Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. november 2020
J.nr. 2020 - 8486
Kære udvalgsmedlemmer
Hermed fremsendes ændringsforslag til L71 Forslag til lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Implementering af det reviderede udstatione-
ringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v.).
Ændringsforslaget indeholder bl.a. et forslag om en ny bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentlige myndighe-
ders adgang til oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), når
adgangen er sagligt begrundet i hensynet til overholdelsen af regler og vilkår på ar-
bejdsmarkedet, herunder hensynet til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår,
eller når adgangen i øvrigt er sagligt begrundet i samfundsmæssige hensyn.
Forslaget til den nævnte bemyndigelsesbestemmelse er begrundet i, at Beskæftigel-
sesministeriet for nylig har modtaget en forespørgsel om muligheden for at give
den nyoprettede statslige kontrolenhed for arbejdsklausuler adgang til alle oplys-
ninger i RUT. Det er ministeriets vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er
hjemmel til at give denne adgang, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt med en
bemyndigelsesbestemmelse, der kan sikre en sådan adgang til offentlige myndighe-
der, når der
–
som fx med kontrolenheden
–
opstår et sagligt begrundet behov her-
for.
Det er desuden ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at der i udstatio-
neringsreglerne sikres fuld adgang for offentlige myndigheder ved opgaver i for-
bindelse med udbredelse af og smitte med covid-19. Derfor kan der også i medfør
af den foreslåede bemyndigelse også gives adgang, når denne er sagligt begrundet i
samfundsmæssige hensyn.
Ændringsforslaget indeholder endvidere en ændring af betegnelsen af § 7 g i kapi-
tel 3 b i loven. Ændringen er begrundet i, at
lov om arbejdsgiveres adgang til at på-
lægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.,
som allerede er vedtaget og
trådt i kraft, tilføjer en ny § 7 g (bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesmini-
steren) i kapitel 3 a. Loven indeholder således på nuværende tidspunkt to bestem-
melser med samme betegnelse, hvilket bør ændres hurtigst muligt. Ændringen af