Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 71 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af
anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt
erhvervsdrivende uden ansatte m.v.)
(L71)
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Til § 1
1)
I det under
nr. 6
foreslåede § 5, nr. 8, ændres »lovens § 1.« til: »§ 1 i lov om visse arbejdsforhold
i landbruget m.v.«
[Tydeliggørelse]
2)
Efter det under
nr. 6
foreslåede § 5, nr. 8, tilføjes følgende rykningsklausul:
»Nr. 8 bliver herefter nr. 9.«.
[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelse af lov nr. 1641 af 19. november 2020 om
arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.]
3)
I det under
nr. 7
foreslåede § 5, stk. 3, ændres »samt« til: »og«.
[Korrektion]
4)
I det under
nr. 7
foreslåede § 5, stk. 4, tilføjes »(RUT)« efter »Registret for Udenlandske
Tjenesteydere«.
[Tydeliggørelse]
5)
I det under
nr. 14
foreslåede § 7, a stk. 7, ændres: »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1-6«.
[Korrektion]
L 71 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
6)
I det under
nr. 16
foreslåede § 7 b, stk. 2, ændres »og reglerne fastsat i medfør af stk. 6« til: »og
regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6«
[Tydeliggørelse]
7)
Efter
nr. 18
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 7 c
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders adgang til
oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), når adgangen er sagligt begrundet i
hensynet til overholdelsen af regler og vilkår på arbejdsmarkedet, herunder hensynet til at sikre
ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, eller når adgangen i øvrigt er sagligt begrundet i
samfundsmæssige hensyn.«
[Offentlige myndigheders adgang til oplysninger i RUT]
8)
I det under
nr. 21
foreslåede § 7 e, stk. 2, ændres »og regler fastsat i medfør af stk. 6« til: »og
regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6«
[Tydeliggørelse]
9)
Efter
nr. 22
indsættes som nyt nummer:
»02.
I den forslåede § 7 e, stk. 4 ændres »§ 7 a, stk. 3, nr. 4« til: »§ 7 a, stk. 2, nr. 4«.
[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelse af lov nr. 1641 af 19. november 2020 om
arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.]
10)
Efter
nr. 22
indsættes som nyt nummer:
»03.
»§ 7 g« i kapitel 3 b ændres til betegnelsen »§ 7 h«.
[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelse af lov nr. 1641 af 19. november 2020 om
arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.]
Til § 3
1)
I
§ 3, stk. 1
tilføjes efter »1. januar 2021«: »jf. dog stk. 2«.
2)
Efter
§ 3, stk. 1
indsættes som nyt stykke:
L 71 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
»Stk. 2.
§ 1, nr. 03 træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende«.
3)
I
§ 3
indsættes følgende rykningsklausul: »Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Bemærkninger:
§1
Til nr. 1
Det foreslås, at det tydeliggøres, at der i den foreslåede § 5, nr. 8, henvises til § i lov om visse
arbejdsforhold i landbruget m.v.
Til nr. 2
Det foreslås, at der konsekvensrettes, som følge af vedtagelse af lov nr. 1641 af 19. november 2020
om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v., hvor der
blev tilføjet et nyt nummer 8 i udstationeringslovens § 5. Det gældende nr. 8 er omfattet af en
solnedgangsklausul den 1. juli 2021, hvorfor nr. 8 af lovtekniske årsager rykkes til nr. 9.
Til nr. 3
Det foreslås, at der sprogligt ændres i § 5, stk. 3, hvor
ordet ”samt”
ændres
til ”og”.
Til nr. 4
Det foreslås, at det tydeliggøres i § 5, stk. 4, af, hvorefter det fulde navn for Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT) fremgår af bestemmelsen.
Til nr. 5
Det foreslås, at der ændres i gengivelsen af § 7 a, stk. 7, hvor
den korrekte henvisning er ”efter stk.
1-6
”, ikke ”efter stk. 1-3”.
Til nr. 6
Det foreslås, at det tydeliggøres, at der i § 7 b, stk. 2, henvises til § 7 a, stk. 6, og ikke til
ikkeeksisterende stk. 6 i § 7 b.
L 71 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 7
Danske myndigheder kan få adgang til alle oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT) ved en såkaldt ”myndighedsadgang”,
som tildeles af Erhvervsstyrelsen. Den gældende § 7 a,
stk. 5, regulerer, hvad myndighederne må anvende oplysningerne i RUT til.
Oplysninger, der er anmeldt, kan således alene anvendes til:
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen i forbindelse med
arbejde i Danmark,
2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betingelserne for at udstationere til Danmark,
3) sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
4) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.
Efter den gældende § 7 c, stk. 1, gives offentlig adgang til de oplysninger, der er anmeldt til RUT
efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7, stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-5 og 7.
Desuden følger det af den gældende § 7 c, stk. 2, at faglige organisationer, der har indgået kollektiv
overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og når der er indledt en fagretlig sag, til brug for
sagen kan få adgang til de oplysninger, der er anmeldt efter § 7 a, stk. 1, nr. 6 og 9, og stk. 3, nr. 6
og 9, samt oplysninger om, hvor mange af de anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt som
socialsikret i hjemlandet efter § 7 a, stk. 1, nr. 8. Er en arbejdsgiverorganisation part i
overenskomsten, har arbejdsgiverorganisationen ligeledes adgang til de nævnte oplysninger.
Det foreslås, at der i § 7 c tilføjes et nyt
stk. 5,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT), når adgangen er sagligt begrundet i hensynet til overholdelsen af regler og
vilkår på arbejdsmarkedet, herunder hensynet til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, eller
når adgangen i øvrigt er sagligt begrundet i samfundsmæssige hensyn.
Forslaget beror på, at der har vist sig et behov for, at offentlige myndigheder har adgang til alle
oplysninger i RUT i forbindelse med andre myndighedsopgaver end de, der er nævnt i § 7 a, stk. 5.
Som et eksempel på hensynet til overholdelsen af regler og vilkår på arbejdsmarkedet, herunder
hensynet til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår kan nævnes Statens Kontrolenhed for
Arbejdsklausuler, som blev etableret i sommeren 2020. Kontrolenheden har til opgave at kontrollere
overholdelsen af arbejdsklausuler i kontrakter på bygge- og anlægsområdet inden for Transport- og
Boligministeriets ressort samt kontrakter i forbindelse med den fællesstatslige Facility
Management-løsning og kontrakter i Statens Indkøbsprogram, der er indgået af Økonomistyrelsen.
Kontrolenheden foretager uanmeldte stikprøvekontroller på baggrund af risikovurderinger. For at
kunne planlægge samt udføre stikprøvekontroller, skal kontrolenheden have et indblik i, hvilke
udenlandske firmaer der arbejder hvor. For at undersøge, om de udstationerede medarbejdere får
den løn mm., de skal have, er Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler, nødt til at vide, hvem der
arbejder på de bestemte byggepladser/arbejdssteder (antal medarbejdere samt navn), så der ikke er
tvivl om, hvem der arbejder i Danmark og dermed hvem der er omfattet af en arbejdsklausul under
udstationering i Danmark. Uden kendskab til arbejdsstedsadresserne, kan kontrolenheden ikke
L 71 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
udføre stikprøvekontrollerne. Kontrolenheden har også behov for oplysninger om, hvorvidt de
udenlandske medarbejdere har en social sikring i hjemlandet, således at der stilles det rette lønkrav
fra kontrolenhedens side.
Et eksempel på adgang, der efter forslaget vil være sagligt begrundet i samfundsmæssige hensyn, er
offentlige myndigheders opgaver med at hindre udbredelse af og smitte med covid-19, hvor fx
sundhedsmyndigheder, kommuner eller andre offentlige myndigheder kan have behov for adgang til
alle oplysninger i RUT.
Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at beskæftigelsesministeren udsteder en bekendtgørelse,
hvoraf det nærmere fremgår, hvornår offentlige myndigheder kan få myndighedsadgang til RUT.
Adgangen kan gives, når den er sagligt begrundet i hensynet til overholdelsen af regler og vilkår på
arbejdsmarkedet, herunder hensynet til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, eller når
adgangen i øvrigt er sagligt begrundet i samfundsmæssige hensyn.
Til nr. 8
Det foreslås, at tydeliggøre, at der i § 7 e, stk. 2, henvises til § 7 a, stk. 6, og ikke til
ikkeeksisterende stk. 6 i § 7 e.
Til nr. 9
Det foreslås, at konsekvensrette i § 7 e, stk. 4, hvor der henvises til
”§ 7 a, stk. 3, nr. 4”.
Henvisningen
ændres til ”§ 7 a, stk. 2, nr. 4”, som følge af at § 7 a, stk. 2,
ophæves, hvorfor
numrene flytter sig.
Til nr. 10
Det foreslås, at gældende § 7 g i kapitel 3 b ændrer betegnelse til § 7 h. Dette er begrundet i, at der
ved vedtagelse af lov nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgiveres adgang til at pålægge
lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v., blev tilføjet en ny § 7 g i kapitel 3 a. Det foreslås af
lovtekniske årsager at bibeholde § 7 g i kapitel 3 a, og ændre betegnelsen på § 7 g i kapitel 3 b til 7
h.
§3
Til nr. 1
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1 tilføjes
§ jf. dog stk. 2”, da betegnelsen af § 7 g i kapitel 3 b hurtigst
muligt skal ændre betegnelse til § 7 h, hvilket giver anledning til, at denne bestemmelse træder i
L 71 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
kraft hurtigst muligt, som er gennem bekendtgørelse i Lovtidende, når lovforslaget er vedtaget. De
resterende bestemmelser i lovforslaget træder fortsat i kraft pr. 1. januar 2021.
Til nr. 2
Det foreslås, at ændringen træder i kraft hurtigst muligt. Dette er begrundet i, at der ved vedtagelse
af lov nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at
blive testet for covid-19 m.v.-, blev tilføjet en ny § 7 g i kapitel 3 a. Der er således på nuværende
tidspunkt både en § 7 g i kapitel 3 a og en § 7 g i kapitel 3 b. Der er dermed behov § 7 g i kapitel 3 b
hurtigst muligt ændrer betegnelse til § 7 h.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en rykningsklausul, da der tilføjes et nyt stk. 2 i § 3, hvorefter stk. 2 og
3 herefter bliver til stk. 3 og 4.