Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 10.11.2020. 1. behandling 13.11.2020. Betænkning 02.12.2020. Omtrykt. Ændringsforslag nr. 18 af 07.12.2020 uden for betænkningen af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)).

Inden jeg giver ordet videre, vil jeg sige at der er stillet ændringsforslag, og at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 1-4 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag?

Det er ikke tilfældet. Så er ændringsforslagene bortfaldet.

Ønsker nogen derudover at udtale sig? Det gør hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Inden jeg giver hr. Erling Bonnesen ordet, vil jeg sige, at vurderingen er, at der vil være tale om, at der formentlig kommer en længere debat. Derfor kan vi slukke for afstemnings-A'et. Og hvis man forlader sin plads under debatten, vil jeg bede om, at man noterer sig, hvor det er, man er logget ind, sådan at man, når vi genoptager afstemningerne, kommer ind og sætter sig på samme afstemningsplads som nu og naturligvis igen lige sikrer sig, at man sidder ved ens navn, der står på afstemningspanelet. Hvis der er nogle, der ønsker at forlade salen, lader vi lige de medlemmer forlade salen, inden jeg giver ordet til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Det ser ud til, at der er stor interesse for den her debat, så jeg giver ordet til hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Minksagen er en kæmpe skandale. Det har vi alle sammen kunnet følge med i. Skaden er sket, katastrofen er indtruffet, og regeringen har fjernet minkbranchen i Danmark, og det er regeringens ansvar. Coronaen spøger fortsat i store dele af verden med svingende intensitet, med skift mellem stigende og faldende udviklingstendenser. En ting er vi enige om alle sammen – tror jeg – nemlig at det vigtigste er folkesundheden, og at menneskers sundhed og sikkerhed altid skal prioriteres højst.

Men vi har også demokrati og folkestyre. Det har regeringen under coronaepidemien glemt flere gange, eksempelvis da den enerådigt besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, og dermed lukkede hele minkbranchen. Vi mener, at regeringen burde have indkaldt Folketingets partier og branchen til drøftelser og bedt om en second opinion. Når man tager en så drastisk beslutning, giver det god mening at inddrage flere parter.

I stedet tog regeringen helt alene en beslutning, der betød en de facto nedlukning af hele branchen og erhvervet uden at have lovhjemmel til det. Grundloven er brudt, fordi der ikke var lovhjemmel til at give ordre, eller hvad man nu skal kalde det i den her debat, til at aflive alle danske mink. Det er en katastrofe for de mennesker, der har mistet deres livsværk. Det er også en potentiel katastrofe for miljøet, fordi nedgravningen af mink foregik uden hensyn til miljøet. Det står faktisk direkte i lovforslaget, at almindelige miljøregler kan tilsidesættes. Det er helt utroligt i en tid, hvor der ellers er stor fokus på, at miljøreglerne selvfølgelig skal overholdes, og hvor vi har fokus på at oprense jordforureninger, der blev skabt på grund af tidligere tiders tankegang om at grave forureningerne ned i jorden.

Det er pinagtigt for vores folkestyre, og det er ubærligt for de mennesker, det går ud over, for den måde, beslutningen træffes på, betyder noget for de mennesker, det går ud over. Og jeg mener, at regeringens ageren har været respektløs over for minkavlerne.

Diskussionen om, hvorvidt grundloven er overholdt, er ikke bare juristeri. Det har betydning for mennesker af kød og blod. De har set deres livsværk blive revet væk for øjnene af dem. Og bagefter får de at vide, at det ikke var en ordre, men hvad kan de bruge det til? Ikke engang en ordentlig erstatning har regeringen lagt op til. Hver dag, år ud og år ind, er minkavlerne og deres familier stået op om morgenen for at passe deres mink og skabe et helt unikt produkt i verdensklasse. Nu er minkene væk, kassekreditten lukket, og regningerne tårner sig op. De har hver dag gjort sig umage.

Det kan man ikke sige at regeringen har gjort i den her sag. Der har ikke været nogen plan for, hvad der skulle ske med de aflivede mink. Vi har kunne følge med i, at nogle af dem i al hast er blevet tabt på landevejene, andre er blevet liggende udenfor, og mange af dem er efterfølgende blevet gravet ned, bl.a. tæt ved en sø og tæt ved drikkevand. Et flertal i Folketinget har i debatten givet udtryk for, at minkene skal graves op igen og håndteres på en ordentlig måde. Spørgsmålet er nu, hvad regeringen vil gøre ved det.

I en af de modstridende forklaringer, som den nu tidligere fødevareminister har givet, lyder det, at det var nødvendigt at handle hurtigt – åbenbart så hurtigt, at der ikke var tid til at inddrage Folketinget og respektere de demokratiske spilleregler. Det undrer mig, for det var jo ikke på det tidspunkt ny viden. Allerede tilbage i juli måned blev man bekendt med en række minkfarme, der var smittet med covid-19, og senere blev man bekendt med cluster-5-mutationen. Spørgsmålet er, om man kunne have forberedt en nødplan og have gjort det på en anden måde.

For Venstre er der ikke nogen modsætning imellem folkesundhed og folkestyre, men alt i alt er det, der står tilbage, at det lader der til at være for regeringen. I stedet for forhandlinger og dialog med Folketingets partier og branchen foretrak den her regering dramatiske pressemøder med statsministeren i centrum. Det er ikke en måde at lede et land på. Regeringens pludselige beslutning om at aflive alle danske mink har rokket ved regeringens troværdighed – tænk blot på de efterfølgende forsøg på at lægge røgslør ud over, hvem der besluttede hvad, hvem der gav ordre, hvem der gjorde hvad osv. Tænk også på inddragelsen af forsvaret og politiet.

Derfor er der selvfølgelig brug for en kommissionsundersøgelse, så vi kan komme til bunds i sagen og få placeret et ansvar. Det fortjener dem, det er gået ud over, nemlig minkavlerne, de berørte erhverv og involverede parter, og det fortjener vores folkestyre, som har lidt under den her regerings lemfældige omgang med tingene i den her sag.

Med lovforslaget her vil regeringen lave et midlertidigt forbud, hjemle aflivning og erstatning – eller kompensation, som man skriver. Men det, vi hidtil har hørt fra regeringen, har ikke været reel fuld erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene.

Regeringen har forvoldt stor skade og fjernet hele minkbranchen, og regeringen skal derfor selvfølgelig betale regningen i stedet for at forsøge at løbe helt eller delvis fra den. Regeringen siger i overskrifter udadtil, at den vil betale fuld erstatning, men hvorfor var regeringen så så fodslæbende, når det kom til f.eks. at søge en dialog med EU, i forhold til at vi kunne få dispensation fra statsstøttereglerne, som det jo er blevet praktiseret flere gange? Den klare melding fra os i Venstre er: Minkavlerne – eller de nu tidligere minkavlere – og de berørte tilknyttede følgeerhverv skal selvfølgelig have fuld og hel og reel erstatning, inklusive for, at deres erhverv er blevet fjernet af regeringen. Det skal være rimeligt. Regeringen har hverken haft juraen, økonomien eller politikken på plads i den her sag, og for god ordens skyld skal jeg selvfølgelig gentage, at Venstre stemmer imod lovforslaget, og vi ønsker samtidig, at lovforslaget sendes tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen med henblik på afholdelse af samråd, besvarelse af spørgsmål og overvejelse af ændringsforslag.

Så her helt til sidst, i sidste sekund, få timer før det skal behandles i salen, oplever vi så også, at regeringen nu kommer med et nyt ændringsforslag. Vi har hørt annonceringen af, at regeringen trækker nogle af sine egne ændringsforslag og så stiller et andet omkring det med tempobonus. Altså, det er jo overraskende i sig selv, at det kommer sådan lige ud af den blå luft, men det ser jo for det første noget rodet ud, og det ligner for det andet kort og godt, at regeringen ikke har styr på sit lovforslag, hvor man i forvejen er i gang med at prøve at lovliggøre sine handlinger.

Tempobonussen er jo meget vigtig for minkavlerne. De blev jo opfordret til at gøre tingene hurtigt, og der har vi alle sammen kunnet følge med i, hvordan det gik, og de står nu og venter på pengene og skal have dem udbetalt, og nu er der noget, der tyder på, at det foreløbig bliver sat på pause i en usikker, ukendt fremtid. Der må vi bare spørge: Hvad er det, der er gang i? Derfor kommer regeringen jo så nu med ændringsforslag, måske endda ovenikøbet for at prøve at pille det ud af lovforslaget og sætte det ind et andet sted. Det må så vise sig. Det er noget med en bemyndigelse, og det vil i hvert fald sige, at der skabes en usikkerhed om, hvordan den her tempobonus overhovedet står ved magt, og så viser det sig jo nu, at regeringen ikke bare kan gennemføre det, som den har lovet, for der skal man først have aftalerne på plads i forhold til EU. Det er noget rod, og umiddelbart kan man sige, at vi selvfølgelig der burde stemme imod det ændringsforslag. Men vi kan så også vende den rundt engang og se det sådan, at regeringen prøver at rette en af sine fejl i det her, og at vi selvfølgelig ikke vil stå i vejen for, at der kan laves en fejlrettelse. Så det ændringsforslag, der kommer, vil vi fra Venstres side stemme gult til. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Jeg noterer mig, at der er stillet forslag om, at forslaget går tilbage til udvalget, men at vi lige fortsætter andenbehandlingen her i salen.

Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo en stor sag, som der er gode muligheder for at være bagklog på. Jeg tror, at det havde været rigtig vigtigt der i starten af juli måned at fortsætte med at nedslagte de syge minkbesætninger. Nu kom vi ud i noget, hvor smitten nåede at brede sig for meget og man så kom frem til, at der skulle mere drastiske indsatser til end det, man måske kunne have begrænset det til. Og så stod vi der i starten af november, hvor der så var den her anbefaling fra Statens Serum Institut, hvor der står:

»Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.«

Det var sådan set virkeligheden – den virkelighed, vi står i. Og nu siger Venstres ordfører så, at folkesundheden er vigtig, og man skriver i sin betænkning, at man ville have gjort tingene grundlæggende anderledes. Er det ikke sådan, at Venstre var kommet frem til den samme konklusion, nemlig at samtlige mink i Danmark skulle nedslagtes, med den anbefaling, der var fra SSI?

Ordføreren.

Som jeg markerede meget tydeligt, og det skal jeg gerne gentage, er folkesundheden det vigtigste – mennesker først. Og så kan man jo begynde at lege tankelege og skrue tiden tilbage: Hvis Venstre havde siddet i Statsministeriet, er jeg da helt sikker på, som jeg også har markeret i min ordførertale, at man ville have indkaldt partierne til nogle drøftelser om det og fået en second opinion på, hvordan det her skulle håndteres. Som jeg også markerede i min ordførertale, valgte man anderledes. Man kan så også konstatere, at regeringen jo kom uhjælpeligt bagefter næsten med det samme, fordi man famlede i blinde og ikke kun slog de smittede, syge mink ned, men jo også gik efter at slå de raske mink ned. Vi kan bare følge med i, hvordan man kom mere og mere bagefter dag for dag. Så det gik jo galt fra dag et, og vi kan jo se, når vi står med det nu, at der var mange ting, der skulle have været gjort anderledes. Men folkesundheden er det vigtigste; det kan vi ikke blive uenige om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det kan man ellers godt blive i tvivl om, ud fra hvad Erling Bonnesen har sagt på samråd og hvad der har stået i aviserne, og det, der er sagt på samråd, er jo nok det, der er mest skarpt. Nu siger Venstre, at de ikke vil stemme for lovforslaget. Hvis ikke der er et flertal for lovforslaget, kan minkavlerne jo ikke få nogen erstatning. Så jeg synes, det er en lidt mærkelig situation, at Venstre taler op, at minkavlerne skal have en stor erstatning, men man vil ikke stemme for et forslag, der sådan set muliggør det. Hvis der ikke er et flertal for lovforslaget, får minkavlerne jo ikke noget erstatning. Kan ordføreren ikke se, at der er en problematik i det?

Ordføreren.

Det her er regeringens ansvar, og hvis regeringen virkelig ville levere fuld og hel erstatning, inklusive for det, at branchen er blevet fjernet, hvorfor har man det så ikke for længst på plads? Det, vi har set, er jo, at man tilsyneladende forsøger at trække fra i regnearkene og løbe helt eller delvis fra det, og det skal jeg ikke kunne sige hvad der ligger bag. Men der ligger her og nu mig bekendt ikke et forslag på bordet om at leve op til det, man siger, om at give fuld og hel erstatning, inklusive for det, at branchen er blevet fjernet, og det er jo det, der er problemet. Men det kan være, at Enhedslisten kan hjælpe med at få det på plads; der er jo tid til det endnu. Det skal vi selvfølgelig have på plads.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at minkavlerne skulle have fuld og hel og en hel masse anden erstatning. Jeg vil sige, at jeg i hele mit liv har arbejdet for, at arbejdere i Danmark, når de mister deres livsværk, f.eks. når en virksomhed flytter til udlandet, skal have fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil de får et nyt job. Det kan jeg forstå at jeg er blevet enig med Venstre om nu, og det er jeg rigtig glad ved.

Jeg vil gerne høre, om Venstres ordfører vil sikre mig, at Venstre arbejder aktivt for, at minkfarmerne får mindst den samme dækning, når de skal have erstatning, som de arbejdere, som mister arbejdet, det vil sige i hvert fald mindst 2 års dagpenge og mindst 60-70 pct. af den tidligere indtjening.

Ordføreren.

Nu behandler vi minksagen i dag, og jeg vil ikke begynde at sammenligne den med andre sager. Jeg kan bare sige for ligesom at sætte billedet på plads, at når jeg bruger udtrykket, at det skal være fuld og hel erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene inklusive, fordi de har fået frataget deres erhverv, så skal det være en erstatning, der hverken er for høj eller for lav. Den skal dække præcis det tab – det er det, det handler om for mig. At vurdere andre sager her nu midt i det, vil jeg ikke begynde at gå ind i.

Hr. Christian Juhl.

Det er præcis ikke andre sager. Der er adskillige arbejdere, der bliver arbejdsløse, når minkfarmene lukker – det ved ordføreren vel sagtens godt. De får 2 års dagpenge; ca. 60-70 pct. af det, de har tjent før, er den erstatning, de må gå ud af deres livsværk med, altså deres arbejde i de der virksomheder. Derfor siger jeg: Hvad er fuld og hel erstatning egentlig? Det er da fuldstændig præcis det samme som at diskutere ejernes erstatning.

Ordføreren.

Nej, det tror jeg er to forskellige ting, men det må så være, kan vi sige, udtryk for spørgerens egen sondring i det. På arbejdsmarkedet holder man sig selvfølgelig til de arbejdsmarkedsregler, der er, og så har jeg, for så vidt angår Minksagen, som vi behandler her, forklaret, hvad vores position er.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Venstres ordfører siger, at folkesundheden kommer først. Derfor vil jeg bare høre, hvorfor hr. Erling Bonnesen gik ud den 28. oktober i forbindelse med et samråd, jeg havde indkaldt til, og gik fuldstændig imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og foreslog, at man skulle stoppe aflivningerne både af syge mink og af mink inden for 7,8 km.

Ordføreren.

Jamen den udlægning kan jeg også afvise. Jeg har jo også så sent som i dag sagt klart og tydeligt, og det kan jeg huske at jeg også har sagt tidligere, at man burde have gået mere målrettet dengang efter de syge, smittede mink, og så have passet på de raske mink på det tidspunkt. Situationen er helt anderledes nu, og der kan man jo bare slå op og se, hvad der har været sagt, og om det er grebet ud af en sammenhæng. Det kan vi da godt begynde at lege med. Men positionen er nu bare, at vi står, hvor vi står med sagen nu, som jeg har redegjort for i min ordførertale.

Hr. Carl Valentin.

Men det er jo simpelt hen ikke korrekt. Ordføreren var på det samråd, vi havde indkaldt til, rimelig klar i spyttet om, at man skulle stoppe aflivningerne. Og vi to stod og havde en debat på TV 2, hvor ordføreren direkte sagde, at man ville stoppe aflivningerne af mink. Sandheden er jo, at Venstre er bagkloge her. Altså, der er masser af grunde til at kritisere det her forløb, der er masser af grunde til at kritisere regeringen, men jeg gider ikke høre på, at man skal give indtryk af fra Venstres side, at man har taget folkesundheden alvorligt hele vejen igennem, for det har man ikke.

Ordføreren.

Hvad spørgeren gider at høre på og ikke at høre på, skal jeg ikke blande mig i, men altså spørgeren spørger, og så svarer jeg. Jeg kan sige klart og tydeligt, at dengang sagde jeg også, at man jo skulle gå efter f.eks. de syge og smittede mink, og så kunne man jo da have overvejet at passe på de raske mink. Da var situationen en anden. Nu er det løb jo for længst kørt, branchen er jo væk, så det er ren historie.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om han ikke sammen med mig vil opfordre ordførerne fra regeringens støttepartier til at komme på talerstolen. Vi kunne rigtig godt tænke os en debat med regeringens støttepartier om, hvordan den her sag skal undersøges. Vi har svært ved at få ordførererne i tale på anden måde, end hvis de går op her på talerstolen og stiller sig til rådighed for en debat med Folketinget. Så det vil jeg gerne spørge om ikke Venstre er enig i.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Det er jo fint, at der bliver stillet spørgsmål og vi svarer, og det ville også være godt, at man kunne få det begge veje, kan man sige. Så det er jeg enig i.

Den næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Nu er den her sag jo i forhold til udvalget blevet behandlet rigtig grundigt. Der er nogen her i salen, der efterlyser debat, og som jeg i hvert fald ikke så der, så jeg vil bare bede ordføreren om at bekræfte, at jeg i hvert fald var til stede ved udvalgsmødet, da vi behandlede de her ændringsforslag ganske grundigt.

Ordføreren.

Det er jo godt, at vi begge to har været til stede. Jeg kan stå ved de udtalelser, jeg har haft hele vejen igennem, og jeg har også understreget nu, at begynder man at kigge tilbage, så var det da dengang relevant at tage en debat om det, hvis man skulle have stoppet det. Det var sådan set det, der ligger i det. Hvis man skulle have stoppet smitten dengang, skulle man da have gået mere målrettet efter de syge, smittede mink. Der var ikke kapacitet nok, og vi så jo også, hvordan regeringen famlede med det – og jeg ved ikke, hvad der er op og ned i det, men det har fremgået af nogle pressereferater – og fik nogle fra udlandet til at komme og hjælpe med. Det skal jeg ikke spekulere i, men man har da også ad den vej kunnet bringe noget smitte med ind. Jeg ved det ikke, og det er jo historie nu. Vi står, hvor vi står nu, og det er, som jeg har markeret det i min ordførertale. Men det var godt, at vi begge to var der på udvalgsmødet.

Hr. Anders Kronborg.

Så vil jeg bare kvittere for, at vi skal have den her sag tilbage i udvalget, i forhold til der, hvor vi er. Jeg vil gerne tilkendegive over for Venstres ordfører, at der forventer jeg selvfølgelig også en grundig og seriøs behandling, og der kan vi jo så håbe, at vi alle sammen er der og får en grundig behandling af sagen.

Ordføreren.

Det kan vi kun være enige i. Når vi forhåbentlig inden for de næste 1-2 dage får yderligere et samråd, kunne det da være godt, og det er da noget af det, vi har tænkt os at spørge regeringen om, nemlig hvordan man vil få den her fulde og hele erstatning på plads, og hvordan man vil se at få den her tempobonus, som man jo har lovet minkavlerne, gjort klar til udbetaling. Det kan jo kun gå for langsomt. Hvorfor er det ikke på plads endnu? Det er jo noget af det, vi gerne vil spørge om på det næste samråd, så vi skal nok holde næsen i sporet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Den næste ordfører, som har bedt om ordet, er ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne kvittere for, at Venstres ordfører gjorde et forsøg på at få en bedre dialog med regeringen og regeringens støttepartier i forhold til at sikre, at vi får en fyldestgørende diskussion og også en undersøgelse af, hvad det egentlig er, der ligger bag den her mærkværdige beslutning, som jo er endt med – sådan som den desværre ser ud til at være endt med nu – at man netop fuldstændig har negligeret en second opinion; man har fuldstændig negligeret, at der skulle have været en politisk forhandling i forhold til den her meget, meget store beslutning, som det er at forbyde en hel branche i Danmark. Det har den konsekvens, som det har, i og med at det jo i hvert fald medfører en kæmpestor milliardudskrivning for det danske samfund, og det har også betydelige konsekvenser i forhold til en mindsket samhandel i det kommende år, og vi kan også se, at antallet af beskæftigede går fra 6.000 til 0. Det er meget, meget vigtigt, at vi får den her sag grundigt belyst.

I forhold til regeringens koordinationsudvalg var det jo sådan, at man allerede tirsdag den 3. november besluttede, at der onsdag den 4. november skulle gennemføres en beslutning, som blev lagt ud, om, at man skulle meddele både branchen og også de politiske partier og andre i Danmark, at den her branche skulle fuldstændig forbydes. Det betød jo så også, at statsministeren gik ud på et pressemøde og sagde, at den her politiske beslutning fra regeringens side ikke var til nogen som helst form for politisk forhandling – den var overhovedet ikke til diskussion. Det var noget, der var sagt, og det var noget, der var besluttet på forhånd.

Det mener vi i Dansk Folkeparti er en kende mærkeligt, i forhold til at man jo ikke i Danmark har tradition for at gennemføre så vidtrækkende beslutninger, både i forhold til grundloven og i forhold til de konsekvenser, som det vil få for de mange berørte virksomheder og de mange berørte minkavlerfamilier. For det er jo det, vi taler om – vi taler faktisk om en type virksomheder, som typisk er familieejede virksomheder, og som i generation efter generation har produceret og sikret dansk vareeksport og danske arbejdspladser.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti naturligvis også sætter folkesundheden allerallerøverst – ingen tvivl om det – men det gør ikke, at man uden evidens og sagligt belæg og begrundelser og forhandlinger og undersøgelser bare kan beslutte en tirsdag meget sent, at om onsdagen vil man gå ud og forbyde alle de her 6.000 arbejdspladser på dansk jord. Det er næsten 1.200 danske virksomheder, der med et pennestrøg blev fjernet fra danmarkskortet. Og det er også noget, der får store konsekvenser helt herinde i hovedstaden, fordi vi jo ved, at de her mink eksempelvis bliver solgt via Kopenhagen Fur, og der kan man kigge på det antal uger om året, hvor der bestilles rigtig mange hotelovernatninger i København, og hvor rigtig mange udenlandske opkøbere kommer og frekventerer hovedstadens restauranter og bruger taxatjenester og alt muligt andet.

Det har så store afledte konsekvenser, og derfor sagde Dansk Folkeparti: Vi er helt med på, at der her naturligvis skal gennemføres nogle beslutninger i forhold til at få de sygdomsramte mink slået ned, og at folkesundheden naturligvis skal være i højsædet, men det ændrer ikke på, at så store beslutninger må og skal tages på et evidensbaseret grundlag – et grundlag, hvor man kigger på at involvere parlamentet og involvere de politiske partier. Og der er vi altså virkelig, virkelig trætte af og synes, det er træls, for at sige det ligeud, at regeringen har valgt fuldstændig at negligere den politiske del af det i forhold til at sikre, at vi fik undersøgt, om det nu også var den eneste rigtige løsning at byde ind med, altså at ulovliggøre hele den her branche over en nat.

Ganske kort tid efter at statsministeren kom med sin udmelding, kunne man eksempelvis se, at EU's sundhedskontor i Stockholm bl.a. var ude at sige, at der ikke var evidens for, at den danske tilgang til det var den eneste rigtige. Der var ikke evidens for, at man var nødsaget til at slå hele den danske avlsbestand af mink ned. Efterfølgende kom der også lignende tilkendegivelser fra WHO, og det gjorde der også fra eksempelvis hollandske forskere, svenske forskere, danske forskere og alle mulige andre.

Den second opinion, som vi så mindeligt havde bedt om den 4. november – en ganske almindelig evidensbaseret second opinion, hvor vi fik tingene fagligt undersøgt af folk, der var kompetente til at gøre det, også bredere end kun af Statens Serum Institut – ønskede regeringen ikke. Det var ikke til diskussion. Det var noget, regeringen ikke ønskede skulle være virkelighed. Så nej, det var ikke, sådan som statsministeren sagde, til forhandling, det var ikke til diskussion.

Nu står vi så her ved andenbehandlingen af L 77, som er en del af regeringens ønske om at lovliggøre en ulovlig beslutning, hvor man valgte at sende uniformerede politibetjente og sågar også hærens folk ud på en række private virksomheder. Og på den måde underkendte man jo grundlovens § 73 om den private ejendomsret og dens ukrænkelighed. Derfor er det jo ikke helt ved siden af, når vi er nogle, der ønsker en undersøgelse af, hvad det egentlig er, der er blevet praktiseret, og hvem der havde kendskab til hvilke dele af beslutningen, af rækkefølgen af ordrer, på hvilke tidspunkter. Og det har regeringen jo fuldstændig negligeret ønsket om.

Jeg valgte så som erhvervsordfører at indkalde både fødevareministeren og erhvervsministeren til et samråd i sidste uge, for oven i at vi har den her diskussion om grundlovsbrud, har vi også situationen med, at rigtig mange, omkring hver fjerde, af de her minkavlere jo er i en akut likviditetskrise, i forhold til at deres kredit er blevet lukket og alt muligt andet. Mange af dem har eventuelt også måttet kigge langt i vejviseren efter at kunne betale deres regninger. Det er jo ikke rimeligt, og derfor indkaldte vi så til et samråd tirsdag i sidste uge. Og så får man det fantastiske svar fra regeringen, at de to ministre godt kan komme til et samråd – den 14. januar 2021. Med andre ord ønsker regeringen altså, at vi i 6 uger skal stå i en situation, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt.

Er det en rimelig økonomisk situation at stille de her 1.150-1.200 virksomheder i? Det mener vi i Dansk Folkeparti at det absolut ikke er. Vi synes faktisk, det er en skandale, at regeringens ministre ikke kan afse halvanden time til et samråd i Fødevareudvalget og Erhvervsudvalget før den 14. januar 2021. Det vil jeg gerne have at man tager med sig i forhold til den lovbehandling, der er i forbindelse med L 77. For tingene hænger sammen med de typer af erstatning, som vi skal stille de berørte virksomheder i udsigt. Én ting er, at de venter på at få deres kompensationer og deres skadeserstatninger, som de selvfølgelig skal have, men mange af dem har også efterspurgt en acontoudbetaling, og ministrene har jo ikke afvist, at der kunne praktiseres efter en model, hvor man kunne gennemføre acontoudbetalinger for netop at sikre de pågældende virksomheder i forhold til den likviditetsudfordring, som mange af dem desværre står med i dag. Den del af det har vi så heller ikke kunnet få et svar på.

Så hvis vi skal give regeringen en karakter for det her, er det altså en dumpekarakter, for man har valgt fuldstændig at tilsidesætte de demokratiske spilleregler i forhold til at inddrage Folketinget og de folkevalgte. Man har valgt at komme med en melding, som efter mit bedste skøn i hvert fald koster 20 mia. kr., uden at man har ønsket at få det evidensbaseret, altså undersøgt, om det nu også var den eneste måde at håndtere coronadelen på minkområdet på. Der mente regeringen så ikke, at der var andre måder at gøre det på end at gennemføre den her meget, meget drastiske og uigenkaldelige beslutning, som det er, at man med et pennestrøg over natten har gjort det ulovligt at være uddannet minkavler i Danmark; man har gjort det ulovligt at udøve sin profession; man har tvunget 1.200 ejere til at slå deres dyr ihjel, deres avlsdyr vel at mærke.

På den baggrund er vi naturligvis nødt til at insistere på, at regeringen anerkender, at det her er noget, der skal i en undersøgelseskommission, og at det er noget, der selvfølgelig skal belyses fuldt ud i et sådant omfang, at vi kan få synliggjort, hvornår man fik kendskab til de her ting i regeringens koordinationsudvalg, og hvornår det blev sendt ud til de forskellige ministerier, som har været involveret i den her proces. Det var ordene fra Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører, som har bedt om ordet, er ordføreren for Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen. Er der flere ordførere ud over hr. Rasmus Jarlov, som ønsker ordet i denne debat? Det synes ikke at være tilfældet, og så vil jeg begynde at kalde folk til afstemning igen.

Tak. Enhedslisten støtter lovforslaget om afvikling af minkavl på grund af en betydelig risiko for folkesundheden. Enhedslisten mener, at det var en alvorlig fejl, at regeringen i starten af juli 2020 skiftede strategi og holdt op med at aflive alle mink på smittede farme. Den ændrede strategi har medført, at flere minkfarme blev smittet, og at coronasmitten i større grad har bredt sig til befolkningen i landsdele med mange minkfarme. Dertil kommer den omfattende nedlukning i syv kommuner i Nordjylland i en periode. 2.000 smittede mennesker med minkrelaterede coronavariationer er dybt alvorligt, og det har sikkert været medvirkende til dødsfald.

Beslutningen om at slå alle mink ned er rigtig i lyset af den klare og alvorlige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne. Desværre er der begået alvorlige fejl i beslutningsprocesserne. Forløbet skal derfor gennemgås ved en uvildig undersøgelse, ligesom der skal arbejdes med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug – om nødvendigt – for at afdække minksagen.

Enhedslisten har i mange år arbejdet for en kontrolleret afvikling af minkavlen i Danmark ud fra dyreetiske grunde. Enhedslisten har tidligere foreslået afvikling af minkavl over 5 år i flere beslutningsforslag, og det ville jo have været en lovlig afvikling, og det ville have været langt billigere end den hurtige, men sundhedsmæssigt nødvendige afvikling, som nu foretages. En lang række lande i EU har besluttet at afvikle minkavlen.

Enhedslisten forholder sig meget kritisk til håndteringen af de nedslagtede mink, som bl.a. er beskrevet i § 4 i lovforslaget, og hvor det er uvist, om den allerede foretagne nedslagtning og nedgravning i to massegrave i Jylland, hvoraf den ene nedgravning er sket for tæt på en sø, måske er foretaget på et ulovligt grundlag. I al fald er nedgravningen foretaget, inden § 4 i lovforslaget er vedtaget af Folketinget.

Enhedslisten finder det uklart, om ulovliggørelsen af minkavl frem til den 31. december 2021 medfører, at minkavl fra 2022 kan være lovligt. Dette bør være af væsentlig betydning for, hvad der kan aftales angående erstatninger til minkavlere.

Enhedslisten støtter, at lovforslaget skal medføre en permanent afvikling af minkavl.

Enhedslisten finder det vigtigt, at de lønmodtagere, der arbejdede inden for minkerhvervet, og erhvervets leverandører hjælpes videre til efteruddannelse og beskæftigelse i andre erhverv. Og det er på det grundlag, at Enhedslisten støtter lovforslaget og de ændringsforslag, der er stillet, på nær et enkelt.

Tak til ordføreren. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg gerne rose hr. Søren Egge Rasmussen for at tage ordet som den eneste repræsentant for et støtteparti i den her debat, som handler om den måske største demokratiske krise, vi har haft i samarbejdet mellem Folketing og regering i mands minde. Kun Enhedslisten tager ordet – de andre partier forsøger at tie sagen ihjel og vil ikke forholde sig og stille op og svare på spørgsmål.

Så vil jeg gerne spørge Enhedslistens ordfører: Hvordan kan Enhedslisten undlade at støtte, at der kommer en undersøgelseskommission, hvor vi kan få folk i tale under vidneansvar og kan høre de mundtlige beretninger om, hvad der er foregået i regeringen i de dage, hvor man traf den her ulovlige beslutning, som har haft så store konsekvenser? Det er jo ikke en eller anden ligegyldig teknikalitet, vi taler om her. Det er heller ikke 10-20 asylpar, der har været adskilt fra hinanden i nogle få uger. Det er en kæmpe sag.

Hvorfor skal den ikke undersøges til bunds? Det er Enhedslisten, der har ansvaret for at stille regeringen til ansvar, og jeg vil opfordre til, at man gør det.

Ordføreren.

Jamen vi synes jo, at man skal starte med en advokatundersøgelse. Så er vi helt åbne over for, at man kunne finde på nye undersøgelsestyper, altså sådan et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som flere partier har luftet tanker om. Grunden til, at vi er kritiske over for det her med kommissioner, er jo, at vi har oplevet, at der med rette er blevet nedsat nogle kommissioner, f.eks. Irakkommissionen, hvor man jo sådan set skulle finde ud af, om Irakkrigen var startet på et lovligt grundlag eller ej. Så skifter regeringsmagten, og så kommer der en borgerlig regering til igen, og den aflyser så Irakkommissionen, så man ikke kan komme til bunds i, om det var en ulovlig krig eller ej.

Jeg finder det grundlæggende ikke hensigtsmæssigt, hvis det er sådan, at når vi vægter at foretage de bedste undersøgelser og der så kommer et regeringsskifte, så får man ikke tilendebragt de undersøgelser. Det er derfor, vi synes, at det er mest rimeligt, at man starter med at gennemgå alle dokumenterne. Hvis man læser avisen i dag, rejses der tvivl om, at det har været på et lovligt grundlag.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er godt nok en tynd begrundelse for ikke at ville have en undersøgelseskommission, altså at man er bange for, at hvis regeringsmagten skifter, kan undersøgelseskommissionen blive aflyst. Det tror jeg godt jeg tør garantere på vegne af den borgerlige blok ikke kommer til at ske. Så jeg ved ikke, hvem det var, man kunne forestille sig skulle komme til magten, som skulle kunne finde på at aflyse en undersøgelseskommission.

Derudover er vi jo tidligt i valgperioden indtil videre, og der er formentlig flere år til næste folketingsvalg. Så jeg synes, at Enhedslisten skal overveje, om det virkelig er det argument, man har. Det fremstår for alle os, der kigger på det, som om Enhedslisten forsøger at trække tiden og vil undgå, at sagen bliver undersøgt til bunds, fordi Enhedslisten ikke har rygrad nok til at udfordre regeringen. Og det synes jeg ærlig talt er ret slapt, i forhold til hvordan Enhedslisten normalt agerer.

Tak. Ordføreren.

Enhedslisten har masser af rygrad, men vi synes egentlig, at det er rimeligt, at man starter med den her advokatundersøgelse og f.eks. får belyst, om lovgrundlaget faktisk var på plads, hvis det var sådan, at man læste dybt nok ned i teksten – jævnfør den artikel, der er i Politiken i dag, hvor en tidligere topembedsmand siger, at han mener, at der sådan set var lovhjemmel til, at man kunne komme frem til at kræve, at der blev nedslagtet mink i et større område end det, man havde gang i. Så jeg synes egentlig, at det er smart nok, at man starter fra bunden af, og at man så bygger ovenpå. Vi vil ikke afvise, at der kan komme en kommission på et senere tidspunkt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu har vi L 77, og der er en række undtagelser, bl.a. undtagelser fra, at man skal have miljøgodkendelse, når man nedgraver mink. Støtter Enhedslisten det? Og med hensyn til lovgrundlaget vil jeg sige, at det jo er regeringen selv, der har vurderet, at der ikke var lovgrundlag. Hvis der er lovgrundlag, kan vi jo bare lade være med at vedtage L 77.

Ordføreren.

Ja, og så havde det nok krævet, at der var en minister, der gik op på talerstolen og sagde: Vi har fundet ud af, at der var lovgrundlag for det, så vi tilbagetrækker det lovforslag, der ligger her til andenbehandling. Det er jo ikke sket i dag, så man er nok ikke helt sikker på, at det er det, der er tilfældet, og det er måske meget klogt, at man indtager den position. Men det er faktisk sådan nogle ting, jeg synes det ville være meget rart at få afdækket i en advokatundersøgelse, altså om der sådan set er mulighed for, at det her kan være lovligt på flere måder, både hvad angår det lovforslag, som nu er til andenbehandling, men også i forhold til om der sådan set har eksisteret lovgivning, som gjorde det muligt at gå ud og nedslagte mink i hele Danmark. Det synes jeg da er væsentligt at få afklaret. Så vi synes egentlig, at der er grund til at starte med at undersøge de skriftlige dokumenter i en proces for at finde ud af, hvad grundlaget er for den her sag.

Hr. Egil Hulgaard.

Ordføreren fik ikke svaret på det andet spørgsmål. Men det rokker jo ikke ved, at regeringen, selv om de selv vurderede, at det, de gjorde, var ulovligt, udkommanderede militær og politi og holdt fast i at gøre det, også selv efter de havde erkendt, at det, de gjorde, var ulovligt. Synes Enhedslisten ikke, at det er stærkt problematisk?

Ordføreren.

Jo, vi synes, det er stærkt problematisk, hvis det er sådan, at politiet render rundt og ringer til folk og siger, at borgerne skal gøre noget, uden der er lovhjemmel for det. Altså, det synes vi da er dybt kritisabelt. Det er jeg også ret sikker på vores retsordfører har sagt på et samråd her for ganske nylig. Så er det korrekt, at jeg ikke nåede at forholde mig til det med nedgravningen. Jeg synes, det er en dårlig løsning, der er blevet valgt. Der er ingen tvivl om, at der er noget i den her sag, der er gået for hurtigt, og nedgravningen af mink var en af de ting.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for hans tale. Det er jo velkendt, som ordføreren også nævnte, at Enhedslisten i mange år har været modstander af minkavl i Danmark og derfor ønskede minkene aflivet – og måske også andre husdyr, når det kommer til stykket. Men jeg vil gerne spørge om en ting, for nu kan vi se, at der bliver gravet noget frem – journalisterne graver jo forskellige ting frem. Vi må huske på, at Folketingets fornemste opgave jo dybest set er at holde kontrol med regeringen. Når man så kan se, at der kommer nye oplysninger frem, som er udeladt i den redegørelse, som regeringen selv har fået udarbejdet, giver det så ikke anledning til refleksion i forhold til at nedsætte en undersøgelseskommission, som jo virkelig kan komme til bunds i den her sag? Det handler jo om både grundlovsbrud, brud på miljøbeskyttelsesloven og på forvaltningsloven, høringsfrister, der er udeladt – for ikke at nævne, at man jo også har klemt dyr ihjel og brændt dyr levende og sådan nogle ting dér. Giver det ikke anledning til, at vi får det her undersøgt fuldstændigt?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, vil vi ikke afvise, at vi en dag kommer frem til, at der også skal laves en kommissionsundersøgelse. Det er bare ikke der, hvor det starter. Vi synes sådan set, at det ville være rimeligt med den her advokatundersøgelse, som undersøger samtlige dokumenter i sagen. Og vi er helt åbne over for det, hvis Folketinget kommer frem til en eller anden ny model med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som det har været drøftet, og som der måske også fortsat er en drøftelse omkring. Jeg har det bare sådan grundlæggende, at jeg helst vil have en undersøgelse, der går rimelig hurtigt. Altså, jeg er ikke for en undersøgelse, som er uendelig lang, og hvor vi så måske om 5 år får at vide: Der var da godt nok noget dér, der var ulovligt. Jeg vil sådan set hellere have indicier for det via andre typer undersøgelser end en kommissionsundersøgelse. Og hvis det er sådan, at vi kommer frem til at have en advokatundersøgelse, som virkelig afdækker, at her er der noget helt galt, så er det da naturligt at gå videre med en kommissionsundersøgelse. Jeg synes bare ikke, at man altid skal tage den største kølle først.

Hr. Per Larsen.

Tak. Jeg synes jo, at man burde se at komme i gang så hurtigt som overhovedet muligt med at få det her undersøgt. Når man eksempelvis kan læse på baggrund af nogle af de mails, der er blevet offentliggjort i dagspressen i dag, at det rent faktisk er Martin Justesen, altså statsministerens stabschef, der har ført hånden i forhold til fødevareministeren, så synes jeg jo, at det er så væsentlige oplysninger, at man kan sige, at det ville en advokatundersøgelse sandsynligvis ikke have haft mulighed for at komme frem til. Der bør vi få en undersøgelseskommission, så man kan få en dommer til at afhøre dem, der skal afhøres.

Ordføreren.

Jamen jeg har vist sagt det et par gange før, nemlig at jeg synes, det er bedst at starte med at lave den advokatundersøgelse og få belyst nogle ting grundigt. Om vi så kommer frem til, at det er sådan et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, der er det næste rigtige redskab, eller man skal gå videre med en kommissionsundersøgelse, synes jeg ikke at der er belæg for at konkludere endnu. Det er sådan set Enhedslistens standpunkt i det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne blive lidt ved det med kommissionsundersøgelse eller advokatundersøgelse. Hvis det skulle gå sådan, som Enhedslistens ordfører gerne vil have det, nemlig at man skulle starte med en advokatundersøgelse, ville den formentlig ikke komme ud med en eller anden klar konklusion i enten den ene eller den anden retning. Det vil blive, som ordføreren siger, noget belysning, og så ligger det sådan og svæver yderligere. Så kan man vel næsten allerede nu konkludere, at det bare er step et, hvis det skulle blive vejen.

Er ordføreren enig i, at næste naturlige skridt, hvis det nu står sådan uafklaret, er, at man skal gå videre og tage kommissionsundersøgelsen? Og er det også det, der er Enhedslistens holdning – underforstået, hvis der ikke kommer en klarhed med advokatundersøgelsen?

Ordføreren.

Som jeg vist har sagt et par gange efterhånden, vil vi gerne starte med en advokatundersøgelse, og jeg har indtryk af, at der er nogle, der sidder i et udvalg og prøver at finde ud af, om et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab kan være noget, som ligger mellem sådan en advokatundersøgelse og den store kommissionsundersøgelse. Det er vi sådan set åbne over for. Jeg har bare ikke set det undersøgelsesredskab beskrevet ned i detaljen. Jeg tror nok, at der er et udvalg, der arbejder med det, og der er nogle partier, der synes, at vi trænger til sådan et redskab, så vi har noget imellem de små undersøgelser og de meget store undersøgelser.

Hr. Erling Bonnesen.

Hvis man ligesom tager det, ordføreren siger, for pålydende, er step et i advokatundersøgelsen og det nye parlamentariske redskab at få nogle ting belyst, og derefter skal man så videre til kommissionsundersøgelsen. Så er ordføreren sådan set allerede nu enig i, at det ikke er nok med en advokatundersøgelse, hvis det skulle blive den eller det, som man nu prøver sætte sammen? For det er kun en belysning. Så kan man jo sige, at man så lige så godt kunne gå til kommissionsundersøgelsen med samme, for der skal jo også nogle belysninger, analyser osv. til. Så kunne vi lige så godt slå det sammen og se at komme i gang med den kommissionsundersøgelse.

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke enig med Venstres ordfører, for jeg har jo ikke fået forelagt det der nye parlamentariske undersøgelsesredskab, og hvad det kan. Der er nedsat et udvalg, og de sidder og arbejder med det. Jeg har ikke fået konklusionen, så vi kan ikke i Enhedslisten bedømme, om det er noget, som vil være en god mellemløsning, og måske noget, som er en hurtigere undersøgelse end en kommissionsundersøgelse. Hvis ikke det er hurtigere end en kommissionsundersøgelse, er det jo ikke så meget værd.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg forstår godt, at Enhedslisten er skeptisk over for en undersøgelseskommission. Det er jo noget, man anvender, når man skal undersøge, om der er sket et lovbrud. Det ved vi jo at der er her. Det er jo erkendt af regeringen. Det forhold, at vi her behandler en lov, som på efterbevilling skal lovliggøre noget, som allerede er sket, dokumenterer det jo.

Så har statsministeren læst noget i avisen i dag, og det synes hun er interessant, statsministeren, men det ændrer jo ikke på, at regeringen har sagt, at der er sket ting, der ikke måtte ske, fordi loven ikke var der. Så det er jo ulovligt. I så tilfælde skrider man jo til det næste værktøj. Når man har etableret, at der er sket en ulovlighed, går man jo i gang med rigsretssagen med det samme. Derfor er mit spørgsmål: Vil Enhedslisten støtte, at vi går i gang med rigsretssagen nu, i erkendelse af at der jo er sket en ulovlighed?

Ordføreren.

Det har vi ikke drøftet i Enhedslisten, så det har jeg ikke nogen konklusion på. Vi har drøftet, hvilke undersøgelser der skal til, og vores stilling er sådan, som vi sådan set stemte om det hernede i Folketingssalen. Og det, der står i vores beretning i forhold til lovforslaget, er sådan set noget, der er copy-pastet fra den konklusion, som en række partier sammen med Enhedslisten stemte for. Det er det her med, at vi sådan set synes, at der skal være en uvildig undersøgelse, ligesom der skal arbejdes med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, der om nødvendigt skal tages i brug for at afdække minksagen. Det er sådan set det, som vi har forholdt os til her i Folketingssalen, og som vi gerne står ved.

Hr. Ole Birk Olesen.

Når almindelige borgere bryder loven, bliver de fanget af politiet, anklagemyndigheden rejser en sag, de bliver dømt, og de bliver straffet. Når en regering bryder loven, er det rigsretssagen, der etableres, og den etableres af Folketinget. Det er erkendt, at regeringen her har brudt loven, og så vil jeg spørge Enhedslisten, om Enhedslisten går ind for den lighed for loven, som er, at når borgerne bryder loven, skal de for en dommer, og at når en regering bryder loven, skal den for en rigsretssag. Vil Enhedslisten støtte det?

Ordføreren.

Vi er der i det her minkforløb, at vi støtter den her uvildige undersøgelse, og at vi sådan set er positive over for, at der arbejdes med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug, om nødvendigt, for at afdække minksagen. Så vi er ikke der, hvor en del af vores konklusion er for eller imod en rigsretssag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Med den her sag er det, så vidt jeg ved, første gang, at der er en regering, der aktivt går ind og lukker et erhverv i Danmark, et erhverv med minkavl, der er ustøttet og aldrig har fået støtte fra staten – man lukker hele erhvervet, gør 6.000 arbejdsløse, fjerner en eksportindtægt – og i den forbindelse er det vigtigt også lige at høre ordførerens holdning til det, så jeg vil gerne spørge, om ordføreren mener, at det var i orden, at man i strid med grundloven lukkede et erhverv? Der skal jo være lovhjemmel, før man lukker sådan et erhverv, og det var der jo ikke her.

Ordføreren.

Nu siger hr. Bent Bøgsted, at minkerhvervet ikke har fået noget i støtte, men altså, de landmænd, som har mink, har jo typisk også noget landbrugsjord, som de modtager en grundbetaling på ca. 2.000 kr. pr. hektar pr. år for, så de modtager jo også landbrugsstøtte, men det er korrekt, at de ikke modtager noget i direkte landbrugsstøtte til minkhold. Det var det første.

Til anden del omkring ... hm! (Første næstformand (Karen Ellemann): Ordføreren får lov til at gentage det i en anden omgang).

Værsgo.

Jeg vil spørge, om hr. Søren Egge Rasmussen mener, at det er i orden, at man lukker et erhverv, hvis det er i strid med grundloven, for her var der ingen lovgivning på plads, til at man kunne lukke erhvervet.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg er helt med, helt med! Nej, jeg synes ikke, det er rimeligt. Vi havde da også gerne set, at der på et langt tidligere tidspunkt havde været et flertal for Enhedslistens beslutningsforslag om at afvikle minkavl på kontrolleret vis. Det havde jo været en lovlig beslutning, ligesom det har været det i andre EU-lande, og det havde kunnet ske stille og roligt. Nu kom vi så i den her coronasituation, der ændrede det hele.

Hr. Bent Bøgsted for sin sidste korte bemærkning.

Jamen det er jo vigtigt, at vi i Folketinget overholder grundloven. Nu er jeg en af dem, der blev valgt ind samtidig med statsministeren, og både jeg og statsministeren stod herude i hallen og skrev under på, at vi ville overholde grundloven, når kom ind i Folketinget. Vi fik også at vide, at hvis ikke vi overholdt grundloven, var vi ikke værdige til at sidde i Folketinget. En betingelse for at kunne sidde i Folketinget er, at man holder grundloven. Man skriver under på, at man vil overholde grundloven, men det med at overholde den er så ikke sket i det her tilfælde. Mener hr. Søren Egge Rasmussen så, at statsministeren er værdig til at sidde i Folketinget, når statsministeren ikke overholder grundloven?

Ordføreren.

Altså, Enhedslisten har forholdt sig til, hvilke undersøgelser der skal laves af hele det her forløb, og det vil jo nok også omfatte en del ministre, og altså også statsministeren, så vi er ikke derhenne, hvor vi konkluderer, at statsministeren ikke har overholdt grundloven. Vi er for den her advokatundersøgelse, og så er vi sådan set meget for, at der sker den her proces med at finde ud af, om der kan komme et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug, om nødvendigt, for at afdække minksagen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører til det svar, som ordføreren jo har brugt flere gange i forbindelse med den her andenbehandling, nemlig at man ikke ønsker at støtte en undersøgelseskommission på nuværende tidspunkt, men at man i første omgang i stedet for vil have sådan en advokatundersøgelse. Og ordføreren har brugt det argument, at ordføreren føler sig betænkelig ved at støtte en sådan undersøgelseskommission.

Så vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Hvorfor var det så, at Enhedslisten ikke var betænkelig ved at stemme for Instrukskommissionen omkring barnebrude, hvor der jo ikke definitivt blev ageret på et ulovligt grundlag, sådan som man jo uomtvistelig kan sige det er tilfældet i den her sag? Hvordan kan det være, at Enhedslisten ikke havde den samme betænkelighed i forhold til Instrukskommissionen, som den har til en minkkommission?

Ordføreren.

Jamen dengang havde man jo et helt andet forløb. Jeg synes, at der i den her sag er god grund til at få den her advokatundersøgelse, så man får det fulde overblik, og så er vi helt åbne over for, om der kunne være et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kunne være mere moderne og mere smidigt i forhold til at komme til bunds i nogle sager – og forhåbentlig er det et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som er hurtigere end den store kommissionsundersøgelse.

Det er sådan set der, vi står. Og så kan man ikke drage alle mulige sammenligninger ind i det her. Vi har i Enhedslisten forholdt os til, hvad det er for nogle undersøgelser, vi mener er de rigtige at foretage på nuværende tidspunkt. Det står vi gerne ved, og hvis nogle synes, at vi svarer enslydende på den samme type spørgsmål, er det jo, fordi vi sådan set har taget stilling til det.

Hr. Hans Kristian Skibby for en anden kort bemærkning.

Tak for svaret. Men anerkender Enhedslistens ordfører ikke, at en undersøgelseskommission er den type undersøgelse, som vil give den største sandsynlighed for, at alle sten vil blive vendt, frem for en mindre undersøgelse via en dommer eksempelvis?

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender, at en kommissionsundersøgelse er grundigere, men samtidig også noget, som er langt langsommere, og det bryder jeg mig ikke om. Altså, jeg vil sådan set gerne videre med den her sag, og der tror jeg altså, at sådan en advokatundersøgelse, som vender papirerne, kigger nøje på det og laver en redegørelse, er et godt redskab. Og hvis det er sådan, at der er et flertal, der synes, at der også skal være sådan et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan grave en tand dybere, så er vi åbne over for, at det kunne være en konklusion.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den sidste ordfører, der har bedt om ordet ved denne andenbehandling, er De Konservatives hr. Rasmus Jarlov.

Det er meget skuffende, at jeg er den sidste ordfører på den her andenbehandling af minkavlivningsloven. Støttepartierne, ud over Enhedslisten, har ikke haft rygrad nok her til at gå op på talerstolen og forsvare, hvorfor de ikke vil være med til at nedsætte en undersøgelseskommission. Jeg synes, det er slapt, og jeg synes, det er udemokratisk, at man ikke tør stå på mål for det. Jeg synes i det hele taget, at støttepartierne gemmer sig i den her sag. Vi taler om en skandale af enorme proportioner. Vi taler om et klokkeklart lovbrud. Vi taler om, at tusindvis af mennesker har mistet deres levegrundlag på et tvivlsomt fagligt grundlag i en forhastet proces, som ikke har lovhjemmel i Folketinget.

Det er meget principielt, at Folketinget står fast på, at en regering skal overholde loven. Der er ikke andre end Folketinget, der kan holde regeringen til ansvar, og når Folketinget svigter den opgave, svigter man folkestyret og demokratiet i Danmark. Det er sindssygt principielt, og derfor synes jeg, det er så skuffende at se nogle støttepartier, som opfører sig så tamt i den her sag, at man ikke vil være med til at sørge for at stå fast på, at vi har en retsstat i Danmark, hvor regeringen skal overholde den lovgivning, som vi fastsætter her i Folketinget. Hvis ikke vi står fast på det, hvem skal så gøre det? Det er kun os i Folketinget, og i praksis vil det jo sige støttepartierne, der kan sørge for at holde regeringen til ansvar, og så sidder man og putter sig og vil ikke engang tage imod spørgsmål, vil ikke engang stille op til en debat om, hvorfor regeringen får lov til at slippe af sted med det her lovbrud, uden at man drager en konsekvens over for dem. Jeg bebrejder ikke så meget Socialdemokratiet, for det er sjældent, man forlanger af nogen, at de skal fyre sig selv, men jeg bebrejder støttepartierne, at man sidder her og sætter sine egne interesser i, at det går godt for blokken, over det store moralske ansvar, man har over for at værne godt om vores demokrati.

Om 2 dage skal det her lovforslag tredjebehandles. Branchen ved stadig ikke, hvad for en erstatning de får, for det har regeringen ikke haft tid til at forhandle med os. Vi har nu i de sidste 2 uger stort set ikke hørt noget fra regeringen, og derfor er der ikke tid til at få afklaret, hvad erstatningen bliver. Alligevel skal vi sidde og stemme om, at vi nedlægger et erhverv – uden at vi overhovedet aner, hvad det er for en situation, vi sætter hele den her branche og tusindvis af mennesker i. Vi har heller ikke kunnet få analyseret, om der overhovedet er nogen faglig grund til at aflive alle mink, som er det, som den her lov jo kræver, hvis den bliver stemt igennem. Vi ved så meget, at der ikke var nogen faglig anbefaling om at gøre det.

Statens Serum Institut har i meget klart sprog i deres høringssvar her sagt, at de ikke har anbefalet, at alle mink skulle slås ned. Det er noget, regeringen har besluttet ud fra en risikovurdering, som alene sagde, at der var en betydelig folkesundhedsmæssig risiko ved at have 17 millioner mink i Danmark, sådan som man havde for en måned siden. Derudfra har regeringen så truffet en beslutning om, at alle mink, hver og en, skal slås ned, så ikke en eneste kan få lov til at overleve, og det stemmer man så nu igennem uden overhovedet at have en diskussion af, om der var andre muligheder: om der var mulighed for at bevare nogle af dyrene, så en lille del af branchen kunne genopstå, eller om der var mulighed for at bevare den genstamme, som er blevet avlet i Danmark i 90 år til perfektion, så vi har nogle af verdens bedste dyr. Dem slår vi lige ihjel uden nogen diskussion, og uden at der er noget belæg for at påstå, at det at have en lille smule mink tilbage i Danmark skulle være en risiko for folkesundheden.

Det fremstår som en meget tvivlsom påstand, at det skulle være tilfældet, at nogle få 10.000 dyr skulle være et stort problem – eller 100.000 eller 200.000 for den sags skyld – når vi ved, at der findes omkring 20-30 millioner mink i udlandet, som ikke bliver slået ned. Og så påstår man, at det er sådan helt ubestrideligt, at hvis man eksempelvis bevarede 100.000 mink i Danmark, ville der udvikle sig nye mutationer af coronavirus. Hvis det var sandt, var verden ilde stedt med de 20-30 millioner mink, som findes i udlandet, som ikke bliver beskyttet, og som ikke bliver slået ned. Så det faglige grundlag og den faglige logik bag det her er fraværende og ulogisk, og alligevel stemmer man det igennem, uden at vi har tid til at få en debat om det.

Så er der hele det juridiske spor, hvor der jo kommer noget frem dagligt, efterhånden som vores dygtige presse graver i det. På trods af at regeringen gør sit bedste for ikke at stille op til debat og egentlig bare gentager som en papegøje, at de henviser til en redegørelse, som efterlader flere spørgsmål end svar, har vi en presse, som dygtigt graver i, hvad der er foregået i regeringen, og hver dag kommer frem med nye afsløringer, som stiller den her sag i et rigtig dårligt lys.

Vi ved, at regeringen har brudt loven. Det er derfor, vi overhovedet står og behandler det her lovforslag, som skal lovliggøre det, regeringen har foretaget sig. Vi ved også, at regeringen i et godt stykke tid var klar over, at den brød loven. Vi ved, at i forhold til at beordre, som man jo gør, når man skriver et brev ud til minkavlere, hvor der står »skal« 31 gange, var det ulovligt. Vi ved også, at regeringen ikke reagerede på det. Det var en surrealistisk oplevelse for os at sidde i forhandlinger med regeringen i de dage, hvor minkaflivningen foregik, og sidde og sige til regeringen: I skal holde op med at bryde loven; I skal holde op med at beordre folk til at slå deres dyr ihjel. Og så var regeringens svar til os: Det skal vi forhandle om; det indgår i forhandlingerne. Det var helt absurd, og jeg måtte i sådan en situation knibe mig i armen for at tro, at jeg overhovedet var vågen, og at det ikke var et mareridt, at man sad der over for en dansk regering, som mente, at vi skulle forhandle om, hvorvidt vi skal overholde loven eller ej. Det er helt surrealistisk, og stadig væk reagerer støttepartierne ikke.

De reagerer heller ikke på, at man uden hjemmel har bortlovet store millionbeløb, meget store millionbeløb, i en såkaldt tempobonus, som var lige så ulovlig som ordren om at slå minkene ihjel. Den kørte i hvert fald i 12 dage, altså den her tempobonus. Hele regeringen var fuldt vidende om, at det var ulovligt at udlove de penge, og alligevel stod der frem til den 18. november på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at man får tempobonus. Der stod ikke: Der er lavet en politisk aftale, hvor det er hensigten at give en tempobonus. Der stod: Du får tempobonus. Det vil sige, at staten udlovede penge, som man ikke havde nogen hjemmel til at udlove, til avlerne, og hele regeringen var vidende om det. Jeg ved det, for jeg skrev personligt til statsministeren og sagde til hende: Din fødevareminister vil ikke gribe ind; jeg har sagt det til ham i 5 dage nu, og han fortsætter med ikke at ville gribe ind. Alligevel reagerede hverken fødevareministeren eller statsministeren, og jeg tror, at det, at fødevareministeren ikke reagerede, hang sammen med, at statsministeren ikke ville give ham lov til at gøre det.

Det, der er foregået, er helt vildt, og i forhold til når man har set, hvor bidske nogle af støttepartierne har været over for sager, der har været meget, meget mindre, i borgerlige regeringer, synes jeg, det er så pinligt, at støttepartierne sidder på deres hænder og ikke vil være med til at få det her undersøgt til bunds. Som minimum – som minimum – burde det undersøges til bunds, men som en tidligere taler sagde, ved vi jo sådan set allerede her, at der er begået lovbrud. Det er derfor, vi står og behandler et lovforslag. Jeg forstår det ikke, og jeg synes, det er dybt deprimerende for vores folkestyre, at vi ikke griber ind her. I har et moralsk ansvar, og I løfter det ikke lige i øjeblikket.

Tak til den konservative ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Jens Rohde, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare minde ordføreren helt stilfærdigt om, at der er nedsat et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen. Det udvalg har fru Mai Mercado, hr. Rasmus Jarlovs partifælle, som næstformand. Det er nedsat på initiativ af Venstre og Konservative. Hvad har vi lavet det udvalg for? Det har vi lavet for at finde ud af, hvad det er for en undersøgelse, vi ønsker, hvilken retning den skal tage, hvilken afgrænsning den skal have. Det er ikke noget, man bare lige gør. Jo, det kan vi godt. Vi kan godt sige, at nu laver vi en undersøgelse, og så skyder vi med spredehagl, og så har hr. Rasmus Jarlov en undersøgelse, der varer 10-15 år. Hvad i alverden skal vi dog bruge den til?

Nu sidder vi og drøfter helt seriøst i det udvalg, hvordan vi kommer videre, og jeg håber på, at vi kan nå en beslutning i den her uge. På den baggrund er det jo simpelt hen decideret fejlagtigt at sige, at der ikke er en interesse for at undersøge sagen til bunds fra alle partiers side. For det kan hr. Rasmus Jarlov ikke konkludere, før arbejdet i det udvalg er færdigt.

Tak. Ordføreren.

Jeg må desværre sige, at jeg oplever det som et forsøg på at trække tiden ud, når man ikke fra støttepartiernes side melder sig klar til at lave den undersøgelseskommission, som er det værktøj, man bruger i den her type sager for at få dem belyst, så man senere hen kan overveje, om der skal være en rigsretssag. Jeg kan jo huske, da vi bl.a. sammen med Det Radikale Venstre havde en sag med fru Eva Kjer Hansen som fødevareminister, at det ikke tog De Radikale 10 sekunder at finde ud af, at en minister skulle have et mistillidsvotum, fordi hun havde lavet en forkert graf til os. Her kan man ikke finde ud af, at en regering, som så åbenlyst har brudt loven i en sag, som er 100 gange værre, skal drages til ansvar. Jeg synes virkelig ikke, det klæder jer.

Hr. Jens Rohde.

Men hvad i alverden skal vi så have det udvalgsarbejde for, når nu Konservative står med de vises sten? Altså, det, hr. Rasmus Jarlov mener, er, at han alene vide. Det er ham, der har ret; det er ham, der skal definere, hvordan sådan en undersøgelse skal være. Nej, det er det ikke, og det er derfor, vi har nedsat et udvalg. Vores mål i Radikale Venstre og mit mål som formand for det udvalg – og det arbejder jeg faktisk tæt sammen med fru Mai Mercado om – er at prøve at se, om vi ikke kan nå frem til en undersøgelse, som alle kan se sig selv i, fordi der er behov for samling. Alle ved jo godt, at sagen er alvorlig, men der er behov for samling og ikke den splittelse, som hr. Rasmus Jarlov står og opildner til her, for det kan ingen ude i det danske samfund bruge til noget.

Tak til spørgeren. Så er det ordføreren.

Lige præcis. Der er behov for samling, og så nytter det jo ikke noget, at der næsten sidder et flertal, hvor man kun mangler Det Radikale Venstre for at nedsætte en undersøgelseskommission, og at Radikale Venstre så sidder og siger, at de lige foreslår noget helt andet, som går i en helt anden retning, sådan at der ikke er flertal for noget som helst. Det, der er problemet her, er jo, at man ikke tilslutter sig, men siger: I Radikale Venstre finder vi lige på noget helt specielt i den her sag. Man har jo ikke tidligere haft nogen problemer med at nedsætte en undersøgelseskommission, f.eks. i sagen med Inger Støjberg eller andre sager.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg tror, at jeg bliver lige så træt af det, som ret mange andre ude i landet gør, når hr. Rasmus Jarlov siger, at man vil én ting, og hvis ikke I vil det, så er det uforskammet, og det er en hel masse andre grimme ting. Jeg vil ikke engang gentage de ord, som du nævnte omkring mig og andre. Er det sådan hos Konservative, at man, hvis ikke man får sin vilje, så bare sviner andre til og glemmer én ting, nemlig at tage stilling til det her lovforslag?

Jeg har ikke engang hørt, hvad hr. Rasmus Jarlov mener om lovforslaget. Jeg har ikke hørt, hvad hr. Rasmus Jarlov mener om erstatningssagerne. Jeg har tidligere spurgt, om I ville være lige så rundhåndet, som I er over for over almindelige arbejdere, nemlig at give dem 2 års erstatning på 60 til 70 pct. Det er det, som man får i understøttelse, hvis man mister sit arbejde og dermed ofte sit livsværk. Hvad vil Konservative gøre ved det her forslag? Jeg aner det ikke, for jeg har hørt en ordfører skælde os ud og fortælle: Jeg ved, hvad det drejer sig om, og I ved ikke noget som helst. Og det er ynkeligt at høre på jer.

Ordføreren.

Jeg er ked af, hvis man synes, at jeg sviner nogen til. Jeg vil gerne love at holde en pæn tone, hvis regeringen og støttepartierne vil love at holde loven. Men når man ikke vil det, så synes jeg, det er meget berettiget, at man får en ganske hård kritik, og det her er meget, meget alvorligt. Det er den mest alvorlige sag, jeg har set i dansk politik, mens jeg har været med, helt uden sammenligning.

Jeg svarer jo gerne på alle spørgsmål om, hvad vi mener, og har også udtalt mig om, hvad vi mener om en erstatning, hvor vi jo ikke mener, at minkavlerne skal forgyldes. Det er der jo nogle der prøver at male sådan et billede af for igen at afspore debatten om det, som det handler om. Vi mener, at de skal have en erstatning, som svarer til det tab, som de har lidt, hverken mere eller mindre, og vi er her ikke for at repræsentere minkavlerne. Vi er her jo for at repræsentere ret og rimelighed, og det er selvfølgelig, at man får en erstatning, når ens erhverv er blevet nedlagt på den her måde.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne spørge en gang til: Gad vide, hvad Konservative mener om hvor det skal ligge henne, og hvordan det skal fungere? Tænk, hvis vi stod her og sagde, at det her er panik før lukketid i den borgerlige lejr, de har ikke kunnet enes om en skid i hele året, og nu fandt de lige en sag, hvor de kan køre lidt procedure på det. Det ville da være en dum diskussion at starte. Jeg vil meget hellere sige: Ja, lad os finde ud af, om der er et grundlovsbrud, lad os finde ud af, om det der udvalg kommer frem til noget. Ellers har I vel ikke selv taget initiativ til, at det udvalg på tværs af partierne skulle arbejde. Jeg mener: Skal vi ikke tage det i den rækkefølge, sådan at alle andre end Rasmus Jarlov også har en holdning og en mening og en idé og noget at bidrage med?

Tak til hr. Christian Juhl. Jeg rømmede mig før, og det var ikke, fordi jeg havde en tudse i halsen, men det var måske sprogbrugen, der stak en anelse af fra hr. Christian Juhl. Det er hermed tilgivet.

Og nu giver jeg ordet til hr. Rasmus Jarlov.

Tak, formand. Altså, helt ærligt, vi finder en eller anden lille ting – var det det, der blev sagt? – som man så kan køre proces på? (Christian Juhl (EL): Nej, det var ikke det, der blev sagt, men det var tænk, hvis man sagde det). Okay, tænk, hvis man sagde det. Jamen det var godt, at der ikke var nogen, der sagde det, for jeg ville være chokeret, hvis der var nogen, der sagde: Her har vi fundet noget, vi ledte efter et lille hår i suppen. Det er jo en hel paryk med én dråbe suppe i.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne høre, om hr. Rasmus Jarlov anerkender, at der i øjeblikket er drøftelser, nøjagtig som hr. Jens Rohde sagde, om, hvordan man får undersøgt det her uvildigt og til bunds, og at der ikke er nogen uenighed om, at man gerne vil undersøge det her til bunds.

Ordføreren.

Nej, det sidste anerkender jeg ikke. Jeg anerkender bestemt ikke, at der ikke er nogen uenighed om, at man vil have undersøgt det her til bunds. Der er støttepartier her – Enhedslisten er et af dem – som fuldstændig afviser, at der skal være en undersøgelseskommission, og som siger, at de bare skal have en advokatundersøgelse, og så måske senere om lang tid ... Ja, ja, okay, det skal man sige, så man ikke står fuldstændig afklædt tilbage, så ens rigtige dagsorden ikke træder for tydeligt frem, altså at man bare forsøger at trække tiden, indtil folk har glemt sagen.

Men vi håber på De Radikale. Det gør vi, og vi håber også på, at De Radikale slår til og så siger, at nu laver vi den undersøgelseskommission. Jeg synes godt nok, det ellers må være svært at være Det Radikale Venstre fremover, når man sådan vil kritisere andre regeringer. Der har Radikale et meget stort ansvar, og det håber vi stadig på at man vil løfte.

Hr. Kristian Hegaard for en anden kort bemærkning.

Men anerkender hr. Rasmus Jarlov så ikke, at der, nøjagtig som hr. Jens Rohde sagde, foregår drøftelser i det pågældende udvalg, som hr. Jens Rohde omtalte, hvor bl.a. Det Konservative Folkeparti også er repræsenteret, altså at der foregår aktuelle drøftelser om at tilrettelægge en uvildig undersøgelse, så man kan komme til bunds i det her, og at det ville være en god idé at bruge sine kræfter der, så vi for alvor kommer til bunds i det her, hvilket der jo kun er stor interesse for?

Ordføreren.

Jo, det er rigtigt, at der foregår drøftelser. Det er rigtigt, og der håber vi jo, at De Radikale siger ja til en undersøgelseskommission. Det har de ikke gjort indtil videre.

Der er flere medlemmer, der ønsker korte bemærkninger. Just opstået. Således må ordet gives videre, først til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare præcisere, selv om jeg har svaret på det adskillige gange, at vi i Enhedslisten er for en advokatundersøgelse, og så er vi åbne over for, at dette nye dyr i minksagen, det der parlamentariske undersøgelsesredskab, kunne være noget, som vi ville være for, afhængigt af hvad udvalget kommer med.

Så sagde hr. Rasmus Jarlov, at vi er imod en undersøgelseskommission. Det er jo ikke rigtigt citeret. Vi har sådan set på nuværende tidspunkt sagt, at det ikke er vores konklusion nu; men vi har heller ikke afvist, at det er noget, som kunne blive det redskab, som vi bruger engang i fremtiden. Jeg vil godt appellere til, at man refererer det, der bliver sagt, loyalt, især når det er blevet sagt fem-seks gange fra talerstolen.

Ordføreren.

Jeg korrigerer min udtalelse: Enhedslisten er ikke for at lave en undersøgelseskommission nu, hvor det er relevant, men først på et senere tidspunkt, når sagen er glemt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvad der er relevant for Enhedslisten, finder Enhedslisten ud af; hvad der er relevant for De Konservative, må De Konservative finde ud af. Der kan jeg så forstå, at man er ihærdig med at beskrive det her nye dyr i minksagen, som måske kan være en farlig tiger, som kan undersøge nogle ministre grundigere og hurtigere, end det ellers er tilfældet. Det med hurtigheden lægger jeg sådan set mere vægt på, end at det er en stor kommission.

Ordføreren.

Ja, det er et synspunkt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at det her lovforslag sådan set handler om aflivning af mink ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Man kunne godt få det indtryk, at det handler om, hvilke undersøgelsesformer der skal anvendes, men det ligger sådan set et andet sted.

Nu nævnte hr. Rasmus Jarlov i sin ordførertale, at det sådan set efter hans opfattelse ikke var et problem med minkavl, og at man sagtens kunne have i hvert fald nogle hundredtusinder dyr. Der skal jeg bare høre, om det stadig er Rasmus Jarlovs opfattelse – selv om det er velkendt, at coronavirus smitter fra mennesker til mink og tilbage igen fra mink til mennesker, og at der opstår mutationer i minkbesætninger, som kan have en direkte konsekvens for fremtidige vacciner, og at den smitte kan sprede sig ud i samfundet – at det vil være trygt og sikkert, også i forhold til folkesundheden, fortsat at have minkavl i Danmark, også med de konsekvenser, vi har set, i forhold til at smitten har spredt sig ind på plejehjem f.eks., hvor den har haft betydning for, at mennesker er døde?

Ordføreren.

Min opfattelse er følgende, nemlig at minkbesætninger, som ikke er smittet med coronavirus, næppe udvikler nye mutationer af coronavirus, og at størrelsen af risikoen for, at der måtte udvikle sig mutationer i minkbesætninger, er nogenlunde proportional med, hvor mange mink der findes, og at der er millioner af mink i udlandet, som ikke bliver slået ned. Derfor er der ikke for mig nogen logik bag ved, at man mener, at det skulle være et stort folkesundhedsmæssigt problem at lade eksempelvis 100.000, 50.000 – hvad ved jeg? – usmittede mink i Danmark overleve.

Jeg ville gerne have haft det belyst. Derfor har vi bedt regeringen om at komme med en sundhedsfaglig vurdering af det scenarie, altså om det kan lade sig gøre. For det, vi ved, er, at der er eksperter, der har udtalt, at de ikke ser, at der skulle være store problemer ved det her, på samme måde som jeg giver udtryk for, og at SSI ikke har anbefalet total aflivning af alle mink.

Hr. Peder Hvelplund for en sidste bemærkning.

Nu er det jo lykkeligvis ikke altid hr. Rasmus Jarlovs logik, der definerer, hvordan virkeligheden udvikler sig, og vi kan jo i hvert fald konstatere, at det tilbage i juli måned – dengang, hvor der var forholdsvis få farme, der havde smitte, og hvor man lavede en inddæmningsstrategi, som handlede om, at smitten ikke skulle sprede sig ud – havde som direkte konsekvens, at smitten spredte sig ude i samfundet, og at adskillige farme og adskillige mennesker blev smittet. Desuden er det også sådan, at man de steder i udlandet, hvor der er smittede mink, faktisk også afliver besætninger, for også i udlandet smitter coronavirus mellem mink og mennesker.

Er det stadig væk Rasmus Jarlovs opfattelse, at den inddæmningsstrategi var den rigtige?

Så er det ordføreren.

Se, når man ikke kan få, på trods af at man mange, mange gange har bedt om at få eksperternes vurdering af en situation, så er man nødt til at anvende sin egen logik. Vi har bedt rigtig mange gange om det. Men der er ingen tvivl om i mine øjne – igen – at 17 millioner mink var en betydelig risiko for folkesundheden på linje med det, som Statens Serum Institut vurderede, fordi millioner af dem var smittede. Derfor skulle de smittede dyr selvfølgelig slås ned, og derfor var det nødvendigt at reducere minkbestanden i Danmark kraftigt.

Det, vi diskuterer her, er, om de sidste mink – nogle få – kunne have overlevet.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen. Det, der får mig til at rejse mig op til en kort bemærkning, er det sidste spørgsmål fra Enhedslisten. Det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren også siger, nemlig at det her lovforslag er for at gøre det ulovlige lovligt. Det er jo en tilståelsessag. Dansk Folkeparti har også stillet et ændringsforslag om, at hvis man nu vil bruge de her hjemler til at gøre det ulovlige lovligt, skal man skriftligt have et flertal bag sig, inden man bruger dem. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det svar, der kom tilbage fra regeringen, er, at det vil regeringen ikke sikre sig? Regeringen vil alene orientere Folketinget, når regeringen har besluttet sig for, hvordan man vil benytte de hjemler, som man får.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg bekræfte. Jeg kan også sige, at jeg forventer, at vi stemmer for Dansk Folkepartis ændringsforslag. Jeg er helt enig.

Hr. René Christensen.

Der er vi jo inde ved sagens kerne. Det er også derfor, at en undersøgelseskommission er vigtig. For det, regeringen svarer, er, at regeringen ved bedst, og at regeringen ikke har behov for at tale med Folketinget. Regeringen vil udmønte lovgivningen alene, og regeringen behøver ikke at have et flertal bag sig. Kan ordføreren ikke være enig i, at det er det, man godt kan udlede af det svar, regeringen har givet i forhold til ændringsforslaget?

Ordføreren.

Jo, jeg synes også, det er urimeligt, at regeringen sådan møder Folketinget med den mistro, at vi ikke vil reagere hurtigt, hvis der er en sundhedsmæssig risiko. I marts måned reagerede vi og fik behandlet lovforslag i løbet af 2 dage. Så den der tilgang med, at det er så akut, og nu skal alle mink ulovligt slås ned, og man indsætter politiet til at gøre det, i stedet for at tage en dialog med Folketinget, synes jeg er en mærkelig tilgang. Jeg synes ikke, det klæder regeringen eller folkestyret.

Tak til De Konservatives ordfører. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Inden vi starter afstemningen, vil jeg bede medlemmerne, efter at man har været ude af salen og er kommet tilbage, om at kigge på skærmen og se, om man stadig er logget ind på sit afstemningspanel.

Det lader til at være tilfældet, og vi går derfor til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 18 uden for betænkningen af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)?

Det er vedtaget.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA), og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 41 (V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 49 (S, RV, SF, EL, ALT, Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)), om ændringsforslag nr. 7-9, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)), om ændringsforslag nr. 10, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)), om ændringsforslag nr. 11-14, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)), om ændringsforslag nr. 15 og 16, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)), eller om ændringsforslag nr. 17, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG))?

De er vedtaget.

Der er nu stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.