Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 71 Bilag 1
Offentligt
2270997_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende to lovforslag om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere
17. september 2020
J.nr. 2020 - 5982
CAL
Kirsten Weber Olsen
Indledning
Følgende to lovforslag om ændring af lov om udstationeringsloven har parallelt
været sendt i ekstern høring:
1) Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv.
(Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv), som blev sendt
i høring d. 26. august med frist d. 18. september 2020, og
2) Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Målretning af anmeldelsespligten til RUT for selvstændige uden ansatte),
som blev sendt i høring d. 28. august, med frist d. 18. september 2020.
De to lovforslag vil blive fremsat i ét samlet lovforslag, og bemærkningerne til de
to lovforslag behandles samlet i dette høringsnotat.
Lovforslagene har været sendt i høring til følgende organisationer og myndigheder
m.v.: Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige
Hus, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer,
Foreningen Danske Revisorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-
vægelse, Lederne og SMVDanmark.
Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg (DFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Kristelig Fagbevægelse (Krifa), ITD
Brancheorganisation for den danske vej-
transport, samt CO-industri.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Advokatsam-
fundet, Ankestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.
CFU henviser til høringssvar fra FH. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
henviser til sine tidligere bemærkninger til lovforslaget.
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Generelle bemærkninger
DA
støtter lovforslaget, og betragter RUT som et vigtigt redskab for både myndig-
heder og arbejdsmarkedets parter til at sikre ordnede forhold på det danske arbejds-
marked. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver justeret, så der fra EU’s side ikke
kan stilles spørgsmålstegn ved RUT. Desuden anser DA det for vigtigt, at målret-
ningen sker på grundlag af myndighedernes kontroldata, så der ikke kan rejses tvivl
om, at anmeldelsespligten er proportional.
DA
kan tilslutte sig lovforslaget med henvisning til, at det bygger på Implemente-
ringsudvalgets forslag om implementering af det reviderede udstationeringsdirek-
tiv, som udgør en samlet og fyldestgørende implementering af direktivet i lovgiv-
ningen, og idet det bygger på aftalen mellem DA og FH fra september 2019 om di-
rektivets lønbestemmelse m.m., som vedrører udstationeringslovens § 6a.
Helt generelt lægger DA vægt på, at justeringer af udstationeringslovens § 6a om
adgang til at fremsætte overenskomstkrav overfor udstationerende virksomheder
med strejke eller blokade, i lighed med lovændringen som følge af Laval-afgørel-
sen, bygger på en fælles indstilling fra DA og FH. Dette er kernen i den danske
model, og et område som bygger på aftaler om overenskomster.
Kristelig Fagbevægelse (Krifa)
finder, at den danske implementering af udstatio-
neringsdirektivet er utilstrækkelig og henviser til, at så længe Danmark ikke giver
grundlæggende mindsterettigheder til alle lønmodtagere i Danmark, vil udstatione-
ringsloven forblive ineffektiv og gøre det alt for let for udenlandske lønmodtagere
at underbyde danske virksomheder og overenskomster.
Krifa
mener, at den danske model ikke er tilstrækkelig i forhold til internationali-
seringen og henviser til godskørselsområdet, hvor der nu er vedtaget lovgivning om
sikring af aflønning, men at lignende problemer gør sig gældende i andre brancher.
Krifa opfordrer derfor til, at regeringen nu sikrer grundlæggende mindsterettighe-
der ved lov. Krifa henviser bl.a. til, at aftalemodellen ikke er tilstrækkelig for store
dele af arbejdsmarkedet, hvor der ikke er overenskomst og hvor det er de rå mar-
kedskræfter, der gælder. Krifa mener ikke, at det er fair overfor danske lønmodta-
gere og danske virksomheder, at man af ideologiske grunde undlader at tilpasse
den danske regulering til den europæiske og dermed svigter lønmodtagerbeskyttel-
sen og lige konkurrencevilkår.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Der er bred politisk enighed om, at man i Danmark ikke regulerer løn og lønfor-
hold i lovgivningen, men at det i stedet er arbejdsmarkedets parter, som regulerer
lønnen via overenskomster og i videst muligt omfang uden intervention fra rege-
ring og Folketing. Dette gælder uanset, om der er tale om udstationeret arbejds-
kraft ansat hos en udenlandsk virksomhed eller arbejdstagere ansat hos en dansk
arbejdsgiver. Regering og Folketing har ansvaret for at sikre rammerne for at
2
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
kunne fastholde et robust dansk arbejdsmarked med ordnede forhold. Arbejdsmar-
kedets parter har ansvaret for i videst mulig omfang at sikre løn- og arbejdsvilkår
via kollektive aftaler og bidrage til at udvikle de brancher, som er særligt udfor-
dret.
Bemærkninger til lovforslaget
Vedr. lovforslagets § 5, stk. 2-5 om langtidsudstationering
FH
har en række tekstnære bemærkninger bl.a. i forhold til lovforslagets § 5, hvor
FH
opfordrer
til at anvende direktivets ordlyd ”når en udstationerings varighed
overstiger 12 måneder” i stedet for ”når en lønmodtager har været udstationeret i
mere
end 12 måneder”. FH opfordrer tilsvarende til, at det i overensstemmelse med
direktivets ordlyd bliver præciseret i § 5, stk. 4, at der skal være tale om en
begrun-
det
meddelelse om udstationering udover 12 måneder.
FH
opfordrer desuden til, at det bliver konsekvensrettet, at undtagelsen i lovforsla-
gets § 5, stk. 3, gælder
indbetaling
til erhvervstilknyttede tillægspensioner. FH hen-
viser i den forbindelse til, at den økonomiske værdi af pensionsbidraget er en sæd-
vanlig og obligatorisk løndel i Danmark.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet ser ikke noget behov for at ændre formuleringen af § 5,
stk. 2-5, således som den også har været forelagt for Implementeringsudvalget.
Med hensyn til
FH’s
forslag om at anvende den præcise formulering fra ændrings-
direktivet om, at virksomheden ved forlængelse af udstationeringer udover 12 skal
sende en
”begrundet
meddelelse”, gør Beskæftigelsesministeriet opmærksom på, at
direktivet ikke stiller krav til indholdet af meddelelsen om forlængelse udover 12
måneder. Dertil kommer, at der ikke er tale om en ansøgning, og at der ikke kan
stilles betingelser for at forlænge udstationeringsperioden ud over de 12 måneder.
Reelt er der med den ”begrundede meddelelse”
tale om en formalitet i forhold til
at udvide perioden fra 12 til 18 måneder før en række yderligere vilkår finder an-
vendelse.
Eftersom ændringsdirektivet ikke forholder sig til, hvornår der skal fremsættes en
meddelelse for at udsætte den relevante periode, finder Beskæftigelsesministeriet,
at det er tilstrækkeligt, at virksomheden sender meddelelse om forlængelse af peri-
oden til RUT senest den dag, hvor lønmodtageren har været udstationeret i 12 må-
neder. Virksomheden skal samtidig med meddelelsen angive, hvilken lønmodtager
meddelelsen vedrører.
Desuden har EU-Kommissionen anbefalet, at de lande, som har nationale registre
(i Danmark RUT-registret), anvender disse til formålet. RUT vil derfor blive tilpas-
set, således at meddelelse om forlængelse sker via RUT.
Beskæftigelsesministeriet finder, at hvis en virksomhed vil forlænge 12 måneders
perioden til op til 18 måneder, er det tilstrækkeligt at virksomheden sender en med-
delelse herom til RUT senest samtidigt med, at de 12 måneder er udløbet. Er-
3
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
hvervsstyrelsen vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en medde-
lelse om forlængelse af en udstationeringsperiode skal ske i styrelsens it-system,
herunder om hvilke oplysninger der er nødvendige. På den baggrund vurderer Be-
skæftigelsesministiet det for unødvendigt
at anføre ”begrundet” i
bestemmelsen i
lovforslaget.
Lovforslaget vil blive konsekvensrettet i forhold til omtalen af erhvervstilknyttede
tillægspensionsordninger.
Vedr. lovforslagets § 6 b om ydelser i forbindelse med udstationering
DA
finder, at med forslaget til den nye bestemmelse § 6 b, som har til formål at im-
plementere direktivets art. 3, stk. 7, bør henvisningen til § 6 a slettes, jf. også DA
og FH’s fælles forståelsespapir.
FH
ønsker ligeledes teksten justeret, så den svarer til ordlyden af direktivets art. 3,
stk. 7.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets § 6 b justeres, således at bestemmelsen præcis gengiver formulerin-
gen i ændringsdirektivets art. 3, stk. 7. Samtidig præciseres lovforslagets bemærk-
ninger til § 6 b, så det fremgår, at det er arbejdsgiverens pligt, at det bliver tyde-
ligt, om en ydelse relateret til udstationeringen er godtgørelse for udgifter eller
løn. Er der ikke taget stilling til dette, vil ydelsen blive betragtet som en godtgø-
relse for udgifter og kan ikke indgå som en del af aflønningen, når bruttolønnen
opgøres.
Vedr. lovforslagets § 7 a om anmeldelsespligt for selvstændige erhvervsdrivende
uden ansatte i risikobrancher
DA
støtter, at anmeldelsespligten målrettes fremover, så det alene er i de brancher,
hvor kontrolmyndighedernes data viser, at der er en høj overtrædelsesprocent af ar-
bejdsmiljøloven og/eller skatte- og afgiftslovgivningen, at der skal gælde en anmel-
delsespligt til RUT for selvstændigt uden ansatte.
DA
og
FH
ser frem til at blive inddraget i arbejdet med den nærmere udmøntning
af den målrettede anmeldelsespligt i bekendtgørelsen i forhold til afgræsningen af
de nærmere bestemte risikobrancher, herunder i forbindelse med den årlige revur-
dering, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
FH
vurderer umiddelbart, at byggeriet, transport, det grønne område, rengøring
samt hotel og restauration bør udpeges som særlige risikobrancher. FH tager forbe-
hold for, at der også kan være andre brancher, der bør udpeges som særlige risiko-
brancher.
CO-industri
støtter en målretning af anmeldelsespligten. CO-industri bemærker
desuden, at CO-industri er enig med lovforslagets bemærkninger om, at visse un-
derbrancher i industrien udgør risikobrancher i lovforslagets forstand, bl.a. henset
til, at Arbejdstilsynets og Skattestyrelsens kontrolindsats dokumenterer, at alt for
4
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
mange selvstændige erhvervsdrivende - som oplyst i RUT-registreret - ikke er selv-
stændigt erhvervsdrivende, men derimod arbejdstagere og at der er konstateret en
alt for høj overtrædelsesprocent af arbejdsmiljølovgivningen.
CO-industri
er enige i, at opretholde anmeldelsespligten til RUT-registret for selv-
stændigt erhvervsdrivende i visse underbrancher i industrien med henblik på at for-
hindre svig og misbrug i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. CO-indu-
stri stiller sig til rådighed med henblik på at medvirke til at få identificeret de rele-
vante risiko-brancher inden for industrien.
ITD
opfordrer til, at selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte bliver omfattet af
den særlige anmeldelsesordning på vejtransportområdet, da der ellers er betydelig
risiko for, at antallet af falske selvstændige i branchen vil stige. Det er derudover
ITD’s klare opfordring, at der sker en tæt sammenkobling mellem fastlæggelsen af
de nærmere rammer for en anmeldelsesordning på transportområdet med ikrafttræ-
delsen af EU’s Vejpakke, hvor Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU)
2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsekto-
ren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene,
og af forordning (EU) nr. 1024/2012 træder i kraft den 2. februar 2022.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Pr. 1. januar 2021 træder L 185 (vejtransportlovforslaget) i kraft, hvilket betyder,
at transportområdet ikke længere er omfattet af § 7 a, stk. 1-3, om anmeldelses-
pligten til RUT. Transportområdet får i stedet en særlig anmeldelsesordning i med-
før af § 8 d. Det følger af lovbemærkningerne til § 8 d, at det ikke omfatter selv-
stændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Det bemærkes, at en anmeldelsespligt for selvstændige uden ansatte i en bestemt
branche efter EU-retten forudsætter, at det kan dokumenteres, at udenlandske selv-
stændige i den pågældende branche overtræder reglerne på arbejdsmarkedet.
Denne dokumentation har ikke været mulig at fremskaffe for så vidt angår trans-
portbranchen.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på risikoen for falske selvstændige og vil
gøre både Færdselsstyrelsen og politiet opmærksom på denne risiko i forbindelse
med, at disse myndigheder overtager håndhævelsen af området pr. 1. januar 2021.
Generelt skal Beskæftigelsesministeriet opfordre til, at såfremt arbejdsmarkedets
parter er i besiddelse af analyser og data, der påviser udenlandske selvstændiges
overtrædelser af reglerne på arbejdsmarkedet, kan disse indsendes til ministeriet,
der herefter vil inddrage disse i overvågningen af området.
Vedr. lovforslagets § 7 d om målretning af hvervgiverpligten
DA
støtter derudover forslaget om at begrænse hvervgiverpligten i forhold til de
områder, hvor der fremadrettet vil være pligt for selvstændige uden ansatte til at
anmelde sig til RUT.
Vedr. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger
5
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
I forbindelse med beskrivelsen af hovedpunkterne i lovforslaget, jf. afsnit 1, anfø-
rer FH, at det grundlag, som der kan rejses overenskomstkrav på, bliver udvidet
med lovforslaget. FH foreslår derfor, at ordet
præcisere
ændres til
beskrive.
I forhold til afsnit 1.5, foreslår FH en henvisning til direktivets art. 3, stk. 1 og 8.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er behov for at justere beskrivelsen af
hovedpunkterne i forslaget, men indarbejder de relevante henvisninger til direkti-
vets art. 3, stk. 1 og 8.
Vedr. afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger
Krifa
efterspørger, at der i lovens § 5, stk. 1, som henviser til den lovgivning, der
finder anvendelse ved udstationering til Danmark, også henvises til aftalelovens §
36 om tilsidesættelse af urimelige aftaler. Krifa henviser i den forbindelse til ek-
sempler fra retspraksis, hvor domstolene har tilsidesat aftalte lønvilkår med henvis-
ning til aftalelovens § 36. Krifa spørger i den forbindelse, om udstationerede vil
kunne påberåbe sig aftalelovens § 36.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovens § 5, stk. 1, indeholder en henvisning til den lovgivning i Danmark vedrø-
rende en række vilkår for ansættelsesforholdet, som finder anvendelse for udstatio-
nerede lønmodtagere, uanset hvilket lands ret, der i øvrigt finder anvendelse på an-
sættelsesforholdet. Bestemmelsen udelukker ikke, at anden lovgivning
fx offent-
ligretlig lovgivning
kan finde anvendelse.
Retspraksis vedr. anvendelse af aftalelovens § 36 i forbindelse med aftaler om uri-
melige løn- og arbejdsvilkår er begrænset, og Beskæftigelsesministeriet er ikke be-
kendt med praksis vedr. anvendelse af bestemmelsen i forhold til udstationerede
lønmodtagere i Danmark.
Vedr. afsnit 2.3.2. om informationspligt i forhold til vikarer
FH er ikke enig i
lovforslagets formulering om, at ”Det alene er i forbindelse med
udstationering, at der gælder et direktivmæssigt underretningskrav for brugervirk-
somheder…”, og FH foreslår derfor, at sætningen udgår.
FH henviser i den forbin-
delse til, at medlemsstaterne efter EU-Domstolens praksis har pligt til at sikre di-
rektivernes effektive virkning. FH henviser desuden til, at det allerede fremgår af
lovforslaget, at det er en forudsætning for opfyldelsen af ligebehandlingsprincippet
i vikardirektivet, at brugervirksomhederne har en oplysningspligt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Ændringsdirektivets underretningsforpligtelse vedrører brugervirksomhedens in-
formationspligt i udstationeringssituationen, men ikke underretningspligten i en si-
tuation med vikarudsendelse mellem en dansk brugervirksomhed og et dansk vikar-
bureau. Men eftersom sætningen ikke tilfører noget nyt, vil den udgå af lovforsla-
get.
6
L 71 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Øvrige emner
FA finder, at lovens ikrafttrædelsesbestemmelse er uhensigtsmæssig og betænkelig,
idet FA mener, at der lovgives med tilbagevirkende kraft.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Der er tale om, at loven har virkning fra 1. januar 2021, men at der i de situatio-
ner, en lønmodtager har været udstationeret fra implementeringsfristen d. 30. juli
2020, da medregnes perioden, når varigheden af den samlede udstationeringsperi-
ode skal opgøres i forhold til, om lønmodtageren er omfattet af reglerne om lang-
tidsudstationering. Beskæftigelsesministeriet mener ikke, at der er tale om tilbage-
virkende kraft, idet loven først har virkning fra 1. januar 2021.
ITD
gør opmærksom på, at EU’s vejpakke er vedtaget med frist for implemente-
ring d. 2. februar 2022, og at lovbemærkningerne bør justeres i overensstemmelse
hermed.
ITD gør opmærksom på, at der med vedtagelsen af L185 - lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsni-
veau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport, hvor der fastlæg-
ges et omkostningsniveau for udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel og
vejdelen af kombineret transport i Danmark), fortsat udestår centrale elementer, før
loven kan træde i kraft d. 1. januar 2021. ITD opfordrer derfor til, at der sker en tæt
sammenkobling af de regler, som træder i kraft 1. januar 2021, samt de regler som
indføres på baggrund af vejpakken, så der ikke indføres et nyt system for transport-
området, som skal revideres kort tid efter.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslaget vil blive justeret vedr. henvisningen til fristen for implementering af
vejpakken.
7