Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 7 Bilag 9
Offentligt
2295542_0001.png
Til lovforslag nr.
L 7
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 00. december 2020
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger
(Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og
forsøg med at opsige lejere i almene ældre- og plejeboliger)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Boligminiseren har stillet 2 ændringsforslag til lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, in‐
klusive ministerens ændringsforslag hvormed forslagsdelen
om etablering af en forsøgsordning, der giver mulighed for
opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger, udgår. V
mener ikke, at den model, der er lagt op til, skaber tryghed
for disse borgere og beskyttelse om selvsamme borgeres
rettigheder.
V bemærker i øvrigt i forhold til den del af lovforslaget,
der adresserer Digital Post-løsningen, at det er vigtigt, at det
fortsat stadig er muligt for de borgere, som er opregnet i
tilknytning til lovgivningen om Digital Post – f.eks. borgere
uden adgang til en computer i eget hjem, borgere med kog‐
nitiv eller fysisk funktionsnedsættelse eller borgere som har
sproglige barrierer, og som ikke trygt vil kunne anvende en
digital løsning – at de bliver fritaget for de i lovforslaget
angivne digitale meddelelser.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse
med, at lovforslagets del om forsøg med opsigelse af lejere
i almene ældre- og plejeboliger udgår. Selvom der allerede i
loven findes en tilsvarende mulighed for at opsige unge med
funktionsnedsættelse, er der ingen grund til at give kommu‐
nerne denne mulighed for ældre m.fl., da den vil skabe
usikkerhed for en gruppe sårbare og udsatte mennesker. DF
noterer sig samtidig, at forslaget vedrørende digitalisering
respekterer muligheden for at fravælge digital kommunika‐
tion, hvis man lever op eksisterende krav. Sidst, men ikke
mindst er det bekymrende, at man laver lovgivning udeluk‐
kende af hensyn til Københavns Kommune, der ikke har
formået at lave en tag-over-hovedet-garanti for uddannelses‐
søgende, som man har kunnet i byer som Odense og Aarhus.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade
for, at ministeren har valgt at stille ændringsforslag, så for‐
søgsordningen med opsigelse af lejere i almene ældre- og
plejeboliger udgår. SF støtter derfor lovforslaget, idet SF’s
støtte er betinget af, at ændringsforslaget vedtages. SF havde
gerne set, at der i lovforslagets del om Digital Post blev stil‐
let krav til udlejer om at sende et fysisk brev til lejer, når det
gælder opsigelser og betalingspåkrav. Dette krav skulle ske
sideløbende med muligheden for at have samme kommuni‐
DokumentId
Journalnummer
L 7 - 2020-21 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning
2295542_0002.png
2
kation ved Digital Post. Det er SF’s klare overbevisning,
at der findes mennesker i Danmark, særligt socialt udsatte,
som har gavn af en digital løsning, men som samtidig kan
overse en mail og derved muligvis sætte deres boligsituation
under pres.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
get, efter at forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre-
og plejeboliger er blevet taget ud af lovforslaget.
Forskellige ordninger med tag-over-hovedet-garanti har
været praktiseret i uddannelsesbyerne Aarhus, Aalborg og
Odense gennem en årrække.
Københavns Kommune har efterspurgt en lovændring for
at kunne arbejde med en lignende ordning med midlertidigt
husly for uddannelsessøgende. EL håber, at lovforslaget vil
medføre bedre boligvilkår for studerende ved studiestart –
ikke bare i Københavns Kommune, men i hele det storkø‐
benhavnske område.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
boligministeren,
tiltrådt af: <>
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til
uddannelsessøgende og den almene boligsektors overgang
til Digital Post)«.
[Ændring af lovforslagets undertitel som følge af ændrings‐
forslag nr. 2]
Til § 2
2)
Nr. 2
udgår.
[Forslaget om forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre-
og plejeboliger udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Undertitlen ændres i overensstemmelse med, at mulighe‐
den for at gøre forsøg med opsigelse af lejere i almene æld‐
re- og plejeboliger udgår af lovforslaget, jf. ændringsforslag
nr. 2.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at den del af lovfor‐
slaget, der muliggør forsøg med opsigelse af lejere i almene
ældre- og plejeboliger, udgår af lovforslaget. Forslaget om at
åbne mulighed for at gøre sådanne forsøg udspringer af an‐
søgninger til udfordringsretten, hvorved der kan gives kom‐
muner mulighed for at udfordre de gældende regler. Under
behandlingen i Folketinget er der imidlertid blevet peget på
en række uhensigtsmæssigheder ved forslaget, og der ses
ikke at være opbakning til dette. Forslaget udgår derfor af
lovforslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til
1. behandling den 6. november 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og boligministeren sendte den 6. juli 2020
dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del – bilag 98 (fol‐
ketingsåret 2019-20). Den 8. oktober 2020 sendte boligmini‐
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den
3. november 2020 sendte Danske Handicaporganisationer
deres høringssvar til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål
til boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
L 7 - 2020-21 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning
2295542_0003.png
3
Jane Heitmann (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) René Christensen (DF) Egil Hulgaard (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4