Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 71 Bilag 1
Offentligt
2270999_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. (Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og mål-
retning af anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske Tjeneste-
ydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v.)
7. oktober 2020
J.nr. 2020 - 5982
CAL
Kirsten Weber Olsen
Baggrund
Lovforslaget implementerer dele af det reviderede udstationeringsdirektiv, som
blev vedtaget i 2018 og med det formål på at forbedre forholdene for udstatione-
rede lønmodtagere, herunder at sikre ligebehandling med nationale lønmodtagere
hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Lovforslaget indeholder desuden en målretning af anmeldelsespligten til Registret
for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden an-
satte. Målretningen sker som opfølgning på en åbningsskrivelse fra EU-Kommissi-
onen, som Danmark modtog i 2018.
Formål
Lovforslaget har til formål at implementere dele af det reviderede udstationerings-
direktiv i lovgivningen. Med lovforslaget præciseres det blandt andet, at der kan
konfliktes for samme lønvilkår overfor udenlandske virksomheder, som overfor
danske virksomheder. Nærmere oplysninger om lønforholdene på det danske ar-
bejdsmarked vil skulle fremgå af det centrale nationale websted. Desuden sikrer
lovforslaget yderligere vilkår for udstationerede lønmodtagere, når udstationerings-
perioden varer udover 12 måneder.
Lovforslaget har desuden til formål at målrette anmeldelsespligten til RUT for
udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte. Anmeldelsespligten mål-
rettes til de brancher, hvor myndighedernes kontrol viser, at der er en væsentlig ri-
siko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne på arbejdsmarkedet. Det
betyder, at blandt andet bygge og anlægsbranchen fortsat vil være omfattet af an-
meldelsespligten.
Anmeldelsespligten til RUT for virksomheder med ansatte påvirkes ikke af lov-
forslaget.
Den primære målgruppe
Udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere til Danmark,
samt
Udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, som anmelder
oplysninger i RUT.
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De sekundære målgrupper
Arbejdstilsynet.
SKAT og politiet.
Arbejdsmarkedets parter.
Samlet vurdering
Langt de fleste lønmodtagere, der udstationeres til Danmark, er mænd. Ifølge tal
fra RUT-registeret vedr. der i alt var 26.840 personer registreret i RUT i 2019. Af
disse personer var fordelingen 3 pct. kvinder og 97 pct. mænd. Der vil således være
flere mænd som omfattes af lovforslaget end der vil være kvinder. På trods heraf
vurderes lovforslaget ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da der ikke
er forskel på konsekvenserne for en mand eller en kvinde
hverken direkte eller
indirekte.
Lovforslaget vurderes således ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
2