BOLIGMINISTEREN
13. november 2020
2020-8746
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 9. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 7
–
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og
lov om leje af almene boliger. (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly
til uddannelsessøgende, den almene sektors overgang til Digital Post og forsøg
med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre nærmere for forløbet vedrørende lovforslagets del om
forsøg med opsigelse af lejere i almene pleje- og ældreboliger, herunder oplyse
om baggrunden for, at denne del af lovforslaget er blevet revitaliseret, efter at
et lignende lovforslag for nogle få år siden blev lagt i graven, fordi det viste sig,
at der ikke var et reelt ønske herom fra kommunal side?
Svar:
Hvis der med spørgsmålet
henvises til den såkaldte ”klausulmodel”,
hvorefter
det overvejedes at indføre mulighed for, at kommunerne kan indskrive et krav i
lejekontrakten om, at borgeren kan visiteres til en ny bolig, hvis borgerens ple-
jebehov betydeligt forværres eller forbedres, så blev der aldrig fremsat lov-
forslag herom.
Forslaget indgik i den daværende regerings aftale med KL om kommunernes
økonomi for 2018. I den forbindelse havde kommunerne ønsket mulighed for
en øget fleksibilitet i anvendelsen af botilbud og plejeboliger for at undgå, at
borgere bliver boende i boliger, som de har udviklet sig ud af, idet de ikke læn-
gere har behov for den hjælp og støtte, der er knyttet til boligen.
Der blev imidlertid aldrig fremsat lovforslag herom, idet der ikke var politisk
opbakning til et sådant lovforslag.
Nu er der kommuner, som har fremsat ønske om at få en opsigelsesmulighed i
nogle nærmere afgrænsede tilfælde. Jeg vil i den sammenhæng tillade mig at
henvise til andre sammenhænge, hvor der i loven er indrømmet adgang til op-
sigelse af lejere i nogle nærmere afgrænsede tilfælde.