Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo

Dagen i dag er en glædens dag, for med dette lovforslag byder vi 2.944 nye danskere varmt velkommen i vores fællesskab. Socialdemokratiet ønsker hver enkelt af jer et stort tillykke. I har gjort jeres pligt, I har været flittige og arbejdsomme, og I kan derfor nu kræve jeres ret. Med dette lovforslag belønner vi altså flid og arbejdsomhed og ikke mindst viljen til at blive en del af Danmark.

Det danske statsborgerskab indeholder en lang række rettigheder, men først og fremmest forpligter det at være en del af vores fællesskab. Det er vigtigt at huske på i denne glædens stund. Når I nu bliver danske statsborgere, vil vi stadig stille høje krav til jer, for nu er vi i samme båd. Vi er ligemænd, og vi tager os af hinanden, også selv om vi ikke kender hinanden. Som udlændinge- og integrationsministeren plejer at sige, skal Ahmed på Nørrebro føle en større forpligtelse over for Oda i Aalborg end for Ali i Malmø. Som danske statsborgere har I altså en særlig forpligtelse over for alle i vores fællesskab. I dette fællesskab opfatter vi os som danskere, og vi opfører os som danskere.

Det er vigtigt, at I ud over at bidrage med skat af jeres indkomst måned efter måned også sørger for at opføre jer i overensstemmelse med det at være dansk, for i Danmark opfører vi os ordentligt. Vi blander os ikke i, hvem vores unge vælger at være kæreste eller ægtefælle med, uanset om kærligheden viser sig at være mellem to personer af samme køn eller to personer, som ikke deler samme kultur, religion eller hudfarve.

Når vores børn dummer sig, opdrager vi dem ikke med vold, men med en løftet pegefinger og alvorsord. Også selv om det kan være ubehageligt, skal I acceptere, at alle kan udsættes for kritik, også religioner, I bekender jer til – det gælder også islam.

Som konsekvens af den aktuelle sundhedskrise foreslås det, at håndtrykskravet fortsat suspenderes for kommende statsborgere. Så længe sundhedsmyndighederne anbefaler, at man ikke skal give hånd, er det sund fornuft og helt rimeligt.

Afslutningsvis skal der endnu en gang lyde et stort tillykke til alle med det nye danske statsborgerskab og et varmt velkommen i vores dejlige fællesskab. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg er rystet over ordføreren. En glædens dag? Med det her lovforslag giver vi 5.000 mennesker indfødsret i Danmark – når man tager den forrige lov med, er der i alt 5.000 fremmede, der får statsborgerskab i Danmark. Socialdemokratiet prøver at slå sig op på at være et parti, der fører en stram udlændingepolitik, og så kalder ordføreren det en glædens dag – en dag, hvor man sælger ud af Danmark og forærer statsborgerskaber bort til folk, som vi ikke ved noget om.

Der er mange af de mennesker, der står på lovforslaget, som det kan være en god idé at give statsborgerskab til, men der er også rigtig mange, som vi slet ikke ved nok om. Jeg må indrømme, at jeg virkelig er rystet over, hvad ordføreren står her og siger. Man kunne have sagt: Det er vi nødt til; jeg kan ikke bryde med partiets linje. Men at sige, at det er en glædens dag, er dog uhyggeligt.

Værsgo.

Det var ikke for at skræmme fru Marie Krarup, men jeg går da ud fra, at der også står nogle på listen, som Dansk Folkeparti er glade for har fået et statsborgerskab. Så kan vi diskutere, hvem det er, der ikke skal have det. Jeg går ud fra, at det er mennesker, der har opfyldt kravene og derfor har fået det. Og jeg tror og håber også, at der er nogle på den her liste – måske ikke alle sammen – som Dansk Folkeparti egentlig også glæder sig over har valgt vores fællesskab til.

Fru Marie Krarup.

Men det er grundlæggende en forkert måde at give statsborgerskab på, og det er også derfor, vi stemmer imod.

Ordføreren sagde også: Nu er vi ligemænd. Det vil sige, at når man ikke er dansk statsborger, er man ikke ligemand med ordføreren. Det synes jeg er en fuldstændig forkert måde at se på folk på. Det er ikke et spørgsmål om status eller rang at få statsborgerskab. Mennesker er lige gode, om de er statsborgere eller ej – man har bare nogle andre forpligtelser, og man er en del af en nation, når man har statsborgerskab. Det er ikke noget med, at man bevæger sig op ad rangstigen, når man får statsborgerskab. Jeg er også rystet over, at ordføreren på den måde ser ned på andre nationaliteter. Det var da en mærkelig betragtning at komme med fra Folketingets talerstol.

Værsgo.

For mig har det ikke noget med nationalitet at gøre, det har noget at gøre med, at man opfylder de her krav, og når man har statsborgerskab, har man nogle forpligtelser, men man har også nogle rettigheder, og derfor er der selvfølgelig forskel på en person, der har statsborgerskab i Danmark, og en, som ikke har det.

Jeg synes faktisk, vi skal glæde os over, at der er en masse mennesker, der har valgt vores samfund til, og som opfylder nogle krav, som faktisk er ret strenge. Og jeg ved, at der også er nogle på den her liste, Dansk Folkeparti glæder sig over har fået statsborgerskab, men det kan man jo selv sige i sin ordførertale.

Så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Vi konservative har jo længe sagt, at kriminelle udlændinge ikke skal have dansk statsborgerskab, og år efter år er der på de her lister en del kriminelle, der så alligevel får dansk statsborgerskab. Det har hverken Socialdemokratiet eller Venstre ønsket at bakke os op i, altså at få de her mennesker helt fjernet fra statsborgerskabslisten. Men vi har jo så bedt om, om man ikke kunne dele lovforslaget, således at vi i hvert fald kan stemme ja til dem, vi synes skal have dansk statsborgerskab, og stemme nej til de kriminelle. Det har Venstre og Socialdemokratiet også blokeret. Hvorfor vil man ikke lade os dele det her lovforslag, således at vi kan stemme forskelligt til forskellige grupper på den her liste?

Værsgo.

Som jeg forstår det, er det muligt for Det Konservative Folkeparti at sætte spørgsmålstegn ved hvilken som helst ansøgning om dansk statsborgerskab og tage det op i udvalget. Jeg kan jo ikke referere fra, hvad der bliver sagt i udvalgsmøder, men jeg ved, at hr. Marcus Knuth sidder der, og at det ville være muligt at tage sager op. Og i forhold til kriminalitet skal vi diskutere det senere, men der kan jo også være nogle få nuancer i det en gang imellem.

Hr. Marcus Knuth.

Det, vi spørger om, er ikke, hvad der foregår i udvalget. Det er, hvad der foregår her i salen. Altså, sidst var der 15 personer på den liste, hvor man tildelte dansk statsborgerskab, som vi gerne ville have skilt ud, så vi kunne stemme nej til dem, og det er jo ikke det samme som, at Socialdemokratiet skal stemme nej. I kan jo stemme præcis det, I vil. Men vi vil gerne have dem skilt ud, således at vi kan stemme nej til dem, der har en kriminel baggrund. Hvorfor vil man ikke bare lade os gøre det?

Værsgo.

Men der kan jo være forskellige grunde til, at man har fået en eller anden straf, og det mener jeg stadig, at man vil kunne tage op i udvalget. Altså, jeg er da ked af, hvis Konservative på baggrund af 15 mennesker stemmer nej til det hele. Det synes jeg er ærgerligt.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Med det her lovforslag gives der statsborgerskab til 2.944 personer og 799 bipersoner – samlet på ét lovforslag. Der er altså tale om en massetildeling af statsborgerskaber. Mener Socialdemokratiet reelt set, at det er en god måde at smide om sig med det danske statsborgerskab på?

Værsgo.

Jeg synes ikke, at man smider om sig med det danske statsborgerskab. Jeg synes faktisk, det er ret svært at få et dansk statsborgerskab. Jeg mener ikke, at skillelinjen mellem de blå partier og Socialdemokratiet er særlig stor, hverken når det handler om selvforsørgelseskrav eller om, hvorvidt man har lavet kriminalitet. Vi kan diskutere, hvor mange det er, men jeg tror, som jeg også sagde til fru Marie Krarup, at der også er nogle, som Nye Borgerlige faktisk er glade for er på listen.

Fru Mette Thiesen.

Sidste gang vi stod her i salen og drøftede indfødsret, var der 15 kriminelle på lovforslaget. Forrige gang vi stod her i salen med det emne, var der 31 kriminelle på lovforslaget. Og jeg ved det, fordi jeg har stillet spørgsmål til det, hver eneste gang vi har skullet behandle de her halvårlige massetildelinger af dansk statsborgerskab.

Mener Socialdemokratiet reelt set, at kriminelle udlændinge fortjener at få den fineste gave, Danmark kan give, nemlig det danske statsborgerskab?

Værsgo.

Nej, det mener Socialdemokratiet ikke. Vi kommer til at diskutere det senere, og vi siger også nej. Men der kan være nogle særlige tilfælde. Lad os tage et tænkt eksempel med en muslimsk kvinde, der kører på et kvindekrisecenter, fordi hendes mand tæsker hende, og som gerne vil være en del af Danmark, og på vejen får hun en fartbøde. Altså, det ville jo så udelukke hende fra et statsborgerskab.

Men generelt ja – i langt, langt de fleste tilfælde er det at få en dom nok til, at man ikke skal have et dansk statsborgerskab.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste er hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak, formand. Først og fremmest vil jeg gerne ønske tillykke til de mange mennesker, som med behandlingen af det her lovforslag træder et skridt længere ned ad den vej, der ender med, at de inden længe kan kalde sig for danske statsborgere. Jeg synes, lykønskningen hører sig til, for ikke alene er det stort at blive dansk statsborger. Det skulle også meget gerne være noget, som man har lagt sig i selen for, som man har anstrengt sig for at blive. Det er jo til syvende og sidst derfor, vi stiller høje krav til dem, der ønsker at blive danske statsborgere. For det danske statsborgerskab er simpelt hen ikke for hvem som helst. Men nu, hvor de fleste prøvelser ligger bag de her mennesker, som er optaget på lovforslaget, synes jeg, et tillykke er på sin plads.

Med det sagt vil jeg gerne benytte lejligheden til at markere, at Venstre mener, at det at blive dansk statsborger er noget helt særligt. Det er ikke en ret, og det skal aldrig være en ret. At blive dansk statsborger er derimod et privilegium. Det er et stort privilegium, det er en gave, man kan få af det danske folk, og derfor stiller vi og skal vi stille strenge krav; krav, der skal være opfyldt til punkt og prikke, før man kan få fingrene i det rødbedefarvede pas. Man skal bl.a. kunne tale og forstå dansk, man skal gå ind for og støtte de danske værdier, og man skal overholde den danske lovgivning. Man skal ville Danmark, hvis man vil være dansker.

Det får mig også til at tænke på den debat, vi havde, da vi behandlede det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det var i foråret, da vi stod midt i den første bølge af corona. Her brugte vi en hel del tid på at diskutere håndtryk. Dengang støttede Venstre ikke at suspendere håndtrykskravet, for vi kendte ikke længden på coronakrisen. Men vi sagde også klart og tydeligt, at hvis sundhedsmyndighederne til efteråret stadig væk fastholdt deres anbefaling om at undgå håndtryk, så ville vi gerne være med til en suspension. Nu står vi så i efteråret. Sundhedsmyndighederne har opretholdt deres anbefaling, og vi står derfor selvfølgelig ved vores ord. Men – og det er vigtigt at understrege – vi ønsker, at håndtrykskravet skal genindføres, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi mener endda, at vi skal stramme kravet, så man ikke kan lave alle mulige fiksfakserier for f.eks. at undgå at trykke en kvindelig borgmester i hånden.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Mener ordføreren ikke, at der er for mange, der får statsborgerskab, bl.a. i det her lovforslag?

Værsgo.

Vi er klar til at forhandle om yderligere stramninger. Vi har faktisk været medafsendere sammen med fru Marie Krarup på et brev til ministeren og opfordret ministeren til at indkalde til forhandlinger, fordi vi mener, at der er steder, hvor man kan stramme reglerne, f.eks. i forhold til kriminalitet. Så jo, det vil vi meget gerne forhandle om, og jeg er faktisk lidt ærgerlig over, at vi skal bruge så lang en dag hernede i Folketingssalen på en masse forslag, også senere, som vi kunne have undgået, hvis ministeren havde taget sig sammen og indkaldt til de forhandlinger.

Fru Marie Krarup.

Jamen Venstre har jo stadig den mulighed at stemme imod sådan et lovforslag her. Altså, det virker jo lidt latterligt for at sige det pænt, at man har en lang række kritikpunkter, men de kommer bare ikke til udtryk, når man står og behandler lovforslaget. For mener Venstre ikke også, at det er forkert, at vi ikke ved mere om de enkelte ansøgere? Bør vi ikke have screeningssamtaler med de enkelte ansøgere? Det mener jeg jeg har hørt Venstre tale om tidligere. Og alligevel står man og siger tillykke og vil bare stemme for. Jeg synes, det er svært at se sammenhængen i det.

Værsgo.

Jamen jeg fastholder mit tillykke. Det at blive dansk statsborger er en gave, og når man får noget af det, som jeg personligt vil opfatte som en af de mest værdifulde gaver i hele verden, synes jeg, det er på sin plads at sige tillykke. Hvis jeg ikke var dansk statsborger, ville jeg være så ellevild over at blive det, at jeg synes, et tillykke er på sin plads.

Vi har lavet en indfødsretsaftale i 2018, i øvrigt sammen med Dansk Folkeparti. Den står vi på mål for. Det her lovforslag er en direkte udmøntning af den aftale, og derfor stemmer vi selvfølgelig også for. Men det betyder jo ikke, at vi ikke er klar til at stramme kravene. Det er vi. Vi opfordrer ministeren til at indkalde til forhandlinger. Han har ikke gjort det endnu.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Mener Venstre, at det er i orden, at kriminelle udlændinge får dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Nej, vi synes, at hvis man har begået alvorlig kriminalitet, så skal man ikke være dansk statsborger. Derfor er der også en lang række krav. De regler, vi strammede senest i 2018, betyder, at hvis man har begået kriminalitet, bliver man enten udelukket fra at blive dansk statsborger for evigt, eller også kan man få en lang karantæne. De regler er gode.

Men jeg synes ikke nødvendigvis, de er gode nok. Jeg synes, der er plads til forbedringer. Derfor har vi jo også sammen med ordførerens parti sendt et brev til ministeren og opfordret ministeren til at indkalde til forhandlinger om både tildeling af statsborgerskab, men også fratagelse af statsborgerskab, for der mener jeg sådan set også godt vi kan stramme reglerne op.

Faktisk har Venstre i dag fremsat et beslutningsforslag, der omhandler fratagelse af statsborgerskab for folk, der begår alvorlig narkokriminalitet. Så jeg glæder mig meget til de drøftelser, og med det, ordføreren spørger om, lyder det jo, som om der godt kan findes fælles fodslag til at presse ministeren til nogle indrømmelser. Det er måske i virkeligheden derfor, han ikke har indkaldt til forhandlinger.

Fru Mette Thiesen.

I Nye Borgerlige er vi altid klar til at sikre, at politikerne ikke igen og igen smider om sig med danske statsborgerskaber, som det desværre er sket i årtier. Sidste gang vi stod her i salen og behandlede indfødsret, var der 15 kriminelle på lovforslaget. Forrige gang var det 31. Hvorfor stemmer Venstre igen og igen for, at kriminelle udlændinge får dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Vi synes ikke, man skal belønnes med et dansk statsborgerskab, hvis man har begået alvorlig kriminalitet. Derfor har vi også strammet reglerne, så det faktisk er sådan, at hvis du har fået en ubetinget fængselsstraf på over 1 år, så er du udelukket for bestandig. Du kan aldrig få dansk statsborgerskab. Hvis du har begået personfarlig kriminalitet og fået en ubetinget fængselsstraf på, jeg mener, det er mere end 3 måneder, så kan du aldrig blive dansk statsborger. Så vi har strammet reglerne. Vi er sådan set klar til at stramme dem igen.

Men jeg vil sige sådan her: Hvis man kalder alle for kriminelle på det her lovforslag, og det er det, jeg hører spørgeren gør, synes jeg, det er at stramme den lidt. For jeg opfatter ikke alle, der er på det her lovforslag, som kriminelle.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget her omfatter 2.944 personer. I maj havde vi en lov om indfødsret, L 180, der gav statsborgerskab til 1.861 personer. Det er altså knap 5.000 personer på et år. Det er alt, alt for mange efter Dansk Folkepartis mening, og derfor stemmer vi nej til lovforslaget. Der bliver simpelt hen givet alt for mange statsborgerskaber for øjeblikket, sådan som der desværre også er blevet tidligere. Selv om kravene er skærpet – og det er godt – er de slet ikke skærpet nok. Der bør højst gives 1.000 om året, og de bør primært gives til personer, der gifter sig med danskere. Med denne lov giver vi alt for mange statsborgerskaber til folk fra lande, som har en kultur, der kun vanskeligt lader sig forene med den danske. Det er ikke godt. Vi har rigeligt af problemer med kultursammenstød i forvejen – vi behøver ikke flere.

Det er en god ting, at vi i Folketingssalen stemmer om, om folk skal have indfødsret, dvs. statsborgerskab. Det er en del af grundloven, og det forhindrer heldigvis, at man kan begynde at give statsborgerskaber automatisk, hvilket vi skal diskutere senere i dag. Det ville være en katastrofe, hvis man skulle det. Men jeg synes ikke, at proceduren er god nok, for vi stemmer om en samlet liste, og jeg kan ikke engang få alle de oplysninger, jeg har brug for, om de personer, der står på listen. Men vi burde stemme person for person, og man burde få mere information om de enkelte personer. Det er jo til grin at stemme om folk, som man ikke ved noget om. Hvorfor kan jeg f.eks. ikke få oplyst, om folk er kristne eller muslimer – noget, som er helt afgørende i dag, hvor vi står i civilisationernes sammenstød? Det burde man i det mindste vide, når man i udvalget sidder og stemmer om dispensationer til enkeltpersoner. Det bør ændres. Det er en af de mange ting, der bør ændres på dette område.

Det er en national katastrofe, at man i de sidste mange år har givet så mange statsborgerskaber, især til personer med islamisk baggrund. Det har ændret den danske befolkning for altid. Det gælder om at modgå den forandring på alle måder. En af dem er at sige stop for flere statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte L 73.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg tror, at ordførerens parti og mit parti deler det synspunkt, at der på lovforslaget både er nogle, som man gerne vil give dansk statsborgerskab til – folk, der kommer fra kulturer, der minder meget om vores egen, og som lever op til de forskellige regler, som vi nu engang ønsker – men så er der selvfølgelig også nogle, som vi ikke ønsker at give dansk statsborgerskab til. Det kunne f.eks. være de kriminelle udlændinge.

Må jeg spørge ordføreren: Hvorfor stemmer ordførerens parti så ikke gult med argumentet om, at nogle vil man gerne give statsborgerskab til, og nogle vil man ikke give statsborgerskab til? For hvis man stemmer rødt, er det jo et meget kraftigt signal også til dem, man egentlig gerne vil give dansk statsborgerskab til, om, at de ikke skal have det.

Værsgo.

Jeg synes ikke, at gul er en mulighed her. Vi kan ikke forholde os neutrale over for, at der bliver givet statsborgerskaber til folk fra islamiske kulturer. Det er vi nødt til at sige nej til, det kan vi ikke acceptere.

Vi kan heller ikke acceptere, at vi bliver ved med at stemme på den her måde, hvor det er et stort bunkebryllup. Der er brug for, at man tager stilling til de enkelte personer, for det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at der er nogle, vi gerne vil give statsborgerskab til. Det burde vi kunne stemme om enkeltvis, så vi kan stemme nej til dem, som vi ikke vil give statsborgerskab til.

Men jeg kan jo vende spørgsmålet om: Hvorfor kan De Konservative blive ved med at stemme ja til de her love, når der – heldigvis – efter Konservatives mening er alt muligt galt med den måde, vi behandler lovene er på? Det synes jeg da er mere besynderligt, end at vi selvfølgelig stemmer nej og følger vores egen overbevisning.

Hr. Marcus Knuth.

Vi konservative prøvede jo netop også med et godt samarbejde med Dansk Folkeparti og med Nye Borgerlige sidst at få skilt f.eks. de kriminelle udlændinge ud, således at vi kunne stemme nej til dem og ja til andre. Men det ville et flertal her i Folketinget jo ikke give os lov til. Men netop fordi Folketinget ikke vil lade os skille f.eks. de kriminelle ud, synes jeg faktisk, at det er fair nok at sige, at man stemmer gult, netop fordi der er nogle, man vil stemme nej til, og nogle, man vil stemme ja til. Kan ordføreren ikke se en vis fornuft i det synspunkt?

Værsgo.

Jamen jeg kan jo forstå, at det så er De Konservatives nødløsning i den her omgang at stemme gult til lovforslaget – jeg kan forestille mig, at det er det, de lægger op til. Jeg synes jo stadig væk, at det er lidt for sølle, for det er ikke det klare standpunkt, at man selvfølgelig er nødt til at sige nej, hvis der er personer på et lovforslag, som man ikke mener skal have statsborgerskab. Så er det selvfølgelig bittert, at man kommer til at sige nej til nogle andre også.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg tror, jeg har lyst til at holde præcis den modsatte tale af Dansk Folkepartis ordfører. Jeg vil starte med at sige tillykke til jer 2.944 voksne og 799 børn, som med det her lovforslag får dansk statsborgerskab. Jeg har også lyst til at sige tak for alt det, I er gået igennem. I har gjort jer stor umage for at leve op til de krav, der er, og I har ventet længe på, at det her kan blive muligt.

Jeg er faktisk ked af, at der er nogle, der ikke får statsborgerskab, for indtil nu har debatten kun handlet om, at der var for mange. Men i Radikale Venstre synes vi, at det er et problem for vores retssamfund, at vi har mennesker, som lever op til kriterierne, men som så bliver stemt ned i Indfødsretsudvalget, uden at de nogen sinde får en begrundelse, uden at de har nogen form for retssikkerhed. Derfor mener jeg også, at det, vi har brug for, er præcis det modsatte af, hvad fru Marie Krarup sagde. Vi skal ikke til at stemme enkeltvis om folk – tværtimod skal vi derhen, hvor vi får retssikkerhed, ved at når man lever op til kriterierne, får man dansk statsborgerskab. Vi skal væk fra, at det er politikere, som efter forgodtbefindende sidder og siger ja eller nej i et udvalg. Det vil Det Radikale Venstre bliver ved med at arbejde for. Men tillykke til dem, som nu får statsborgerskab.

Og så er jeg også bare glad for, at der er den her lille krølle på lovforslaget, at man på grund af corona ikke skal give håndtryk. Jeg tror, vi alle sammen har det sådan, at vi håber, coronaen snart går væk, men her er der dog et område, hvor vi får noget godt ud af det, nemlig at symbollovgivningen om, at man skal give hånd, for en tid er sat ud af kraft. Og jeg håber, når regeringen skal til at evaluere alt vedrørende corona, at integrations- og udlændingeministeren så kunne lade sig inspirere til at beslutte, at det faktisk var unødvendig lovgivning.

Tak. Det er først hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Vi konservative har jo det meget fornuftige synspunkt, at kriminelle udlændinge ikke skal have dansk statsborgerskab. Det mener vi, fordi vi desværre ser voksende problemer med kriminelle bander, med kriminalitet i parallelsamfund osv. osv., og når man først har tildelt det danske statsborgerskab, er det jo meget, meget svært at tage det fra nogen igen.

I i Det Radikale Venstre er jo så ikke enige i det synspunkt, så jeg må egentlig bare høre, hvor høj jeres barre er, altså hvor voldsom kriminalitet man kan begå, og hvor længe man kan sidde i fængsel, for at man stadig væk godt kan få dansk statsborgerskab, ifølge Radikale Venstre.

Værsgo.

Udgangspunktet er, at kriminelle udlændinge ikke får dansk statsborgerskab. Sådan er reglerne allerede i dag. Så er det rigtigt, at der jo er en gruppe med mindre forbrydelser, som godt kan få statsborgerskab, og jeg synes helt personligt, at det er på sin plads, at hvis man f.eks. har fået en fartbøde, kan man godt få statsborgerskab.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen helt ærligt, altså reglerne siger, at man kan sidde i fængsel i op til 1 år og efter en karensperiode stadig væk få dansk statsborgerskab, og så taler ordføreren om en fartbøde. Man skal lave noget ret voldsom kriminalitet for at sidde i fængsel i 1 år. Da vi strammede op på reglerne for 2-3 år siden, var Radikale Venstre jo ikke med i aftalen, fordi man syntes, det åbenbart var for stramt. Det vil sige, at Radikale Venstre jo alt andet lige må have det synspunkt, at man skal give dansk statsborgerskab til folk, der har siddet i fængsel længere end 1 år. Hvor mange år kan man sidde i fængsel i Danmark og stadig væk få dansk statsborgerskab, ifølge Radikale Venstre?

Værsgo.

Det har jeg ikke sådan en bestemt grænse for. Det, som jeg har brug for at sige, er, at det jo er forkert, når De Konservative eller andre får det til at lyde, som om kriminelle bare kan få statsborgerskab. Der er allerede meget stramme regler for, at kriminelle ikke bare kan få statsborgerskab, og derfor er det forkert at få det til at lyde sådan i debatten, at alle bare får det.

Tak. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det undrer mig jo ikke, at Det Radikale Venstre kommer med de her synspunkter, for Det Radikale Venstre er jo et ekstremistisk parti og et parti, der har været med til at skabe de kultursammenstød og de uheldige situationer, vi har i Danmark angående vores kulturelle sammenhængskraft i dag. Det er ekstremistisk at ville blive ved med at åbne dørene for folk med muslimsk baggrund, når man ser, hvad der sker i Frankrig og i Østrig for øjeblikket. Det er virkelig ekstremistisk.

Men mit spørgsmål til ordføreren går på, at der bliver talt om, at man vil ændre proceduren. Er ordføreren godt klar over, at det står i grundloven, at man skal stemme om statsborgerskabet? Så ønsker ordføreren at ændre grundloven på det her område?

Værsgo.

Det, jeg ønsker at ændre, er, at det ikke skal være op til politikere – og hvad de lige måtte mene på dagen i Indfødsretsudvalget om det – at tildele statsborgerskab eller ej. For det gør, at den enkelte ansøger ikke har nogen retssikkerhed; man får ikke nogen begrundelse; der er heller ikke nogen ligebehandling – altså de principper, vi normalt lægger til grund for vores retssamfund.

Derfor: Hvis der er noget sted, hvor man kan sige, at vi er ekstremistiske, så er det i forhold til vores retsprincipper, og jeg ønsker, vi skal være et samfund, der er båret af stærke retsprincipper. Og det ville jeg også ønske at Dansk Folkeparti gik lidt mere op i.

Værsgo.

Nu står der jo altså i grundloven, at det er en politisk beslutning, om folk skal have statsborgerskab, og det er lige præcis politiske værdier, der ligger bag. Det er ikke jura, det er politiske beslutninger. Det, som ordføreren står og argumenterer for, er jo at lave et ekspertvælde, hvor det er ren jura, der skal bestemme det, som nu er politiske beslutninger. Det lyder ærlig talt forrykt.

Jeg er rigtig, rigtig glad for § 44 i grundloven, som siger, at statsborgerskab er en politisk beslutning, og derfor burde vi have alle sager ned i salen, sådan at man også netop kan høre, hvorfor der bliver stemt ja, og hvorfor der bliver stemt nej.

Værsgo.

Det mener jeg simpelt hen er faktuelt forkert, for det er da lige så meget en politisk beslutning, at vi beslutter, hvem der skal have statsborgerskab. Og når vi herindefra har fastsat kriterierne for at få statsborgerskab og kriterierne for at få dispensation til statsborgerskab, kan vi godt lave et system, ud fra hvilket der kan være en langt større retssikkerhed, gennemsigtighed og ligebehandling, end der er i dag.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Så er det fru Anne Valentina Berthelsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne starte med at sige hjertelig tillykke til de nye danskere, som nu opnår statsborgerskab. Velkommen til! Vejen hertil har ikke været nem for jer, men som ordføreren, der stod her før mig, på vegne af SF på et tidspunkt har sagt, så er det jo de mest betydningsfulde vendepunkter i ens liv, som kræver de største anstrengelser, og det er jeg enig med hende i.

Det statsborgerskab, som I nu får tildelt, er frugten af hårdt slid og troen på, at Danmark er et mangfoldigt fællesskab, som også har plads til jer. I har lært dansk, I er kommet i arbejde, og så har I endelig bestået indfødsretsprøven. Nu er Danmark vores land. Både for mig og for jer forpligter det. Vi er forpligtede over for vores retsstatsprincipper, vores demokrati, ønsket om og arbejdet for ligestilling mellem kønnene og vores ytringsfrihed. Det er grundsøjlerne i det danske fællesskab og nu også jeres grundsøjler. Ingen af de værdier i de her grundsøjler kan fravælges. Grundsøjlerne er bærende, de holder hele samfundet oppe, vores friheder og vores rettigheder, og derfor skal de respekteres og efterleves alle som en.

Jeg ønsker jer held og lykke i fremtiden, og jeg håber, at I med jeres statsborgerskab vil deltage aktivt og berige Danmark. Endnu en gang: Stort tillykke.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer.

Der har været lidt tendenser til at tale til folk, der ikke er til stede her i salen. Vi plejer at tale til hinanden, så det vil jeg meget anmode om, at man gør her fra Folketingets talerstol. Tak.

Værsgo.

Tak for det. Med den note fra formanden vil jeg egentlig sige tillykke til alle os, der sidder herinde, med, at vi nu har fået en masse nye danske statsborgere. Det synes jeg er rigtig dejligt, og det synes jeg egentlig at vi alle sammen – os, der sidder i salen, og dem, der ser med – bør være rigtig glade for.

Rigtig mange af de mennesker, som har fået dansk statsborgerskab, har jo boet i Danmark hele deres liv eller i hvert fald i rigtig, rigtig mange år, og mange af dem har jo knoklet for at få det her statsborgerskab. For et statsborgerskab er ikke noget, der i Danmark hænger på træerne eller er let tilgængeligt; det er faktisk det modsatte. Det er meget, meget svært at blive statsborger i Danmark, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens side mener, at de regler, der gælder i dag for at opnå statsborgerskab, er alt, alt for stramme. Vi så faktisk gerne, at flere, som bor her i landet, og som har deres liv her, blev fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, som man jo bliver, når man bliver statsborger.

Men for mange af Folketingets partier er spørgsmålet om, hvem der kan opnå statsborgerskab, blevet politiseret i en helt ekstrem grad. Et statsborgerskab opfattes, og det har også været fremme i løbet af debatten i dag, som en fornem gave og ikke som en ret, som det jo er, man erhverver sig ved at bo i Danmark og bidrage til Danmark. I mange af de lande, som vi sammenligner os med, er erhvervelsen af et statsborgerskab derimod en forvaltningsakt, hvor ansøgeren kan søge ud fra klart formulerede, gennemskuelige kriterier. Sådan er det ikke i Danmark. Her er det som bekendt Folketinget, der vedtager et lovforslag om indfødsrets meddelelse, men en færdselsbøde eller en fyreseddel kan gøre, at man mister retten til statsborgerskab, og mens man i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med, ville få begrundet et afslag og har mulighed for at klage, er det ikke tilfældet i Danmark.

I en retsstat skal der være gennemsigtighed, og det skal være klart, hvad der er grundlag for de beslutninger, der bliver truffet. Det er jo i øvrigt noget, vi diskuterer rigtig meget i andre sammenhænge, hvor jeg har lagt mærke til, at de fleste partier går rigtig meget op i, at der er klarhed om beslutningerne. Det bør der også være i spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab. Vi mener i Enhedslisten, at det er uholdbart, at de borgere, som mister deres mulighed for dansk statsborgerskab, ikke bliver orienteret om, hvad der ligger til grund for den beslutning. Senest kunne Politiken berette om, at flere ansøgere om statsborgerskab var blevet fjernet fra det her lovforslag, fordi de er under mistanke hos PET. Det er mennesker, som ikke er dømt, og som ikke har mulighed for at klage. De er ikke uskyldige, til det modsatte er bevist, men dømt skyldige uden beviser. Den slags er ikke værdigt for en retsstat.

For os er det et selvstændigt mål, at de mennesker, som bor her i Danmark og har deres liv her, integrerer sig, bliver en del af Danmark og på den måde bliver fuldgyldige medlemmer af det fællesskab, som vi har her i landet. Og det gør man jo, når man får dansk statsborgerskab, bl.a. fordi man får mulighed for at stemme. Vi har bestemt ikke noget ønske om, at der skal bo en stor gruppe mennesker i Danmark, som ikke er danske statsborgere, og som ikke kan deltage på lige fod med alle andre, f.eks. i forhold til at stemme til Folketinget. Jeg synes tværtimod, at det er fantastisk, hvis så mange som muligt, som lever og bor her i Danmark, er fuldgyldige medlemmer af vores samfund. Det tror jeg faktisk vil bringe os tættere på hinanden og ikke længere væk fra hinanden. Jeg tror i øvrigt heller ikke kun, det er til gavn for den enkelte, som opnår statsborgerskab, men at det er til gavn og glæde for samfundet som helhed, hvis vi lykkes med integrationen og alle føler sig inkluderet.

Vi er desværre på vej mod et samfund, hvor en voksende gruppe af mennesker skal leve her sammen med os andre uden fulde borgerrettigheder, som følger med det rødbedefarvede pas. Det er en bekymrende udvikling, som Enhedslisten gerne vil være med til at vende, både ved at gøre det lettere at få permanent opholdstilladelse, men sådan set også ved at gøre det lettere og mere gennemsigtigt at få et dansk statsborgerskab. Nå, når det er sagt, skal jeg selvfølgelig understrege, at vi i Enhedslisten synes, det er rigtig, rigtig flot, at der er så mange mennesker, som er kommet igennem den snævre og svære labyrint, man har sat op, for at blive dansk statsborger.

Derfor støtter vi naturligvis det her lovforslag.

Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg synes, det er helt vildt at høre ordføreren stå og sige, at det er en snæver labyrint man skal igennem for at få dansk statsborgerskab, og at der skal lempes på reglerne. Helt ærligt, sidste gang var der 15 kriminelle, og gangen før var det 31 kriminelle, og så vil Enhedslisten lempe på reglerne.

Hvor mange kriminelle udlændinge mener Enhedslisten skal have dansk statsborgerskab hvert år?

Værsgo.

Nu er det jo sådan, at man i en retsstat har betalt sin gæld, når man har udstået sin straf. Sådan er det bare ikke lige, når man skal ansøge om dansk statsborgerskab. Så har man jo den straf hængende for evigt, og det synes vi sådan set at vi skal lave om på. Jeg er med på, at der kan være nogle meget grove forbrydelser, hvor der må være undtagelser, men jeg vil sige, at som udgangspunkt må det princip, der handler om, at man, når man har afsonet sin straf, er færdig med at være kriminel, også gælde i sager om statsborgerskab.

Hr. Marcus Knuth.

Det, der er interessant, er, at ordføreren i hvert fald siger, at der er en eller anden grænse, altså ved nogle meget hårde forbrydelser. Hvor ligger den grænse – hvor mange års fængsel?

Jeg synes, at et godt eksempel er krigsforbrydere, for at være helt konkret, vil jeg sige til hr. Marcus Knuth.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Jeg bed mærke i, at ordføreren problematiserede, at der var blevet fjernet folk på forskellige lovforslag om indfødsrets meddelelse efter anbefaling fra PET, fordi PET vurderer, at de er til fare for statens sikkerhed.

Så jeg skal bare forstå: Er det virkelig Enhedslistens holdning, at det er forkert, når et flertal i Folketinget fjerner mennesker fra lovforslag om indfødsrets meddelelse, som PET har vurderet er til fare for statens sikkerhed?

Ordføreren.

Det, som vi opponerer imod, er, at de her mennesker er mistænkte; de er altså ikke dømt. Og så opponerer vi også imod, at de ikke selv kan få adgang til at finde ud af, hvorfor de har fået afslag, og at de ikke kan klage.

Hr. Morten Dahlin.

Det var en meget fin tale, men den svarede jo ikke på spørgsmålet. Synes Enhedslisten, det er forkert, når et flertal i Folketinget fjerner mennesker fra det her lovforslag, som PET har vurderet er til fare for statens sikkerhed? Er det forkert – ja eller nej?

Ordføreren.

Så er vi tilbage ved det, som jeg svarede hr. Morten Dahlin før, nemlig at det jo er ekstremt svært at vide noget om, fordi vi ikke kender de konkrete omstændigheder.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg prøver at følge op på hr. Marcus Knuths spørgsmål, for jeg forstod på Enhedslisten, at det eneste, man kunne gøre sig skyldig i, så man ikke kunne få dansk statsborgerskab – forstod jeg det rigtigt? – var krigsforbrydelser.

Vil det sige, at med hensyn til alt andet som pædofili, voldtægt, terror, mener Enhedslisten, at man, når man ligesom har udstået sin straf, så kan få det, altså at krigsforbrydelser er det eneste, der ligesom gør, at man ikke kan få det?

Ordføreren.

Jamen jeg har det jo sådan, og det har vi i Enhedslisten, at man ikke er straffet for evigt, at man ikke er kriminel for evigt. Det er også en af grundene til, at vi har afskaffet dødsstraffen i det her land. Så det er jo svaret, håber jeg, på hr. Lars Aslan Rasmussens spørgsmål. Jeg er sådan set enig i, at der bør være en karensperiode, men jeg synes, at reglerne er for stramme i dag.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Hvad skal karensperioden f.eks. være for en IS-kriger eller en, der har voldtaget, hvis Enhedslisten trods alt kan strække sig så langt, for at man så ikke kan få det?

Ordføreren.

Jamen nu er det jo sådan, at der findes masser af danske statsborgere, som har fået deres statsborgerskab ved fødsel, som begår kriminalitet. Der kan man jo bare kigge på vores fængsler, så vi kan jo ikke lade statsborgerskabet afhænge af, om man begår kriminalitet. Hvis man tænker det til ende, vil man jo stå i en situation, hvor rigtig mange danskere, som har begået en eller anden form for kriminalitet, så skulle have frataget deres statsborgerskab, og det tror jeg ærlig talt ikke er det, som Socialdemokratiet mener. Men det er nemmest, hvis Socialdemokratiet selv står for at udlægge deres egen politik, vil jeg sige.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. Velkommen.

Tak, formand. Kriminelle udlændinge skal ikke have dansk statsborgerskab. Det har vi Konservative kæmpet for et godt stykke tid nu, tror jeg godt man kan sige.

Ved den sidste lovbehandling her i Folketinget var der 15 med kriminel baggrund på listen, og gangen før var der 31. Dem ville vi Konservative gerne have fjernet eller i hvert fald skilt ud, så vi kunne stemme nej til dem, men det var der ikke flertal for i Folketinget, bl.a. på grund af Socialdemokratiet og Venstre. Det syntes vi var rigtig ærgerligt. Nu står vi så med en ret underlig situation, hvor ministeriet ikke har fremlagt de baggrundsmaterialer, som der plejer at være på personerne på listen, så vi ved faktisk ikke, hvor mange kriminelle der er her på listen. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, for det er lidt svært at stå her og behandle et lovforslag uden at vide, hvor mange kriminelle der er på listen. Men fordi ministeren stadig væk ikke har indkaldt til forhandlinger om reglerne for dansk statsborgerskab, er det jo alt andet lige fair at antage, at der er kriminelle her på listen, for det er der jo mig bekendt stort set altid med de nuværende regler, og dem, der har en kriminel baggrund, ønsker vi Konservative ikke at give dansk statsborgerskab til.

Så er der jo altså også på den her liste rigtig mange velintegrerede udlændinge, som har taget Danmark til sig, som virkelig gerne vil være en del af vores samfund, og som deler vores værdier, og dem vil vi jo gerne give dansk statsborgerskab til. Derfor forventer vi Konservative at stemme gult til lovforslaget for at signalere, at ja, der er nogle, som vi gerne vil give dansk statsborgerskab til, og nogle, som vi ikke vil give det til. Men alt andet lige venter vi jo altså med sikkerhed på den beslutning, når det er sådan, at ministeriet langt om længe fremlægger de baggrundsmaterialer, som vi stadig væk ikke har fået.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Det Konservative Folkeparti har været på en rejse – lad os bare sige det sådan. To gange, mens jeg har siddet her i Folketinget, har Det Konservative Folkeparti stemt for lovforslag om indfødsret, hvor der har været dømte kriminelle på, selv om man faktisk sagde, at man ville gøre det modsatte. Nu er man så kommet så langt, at man stemmer gult, og det vil jeg egentlig bare gerne kvittere for. Men vi taler om, at det stadig væk er et lovforslag, som der højst sandsynligt er kriminelle på – jeg har selv stillet spørgsmål om, hvor mange kriminelle der er på det her lovforslag, og jeg har ikke fået svar endnu.

Men hvorfor stemmer Det Konservative Folkeparti ikke imod lovforslaget? Mener man virkelig, at det er så tvetydigt, i forhold til om man vil stemme for eller imod det her lovforslag, eller mener man reelt set, at man bare kunne sige nej, så vi forhåbentlig snart kunne få strammet reglerne?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke fru Mette Thiesen for også at stille spørgsmålet i udvalget. Jeg har jo selv ventet med længsel, ligesom hun har, og jeg synes, det er underligt, at vi ikke kan få det svar. Det synes jeg vi skal tage op i udvalget, således at vi fremadrettet har de svar inden førstebehandlingen.

Men som sagt mener vi jo, at der er folk på det her lovforslag, som er integrerede, og som har taget Danmark til sig, og så er der nogle, som på ingen måde har det. Vi prøvede jo sidst at få delt lovforslaget, så vi kunne stemme forskelligt, og det kunne vi ikke. Og så synes vi, at det er mest fair at stemme gult.

Fru Mette Thiesen.

Okay. Jamen vi bakkede sådan set også op om, at lovforslaget skulle deles op, sidst. Vi kommer også til at stille forslag om, at det skal deles endnu mere op, sådan at man reelt kan tage stilling til dem, som kommer fra kulturer, som er forenelige med den danske, og dem, der ikke gør. Og i Nye Borgerlige har vi jo en klar holdning om, at folk, der kommer fra de muslimske lande, og som vi kan se er kriminelle, når de kommer hertil, giver vi ikke statsborgerskab.

Men det er egentlig bare en kvittering, og så håber jeg, at Det Konservative Folkeparti fastholder at kæmpe imod det her. Jeg kunne godt have tænkt mig, at Det Konservative Folkeparti havde stemt rødt til det her lovforslag, men det er trods alt en rejse, I har været på, og tak for det.

Ordføreren.

Tak for den kvittering. Jeg vil bare sige, at det er vigtigt for os at sende et klart signal til dem, der er velintegrerede, og dem, der har taget Danmark til sig – dem ønsker vi altså ikke at stemme nej til. Men samtidig ønsker vi heller ikke at stemme ja til de kriminelle.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er Fru Mette Thiesen.

Nu står vi her igen i en trist anledning: store indfødsretsdag, den halvårlige massetildeling af danske statsborgerskaber. På dette lovforslag gives ikke færre end 2.944 personer og 799 bipersoner dansk statsborgerskab. I Nye Borgerlige stemmer vi nej. Det har vi gjort hver eneste gang, og det gør vi fortsat. Vi vil ikke gå med på den måde, hvorpå de fleste politikere herinde smider om sig med danske statsborgerskaber til folk, der aldrig nogen sinde burde have haft det.

I 1983 vedtog et stort flertal i Folketinget den skadelige udlændingelov, der åbnede Danmarks døre og lod udlændingemasserne strømme ind. Det var og er fortsat helt vanvittigt.

I 2008 udarbejdede Danmarks Statistik en fremskrivning, der viste, at vi i Danmark kunne forvente 340.518 ikkevestlige indvandrere i år 2050. Men det tal har vi allerede overgået nu, og det er rystende. Moskéer skyder op i flere byer, det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner, på skoler og på offentlige arbejdspladser. Halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre. Indvandrerbanderne skyder løs på åben gade. Terrorsikring er blevet nutidens arkitektur. Politi, redning og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i udlændingetunge boligområder. Kriminalitet begået af personer med mellemøstlig, udenlandsk eller arabisk udseende er dagligt læsestof i lokalmedierne. Mandlige ikkevestlige efterkommere er mere end dobbelt så kriminelle som danske mænd. 39 pct af ikkevestlige efterkommere ønsker at indføre restriktioner mod aviser for at beskytte folks religion. Ytringsfriheden er under massivt pres. De fleste politikere herinde virker bedøvende ligeglade. Det er rystende.

I Nye Borgerlige mener vi slet ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, da vi har statistisk belæg for, at indvandrere derfra og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Og derfor stemmer vi selvfølgelig nej til det her lovforslag, der er en massetildeling af danske statsborgerskaber. Dansk statsborgerskab er en stor gave. Det er en gave, vi skal værne om og ikke smide om os med til højre og venstre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Vi går ind for, at det skal være vanskeligt at blive dansk statsborger, men vi går også ind for, at man skal kunne blive dansk statsborger, og den balance har vi arbejdet aktivt med. Vi var med til at udforme det cirkulære, der gælder lige nu.

Jeg har også selv siddet i Indfødsretsudvalget i en periode, og jeg kan altså ikke genkende billedet af, at det er nemt at få dispensation, eller at Folketinget smider om sig med dispensationsansøgninger. Der bliver foretaget en ret grundig og ret kritisk sagsbehandling.

Vi har ikke noget imod, at cirkulæret bliver strammet yderligere. Vi er også medunderskrivere på en henvendelse, som hr. Marcus Knuth har været ankermand på, til ministeren, så vi kan få indkaldt til nogle forhandlinger om at stramme cirkulæret. Men vi har også tillid til, at der finder en fornuftig og kritisk sagsbehandling sted i forbindelse med de dispensationer, der bliver givet.

Derfor bakker vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er den næste på talerlisten udlændinge- og integrationsministeren, da alle ordførere har ytret sig. Velkommen til ministeren.

Tak. Og tak for diskussionen her ved førstebehandlingen, som jeg vil starte med at glæde mig over. Med det her lovforslag om indfødsrets meddelelse foreslås det, at 2.944 personer plus 799 bipersoner meddeles dansk indfødsret.

Den største gruppe af ansøgerne er fra Storbritannien. Det er 293, og det har vi også set ved de seneste lovforslag, og det er selvfølgelig knyttet til situationen omkring brexit, hvor vi ser, at mange søger dansk statsborgerskab. Den næststørste gruppe er fra Tyskland, den tredjestørste gruppe er fra Pakistan, den fjerdestørste gruppe er fra Ukraine, og den femtestørste gruppe er fra USA. Det står egentlig ikke på mit talepapir, men det får jeg lige lyst til at sige, bare til diskussionen om, hvem det er, vi taler om her. De kommer fra alle verdenshjørner, og det er ikke kun fra Mellemøsten.

Tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, og det kræver i dag en solid indsats at blive dansk statsborger. Derfor er jeg også glad for, at vi i aftalekredsen bag den seneste indfødsretsaftale fra 2018 besluttede, at tildeling af dansk statsborgerskab skal markeres med en højtidelig begivenhed i form af en grundlovsceremoni. Her skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ved ceremonien skriver ansøgeren under på at ville overholde grundloven samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder demokratiet.

De kommunale grundlovsceremonier har netop stået deres prøve. Efter en hård start i foråret med aflyste ceremonier over hele landet på grund af forsamlingsforbuddet og anbefalingen om at undgå håndtryk har kommunerne efter den midlertidige suspension af håndtrykket netop for nogle uger siden afholdt de sidste grundlovsceremonier, i den her runde i hvert fald. Og meldingerne fra kommunerne er positive: Grundlovsceremonierne bliver beskrevet som festlige og højtidelige begivenheder, hvor vores nye statsborgere udstråler glæde og stolthed, og de tilbagemeldinger fra kommunerne synes jeg kun vi kan være tilfredse med.

Vi er så fortsat i en helt ekstraordinær situation på grund af covid-19, og på den her lov er 2.635 personer omfattet af kravet om at deltage i en grundlovsceremoni. I lyset af den nuværende situation er det regeringens opfattelse, at vi også i den her omgang bør suspendere kravet om håndtryk midlertidigt. Vi kan ikke lade flere tusind ansøgere vente på ubestemt tid på at blive statsborgere, når de i øvrigt opfylder alle andre krav. Men der er samtidig ingen grund til helt at aflyse grundlovsceremonierne, når de i øvrigt kan afholdes under forsvarlige forhold ved at suspendere håndtrykket. Jeg håber, at de mange personer får en festlig og en højtidelig dag igen, og at de ligesom de andre ansøgere, der er optaget på lovforslaget, bliver glade og stolte medborgere, der tager del i det danske samfund.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget. Og vi står naturligvis altid til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en række ordførere, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg blev jo så glad tilbage i foråret, da ministeren signalerede, at hvis der var et behov for at indkalde til nye forhandlinger om opstramninger om dansk statsborgerskab, ville ministeren gøre det. Men så skete der ingenting, selv om jeg udtrykte det behov. Så samlede vi de blå partier i et fælles brev til ministeren med en opfordring til at indkalde til forhandlinger, og der skete stadig væk ikke noget. Og nu står vi jo så i den her bizarre situation, at vi Konservative – jeg tror for første gang i danmarkshistorien – er nødsaget til at stemme gult, fordi de opstramninger, vi gerne vil have, de opstramninger, vi gerne vil diskutere med ministeren, kan vi ikke få igennem, fordi ministeren simpelt hen bare ikke har indkaldt til forhandlinger. Og det er jo altså, på trods af at Socialdemokratiet selv har signaleret, at man også mener, at der kan strammes i hvert fald noget op. Jeg tror sågar, en af ordførerne for Socialdemokratiet sagde: Jamen så kommer der forhandlinger inden vinter. Nu er vi i november måned, og jeg ved ikke helt, hvornår vinteren begynder sådan datomæssigt, men det ærgrer mig, at vi stadig væk ikke har fået den invitation.

Hvorfor har ministeren ikke indkaldt helt tilbage i foråret, således at vi ikke skulle stå i den her situation nu?

Ministeren.

Vinter er december, januar og februar, er jeg blevet belært om. Og som jeg har sagt flere gange før, vil alle Folketingets partier modtage en invitation, og den vil blive afsendt inden jul med henblik på forhandlinger efter jul. Men jeg vil så også sige, at når vi har forhandlinger, ændrer vi jo cirkulæret, som betyder, at ministeriet ændrer sin administration af, hvem der skal på lovforslaget, og hvem der ikke skal på lovforslaget. Men det ville jo nok ikke have ændret så meget i det her lovforslag, for det er jo trods alt blevet behandlet efter de gamle regler.

Derfor synes jeg, De Konservative skulle genoverveje, om ikke de kan støtte et lovforslag, som er behandlet efter de regler, som trods alt ikke er mere end 2 år gamle, og som De Konservative endda som en del af den daværende regering var med til at forhandle, og som, selv om vi havde været i gang med forhandlinger nu, jo ikke ville have ændret det her lovforslag.

Hr. Marcus Knuth.

Men her er der jo altså tale om noget så specielt som tildelingen af det danske statsborgerskab, og når ministerens eget parti har signaleret, at man selv ønsker opstramninger, Venstre har sagt det, Liberal Alliance har sagt det, vi har sagt det, hvorfor så vente? Altså, det er jo næsten et år fra foråret i år til, hvad der nu kommer til at blive på den anden side af nytår. Hvorfor venter man så lang tid med at indkalde til forhandlinger, der er ønsket af så mange partier og er så vigtige?

Ministeren.

Jeg er enig i, at det vil være godt med forhandlinger. Socialdemokratiet er også selv gået til valg på, at der skal ske ændringer af reglerne for tildeling af statsborgerskab, og vi har peget på kriminalitet som et sted, hvor vi mener, der er behov for at justere reglerne. Men når det er sagt, tror jeg også lige, vi skal huske på, at reglerne altså er fra 2018; de er ikke fra 1700-tallet. De er nærmest lige trådt i kraft. Vi har kun haft ganske få lovforslag, hvor dem, der får tildelt statsborgerskab, bliver behandlet efter de nye regler. Så jeg mener også, at vi skal forhandle og diskutere det her i en ramme af, at de bærende regler på udlændingeområdet ikke konstant skal ændres, men at vi helst skal have nogle regler, som fungerer i nogle år, så folk ved, hvad de har at rette sig efter.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Nu står ministeren og nævner, hvem der er på det her lovforslag, men altså, jeg kan nævne for ministeren, at der også er 136 fra Pakistan og 84 statsløse. Der er sådan set også 52 fra Somalia, 109 fra Tyrkiet, 78 fra Irak, 44 fra Iran, og jeg kunne blive ved. Det var sådan set ikke det, vi skulle tale om nu. Det er egentlig bare for at sætte tingene lidt i perspektiv, så ministeren ikke får mulighed for bare at lave det her glansbillede af, hvem der reelt er på det her lovforslag.

Men jeg har stillet et spørgsmål for noget tid siden efterhånden, med hensyn til hvor mange kriminelle der er på det her lovforslag, og jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren, om jeg snart får et svar.

Ministeren.

Jamen jeg vil starte med at sige, at jeg også nævnte Pakistan, for Pakistan er på top fem sammen med USA, Ukraine, Tyskland og Storbritannien. Og i øvrigt er der jo et bilag, som jeg også kan høre ordføreren læser op fra.

Men så til spørgsmålet: Jeg hørte også Nye Borgerliges ordfører spørge til det her med, hvor svaret bliver af, da ordføreren var på talerstolen lige før, og derfor prøvede jeg lige at undersøge det. Så vidt jeg er orienteret, skulle svaret være oversendt til Folketinget. Det er svaret på spørgsmål 1 til det her lovforslag, og af det kan man se, ikke kun hvem der er kommet på det her lovforslag efter at have udstået sin karenstid, men alle, der er dømt for overtrædelser af lovgivningen, også lovgivning, som ikke har så alvorlig karakter, at det har haft nogen betydning for, hvorvidt de kunne komme på lovforslaget. Hvis ikke det er sendt frem til ordførerne, må vi hurtigst muligt have det sendt, for jeg har fået at vide, at det er blevet oversendt til Folketinget.

Fru Mette Thiesen.

Det vil glæde mig. Det vil jeg meget gerne kigge efter. Jeg tjekkede Folketingets hjemmeside i går under det spørgsmål, jeg stillede til det her lovforslag, og der lå ikke noget svar; jeg kunne ikke finde det, og hr. Marcus Knuth kunne heller ikke finde det. Det vil jeg selvfølgelig gerne undersøge nærmere, så tak for det. Det vil jeg lige kigge på, og så kan jeg jo følge op på det efterfølgende. Så tak for det.

Med hensyn til de her forhandlinger om indfødsret kunne jeg måske egentlig også bare godt tænke mig at få en uddybning, for vi har jo altså ventet noget tid på det her, og der bliver flere og flere lovforslag i salen, før man egentlig reelt har siddet med nogle forhandlinger. Hvornår konkret bliver vi indkaldt?

Ministeren.

Min plan er at afsende indkaldelsen i næste måned. Det svar, som bliver oversendt til Indfødsretsudvalget, er jo fortroligt, fordi det indeholder nogle personlige oplysninger, men af det vil man kunne se, og det tror jeg godt jeg tør sige uden at røbe noget med fortrolighed, at der selvfølgelig er et betragtelig større antal ansøgere, der har været dømt for en hvilken som helst form for kriminalitet, end i det dokument, der altid bliver udleveret til Folketingets Indfødsretsudvalg efter førstebehandlingen, hvoraf man kan se, hvem det er, der har udstået karenstiden på lidt grovere kriminalitet, og det kan måske være med til at kvalificere diskussionen.

Vi kan jo ikke stå og læse op fra de konkrete sager, og hvem der har været dømt for hvad, men vi kan i hvert fald diskutere, hvad differencen er mellem dem, der har været dømt for alvorlig kriminalitet, og dem, der bare i det hele taget har været dømt for kriminalitet.

Den næste korte bemærkning er til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo i høj grad Dansk Folkepartis fortjeneste, at der overhovedet er skrappe regler for at få statsborgerskab i Danmark i dag. Det er vi enormt glade for, men vi er også kede af, at de ikke er blevet skrappere endnu. Vi har hele tiden strammet så meget, man kunne, men jeg mener, at vi er kommet til et sted, hvor der skal strammes betydeligt mere nu. For vil ministeren ikke give mig ret i, at der er forskel på at give statsborgerskab til vesteuropæere, f.eks. briter, og så på at give det til personer med muslimsk baggrund? I betragtning af at vi i forvejen har parallelsamfund og har store problemer med sammenhængskraften, er det så ikke problematisk, at der er så mange personer med mellemøstlig eller med islamisk baggrund på de enkelte love om indfødsret, og burde vi ikke sørge for, at det blev ændret, sådan at man ikke kan få statsborgerskab i Danmark, hvis man har en islamisk baggrund?

Ministeren.

Jeg lyttede selvfølgelig særligt efter, da debatten kørte omkring det her i forbindelse med diskussionen tidligere. Men jeg ser også sådan her på det, at det jo er helt åbenlyst – det kan enhver se ved at slå op i statistikkerne – at det er sværere at blive integreret i det danske samfund, hvis man kommer fra et mellemøstligt land, end hvis man kommer fra et vesteuropæisk land. Det er en banalitet, det er bare at slå op i statistikkerne, og derfor er vores appel jo også til folk, der indvandrer til Danmark fra Mellemøsten: Gør jer nu ekstra umage med at blive en del af det danske samfund, tag en uddannelse, lad være med at begå kriminalitet, få jer et job, bliv en aktiv del af det danske samfund. Og det er jo det, der afspejler sig i kravene til at få statsborgerskab.

Når de så lever op til de krav, bliver vi da også nødt til at kunne sige, at så får de selvfølgelig et statsborgerskab. Og så skal vi da ikke være kede af, at de har levet op til de krav, men så skal vi da være glade for det. Derfor er jeg egentlig meget enig i det, der er blevet sagt af flere forskellige ordførere i dag, om, at det da er en glædens dag. For når vi kigger på de her tal på, hvor mange der står på det lovforslag, så er det jo et udtryk for, at der er nogle mennesker, der har levet op til nogle ret kontante krav, og som er blevet en aktiv del af det danske samfund. Det må vi da ikke tude over, men det skal vi da glæde os over.

Tak til ministeren. Værsgo, anden runde.

Tak. Jeg tror, at ministeren vil give mig ret i, at selv om man lever op til de her krav, så er det jo ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at man faktisk er blevet dansk, og derfor vil det jo bidrage til de integrationsproblemer, vi har i dagens Danmark. Jeg mener, at vi bør komme frem mod en situation, hvor vi stemmer om hver enkelt person, sådan at vi kan betragte vedkommendes hele levnedsforløb og indstilling til det at blive en del af Danmark og f.eks. tage i betragtning, om man er kristen eller muslim, og så samtidig få antallet meget ned. For man kan sige: Nå, ja, men de lever op til nogle krav, og så skal vi være glade, men hvis kravene ikke er gode nok, hvis der ikke er taget tilstrækkelig stilling, hvem ved så, om vi stemmer ja til en kommende terrorist i dag?

Ministeren.

For det første står det jo fru Marie Krarup frit at tage en hvilken som helst person på det her lovforslag op i Indfødsretsudvalget og kræve sagen behandlet. I den forstand er der jo en individuel behandling. At vi har et cirkulære, er jo for at gøre det lidt lettere at administrere både for Folketinget og for regeringen.

For det andet tror jeg også, det er vigtigt at sige, at der jo er 300.000 mennesker i det her land, der har rødder i et land, hvor flertallet bekender sig til islam. Vi er nødt til at sørge for, at de mennesker finder en sti ind i det danske samfund. En af stierne er at sige: I kan blive danske statsborgere, hvis I lever op til nogle krav. Vi må ikke lukke de stier, for så forhindrer vi integrationen. Vi må insistere på, at man skal gøre sig umage, at man skal op på tåspidserne, som den tidligere minister sagde, men det er muligt at blive en fuldgyldig del af det her samfund. Den dør må vi ikke lukke, for så tror jeg, det bliver kontraproduktivt for integrationen af de mange mennesker, der er kommet hertil.

Således tak til ministeren, og tak til spørgerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet her, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.