L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 7 Bilag 1
Offentligt

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 24. august 2020

Høring over lovforslag vedr. tag-over-hovedet-garanti, digitalise-

ring af den almene sektor og forsøg med opsigelse af almene æl-

dre- og plejeboliger

BL Danmarks Almene Boliger har den 6. juli 2020 modtaget høring over ændring af lov om al-

mene boliger mv. og lov om leje af almene boliger (Kommunal tag-over-hovedet-garanti, digita-

lisering af den almene sektor og forsøg med opsigelse af almene ældre- og plejeboliger).

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Kommunal tag-over-hovedet-garanti til unge under uddannelse

Efter lovforslaget får kommunen mulighed for at kunne tilbyde en midlertidig bolig til unge ud-

dannelsessøgende til en videregående uddannelse i forbindelse med deres studiestart. Kommu-

nen kan med ordningen, som finansieres af kommunen, indgå aftale med foreninger, virksom-

heder m.v., som kan få støtte til etablering og drift af de midlertidige boliger.

BL støtter op om forslaget til ordningens indførelse i lov om almene boliger § 142 c for at af-

hjælpe de flaskehalse, der hvert år opstår i perioden omkring studiestart og derved hjælpe unge

med akut behov for en bolig.

Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at kommunen med denne nye bestemmelse

kan etablere og tilrettelægge en ordning, hvor de får hjemmel til at yde en sådan støtte til

denne gruppe borgere. Det nævnes, at de kan være tale om en ordning, hvor kommunen kan

udleje ubenyttede kommunale grunde, hvor der opstilles skurvogne eller containere, eller en

ordning, hvor beboelsen er et vandrehjem eller en kommunal ejendom, der indrettes med sove-

sale.

Eksemplerne er ikke udtømmende, men det fremgår, at der ikke kan etableres egentlige boliger

omfattet af lejelovgivningen, og at der ikke bliver tale om almene ungdomsboliger.

Det er relevant for de almene boligorganisationer at vide, om og i givet fald hvordan de enkelte

kommuner kan tænke de almene boligorganisationer ind i denne ordning.

Digitalisering af den almene sektor

BL og de almene boligorganisationer er meget positive overfor de foreslåede ændringer, hvor

påkrav/rykker og opsigelser af lejemål ikke længere er undtaget fra digital kommunikation i en-

hver form.

Ændringen vil fremme brugen af digital kommunikation og ligger helt i tråd med ændringerne i

bekendtgørelsen om normalvedtægter for almene boligorganisationer med almene boligafdelin-

ger af den 1. oktober 2019 om muligheden for digital kommunikation mellem boligorganisatio-

nen og lejerne i forbindelse med indkaldelse til møder i beboerdemokratiet.

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

side 2

BL finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at muligheden for digital fremsendelse af påkrav og op-

sigelser alene er afhængigt af opkobling på den specifikke digitale løsning Digital Post. Ændrin-

gerne i lovforslaget bør ikke være afhængig af brugen af en specifik digital postløsning.

Det afgørende bør i stedet være, at boligorganisationen har besluttet sig for at kommunikere di-

gitalt, og at de benytter en digital postløsning med sikker fremsendelse, f.eks. de eksisterende

løsninger såsom e-Boks.

Flere boligorganisationer benytter i dag allerede e-Boks. Disse vil ikke umiddelbart få mulighed

for digital fremsendelse af påkrav og opsigelser, hvis lovændringen træder i kraft med den fore-

slåede ordlyd. Boligorganisationerne vil da alene kunne anvende Digital Post, når denne løsning

træder i kraft forventeligt i sensommeren 2021.

Kravet om anvendelse af Digital Post som kommunikationskanal mellem boligorganisationen og

lejerne finder BL derfor uhensigtsmæssigt både ud fra et økonomisk hensyn, et praktisk hen-

syn og et tidsmæssigt perspektiv.

Selve formuleringen af lovforslagets § 2, nr. 1 giver derfor anledning til at foreslå en omformu-

lering. Det oprindelige forslag lyder som følger:

»Dette

gælder dog ikke, hvis udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post, og lejeren ikke

er fritaget for obligatorisk tilslutning efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsen-

dere.«

BL foreslår i stedet følgende formulering:

»Dette

gælder dog ikke, hvis udlejeren anvender en offentlig digital postløsning, og lejeren

ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige af-

sendere.«

Denne formulering vil give boligorganisationerne mulighed for at sende påkrav og opsigelse digi-

talt via den nuværende e-Boks og boligorganisationerne skal således ikke afvente den ny Digi-

tal Post-løsning eller være afhængige af, der kun findes den ene løsning, hvis det viser sig, at

der på et tidspunkt eksisterer flere forskellige offentlige digitale postløsninger.

Det vil blive en administrativ lettelse for de almene boligorganisationer, at der med lovændrin-

gen kan kommunikeres digitalt ved alle henvendelse til beboerne. Det vil også være nemmere

for beboerne, som ikke længere modtager forskellige henvendelser på forskellige måder ved

brug af en digital postløsning.

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

side 3

Den ny Digital Post-løsning giver boligorganisationerne mulighed for at blive sidestillet med of-

fentlige myndigheder, hvor der ikke kræves samtykke/forudgående aftale med den enkelte le-

jer. Denne løsning ser BL og boligorganisationer frem til.

Forsøg med opsigelse af lejere af almene pleje- og ældreboliger

Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i lov om leje af almene boliger, hvor der gives hjem-

mel i § 89 a til som forsøg at kunne opsige en lejer af en almen ældre- og plejebolig under visse

nærmere betingelser. Bestemmelsen giver anledning til nærmere overvejelser og præciseringer.

Det helt fundamentale princip i Danmark er, at lejere kun kan miste deres bolig grundet mang-

lende betaling af husleje eller alvorlige brud på husordenen. Det beskrevne forsøg vedrører

disse grundlæggende rettigheder for lejere, og der bør derfor iagttages den største forsigtighed

og hensyntagen til de enkelte beboere.

Ældreboliger

En lejer af en ældrebolig skal efter lovforslaget kunne opsiges med 3 måneders varsel, hvis det

fremgår af lejekontrakten, at aftalen kan opsiges, hvis lejerens plejebehov stiger, og hvis leje-

ren kan visiteres til en plejebolig i samme bebyggelse. Plejeboligen skal være klar på opsigelses-

tidspunktet. Udlejer skal tilbyde at forestå flytning m.v., samt afholde lejerens udgifter til flyt-

ning og istandsættelse.

Det fremgår af bemærkningerne, at en opsigelse skal ske efter en konkret og individuel vurde-

ring.

Den ansøgningsberettigede kreds

En udlejer af almene ældre- og plejeboliger kan være både en almen boligorganisation, kom-

mune, region og en selvejende institution. I den foreslåede bestemmelse i § 89 a er det alene

en kommunalbestyrelse, et regionsråd og en selvejende institution, der kan ansøge om at være

med i forsøget.

BL ønsker, at det uddybes, hvorvidt en kommunes ansøgning også vil omfatte de almene bolig-

organisationer i kommunen. Hvis dette er tilfældet, bør den almene boligorganisation tillige ind-

skrives i bestemmelsen, således der ikke er tvivl om, at bestemmelsen også kan anvendes af en

almen boligorganisation.

Hvis det er tiltænkt, at boligorganisationerne som ejer af pleje- og ældreboligerne også bliver

omfattet af forsøget, så rejser det en række spørgsmål:

I det tilfælde, hvor udlejer er en almen boligorganisation, er det i lovforslaget uklart,

hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med lejerens fraflytning samt pligten til

fysisk at foranstalte den opsagte lejers flytning.

Når der er tale om en almen udlejer, hvem der skal tage initiativet til fraflytningen. I en

almen ældrebolig er der ikke nødvendigvis kommunal hjælp til lejeren, som gør, at der

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

side 4

kommer kommunalt plejepersonale i boligen. I denne situation er det uklart, om det er

den almene udlejer, der skal henvende sig til den kommunale visitation og oplyse, at bo-

ligorganisationen har en lejer boende, som evt. behøver en plejebolig.

Klage til ankestyrelsen

Det fremgår endvidere, at hvis beboeren eller de pårørende er uenige om, hvorvidt en lejer skal

visiteres til en plejebolig, så kan de klage til ankestyrelsen. Normalvis er det den omvendte situ-

ation, hvor der klages over at man ikke bliver visiteret til en bolig.

BL forstår den foreslåede bestemmelse således, at vedkommende lejer kan blive tvangsflyttet,

hvis ankestyrelsen stadfæster beslutningen om fraflytning fra en ældrebolig til en plejebolig,

hvilket BL ser som et alvorligt indgreb.

Ægtefællens fortsættelse af lejeforholdet

Der ses ikke i lovforslaget at være taget stilling til den præceptive bestemmelse i lov om leje af

almene boliger § 71, stk. 2, hvorefter ægtefællen kan fortsætte lejeforholdet, hvis lejeren kom-

mer på plejehjem m.v.

Krav til opsigelse

Det bør præciseres nærmere i loven, at de almindelige formkrav til en opsigelse skal opfyldes.

Det fremgår i den foreslåede bestemmelse i § 89 a, at opsigelsen skal ske efter en konkret og

individuel vurdering. Det er dog uklart i lovforslaget, hvem der skal tage initiativet og vurdere,

at betingelserne er opfyldte, hvis bestemmelsen også gælder de almene boligorganisationer.

Der ønskes derfor en nærmere redegørelse af den foreslåede bestemmelse i forhold til et even-

tuelt samarbejdet mellem boligorganisation og kommunen, da opsigelsen medfører, at vedkom-

mende lejer skal visiteres til en almen plejebolig.

Plejeboliger

En lejer med en psykisk funktionsnedsættelse skal efter lovforslaget kunne opsiges fra sin al-

mene plejebolig, hvis lejerens behov for pleje og støtte ikke længere hensigtsmæssigt varetages

i den pågældende bolig.

Krav til opsigelse

Også i dette tilfælde er det en forudsætning, at det fremgår af lejekontrakten, at vedkommende

kan opsiges - med et varsel på 6 måneder. Det skal fremgå under hvilke betingelser en opsi-

gelse kan ske, hvis beboeren ikke har behov for en plejebolig længere. Også her skal lejeren an-

vises en anden bolig, men i lokalområdet.

Boligen skal være til rådighed ved opsigelsesvarslets udløb, og udlejer skal ligeledes tilbyde at

afholde lejerens udgifter til flytning og istandsættelse.

De almindelige formkrav til en opsigelse forudsættes også at gælde i dette opsigelsestilfælde,

hvilket bør fremgå af bestemmelsen.

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

side 5

Visitation af psykisk funktionsnedsatte beboere

Hvis bestemmelsen også finder anvendelse på almene boligorganisationer, jf. ovenstående an-

førte, gør følgende overvejelser sig gældende:

Af bemærkningerne fremgår, at opsigelsesadgangen muliggør opsigelse af en borger med psy-

kisk funktionsnedsættelse, som vurderes at kunne flytte i egen bolig.

Det rejser samme spørgsmål om, hvem der skal dokumentere, at lejeren ikke har behov for den

almene bolig, hvis bestemmelsen gælder for almene boligorganisationer. Det må forudsættes, at

det er kommunen, der foranledige en udredning af behovet, men i så fald mangler der en be-

skrivelse af, om hvorvidt det er kommunen, der skal anmode boligorganisationen om at opsige

lejeren, og om boligorganisationen i så fald er forpligtet til at opsige beboeren.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan juridisk konsulent Christina Iversen kontaktes på

mail

[email protected]

angående Digital Post og juridisk konsulent Anni Pedersen angående forsøgsord-

ning med midlertidige studieboliger og opsigelse af ældre- og plejeboliger på mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Direktør

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

DE STUDERENDES HØRINGSSVAR ANG. ÆNDRING AF LOV

OM ALEMEN MOLIGER M.V.

Danske studerendes fællesråd (DSF) afgiver hermed høringssvar på vegne af de studerende

angående ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (kommunal tag -

over-hovedet-garanti til unge under uddannelse, den almene boligsektors overgang til digital post

og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre og plejeboliger )

Lovforslaget består af 3 dele:

Den første del skaber hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere og drive en ordning,

som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo, hvis de ikke kan finde en bolig

inden studiestart.

Den anden del vedrører digitalisering af den almene boligsektor, således at meddelelser fra udlejer,

der hidtil kun har kunnet afgives gyldigt med fysisk post, nu vil kunne afgives gennem en Digital

Post-løsning.

Den tredje del indfører en forsøgsbestemmelse, der i helt særlige situationer giver mulighed for at

opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger, eksempelvis ved et ændret plejebehov hos

lejeren.

Nærværende høringssvar kommer til at beskæftige sig med den første del af lovforslaget.

Vi er positive overfor forslaget.

Vi forholder os overordnet positive over for åbningen for at sikre tag-over-hovedet-garanti for unge under

uddannelse. Vi vil gerne rose, at man med lovforslaget giver hjemmel til, at de store studiebyer kan sætte

flere og nye initiativer i værk, for at afhjælpe nogle af de flaskehalsproblemer, der forstærker

boligproblemerne i disse byer. Dog er det væsentligt, at man ikke kan tale om studieboliger, heller ikke

studieboliger af midlertidig karakter, hvis ikke de er til at betale for en studerende. Ligeledes fjerner

lovgivningen ikke behovet for, at der bliver opført markant flere boliger. Det ændrer dog ikke på, at vi ser

med velvilje på lovforslaget.

Vores bekymringer i forbindelse med forslaget:

Midlertidige boliger må ikke blive løsningen, men er et nødvendigt onde.

De forskellige politiske

niveauer skal med andre ord holde hånden på kogepladen for at sikre ordentlige, betalelige

ungdomsboliger, der er til at betale for studerende. Vi var i DSF selv en del af processen omkring

skiftet, der muliggjorde etablering af flere midlertidige studieboliger, da man muliggjorde

etablering af midlertidige studieboliger, ved at øge grænsen for, hvor lang tid man måtte have

midlertidige boliger, så det blev mere rentabelt. Dog er det væsentligt, at midlertidige boliger kun

er et nødvendigt onde, født ud af at man politisk har siddet på hænderne. På sigt bør vi i dagens

Danmark selvfølgelig have et boligmarked, der er gearet til den situation vi lever i, så vi slipper for

at etablere midlertidige boliger. Derfor må nærværende lovforslag heller ikke bliver en

undskyldning for ikke-handling på området.

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Lovgivning i forarbejde kan blive problematisk.

Bestemmelsen er meget kortfattet og det er meget

usikkert ud fra ordlyden i forhold til hvad den konkret afgrænser. Det kan rejse nogle bekymringer

peger overvejende i en hensigtsmæssig retning i overensstemmelse med formålet med lovgivning,

men giver stadig nogen grad af usikkerhed og uklarhed. Noget af forarbejdet omkring lovgivningen

tegner desværre et decideret forkert skønmaleri af boligsituationen i vores store studiebyer, der

reelt både negligerer problemernes omfang

og overdriver den igangværende kommunale indsats,

og det er ærgerligt, hvis det bliver en del af hjemlen i udmøntningen.

FIGUR 1: VÆKST I STUDIEBOLIGER IFT. VÆKST I

STUDENTERMASSE

3000

2000

1000

-1000

-2000

-3000

-4000

-5000

-6000

København

Odense

Frederiksberg

Aarhus

Lynby-Taarbæk

Aalborg

Roskilde

Akkumuleret sum

-40000

-50000

-60000

-70000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

10000

-10000

-20000

-30000

efterspørgsel

. Dette er ikke korrekt - særligt ikke i

København. En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at 43 pct. af de studerende enten bruger hele deres SU,

eller mere end det, på boligomkostninger som husleje, el, vand og varme. Særligt boliger, som er betalelige set i forhold til

SU-stipendiet, er noget, der er udbredt mangel på. Vi står i en boligkrise for studerende, og det kræver politisk handling.

Dette

også:

Dansk Byggeri (2019): Studerende og ungdomsboliger:

https://www.danskbyggeri.dk/media/39338/studerende-og-

ungdomsboliger-i-de-store-byer-notat.pdf.

Dansk Byggeri (2019): Mangel på studieboliger

https://www.danskbyggeri.dk/media/39493/mangel-paa-

studieboliger.pdf

LLO og DSF (2019): De større studieboliger er ved at ændre sig til utilgængeligt område for studerende.

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11609383/de-stoerre-studiebyer-er-ved-at-aendre-sig-til-utilgaengeligt-

omraade-for-studerende/

BL: Ungdomsboligrapporten (2020):

https://bl.dk/media/13583/ungdomsboligrapporten-2020.pdf

DSK: Boligundersøgelsen (2016):

http://www.dsfnet.dk/wp-content/uploads/2016/04/Boligunders%C3%B8gelsen-

2016.pdf

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

FIGUR 2: STUDIEBOLIGER OG STUDERENDE

80000

70000

60000

50000

40000

Antal studiepladser

30000

20000

10000

Studerende efter bopæl

Antal studieboliger

Figur 1 & 2 kilder: A: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Svar på Spørgsmål nr. 650 af 23. august

2017, B: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Svar på spørgsmål nr 6 af 2018-19 (2. samling) Transport-,

og Boligudvalget.

rløb.

En anden konsekvens af at

det er relativt kortfattet, er, at det forekommer uklart, hvem der falder ind under nærværende

bestemmelse. Det er således uklart, om studerende, der med god grund kommer ind midt i en

uddannelse, ved merit, full-degree udveksling eller andet, eller kommer ind på kandidaten, kan få

bolig det første halve år.

Der har været sket en fejl i forbindelse med høringen, så vi i første omgang ikke havde fået tilsendt

høringsmaterialet, men vi kvitterer for, at man fra ministeriets side tilpasser sine arbejdsgange, så det ikke

gentager sig. Vi kvitterer i den forbindelse for god dialog med ministeriet. Alt høringsmateriale skal

fremsendes til

[email protected]

På vegne af de studerende

Søren Fauerskov Hansen

Levevilkårspolitisk næstformand for Danske Studerendes Fællesråd

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Til trm@trm

KL's bemærkninger til forslag om ændring af almenboligloven

og lov om leje af almene boliger (tag over hovedet garanti mm)

KL takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til

lovforslag om ændring af lov om almene boliger og lov og leje af almene

boliger.

Generelle bemærkninger

KL finder det overordnet positivt, at kommunerne med forslaget gives

mulighed for at beslutte at drive eller støtte en midlertidig ordning for

studerendes boligsituation omkring studiestart. KL bemærker dog, at

kommunerne fortsat ikke har hjemmel eller finansiering til at varetage den

egentlige boligforsyning.

KL finder det endvidere overordnet positivt, at der åbnes for at

kommunerne, i særlige tilfælde, kan opsige lejere i ældreboliger, hvis

borgeren får ændrede behov, og hvor det kan være positivt for beboeren

og den kommunale pleje.

Specifikke bemærkninger

KL vurderer, at det i bestemmelser eller forarbejdet vedrørende ”tag over

hovedet garanti” kan tydeliggøres, om de muliggjorte initiativer er

afgrænset til kommunale ejendomme, aftaler med 3. mand, eller

indebærer køb af nye arealer eller bygninger.

KL bemærker i forhold til muligheden for opsigelse i ældreboliger, at

kravet om tilbud om lejemål "i samme bebyggelse" i mange tilfælde ikke

giver bedre mulighed for pleje/omsorg overfor beboeren. En effektiv

ændring af plejeniveauet kan ofte forudsætte et tilbud beliggende i et

andet plejecenter og dermed ikke i samme fysiske bebyggelse.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Troels Øhlenschlæger Graversen

Chefkonsulent, KL

Dato: 18. august 2020

Sags ID: SAG-2020-03915

Dok. ID: 2957950

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Til

Transport- og Boligministeriet

Københavns Kommune finder det meget positivt, at kommunerne med forslaget til §142 c får et nyt værktøj

til at afhjælpe det akutte behov for boliger til uddannelsessøgende omkring studiestart.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte kriterier, som

unge under uddannelse skal opfylde for at komme i betragtning til de midlertidige boliger. Det vil med fordel

kunne præciseres, at kommunen herunder kan beslutte, at de uddannelsessøgende både kan være optaget

på en uddannelsesinstitution i den pågældende kommune eller på en uddannelsesinstitution indenfor en

anden af kommunalbestyrelsen nærmere fastlagt geografisk afgrænsning.

Københavns Kommune finder, at målgruppen - unge, som er optaget på en videregående uddannelse - er

meget snæver, og foreslår, at målgruppen udvides, så alle unge optaget på en uddannelse i

efterårssemesteret, hvor der er ekstra pres på boligmarkedet, kan tilgodeses.

Københavns Kommune bemærker, at hvis hjemmelen til at etablere og finansiere en ordning også skal give

kommunerne mulighed for at yde lånegaranti, bør dette fremgå direkte af bestemmelsen.

Det bør endvidere præciseres i bemærkningerne om driftsudgifter skal forstås snævert, eller der heri kan

indgå forrentning og afskrivning af anlægsudgifter og administrationsvederlag til eksterne aktører.

Endelig bemærkes det for god ordens skyld, at selvom campinghytter og lignende ferieboligformer ifølge

bygningsreglementet kan opføres uden byggetilladelse, så vil denne undtagelse fra kravet om

byggetilladelse i udgangspunktet ikke gælde for de midlertidige boliger, da de ikke skal anvendes til

ferieformål og dermed ikke umiddelbart er omfattet af campingreglementet.

Bygningsreglementets krav til boliger vil derfor som udgangspunkt gælde for de midlertidige boliger. Selv om

lovforslaget giver kommunerne nogle velkomne muligheder, bør ministeriet således være opmærksom på de

eventuelle begrænsninger, som kan følge af planloven og byggeloven. Vi vil gerne opfordre ministeriet til at

overveje justeringer i de nævnte love med henblik på at gøre etableringen af de midlertidige boliger enklere.

Med venlig hilsen

Tine Engelbrechtsen

Chefkonsulent

Almene boliger

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion

Njalsgade 13, 5. sal, vær. 5003

Postboks 348

2300 København S

Mobil 2159 3526

E-mail [email protected]

EAN 5798009809452

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Til

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Deres j.nr. 2020-5305

Alene sendt pr. e-mail til [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring

af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af

almene boliger.

LLO takker for at have fået ovennævnte lovforslag i høring.

Forslaget indeholder tre dele:

Første del

skaber hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere og

drive en ordning, som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted

at bo, hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.

Anden del

vedrører digitalisering af den almene boligsektor, således at reglerne

afspejler reglerne for digital kommunikation i den private udlejningssektor.

Tredje del

vedrører indførelsen af en forsøgsordning, hvorefter udlejer i

helt

særlige situationer gives mulighed for at opsige lejere af almene ældre-

eller plejeboliger, eksempelvis ved et ændret plejebehov hos lejeren.

Vedr. første del

Kommunal tag-over-hovedet-garanti.

Forslaget forbedrer kommunernes muligheder for at sikre midlertidige

boliger til uddannelsessøgende.

LLO støtter forslaget.

Flere byer har ikke et tilstrækkeligt antal studieboliger, og de studerende

skal derfor forsøge at presse sig ind på et i forvejen presset boligmarked.

En manglende regulering af boligmarkedet fører til at de betalelige boliger

har forsvundet, som dokumenteret af Ekspertgruppen om BRL § 5, stk. 2

De kommuner, der har problemer, bør dog først og fremmest sikre, at der

er tilstrækkeligt mange permanente studie- og ungdomsboliger. Dette er

langt at foretrække fremfor de i lovforslaget beskrevne forsøgsordninger i

form af beboelsesvogne, sovesale, vandrehjem og beboelsescontainere.

Det perfekte skal dog ikke blive det godes fjende. Og visse danske

kommuner har uden tvivl en så stor udfordring ift. antallet af studieboliger,

at det kan være nødvendigt at tage ovennævnte tiltag i brug.

Vi kan derfor støtte forslaget.

Vedr. Anden del om øget digitalisering af den almene sektor.

Side 1

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Aftalen afspejler den nuværende retstilstand i den private

udlejningssektor.

Det er efter LLO s opfattelse rimeligt, at de almene får samme muligheder

for at benytte digital kommunikation som den private udlejningssektor.

Vi bemærker at personer, der er fritaget af modtagelsen af Digital Post er

undtaget af reglerne, samt at reglerne for betalingspåkrav og opsigelser

stadigvæk alene kræver at meddelelserne kan ske på skrift.

LLO kan derfor støtte forslaget.

Vedr. Tredje del forsøgsordning om øget mulighed for opsigelse.

LLO kan ikke støtte forslaget, da vi ikke finder det nødvendigt at udvide

udlejers opsigelsesadgang.

Vi har sympati for, at de udfordringer en ændring i plejebehov kan give,

men vi finder ikke, at udlejer bør gives en opsigelsesret i den forbindelse.

Efter vores opfattelse bør en flytning ske efter aftale med lejeren og de

pårørende eller lejerens værge, og ikke som en ensidig meddelelse.

Vi er bekendt med at der er tale om en forsøgsordning, og at en række krav

skal være opfyldt førend der kan ske opsigelse, men vi mener alligevel at

sådanne flytninger, bør ske ad frivillighedens vej, i stedet for ved udlejers

opsigelse.

Samlet set, kan vi derfor støtte de første to dele af forslaget, men ikke det

sidste.

Med venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

Helene Toxværd

Landsformand

/Anders Svendsen

Side 2

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast

til lovforslag.

Ældre Sagens bemærkninger til lovforslaget er koncentreret omkring forslagets tredje og sidste del

vedr. forsøgsordningen, der giver udlejer mulighed for at opsige lejere som følge af vurderet ændret

plejebehov. Ældre Sagen finder det svært problematisk, at forslaget lægger op til at afvige fra

gældende ret om informeret samtykke, når der er tale om ældre og svækkede mennesker. Herudover

efterspørges en udfoldelse af det anvendte nærhedsprincipbegreb.

Uhensigtsmæssig forværret retsstilling

Ældre Sagen finder det dybt problematisk, at almene lejere fratages deres almindelige retstilling over

for udlejere i det omfang, der lægges op til i lovforslaget. At åbne mulighed for, at ældre og svækkede

borgere kan udsættes fra egen bolig med ned til fire måneders varsel, anser Ældre Sagen for værende

særdeles anfægteligt.

Det at skifte hjem er for mange ældre forbundet med enorm usikkerhed og utryghed. At pålægge

mennesker flytning uden deres samtykke vil selvsagt kun forstærke denne oplevelse.

Derfor efterspørger Ældre Sagen en bekræftelse af, hvorvidt de almindelige regler om informeret

samtykke i forbindelse med visitation til en ny bolig også gælder for den i høringen foreslåede

ændring.

Det kan undre, at det i den foreslåede lovbestemmelse fremgår,

at opsigelse og anvisning af en

plejebolig skal ske under inddragelse af lejere,

men at ministeriet i høringen ikke mere eksplicit

forholder sig til samtykkereglerne, når der er tale om en så grundlæggende rettighed for borgeren.

Nærhedsprincipbegrebet kan med fordel udfoldes

Det er beskrevet, at der skal være et nærhedsprincip for at få tilladelse til at gennemføre forsøg med

opsigelse af lejere i almene ældreboliger. For at opsigelsen kan gennemføres, skal lejeren være sikret

en plejebolig i samme bebyggelse, som ældreboligen er beliggende i.

Det fremgår endvidere, at lejeren, som opsiges, skal være sikret en plejebolig i samme bebyggelse,

som ældreboligen er beliggende i. Det må bero på en konkret vurdering, om der rent faktisk er tale

om samme bebyggelse.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Der savnes en mere klar definition af, hvad der menes med

nærhedsprincippet.

Konkrete eksempler

t særligt ved større

boligkomplekser forekommer problematisk at flytte en beboer fra den ene ende til den anden, uden

at vedkommende har samtykket til det.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 2 af 2

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bemærkninger til Lov om ændring af lov om almene boliger

m.v. og lov om leje af almene boliger

(Kommunal tag-over-hovedet-garanti til unge under uddannelse,

den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med

opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger)

13. august 2020

Side 1 af 1

Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har med

interesse læst høringsbrevet. Lovforslaget indebærer tre ændrin-

ger. Bemærkningerne retter sig særligt mod anvendelsen af Digital

Post. Nærværende bemærkninger erstatter en tidligere fremsendt

udgave.

Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke i loven er hindringer

for, at parterne i lejeforholdet i alle henseender kan kommunikere i

postløsningen Digital Post.

Det er for størstedelen af lejerne i de almene boligforeninger ikke

en udfordring, men for en del socialt udsatte vil orientering i og

anvendelse af digital post fremfor et fysisk brev være en uvant

øvelse. Ønskes kommunikationen ført over brev, er der ved Digital

Post desuden en yderligere kompleksitet end ved gældende ret.

Samlet set er det vurderingen, at lovændringen indebærer en risi-

ko for, at særligt socialt udsatte i yderligere grad vil have en kom-

munikationsudfordring, der kan sætte deres boligsituation under

pres.

Det ville derfor være glædeligt, hvis der fastholdes krav om skrift-

lighed pr. brev ved betalingspåkrav og opsigelse gerne i kombi-

nation med Digital Post og de meget anvendelige SMS-

muligheder. Kravet om skriftlighed kan udfases efter en periode,

hvor konsekvenserne af en øget digitalisering i forhold til udsættel-

ser kan vurderes.

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Mål Økonomi og Boliger

Aarhus Kommune

By og Bolig

Jægergården, Værkmestergade

15 B

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

E-mail:

[email protected]

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk/msb

Sagsbehandler:

Mads Gädda

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bygningsafdelingen

Grøndalsvej 1, 8260 Viby J

Transport- og Boligministeriet

[email protected]

19. august 2020

Side 1 af 2

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v.

Transport- og Boligministeriet har den 6. juli 2020 udsendt et udkast til forslag

til lov i høring. Forslaget omfatter ændringer af

Der gives hjemmel til at kommunen kan etablere og drive en ordning,

som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo,

hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.

Der foreslås ændringer, der underbygger digitalisering af den almene

boligsektor, således at meddelelser fra udlejer, der hidtil kun har kun-

net afgives gyldigt med fysisk post, nu vil kunne afgives gennem en

Digital Post-løsning.

Der indføres en forsøgsbestemmelse, der i helt særlige situationer gi-

ver mulighed for at opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger,

eksempelvis ved et ændret plejebehov hos lejeren.

Specielt det sidste ændringsforslag er i fin overensstemmelse med et forslag,

Aarhus Kommune tidligere har fremsat som forslag til frikommuneforsøg. De

særlige opsigelsesregler vil understøtte at beboerne bor i den type bolig, hvori

deres hverdagsliv fungerer bedst.

Det skal dog bemærkes, at der i teksten "2.3.2. Transport- og Boligministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning" på s. 11 skrives følgende: " Ældrebo-

ligerne tilstræbes beboet af borgere, der overvejende ønsker og stimuleres af

fællesskabet, mens plejeboligerne er for de mere plejekrævende og mere in-

troverte stemte".

Aarhus Kommune vil i den forbindelse gerne påpege, at visitation til henholds-

vis ældreboliger og plejeboliger ikke sker på baggrund af om beboeren er eks-

trovert eller introvert. Man kan være ekstrovert og have stort plejebehov.

Derfor skal Aarhus Kommune meget anbefale, at ordene introvert og ekstro-

vert udgår af lovforslaget.

Aarhus Kommune kan med ovenstående bemærkning meddele opbakning til

det udarbejdede lovforslag.

Kærlig hilsen

Jette Skive

Rådmand

SUNDHED OG OMSORG

Økonomi

Aarhus Kommune

Bygningsafdelingen

Grøndalsvej 1

8260 Viby J

Telefon: 89 40 20 00

Direkte telefon: 41 85 80 52

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk

Sagsbehandler:

Per Dahl Pedersen

Hosea Dutschke

Direktør

L 7 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

19. august 2020

Side 2 af 2