Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige sige, at jeg i min tale før glemte at sige, at vi efter lange og seje forhandlinger, den her gang uden frokost, også har opbakning fra De Radikale til det lovforslag, vi lige har behandlet, og sådan set også til det, vi skal behandle nu her.

Det lovforslag, som vi behandler nu, har jo som sagt tre dele. For det første giver vi kommunerne mulighed for at etablere og finansiere en ordning, så studerende kan tilbydes en midlertidig bolig, hvis de ikke selv kan finde en inden studiestart. For det andet lægger vi op til at følge op på en bred aftale fra 2017, så boligselskaberne kan gøre øget brug af digital post-løsningen i deres kommunikation med lejerne. For det tredje kan kommunen søge om, at lejere i almene ældre- og plejeboliger i ganske særlige tilfælde kan opsiges og få anvist ny bolig, hvis plejebehovet ændret sig.

Man kan sige, at det sådan set er tre meget forskellige forslag, og jeg vil selvfølgelig især fremhæve den del, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde de studerende en midlertidig bolig ved studiestart. Vi kender jo godt den problematik, at der hver sommer er tusindvis af studerende, der bliver optaget på landets videregående uddannelser, og man kan sige, at det særlig i hovedstaden er en udfordring at finde boliger til dem alle sammen på en gang. Det løser vi selvfølgelig, bl.a. ved at vi får bygget nogle flere permanente studieboliger, og jeg ved også, at man i København er i gang med det arbejde. Jeg ved, at man har en ambition om, at det cirka er 12.000 permanente studieboliger, der skal være frem mod 2031. Vi ser også, at presset på studieboliger er særlig stort omkring studiestart, hvor der er brug for en særlig løsning. Det var sådan set også derfor, vi fra Socialdemokratiets side gik til valg på at indføre en tag over hovedet-garanti til de studerende i de store studiebyer.

Det, der måske har vakt lidt undren, er, at Aarhus, Odense og Aalborg uden brug af lovgivning sådan set er i stand til at finde en tag over hovedet-løsning. Men København givet udtryk for, at man mangler en hjemmel til at kunne gøre det her, og det er her, presset og prisen på studieboliger er størst. De mener, at de er udfordret med den gældende lovgivning, som kræver, at tag over hoved-garantien ikke må medføre tab for kommunen. Nu kan man sige, at vi med det her lægger op til, at det er muligt for kommunalbestyrelsen selv at tilrettelægge en ordning efter de lokale forhold. Det betyder, at en tag over hovedet-garanti som udgangspunkt skal hvile i sig selv, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter, men at kommunalbestyrelsen vil kunne yde støtte, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå balance i budgettet. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi med det her lovforslag ligesom kan levere, hvad vi har lagt op til i forhold til en tag over hovedet-garanti.

I forhold til den digitale post er tiden vel moden til, vi er nået til, at man kan bruge den digitale løsning til at henvende sig til lejerne, så det bakker vi også op om.

Til det tredje forslag om ældre- og plejeboliger vil jeg sige, at vi har modtaget nogle svar fra både Lev og Institut for Menneskerettigheder. Vi har også fået et svar fra ministeriet, som jeg et eller andet sted synes indikerer, at problemet ikke er sådan, som det er blevet beskrevet. Det er klart, at når vi får sådan nogle henvendelser, vil jeg selvfølgelig anbefale, at vi tager dem med i den videre udvalgsbehandling for at sikre, at vi kan give et klart svar om, at det her sådan set gøres for at give kommunerne noget fleksibilitet over for nogle borgere i nogle eksisterende ældre- og plejeboliger. Det kan give god mening, i lyset af at det i dag er meget kompliceret og meget trægt at gøre det her. Men jeg er åben for, at vi tager en forhandling i udvalget om de henvendelser, der er kommet der, så vi selvfølgelig gør det på den rigtige måde.

Ellers skal Socialdemokratiet sammen med De Radikale anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Forslaget rummer, som det jo også er blevet sagt af den socialdemokratiske ordfører, tre selvstændige forslag. Vi har undret os noget over, at tre så forskellige forslag samles i ét, nemlig om unge, om digitalisering og om ældre. Det stritter lidt i forskellige retninger, og jeg håber, at ministeren måske kan gøre os lidt klogere på, hvorfor man har valgt den sammenblanding.

Men ser vi på det første forslag, må vi sige, at der er mange unge mennesker, der har en akut boligmangelsituation i forbindelse med studiestart, og det er særlig et problem, der vedrører hovedstaden, København, hvor der mangler studieboliger. Københavns Kommune har et efterslæb, de endnu ikke har fået styr på, og etablering af midlertidige ungdomsboliger giver mening og bør selvfølgelig gå hånd i hånd med etablering af permanente studieboliger. Allerede i dag etableres der midlertidige studieboliger i større byer i Danmark.

Ministeren bedes derfor uddybe, hvorfor der er brug for en specifik lovgivning på dette område, da midlertidige boliger allerede etableres i Aarhus og Odense og Aalborg. Hvorfor kan man i de byer, og hvorfor er det, der er brug for den særlovgivning eller speciallovgivning her?

Men alt i alt må jeg også bare sige, at vi selvfølgelig støtter 100 pct., at man skal kunne etablere midlertidige studieboliger også i København, hvis det er der, der er en særlig udfordring. Men vi vil gerne høre lidt nærmere om, hvori den udfordring mere præcis består.

I forhold til det andet forslag indgik den daværende regering, der bestod af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, en politisk aftale i 2017 sammen med næsten resten af Folketinget, så vidt jeg lige kan overskue, om øget digital kommunikation på lejeområdet. Digitalisering i den almene sektor var et område, der skulle arbejdes på. Udmøntningen af aftalen i 2017 indbefattede, at skriftlighed pr. brev skulle fastholdes ved betalingskrav og opsigelse, hvilket skulle sikre ekstra tryghed. Digitale løsninger kan indbefatte en større leveringssikkerhed for borgeren, og digitale løsninger vil bidrage til administrative lettelser for de almene boligselskaber. Det er selvfølgelig positivt.

Men de kan også rumme en risiko. Modtageren af den digitale post skal nemlig have et vist niveau af parathed ud over naturligvis adgang til teknisk udstyr. I forhold til bredden i sammensætningen af beboere i alment boligbyggeri, herunder den større gruppe af f.eks. ældre og udsatte mennesker, kan en ren digital løsning synes risikabel. Som der lægges op til, kan det betyde, at ældre og nogle af vores mest udsatte borgere kan miste deres bolig, hvis meddelelser ikke modtages. Omvendt kan der være ældre og udsatte borgere for hvem den rene digitale løsning kan være bedre. Det gør det måske nemmere for pårørende at hjælpe og følge med.

Vi skal også bemærke, at vi den 5. november i indeværende år har modtaget indsigelse over for forslaget fra Danske Handicaporganisationer. Vi har også modtaget fra Lev, der er ligeledes påpeger, at de ikke har været på høringslisten. Hvorfor Danske Handicaporganisationer ikke har været på høringslisten undrer, og derfor bedes ministeren svare herpå.

Jeg har også noteret mig, at Socialdemokratiets ordfører har åbnet op for, at vi selvfølgelig skal ind at se på og få en god drøftelse af det i udvalget, og det kvitterer jeg for. Men vi ser frem til en udvalgsbehandling på det her område, hvor vi kan blive lidt klogere på det.

Ser vi på det tredje forslag, indføres der hjemmel til, at kommuner kan søge om at etablere en forsøgsordning, efter hvilken lejere i almene boliger og ældre- og plejeboliger i ganske særlige tilfælde kan opsiges og blive henvist en ny egnet bolig, hvis f.eks. deres plejebehov ændrer sig. Venstre går ind for, at kommunerne gives mulighed for at udvikle nye løsninger, der kan løse kommunale opgaver bedre og mere effektivt til gavn for borgerne. Forslagets grundtanke er en forsøgsordning, hvor ældre borgere, der ønsker at vælge fællesskaber til, kan samles, mens ældre borgere, der måske kan have et stort plejebehov og have større ønske om at kunne vælge fællesskabet til og fra, samles. Det giver mening.

Men forslaget rummer også visse udfordringer: i forhold til lejelovens ord om uopsigelighed, i forhold til borgerens samtykke, i forhold til borgerens rettigheder. Vi ser frem til, at ministeren udfolder, hvad nærhedsprincippet indebærer i det konkrete forslag. Af høringssvarene fremgår det, at Ældre Sagen udtrykker samme ønske.

Vi har igen brug for, at ministeren belyser, hvorfor Danske Handicaporganisationer og andre relevante organisationer ikke er blevet hørt. Og så ser vi frem til en udvalgsbehandling, hvor det nærmere afklares, hvordan den ældre borgers rettigheder beskyttes, for det skal være trygt at blive ældre i Danmark.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet, ser det ud til. Værsgo.

Hun har lige fået en lidt dybere stemme. Det er jo, fordi vi skal holde afstand herinde, og da hr. Søren Egge Rasmussen og jeg har plads lige ved siden af hinanden, er jeg lige rykket en enkelt plads. Det beklager jeg.

Jeg synes bare, at jeg lige vil sige, at vi i forhold til beredskabet til førstebehandlingen i dag fik en melding fra ministeriet om, at høringssvaret er sendt. I den offentlige høring hørte man bl.a. Dansk Handicap Forbund, men ikke Danske Handicaporganisationer. Og Dansk Handicap Forbund har ikke afgivet høringssvar. Men det kan så være, at vi skal have en drøftelse af, hvem det er, der skal høres i de her sager. Det er bare lige for at sige, at jeg tror, man fra ministeriets side formentlig har regnet med, at man var på den sikre side, ved at man havde taget en af organisationerne med.

Ordføreren.

Det er jo fint, at det bliver påpeget. Jeg vil stadig væk gerne høre ministerens svar på det. Jeg tænker, at det sikkert er noget af det samme. Men der er brug for, at vi får den her drøftelse, for det er jo ikke bare én organisation, der er inde at råbe op her og sige: Der er altså noget her, vi er meget bekymrede for, for vi har nogle borgere, der er sårbare.

Derfor synes jeg egentlig, det er noget, vi skal være utrolig opmærksomme på, særlig når vi taler om de her boligområder, hvor vi jo ved, at der er ekstra mange borgere, der er udsatte, og hvor vi har, kan man sige, et ekstra ansvar som samfund.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget består af tre dele. Første del giver kommunerne mulighed for at tildele og finansiere midlertidige boliger til alle uddannelsessøgende, hvis de ikke kan finde bolig. Og som Venstres ordfører allerede har påpeget, er det jo en slags lex København, for man kan allerede gøre det, som lovforslaget lægger op til, i Odense Aarhus. Og det, vi så ikke rigtig kan forstå i Dansk Folkeparti, er, hvorfor man så skal have en særskilt lovgivning for en enkelt kommune, der ikke kan finde ud af det. Under den tekniske gennemgang stillede jeg spørgsmålet til ministeren og embedsapparatet, som ikke kunne svare på spørgsmålet. Jeg håber, at ministeren har svar i sin tale i dag, så vi kan få svar på, hvorfor vi skal lave særskilt lovgivning for København.

Anden del af forslaget handler om, at udlejere af almene boliger fremover skal sende breve til lejere som digital post, og det er jo en del af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, og vi står selvfølgelig fortsat ved den del. Det er en god ting, at man kan sende digital post. Vi har også noteret os, at man kan blive fritaget under de gældende regler, så man kan få papirpost, hvis man beder om det. Og vi har også set, at ministeriet vil følge med i, om det vil betyde, at der er flere lejere, der bliver sat på gaden, fordi de ikke har betalt huslejen. Alt sammen vældig godt.

Den tredje del vil jeg dvæle lidt ved. Det er jo det forsøg, der i helt særlige situationer giver mulighed for at opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger, hvis de får ændrede plejebehov, altså hos lejerne. Og så vidt jeg kan forstå på lovforslaget, har det været en del af et frikommuneforsøg, der så er blevet flyttet over til udfordringsretten. Det, vi ikke har kunnet finde ud af, er, hvilke kommuner der har udfordret ministeriet og bedt om det her forsøg. Jeg ved ikke, om ministeren har mulighed for at svare på det. Hvis ikke ministeren har mulighed for det, må vi få svar på det i løbet af udvalgsbehandlingen. Det ville være rart for os.

Det, vi kan se, er, man har forsøgt at ramme det ind, altså at forsøgsgodkendelsen ligger hos kommunalbestyrelser og regionsråd og selvejende institutioner. Og boligministeren skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der skal være godkendelse. Og så kan vi også se, at der er et ønske om mere fleksibilitet for bebyggelser, der har blandede boligformer, for at man kan tilgodese nogle ældre, når de skal flyttes til en bolig, så de kan få bedre pleje. Og hensigten er jo alt sammen god. Vi kan også godt se, at lejere og pårørende skal inddrages, og at forsøget bliver evalueret.

De vi bare ikke kan se, er, om vi overhovedet er forpligtet på at gennemføre forsøget, altså jævnfør udfordringsretten. Det må ministeren også gerne svare på. Og så har vi også noteret os i Dansk Folkeparti, at vi for en gangs skyld ligger på linje med Institut for Menneskerettigheder i deres bekymring i forhold til dette forsøg. Det er jo altid en særskilt fornøjelse – eller hvad man skal sige – når man er enige med Institut for Menneskerettigheder. Det sker ikke ret tit, men det skal da også nævnes – ret skal være ret.

Derfor bliver vi i Dansk Folkeparti nødt til at afvente udvalgsbehandlingen før stillingtagen. Vi er meget, meget skeptiske over for etableringen af dette forsøg. Umiddelbart tror jeg ikke, vi kommer til at støtte det. Det behøver vi jo for så vidt heller ikke; en minister har altid ret til at gennemføre et forsøg. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt med lovgivning her. Det må ministeren også gerne lige svare på. For hvis ministeren bare skal igangsætte det som forsøg, kan vi jo tage det ud af lovforslaget, så Dansk Folkeparti også har mulighed for at sige ja til de øvrige ting. Så vi afventer udvalgsbehandlingen, vi afventer ministeren og ministeriets svar, inden vi tager endelig stilling.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger på. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører. Det er fru Ina Strøjer-Schmidt, værsgo.

Tak. Jeg er i dag vikar for ordføreren på området, og jeg vil gerne læse talen op.

I SF mener vi, at det samlelovforslag, som regeringen fremsætter i dag, bør opdeles i to separate lovforslag, da vi ikke kan stemme for forsøgsordningen, som gør det muligt at opsige lejere i almene, ældre- og plejeboliger. SF mener ikke, at det er rimeligt at flytte rundt på ældre borgere og mennesker med et handicap på den måde, som lovforslaget lægger op til. Disse mennesker er ligesom alle andre almene boliglejere underlagt den almene boliglov, og de bør derfor have samme rettigheder. Loven definerer meget tydeligt, hvorfor det ikke bør være muligt at opsige lejere, så hvorfor skal beboere i almene ældre- og plejeboliger have frataget den rettighed? Det kan være enormt traumatisk for ældre og mennesker med handicap at blive flyttet rundt mod deres vilje. En flytning bør derfor ske efter aftale og ikke som ensidig beslutning fra udlejers side. Alt andet vil være uværdigt.

Lovforslaget er efter sigende udarbejdet på baggrund af en specifik sag, hvor meget få ældre beboere i en kommune ikke har villet flytte. Forslaget behandler altså ikke en generel tendens i vores samfund. Derfor mener vi i SF, at det er absurd at lave en lovgivning, der indskrænker beboernes rettigheder på den her måde. Og hvis det viser sig at have store økonomiske konsekvenser for kommunen at overholde de rettigheder, som er bestemt af den almene boliglov, så må man gå dialogens vej med de ældre beboere. Vi kan altså ikke stemme for at give udlejer mulighed for at opsige lejere i almene ældre- og plejeboliger. Vi foreslår derfor, at denne del af lovforslaget behandles selvstændigt.

I lovforslagets del om overgang til digital post i den almene sektor ser vi i SF både nogle fordele og nogle udfordringer. Vi er positive over for indførslen af digital post, da den nuværende ordning både er umoderne og tidskrævende for udlejer og lejer. Den nye digitale ordning er altså god, men det frygtes, at ordningen vil ramme mennesker, som ikke er it-stærke, meget hårdt, da de kan risikere at miste deres hjem, hvis de overser en e-mail.

Derfor foreslår vi at stille krav til udlejer om at sende et fysisk brev til lejer, når det gælder opsigelse og betalingspåkrav. Lejer skal ligeledes have mulighed for at sende indsigelse mod opsigelsen via et brev. Dette kan ske sideløbende med muligheden for at have samme kommunikation på digital post.

Vi er opmærksomme på, at det er muligt at framelde sig digital post og derved udelukkende modtage fysiske breve, hvilket især er en fordel for den ældre del af befolkningen. Trods dette er det SF's klare overbevisning, at der findes mennesker i Danmark, særlig socialt udsatte, som har gavn af den digitale løsning, men som samtidig kan overse en e-mail, og derved muligvis sætte deres boligsituation under pres. Vi ønsker derfor, at dette kan inddrages i det videre udvalgsarbejde.

Den sidste del af lovforslaget, som vedrører tag over hovedet-garantien, er vi i SF meget positive over for, da vi mener, at det er en god løsning at afhjælpe den akutte boligsituation, der opstår hvert år ved studiestart. Derfor vil SF stemme for den del af lovforslaget.

Som konklusion vil jeg bede ministeren om at dele lovforslaget op i to dele, så delen vedrørende forsøget med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger behandles selvstændigt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo et lovforslag med tre blandede bolsjer. Når man ser på det første bolsje om at give kommunerne lov til at arbejde med en tag over hovedet-garanti, en boliggaranti, for studerende, må man sige, at det jo er rigtig godt at gennemføre det. Når man kommer fra Aarhus, har man oplevet, at der har været sådan en tag over hovedet-garanti i adskillige år. Det har udviklet sig over årene, og man har fra kommunens side været dygtige til at holde øje med, om der er plejehjem, der skal til at bygges om, om der er kursussenge ude på Beredskabsgården, om der er en boligforening, som er på vej til at renovere en boligblok, og om der dermed er nogle tomme boliger. Kan det så suppleres med nogle containerløsninger forskellige steder i byen, jamen så er det jo det, man har tilbudt de unge ved studiestart, så de kan få en tryg studiestart og ikke skulle tænke på, at de var i en umulig boligsituation. Det har været en rigtig god ordning.

Samtidig har man prioriteret at bygge flere ungdomsboliger, og det vil sige, at man sådan set er i gang med at løse ungdomsboligproblemerne, og det har man også gjort i Aalborg og i Odense – uden det lovforslag, som vi har her i dag. Og det kunne egentlig være interessant at få belyst, om det, man har praktiseret i Aarhus, Aalborg og Odense, er noget, der er ulovligt. Og man må sige, at hvis en kommune har lidt udgifter i forbindelse med at være en moderne studieby, er det vel i orden. Altså, en kommune bruger jo penge på flere ting, der ligesom profilerer kommunen selv, og hvis man vil være en god studieby, skal man også arbejde seriøst med at have ungdomsboliger til de unge.

Vi er selvfølgelig for, at man også skal hjælpe unge mennesker i Københavnsområdet. Nogle nævner København, men det er sådan set bredere. Det er jo det storkøbenhavnske område, der mangler at tage ungdomsboligproblemerne alvorligt. Det er jo også Frederiksberg. Det er også DTU, som har mange studiepladser. Altså, jeg savner, at man virkelig løfter det her op og siger, at det københavnske område er et område, som tiltrækker mange studerende, og at man så også skal løse boligproblemerne. Vi vil selvfølgelig stemme for, at der nu indføres en lov, som kan være med til at sikre det, som man har praktiseret i andre studiebyer i adskillige år.

Det andet punkt omkring øget digital kommunikation er vi med i en aftale om, og det står vi ved. Vi synes, det er fint, at man kigger på, om vi er gået for vidt med hensyn til, om man skal have et brev, hvis det drejer sig om en opsigelse af lejemålet. Det vil vi også gerne drøfte i udvalgsbehandlingen.

Og så har vi det tredje punkt, og der er vi altså nødt til at få opdelt det her lovforslag. Jeg synes, der mangler en historisk redegørelse for, hvorfor det her lovforslag kommer her. Det har jo tidligere været i proces i et andet ministerium, hvor det så endte med, at det ikke blev vedtaget. Er det noget, der fremgår af sagen? Det har jeg ikke kunnet finde.

Så har vi her på det seneste fået nogle breve, henvendelser, om, at det ikke er alle, der er blevet hørt i den her sag, og vi står altså med en sag, hvor man kan risikere, at det er ældre mennesker, måske mennesker med handicap, som får forringet deres livsmuligheder i forbindelse med noget, man kalder et forsøg, og samtidig forringer man deres rettigheder som lejere. Det ser vi store problemer i, og der skal godt nok komme en rigtig god forklaring for, at vi ender med at være for den slags. Jeg har noteret mig, at der åbenbart er en forhistorie om, at det har været noget, der har været efterspurgt nogle steder. Jamen det er jo ikke ensbetydende med, at man skal indføre en lovgivning omkring det.

I Enhedslisten ser vi meget alvorligt på sådan nogle sager, der forringer lejeres rettigheder, og derfor er det vigtigt for os, sådan som sagen er nu, at man får opdelt lovforslaget i to dele, så det tredje sure bolsje kommer for sig selv.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Uddannelsessøgende har altid, især i forbindelse med studiestart, en udfordring med at finde boliger. Det er derfor positivt at udvide kommunernes mulighed for at finde midlertidige boliger til dem i den almene boligmasse, og det støtter vi.

Det giver også rigtig god mening at digitalisere kommunikationen i den almene boligsektor, og i det omfang betalingskrav og opsigelse fastholdes skriftligt, ser vi positivt på forslaget.

Det sidste område, der dækker L 7, er mere kontroversielt, i og med at det i en forsøgsordning skal muliggøres at opsige beboere i almene ældreboliger og plejehjem, hvis beboeren enten bliver bedre eller dårligere til den angivne boligform. Det er selvsagt meget indgribende at opsige mennesker fra deres hjem. I bemærkningerne lægges der op til, at hovedproblemstillingen er at få ældreboliger til at fungere godt med et godt fællesskab, hvis en beboer burde flyttes til et plejehjem. Det er en tanke, som man kan have en vis sympati for, altså at vi, i takt med at vi bliver dårligere, kan flyttes til en passende bolig, og i de fleste tilfælde kan dette formentlig klares uden væsentlige kontroverser, hvis processen ved tildelingen af bolig er klar og gennemskuelig. Jeg kan også forestille mig, at muligheden for tvangsflytning af en dement medborger i en ældrebolig til et plejehjem, hvad lovforslaget giver mulighed for, kan være hensigtsmæssig, men hvis muligheden gælder den anden vej, altså at borgeren bliver bedre og kan opsiges fra sin ældrebolig, er vi mere skeptiske.

I lyset af at det er en forsøgsordning, er vi indstillet på at diskutere mulighederne konstruktivt i det videre udvalgsarbejde, hvor vi samtidig også har fokus på borgernes retsstilling. Det Konservative Folkeparti ser alt i alt positivt på forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er vikar for hr. Lars Boje Mathiesen og skulle hilse og sige, at vi har nogle kritikpunkter, og at hr. Lars Boje Mathiesen vil oversende nogle skriftlige spørgsmål til ministeren, før vi kan tage stilling til lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Der er tre punkter i det her lovforslag, og vi bakker i hvert fald om op om de to af dem, forventer vi.

Det her med digitalisering, og at man i højere grad kan bruge digital kommunikation mellem udlejere og lejere i den almene sektor bakker vi op om og er også med i en aftale om.

Så er der forslaget om at gøre det mere muligt for kommunerne og specifikt Københavns Kommune at oprette midlertidige boliger for studerende. Det bakker vi også op om, tror jeg, men vi undrer os også lidt over, at hvis det virkelig er sådan, at man i andre kommuner allerede kan gøre det med den gældende lovgivning, hvorfor er det så nødvendigt at lave en ny lovgivning, sådan at Københavns Kommune også kan gøre det? Det undrer vi os over og tænker, at der må være en forklaring på det, og den vil vi efterspørge.

Så er der det sidste element, som handler om, at plejekrævende ældre, og også yngre mennesker i Danmark med en plejebolig, skal kunne opsiges eller flyttes til en anden plejebolig eller væk fra plejeboligen, hvis de får det bedre, og det er i udgangspunktet noget, som vi ser sympatisk på.

Vi synes faktisk ikke om det der med, at man tildeler en meget ressourcekrævende bolig til nogle borgere, og at de, hvis de så ikke længere har behov for den meget store ressource, fortsat har krav på at blive boende, og at der ikke bliver en plads ledig til nogen, der har behov for ressourcen. Det er bare hele forløbet omkring det her lovforslag, der undrer mig dybt, og det er ikke, fordi jeg altid skal stå her på talerstolen og tale om dengang, jeg var minister, selv om det var en god tid – både for samfundet og for mig – men dengang var der jo netop blevet indgået en aftale mellem KL og staten, altså i praksis den daværende finansminister og regeringen, hvor KL havde efterspurgt en mulighed for at kunne gøre det. Og i overensstemmelse med det var det så pålagt mig som boligminister at få et lovforslag igennem salen, og det blev fremsat, fordi det jo var aftalt med kommunerne.

Det var der så nogle der var lidt utilfredse med, og de spurgte KL, om det virkelig var rigtigt, at KL ønskede det der, og til det svarede KL, at det havde de sådan set ikke noget behov for, og så stod jeg der med mit lovforslag, som jeg havde fremsat, fordi der var lavet en aftale med KL om det, og KL sagde, at de ikke ville have lovforslaget, og jeg blev så nødt til at trække det tilbage til stor moro for folk, der går op i den slags. Nu kommer det så igen, og af hensyn til KL skal man vedtage det her.

Det håber jeg der er en eller anden form for forklaring på, for det, der fremstår nu, er, at KL er et amatørforetagende, som ikke kan finde ud af, om de vil have det her, eller om de ikke vil have det, og det rykker frem og tilbage afhængigt af KL's skiftende meninger om det her, som kan finde sted over få uger og måneder.

Så jeg tænker, om boligministeren, hvis han er blevet sat ind i det her forløb, der var, op til at jeg skulle fremsætte et lignende lovforslag, kunne redegøre for, hvorfor forslaget nu findes igen, og om KL nu er blevet enige med sig selv om, at de nu faktisk gerne vil have det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi giver ordet til boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for den positive modtagelse, i hvert fald for to af de tre bolsjer i posen. I går var der tre vattede forslag, tror jeg at Enhedslistens ordfører sagde, nu er det så tre bolsjer, hvor to af dem er søde, og det sidste er surt. Jeg vil prøve at gå det igennem her; de tre dele.

Første del handler om, at en kommune kan etablere en ordning, der tilbyder midlertidig husly til uddannelsessøgende. Det er jo det, man populært kalder en tag over hovedet-garanti, og den findes jo, som det også er sagt af flere ordførere, rundtomkring i landet under det navn. Derfor kan jeg selvfølgelig godt forstå forundringen over, hvorfor man har behov for et lovforslag. Der, hvor jeg ser det fra, er, at udfordringen for kommunalbestyrelsen ved at etablere den type ordning er at få den til at hvile i sig selv økonomisk. Det er der ikke altid mulighed for, og derfor kan der opstå et behov for, at kommunalbestyrelsen skal dække et underskud, hvis lejeindtægterne ikke kan dække de etablerings- og driftsomkostninger, der er. Københavns Kommune har så sat spørgsmålstegn ved hjemmelen til deres model, og derfor har vi besluttet at præcisere den lovgivning, så det nu er uden for enhver tvivl, at man kan lave underskudsgarantier i forbindelse med de her ordninger. Vi har i ministeriet ikke forholdt os til de konkrete modeller, som der er rundtom i landet, men vi mener, at det skal kunne etableres, og med det her forslag fjerner vi den tvivl, der kunne være om, hvorvidt kommuner må lave en underskudsgaranti for midlertidige studieboliger. Og det er selvfølgelig ikke kun til gavn for København, men for alle de kommuner, der måtte være interesseret i at gøre det.

Forslaget handler om at give kommunalbestyrelsen klar hjemmel til at yde støtte, hvis det viser sig nødvendigt. Vi foreslår ikke en bestemt model for ordningen; det er op til de lokale aktører. Vi vil gerne have, at der bygges flere studieboliger. Vi ved, at mange studieboliger er på vej, og det er vigtigt, at der etableres permanente studieboliger. Men den her ordning sigter på at løse et midlertidigt problem omkring studiestart, og det er det, som vi løser. Jeg kan jo ikke sige, om København har ret i, at der mangler hjemmel, eller om de tre andre studiebyer har ret i, at der er hjemmel. Men for alle fire kommuner er det jo nok den bedste løsning, at man så helt tydeligt præciserer, hvad det er, der er hjemmel til i lovgivningen, og hvad der ikke er hjemmel til.

I forhold til den anden del handler det om, at udlejere i den almene boligsektor skal kunne afsende meddelelser via digital post, altså e-Boks. Det er en del af den aftale, vi lavede i den gode tid, da hr. Ole Birk Olesen var transportminister – det var den både for hr. Ole Birk Olesen og i et vist omfang også for samfundet – nærmere bestemt den 2. juli 2017. Og det handler selvfølgelig om at gøre det mere tidssvarende. Personer, som er fritaget for digital post i almindelighed, er også fritaget her og har mulighed for at få det fysisk. Og det kan jo f.eks. være folk, der ikke har adgang til en computer, eller det kan være folk, der har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser.

Den mulighed for at kunne sende alle meddelelser digitalt vil kunne anvendes fra det tidspunkt, hvor den nye digitale postløsning træder i kraft, og det forventes at ske i sommeren 2021. Den nye løsning vil minde om den, der eksisterer i dag, og som noget nyt vil også betalingspåkrav og opsigelser kunne sendes med Digital Post. Sådan nogle meddelelser er naturligvis særlig vigtige for lejerne, da lejerne risikerer at miste boligen, hvis lejerne ikke reagerer på det.

Der er fast praksis for, at Transport- og Boligministeriet to gange om året modtager en opgørelse over antallet af udsættelser af lejere fra Domstolsstyrelsen, og vi vil i ministeriet holde nøje øje med, om der kommer til at ske en stigning i antallet af udsættelser af lejere efter ændringernes ikrafttræden. Endelig foreligger der mig bekendt ikke undersøgelser, der siger noget om, hvorvidt fysisk eller digital post egner sig bedst til udsættelsestruede lejere. Der vil i hvert fald helt sikkert være lejere, for hvem livet gøres lettere, ved at de modtager meddelelserne digitalt.

Så er der det sure bolsje af de tre, og det er jo spørgsmålet om, at kommunerne kan søge tilladelse om etablering af en forsøgsordning, efter hvilken lejere i almene ældre- og plejeboliger kan opsøges og blive anvist til en ny egnet bolig, hvis deres plejebehov ændrer sig.

Forsøgsbestemmelserne har været efterspurgt af Aarhus Kommune og af Bornholms Regionskommune – ikke af KL som helhed, men dog i hvert fald de to kommuner – som led i den udvidede udfordringsret, der bl.a. har til formål at bidrage til udviklingen af nye løsninger i det offentlige.

Det foreslås, at der i perioden fra den 1. januar 2021 til den 1. januar 2025 kan gennemføres forsøg, hvorefter udlejere af almene ældreboliger og udlejere af almene plejeboliger i helt særlige tilfælde kan få tilladelse til under iagttagelse af en række krav og betingelser at opsige lejeren. Forslaget skal afsluttes med en evaluering, der kan danne grundlag for en vurdering af, om forsøgene skal implementeres i lovgivningen.

Det vil skulle fremgå af lejeaftalen, at opsigelse kan ske efter forsøgsbestemmelserne, så eksisterende lejere ikke kan omfattes af forsøgsordningen.

Den ene forsøgsmulighed vil kunne anvendes i bebyggelser, som omfatter både ældreboliger og plejeboliger. Den beboer, som vælger at flytte ind i en ældrebolig i en bebyggelse, som også rummer plejeboliger, kan opleve en tryghed ved, at man er sikret en plejebolig i samme bebyggelse, hvis behovet for pleje ændres. Med den foreslåede forsøgsadgang forbedres mulighederne for at lade ældreboligerne være beboet af borgere, som overvejende ønsker et fællesskab, mens plejeboligerne primært bebos af borgere, som er mere plejekrævende, og som i højere grad kan ønske at kunne vælge fællesskabet til og fra.

En vigtig forudsætning for at få tilladelse til at gennemføre forsøg med opsigelse af leje i almene ældreboliger er, at nærhedsprincippet iagttages. For at opsigelse kan gennemføres, skal lejeren være sikret en plejebolig i samme bebyggelse som den, hvor ældreboligen ligger. Dette åbner bl.a. for muligheden for, at der kan være personale tilknyttet hjemmeplejen, som også indgår i personalet tilknyttet lejeboligerne. Lejeren vil efter flytning til en plejebolig således opleve den tryghed, der ligger i at blive mødt af personale, som lejeren kender i forvejen.

Blandt flere formelle betingelser, som skal være opfyldt, skal anvisningen til en plejebolig ske på baggrund af en visitation, hvor der foretages konkret og individuel vurdering af borgerens behov for en plejebolig. Har lejeren af en ældrebolig ikke et ønske om at flytte ind i en plejebolig i den samme bebyggelse, kan lejeren søge en plejebolig et andet sted. Udlejeren skal tilbyde at forestå flytning og afholde lejerens udgifter til flytning og istandsættelse af det fraflyttede lejemål.

Den anden forsøgsmulighed åbner op for at anvende almene plejeboliger mere fleksibelt. Som reglerne er i dag, er lejere af almene plejeboliger på lige fod med andre lejere beskyttet mod opsigelse. Det vil sige, at der kan være lejere af plejeboliger, som er selvhjulpne, og som ikke har behov for at bo i en plejebolig, men som udlejeren er afskåret fra at kunne opsige. Udlejeren kan på den baggrund kun få lejeren til at flytte, hvis lejeren giver samtykke hertil. Med lovforslaget vil en borger med psykisk funktionsnedsættelse kunne visiteres midlertidigt til en plejebolig. Det er dog en udtrykkelig betingelse for at kunne opsige lejeren, at det kan dokumenteres, at lejerens funktionsnedsættelse har udviklet sig sådan, at lejerens hjælpebehov er mindsket, således at lejeren vil kunne klare sig i sin egen bolig. Hvis plejebehovet ikke er mindsket, kan borgeren forblive i plejeboligen. For at kunne opsige lejeren skal det kunne dokumenteres, at lejerens behov ikke varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværende bolig. Det skal dokumenteres, at vurderingen af lejerens behov baserer sig på en tilstrækkelig udredning gennemført ved hjælp af den såkaldte voksenudredningsmetode eller en tilsvarende metode. Der er således særdeles gode og underbyggede grunde til, at forsøgsbestemmelsens mulighed for opsigelse kan anvendes.

Det er fortsat mit udgangspunkt, at den beskyttelse mod opsigelse, som lejelovgivningen giver lejerne, skal opretholdes. Jeg vil derfor kun efter grundige overvejelser give forsøgstilladelse efter de foreslåede bestemmelser.

Jeg vil også sige i forlængelse af det, at jeg blev advaret om den her lovgivning, allerede dengang vi første gang sendte det i høring – det var i foråret, for det er jo et lovforslag, der er blevet skubbet. Og der kan jeg huske, at fru Kirsten Normann Andersen, som selv har erfaring inden for branchen, sagde til mig, at hun var meget skeptisk over for det her lovforslag, og jeg aftalte med hende dengang, tror jeg, at vi ville afvente de høringssvar, som kom. Nu er der jo kommet kritiske høringssvar, bl.a. fra Danske Handicaporganisationer, og jeg ved, at Dansk Handicap Forbund er på høringslisten, og at vi efter den her situation også har sat Danske Handicaporganisationer på høringslisten, så vi i hvert fald er sikre på, at de fremadrettet også bliver underrettet, når der er høringer i den her sammenhæng, som Venstres ordfører spurgte til. Man har jo også altid mulighed for at afgive høringssvar, uanset om man er på høringslisten, men det er klart, at det skal de også kunne.

Jeg har selvfølgelig også læst deres kritik, og vi vil prøve at finde en løsning, som Folketinget synes giver mening med udgangspunkt i den kritik, som er blevet rejst. Jeg kan jo godt forstå, at det på det principielle plan og i den konkrete situation er meget indgribende, hvis man får at vide: Nu må du ikke bo i din bolig længere. Og det er klart, at det jo aldrig må blive normen i den boligpolitik, vi fører her i landet. Det skal kun være reserveret til nogle helt særlige situationer. Men jeg kan også godt se det fra et kommunalt perspektiv, altså at hvis man har nogle meget store udgifter til nogle boliger med en særlig pleje, så ønsker man sig, hvis folk ikke længere har behov for den pleje, at få frigjort de boliger til nogle, der rent faktisk har det behov.

Men som sagt har det hele tiden været mit udgangspunkt, at vi skulle afvente de høringssvar, der kom, og prøve at se, om vi kunne finde en løsning, som man også synes giver mening i de organisationer, eksempelvis blandt folk med handicap, som jo kommer til at være dem, der bruger det. Nu er min tid gået, så I må stille spørgsmål, hvis der er noget, jeg ikke fik med.

Tak for det, og det bliver der mulighed for. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jo, men når nu ministeren er blevet advaret om, at det her ikke var det bedste lovforslag med hensyn til det sure bolsje, så kunne man jo have valgt ikke at fremsætte det. Og jeg synes, at når nu vi skal have det grundigt drøftet, skal vi også kigge på, hvad det er for en kritik, der kommer fra Institut for Menneskerettigheder, og som har fokus på, hvad det er, der gælder for handicappede og deres rettigheder.

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, når nu ministeren siger, at det er efter ønske fra Bornholm Kommune og fra Aarhus Kommune, om det er Aarhus Kommune eller det er ældrerådmanden i Aarhus, som har det her ønske om, at vi skal have den her lovændring.

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg bare har fået oplyst, at det er Aarhus Kommune. Hvilken magistrat det hører under, er jeg ikke klar over, men jeg er sikker på, at vi kan kigge efter på brevpapiret og se, hvor det kommer fra.

I forhold til det første om, hvorfor jeg ikke bare lod være med at fremsætte det, vil jeg sige: Altså, jeg synes jo heller ikke, at Folketinget skal være sådan et sted, hvor man kun fremsætter ting, som man ved der er flertal for, eller som alle er enige i. Nu har der været en diskussion, som den tidligere transport- og boligminister bemærkede, om, at man fra KL's side har ønsket det lovforslag, men det blev så trukket igen, og nu er der så nogle konkrete kommuner, der beder om det. Så selv om forretningsordenen herinde har ændret sig hen over de sidste årtier, sådan at man ikke har den slags meget åbne debatter herinde, som man havde i 1980'erne og længere tilbage, synes jeg stadig væk der skal være mulighed for, at man kommer med nogle forslag, som jeg synes vi også forsøger at hegne ind, og som man så måske konstaterer at der ikke er flertal for eller nogle meget konkrete kritikpunkter imod, som vi ikke kan sidde overhørig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det kan jeg da godt følge. Så er der også spørgsmålet om, om man skal vedtage noget lovgivning, som der ikke er behov for, og det er med hensyn til det med ungdomsboliger og tag over hovedet-garantien. Altså, når nu vi har en situation, hvor man i tre større studiebyer har erfaring med tag over hovedet-garantien og man sådan set har kørt det i mange år, og Københavns Kommune så kommer og siger, at de gerne vil have en lovændring, så kan jeg ikke lade være med at grine lidt af det. Altså, jeg synes, det er godt, når kommuner inspirerer hinanden med gode løsninger. Det er meget muligt, at man i de tre andre byer har haft en lille udgift ved at have den her tag over hovedet-garanti, men man bruger jo også penge på at profilere sig til jazzfestivaler og det ene og det andet. Altså, hvorfor ikke bruge lidt penge på at profilere sig som studieby?

Ministeren.

Man fristes jo til at sige, at det kan ordføreren tale med sin partifælle om i Teknik- og Miljøforvaltningen, men det vil selvfølgelig være for polemisk at sige det, så det vil jeg ikke. Men uanset hvad tror jeg, at når der er fire byer, som har mange studerende, og man det ene sted jo mener, at man ikke kan gøre det inden for den nuværende lovgivning, så kan det jo altså både være sådan, at man det ene sted tager fejl, men også, at der er sandsynlighed for, at man de tre andre steder tager fejl. Og da jeg jo ikke er interesseret i egentlig at skulle sidde og vælge mellem dem, synes jeg, at det bedste, man kan gøre, jo sådan set bare er at gøre lovgivningen så tydelig, at det er klart for alle fire.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Vi kan som sagt godt bakke op om det her. Vi kan også bakke op om det med, at kommunerne skal have en mulighed for at tilbyde anden bolig til beboere i plejeboliger, hvis beboeren får nogle helt andre plejebehov.

Men jeg er interesseret i historikken her. Nu er det Aarhus Kommune og Bornholms Regionskommune, der har efterspurgt det her. Det, der skete tilbage i 2017, da jeg blev lokket til at fremsætte det her forslag, var, at Aarhus Kommune, som jo har formandsposten i KL, fik det her igennem og fik den daværende regering til at fremsætte lovforslaget. Men da det så blev fremsat, viste det sig, at der ikke var opbakning i KL til at gennemføre det, og derfor blev vi nødt til at trække det tilbage igen, og nu kommer der så noget nyt, der er specifikt rettet mod bl.a. Aarhus Kommune, fordi det er Aarhus Kommune, der vil have det.

Ministeren.

Jeg tror, det var hr. Martin Damm, der var formand for KL i 2017, men det kan selvfølgelig godt være, at borgmesteren i Aarhus var næstformand. Uanset hvad: Det er Bornholm, der har henvendt sig og rejst det over for mig, og så har Aarhus Kommune også henvendt sig til ministeriet.

Jeg er enig i, at det da er pinligt, hvis man kommer med et krav baseret på ens egne medlemmer, og man så måske endda får overtalt en regering til at fremsætte et forslag, og ens egne medlemmer så hælder det ned ad brættet. Det kan jeg da udmærket sætte mig ind i. Og jeg skal ikke helt frasige mig, at jeg også godt kunne have været en af dem, der var lidt spydig dengang. Men det vil jeg helst ikke grave for meget i.

Men det er i hvert fald Bornholms Regionskommune, som jeg har oplevet som mest opsøgende i den forbindelse.

Hr. Ole Birk Olesen frafalder en anden kort bemærkning. Så er det fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak. Hvis jeg lige skal blive lidt ved det, som ordføreren for Enhedslisten sagde, så synes jeg jo godt, at man kan få den tanke, at den første del af lovforslaget – altså det, der handler om en tag over hovedet-garanti – måske også handler lidt om, at man kan gå ud og sige, at man nu har sikret tag over hovedet til de nye studerende, der kommer til København. Det er jo også derfor, som jeg hører det, at ordføreren for Enhedslisten spørger ind til, om de andre kommuner så har foretaget sig noget ulovligt. Det tænker jeg i hvert fald det kunne være godt at få et svar på i udvalget.

I forhold til det med nærhedsprincippet, så hører jeg sådan set, at ministeren forsøger at italesætte det, men det er også noget, jeg synes kunne være rart at få noget på skrift om, altså præcis hvordan man i ministeriet definerer nærhedsprincippet, så vi også har det, i forbindelse med når der er organisationer, som efterspørger det.

Hvad angår den liste af organisationer, der skal høres i de her sager, så synes jeg, det er fint, at man får føjet en mere til, så vi undgår de her situationer, hvor der er nogle, der ved, at de her borgere i de her områder, men ikke er blevet hørt. Der skal jeg så også bare gøre opmærksom på, at Lev, som jo varetager de udviklingshæmmedes interesser, også har været ude og give svar. Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at man måske fik dem med på listen.

Ministeren.

Det tager vi selvfølgelig med.

I forhold til om de andre kommuner har gjort noget ulovligt, vil jeg sige, at det ikke er noget, vi har lavet en meget konkret vurdering af. Det kan også godt være, det egentlig er noget, som skal for en domstol, for at man kan finde ud af, om det er sådan.

Det, som vi siger med det her lovforslag, er sådan set bare, at uanset hvad, vil vi gerne sørge for, at man kan lave den her type ordninger. Hvis der er nogle jurister, som har foretaget den vurdering, eller nogle jurister, som har foretaget den modsatte vurdering, så kan vi jo spare dem alle sammen for besværet med at gruble længere over det ved at sørge for, at loven er sådan, at det kan lade sig gøre.

Fru Heidi Bank.

Jamen det er så sådan et ikkesvar, for det her undrer jo bare. Jeg håber også, at ministeren selv kan se, at det jo ser mærkeligt ud, at man ligesom gerne vil sige, at man sikrer dem tag over hovedet, når det nu allerede er noget, man kan levere i de andre kommuner, hvor der jo også er høje priser og alle de her ting. Men jeg tager svaret til efterretning.

Ministeren.

Jeg svarede nu på det, der blev spurgt om, altså om vi kunne sige, at der var blevet gjort noget ulovligt. Det sagde jeg at vi ikke kunne. Altså, det har vi ikke nogen fuldstændig stål- og nagelfast vurdering af.

Selv om det nu er nogle aarhusianere, der står her i salen og er lidt efter København, så tænker jeg jo, at man i den her tid måske også lige kan give lidt plads til hinanden og sige, at hvis man har den vurdering, så kunne det være, man også skulle give dem den sikkerhed i Københavns Kommune, uanset at man i Aarhus vurderer det på en anden måde.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Ministeren havde ikke tid til at svare på, om vi er forpligtet til at gennemføre forsøget, jævnfør udfordringsretten. Det håber jeg at ministeren lige kan svare på.

Og så den anden del: Er det ikke sådan, at ministeren til hver en tid har ret til at lave forsøg? Og når ministeren så har ret til at lave forsøg i en begrænset periode – det er en del af bemyndigelsen til ministeren – hvorfor skal vi så have det ned i salen og lovgive specifikt? Det har jeg simpelt hen svært ved at forstå. Ministeren bliver nødt til at hjælpe mig på det her område.

Ministeren.

Jeg må skylde et svar til hr. Alex Ahrendtsen. Det beklager jeg meget. Men jeg kan ikke svare præcist på de to ting for nuværende, men vi får lavet et skriftligt svar så hurtigt som muligt, sådan at I har det til den videre behandling.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er fair nok.

Det andet spørgsmål går på de der Aalborg-, Aarhus- og Odensemodeller. Vil det ikke være en god idé, at vi lige finder ud af, hvordan de fungerer? Og når vi så har fundet ud af, hvordan de fungerer, kan vi sende dem til Enhedslistens borgmester i København, så vedkommende kan kigge på dem der, og så de er fri for at belemre os med særlovgivning om København. Ville det ikke være en god idé?

Ministeren.

Jeg tror nu nok, at borgerrepræsentationen i København kender den konkrete model. Det, de hæfter sig ved, er, at de ikke mener, at man har lov til som kommune at lave en underskudsgaranti. Det mener man jo så selvfølgelig i de tre andre store studiebyer at man har. Så jeg tror ikke, det er, fordi de ikke kender modellen; jeg tror, det er, fordi man har en forskellig juridisk vurdering af det.

Jeg tror, det nemmeste her er at få det præciseret og gjort det klart, sådan at alle fire kommuner kan lave det på et fuldstændig oplyst grundlag og uden nogen som helst tvivl om, hvorvidt det er lovligt eller ej.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.