Til lovforslag nr.
L 7
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 00. december 2020
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger
(Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og
forsøg med at opsige lejere i almene ældre- og plejeboliger)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Boligminiseren har stillet 2 ændringsforslag til lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, in‐
klusive ministerens ændringsforslag hvormed forslagsdelen
om etablering af en forsøgsordning, der giver mulighed for
opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger, udgår. V
mener ikke, at den model, der er lagt op til, skaber tryghed
for disse borgere og beskyttelse om selvsamme borgeres
rettigheder.
V bemærker i øvrigt i forhold til den del af lovforslaget,
der adresserer Digital Post-løsningen, at det er vigtigt, at det
fortsat stadig er muligt for de borgere, som er opregnet i
tilknytning til lovgivningen om Digital Post – f.eks. borgere
uden adgang til en computer i eget hjem, borgere med kog‐
nitiv eller fysisk funktionsnedsættelse eller borgere som har
sproglige barrierer, og som ikke trygt vil kunne anvende en
digital løsning – at de bliver fritaget for de i lovforslaget
angivne digitale meddelelser.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade
for, at ministeren har valgt at stille ændringsforslag, så for‐
søgsordningen med opsigelse af lejere i almene ældre- og
plejeboliger udgår. SF støtter derfor lovforslaget, idet SF’s
støtte er betinget af, at ændringsforslaget vedtages. SF havde
gerne set, at der i lovforslagets del om Digital Post blev stil‐
let krav til udlejer om at sende et fysisk brev til lejer, når det
gælder opsigelser og betalingspåkrav. Dette krav skulle ske
sideløbende med muligheden for at have samme kommuni‐
kation ved Digital Post. Det er SF’s klare overbevisning,
at der findes mennesker i Danmark, særligt socialt udsatte,
som har gavn af en digital løsning, men som samtidig kan
overse en mail og derved muligvis sætte deres boligsituation
under pres.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
get, efter at forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre-
og plejeboliger er blevet taget ud af lovforslaget.
Forskellige ordninger med tag-over-hovedet-garanti har
været praktiseret i uddannelsesbyerne Aarhus, Aalborg og
Odense gennem en årrække.
Københavns Kommune har efterspurgt en lovændring for
at kunne arbejde med en lignende ordning med midlertidigt
husly for uddannelsessøgende. EL håber, at lovforslaget vil
DokumentId
Journalnummer