Kirkeudvalget 2020-21
L 70 Bilag 1
Offentligt
2270701_0001.png
Notat
Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til
høringssvarene til udkast til Lov om ændring af lov om
folkekirkens økonomi (revision af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler)
I perioden fra den 7. august til den 27. august 2020 har udkast til forslag til Lov
om ændring af lov om folkekirkens økonomi (revision af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler) (herefter benævnt høringsudkastet) været i hø-
ring hos:
Alle biskopper, alle stiftsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks
Provsteforening, Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen.
Kirkeministeriet har modtaget i alt 11 høringssvar fra 13 høringsparter.
Biskopper: biskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Helsingør Stift,
biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Lolland-Falsters Stift, biskoppen
over Fyens Stift, biskoppen over Viborg stift og biskoppen over Aarhus Stift.
Stiftsråd: Stiftsrådet i Helsingør Stift, Stiftsrådet i Roskilde Stift, Stiftsrådet i Vi-
borg Stift og Stiftsrådet i Aarhus Stift.
Kirkelige organisationer: Landsforeningen af Menighedsråd.
Statslige institutioner: Rigsrevisionen.
Dato: 9. oktober 2020
Akt nr. 126881
Sagsbehandler
Martin Martensen-Larsen
1. Generel opbakning til høringsudkastet
11 høringsparter har ingen bemærkninger til høringsudkastet.
1 høringspart (Rigsrevisionen) støtter overordnet set høringsudkastets hensigt
og foreslår samtidig en udvidelse af kirkeministerens beføjelser i forhold til kir-
kernes og præsteembedernes kapitaler.
1 høringspart (biskoppen over Lolland-Falsters Stift) har et præciserende
spørgsmål til høringsudkastets rækkevidde.
Der er således generel opbakning til høringsudkastet.
2. Revision af kirkernes og præsteembedernes kapitaler
Samtlige høringssvar støtter forslaget i høringsudkastets § 1, nr. 1, om, at regn-
skaber og årsrapporter for forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes
kapitaler (stiftsmidlerne) revideres af Rigsrevisionen. (Høringsudkastets § 1,
nr. 1, er § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag).
L 70 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2270701_0002.png
Notat
Rigsrevisionens bemærkninger
Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at det kræver en eksplicit lovhjemmel,
hvis Rigsrevisionen skal have revisionsansvaret for stiftsmidlerne. Rigsrevisio-
nen er også enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at revisionen af den fælles
folkekirkelige økonomi forbliver enstreget.
I forlængelse heraf peger Rigsrevisionen på, at Rigsrevisionens normale opgave
er at revidere ministrenes dispositioner på vegne af Statsrevisorerne og Folke-
tinget som en del af den parlamentariske kontrol med ministrene. Derfor er der
efter Rigsrevisionens opfattelse forskel på Rigsrevisionens revision af stifter-
nes almindelige drift og revisionen af kirkernes og præsteembedernes kapita-
ler.
Regnskabet for stifternes almindelige drift indgår i fællesfondens regnskab, der
aflægges af kirkeministeren, og Rigsrevisionen peger på, at Rigsrevisionens
rapportering af fejl derfor kan give anledning til, at såvel Statsrevisorerne som
Folketinget udtaler kritik af ministeren.
Rigsrevisionen peger modsat på, at kirkeministeren ikke på samme måde har
et ansvar for at aflægge regnskab for kirkernes og præsteembedernes kapita-
ler. Da der herudover er tale om kirkelige midler, som Folketinget ikke kan di-
sponere over, vil Rigsrevisionens revision ikke med det nuværende lovgrund-
lag ske på vegne af Statsrevisorerne og Folketinget, som er det normale.
Rigsrevisionen foreslår i den forbindelse, at der for at sikre parallelitet til Rigs-
revisionens revision af fællesfondens regnskab optages en bestemmelse i lo-
ven, hvor ministeren får ansvar for at aflægge regnskab for kirkernes og
præsteembedernes kapitaler.
Rigsrevisionen foreslår under alle omstændigheder, at lovforslaget også kom-
mer til at indeholde bestemmelser, der gør Rigsrevisionens grundlag for revisi-
onen tydeligere. Det foreslås konkret, at § 17, stk. 4, i lov om folkekirkens øko-
nomi ændres fra ”Regnskabet revideres af Rigsrevisionen” til ”Regnskabet revi-
deres af Rigsrevisionen efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.” og at den
foreslåede nye bestemmelse i økonomilovens § 23 a, stk. 5, i
høringsudkastets § 1, nr. 1, udformes på tilsvarende vis.
Side 2
Akt nr. 126881
Lolland-Falsters Stifts bemærkninger
Lolland-Falster Stift peger på, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om for-
valtningen af stiftsmidler også omfatter cvr-nr. 32578586 (Bestyrelsen for Den
fælles Kapitalforvaltning) og om Kirkeministeriet også vil kræve en årsrapport
for regnskabet i dette tilfælde svarende til stiftsmidlerne. Regnskabet i forhold
til nævnte cvr-nr. bliver i dag hverken revideret af Rigsrevisionen eller provsti-
revisor, men indgår som bilag til Aarhus Stifts Fællesfonds årsrapport.
L 70 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2270701_0003.png
Notat
3. Kirkeministeriets vurdering
Ad forslag om bestemmelse i loven, hvor ministeren får ansvar for at aflægge
regnskab for kirkernes og præsteembedernes kapitaler.
Det følger af § 23 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, at stiftsrådet har til
opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre stiftsmidlerne, og at stiftsadmi-
nistrationen i medfør af lovens § 23, stk. 10, bistår stiftsrådet med varetagelsen
af denne opgave. Af § 23, stk. 9, fremgår det, at biskoppen er forretningsfører
for stiftsrådet.
De nærmere regler om bestyrelse af stiftsmidlerne er fastsat i bekendtgørelse
nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.
Biskoppen har den overordnede ledelse for stiftsadministrationen, der som
nævnt fungerer som sekretariat for stiftsrådet og dermed ansvar for, at stifts-
administrationens sekretariats betjening medvirker til at sikre, at stiftsrådets
forvaltning af stiftsmidlerne sker inden for lovens rammer.
I forbindelse med Rigsrevisionens forslag om, at der for at sikre parallelitet
mellem Rigsrevisionens revision af fællesfondens regnskab og regnskabet for
stiftsmidlerne bør optages en bestemmelse i loven, hvorefter ministeren får an-
svar for at aflægge regnskab for stiftsmidlerne, bemærker Kirkeministeriet, at
stiftsrådet er et kollegialt folkevalgt organ, der ikke står i noget over- og under-
ordnelsesforhold til kirkeministeren.
Mens kirkeministeren er ansvarlig for sit eget ressortområde, kan der inden for
dette område imidlertid være anliggender, for hvilke ministeren ikke skal stå til
regnskab for Folketinget. Lovgivningsmagten antages ifølge fast praksis at have
frihed til at organisere forvaltningen på en sådan måde, at visse funktioner
unddrages ministerens almindelige beføjelser. Det forekommer derfor, at admi-
nistrative beslutninger henlægges til selvstændige kollegiale organer (nævn,
råd o.lign)
som i dette tilfælde stiftsrådet
der ikke er undergivet en mini-
sters instruktions- og tilsynsbeføjelser med hensyn til konkrete beslutninger.
Hensigten med at oprette selvstændige kollegiale organer har været at und-
drage ministerens politiske indflydelse fra de pågældende afgørelser og i det
hele taget at sikre særlige retssikkerhedsgarantier i kraft af det selvstændige
kollegiale organs sammensætning og i kraft af den fremgangsmåde, det skal
følge ved sagernes behandling.
Kirkeministeren kan således ikke give stiftsrådet tjenestebefalinger og har hel-
ler ikke en almindelig adgang til at lave stiftsrådets beslutninger om eller til at
handle i dets sted. Kirkeministeren har heller ikke retligt ansvar for stiftsrådets
konkrete beslutninger om bestyrelsen af stiftsmidlerne og dermed for de be-
slutninger, der danner grundlag for regnskabet.
Det er derfor ikke muligt, at kirkeministeren forpligtes til at aflægge regnskab
for stiftsmidlerne uden samtidig at ændre forvaltningsstrukturen, sådan at an-
svaret for midlernes forvaltning også flyttes fra stiftsrådet til kirkeministeren.
Dette vil efter Kirkeministeriets opfattelse indebære en uhensigtsmæssigt for-
skydning af den balance, der eksisterer mellem folkekirken og Kirkeministeriet.
Det er kirkeministeren, der fastsætter rammerne for forvaltningen af stiftsmid-
lerne. Kirkeministeren er således i medfør af § 23 a, stk. 5, i lov om folkekirkens
Side 3
Akt nr. 126881
L 70 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2270701_0004.png
Notat
økonomi bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kapitalernes besty-
relse, herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab.
Side 4
Akt nr. 126881
Bemyndigelseshjemlen i § 23 a, stk. 5, er senest anvendt til at udstede den
ovenfor nævnte bekendtgørelse, hvor det følger af § 17, at
”regnskaber og års-
rapporter for forvaltningen af kapitalerne for stiftsrådet revideres af Rigsrevi-
sionen”.
Denne revisionspligt bygger, som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, på en mangeårig praksis.
Selvom ministeren som nævnt ikke har et retligt ansvar for selve aflæggelsen af
det konkrete regnskab, har ministeren dog gennem sit parlamentariske ansvar
for lovgivningen inden for ministeriets ressortområde et overordnet ansvar for
stiftsrådenes virksomhed og herunder særligt for fastsættelse af rammer, der
indebærer, at stiftsrådets
regnskab ”giver et samlet, dækkende og pålideligt bil-
lede af forvaltningen af kapitalerne”, jf. § 13, stk. 1,
i den nævnte bekendtgø-
relse.
Kirkeministeriet vurderer på den baggrund ikke, at det er muligt at imøde-
komme Rigsrevisionens ønske om at indsætte en bestemmelse om, at kirkemi-
nisteren får ansvar for aflæggelse af regnskab for stiftsmidlerne, uden at dette
vil have uheldige konsekvenser for fordelingen af opgaver og ansvar mellem
staten og folkekirken.
Ad forslag om at § 17, stk. 4,
i lov om folkekirkens økonomi ændres fra ”Regnska-
bet revideres af Rigsrevisionen” til ”Regnskabet revideres af
Rigsrevisionen efter
reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.” og at den forslaget i hø-
ringsudkastets § 1, nr. 1, udformes på tilsvarende vis.
Det er som hidtil forudsat, at Rigsrevisionen i sin revision af såvel fællesfonden
som stiftsmidlerne følger statens revisionsregler iht. lov om revision af statens
regnskaber mv., og det vil for så vidt angår stiftsmidlerne blive præciseret i lov-
forslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.
Ad Lolland-Falsters spørgsmål om rækkevidden af høringsudkastet
Lolland-Falster Stift har peget på, at det ikke fremgår klart af høringsudkastet
om forvaltningen af stiftsmidler også omfatter cvr-nr. 32578586, og om Kirke-
ministeriet også vil kræve en årsrapport for regnskabet i dette tilfælde sva-
rende til stiftsmidlerne.
Det pågældende cvr.nr. vedrører Den fælles Kapitalforvaltning mellem stiftsrå-
dene. Regnskabet for Den fælles Kapitalforvaltning mellem stiftsrådene indgår
som et biregnskab i og revideres sammen med fællesfondsregnskabet for Aar-
hus Stift, der sekretariatsbetjener bestyrelsen. Det er således ikke korrekt, når
Lolland-Falsters Stift anfører, at regnskabet ikke revideres p.t.