrete
bemærkninger til forslaget:
Ønsker regeringen at sikre, at der ikke etableres større hold af mink, bør der også sættes
begrænsninger i antallet af mink, som må holdes i dyrehold omfattet af §1 stk. 3, 1+2. Ellers vil der
kunne etableres større hold af mink i f.eks. dyreparker.
Vedr. § 4 stk. 1, bør det sikres, at nedgravning ikke må forurene grundvand eller følsomme habitater
eller udgøre en risiko for smitte af den vilde fauna.
DDD, som brancheorganisation, er beklageligvis ikke blevet inddraget i håndteringen af Covid-19 hos
mink til trods for, at vore medlemmer har betydelig indsigt i - og erfaringer med håndtering af
zoonoser
1
. Vi ser frem til et fremtidigt konstruktivt samarbejde, hvor vi stiller vores veterinærfaglige
ekspertise til rådighed.
Spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til undertegnede på mail [email protected]
Med venlig hilsen
Margit Agnes Andreasen
Fagpolitisk konsulent
1
Der henvises til brev af 16. november fra DDD til Miljø-og Fødevareudvalget