Transport og Boligministeriet
Den 05 11 2020
D. nr. 509008
Sagsbeh. tg_lev
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om
leje af almene (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til
uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og
forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger).
Forsinket høringssvar på grund af manglende høring
Idet vi med stor beklagelse har måttet konstatere, at Danske
Handicaporganisationer (DH), ULF, Institut for Menneskerettigheder, Lev samt flere
andre relevante organisationer på området, ikke i første omgang har modtaget
ovenstående lovudkast i høring, fremsender vi hermed et forsinket høringssvar.
Vores bemærkninger sker med udgangspunkt i det allerede fremsatte lovforslag
(L7).
Levs kommentarer til lovforslaget vedrører alene
”Forsøg med opsigelse af lejere i
almene ældre- og plejeboliger”,(nyt
kapitel 14 a, § 89 a) idet vi vurderer, at den
foreslåede ordning vil få meget betydelige konsekvenser for personer i Levs
målgruppe.
Lev er interesseorganisationen for børn, unge og voksne med udviklingshandicap
og deres pårørende. Blandt den voksne del af målgruppen bor en meget stor andel
i botilbud opført efter almenboliglovgivningen, og vi antager således, at ganske
mange potentielt vil kunne blive berørt af den påtænkte forsøgsbestemmelse vedr.
opsigelse fra deres bolig.
Forslaget om forsøg med opsigelse af lejere bør forkastes
Den foreslåede ordning til kapitel 14 a., § 89 a. (”Forsøg
med opsigelse af lejere i
almene ældre- og plejeboliger”),
indebærer, at Boligministeren kan godkende, at
der kan gennemføres forsøg, hvor lejere i almene ældre- handicapboliger kan få
opsagt deres lejemål, hvis (1) lejerens plejebehov stiger eller hvis (2) lejerens
tilstand er blevet bedre. Forsøgene gennemføres i perioden fra 1. januar 2021 til
den 1. januar 2025.
1
/3