Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 69 , L 69 A , L 69 B , L 69 C
Offentligt
2291993_0001.png
27. november 2020
J.nr. 2019 - 10739
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningslo-
ven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktie-
ordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskat-
ningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til
deres kunder m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 23. november 2020.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 69c - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-20 fra Edlund A/S om kommentarer til den del, der vedrører pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren
2291993_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2020 fra Edlund A/S, jf. L
69 - bilag 4.
Svar
Thomas Bache, Edlund A/S, har fremsendt en række kommentarer til lovforslaget. Tho-
mas Bache anfører, at lovforslaget ikke imødekommer det forhold, som har udløst de fo-
reslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven, og at han er bekymret for konsekvensen
heraf. Han anfører i den forbindelse, at han ikke ved, hvordan brancheorganisationen
Forsikring & Pension har kommenteret på lovforslaget.
Jeg kan oplyse, at Forsikring & Pension i sit høringssvar til lovforslaget sætter pris på, at
der lovgives vedrørende spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt præmier og bidrag til pensi-
onsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser har fradrags- og bortseelsesmæssig
betydning. Jeg kan henvise til Forsikring & Pensions høringssvar og høringsskemaet, jf. L
69 - bilag 1.
Jeg kan overordnet henvise til lovforslaget, som indeholder svar på mange af Thomas Ba-
ches spørgsmål, men vil herudover knytte følgende kommentarer til henvendelsen:
Den foreslåede periodiseringsregel i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19
Under pkt. 1 og 2 anfører Thomas Bache bl.a., at forslaget har den konsekvens, at pensi-
onsinstitutterne ikke er i stand til at foretage ordinær indberetning den 20. januar på et
retvisende grundlag, da pensionsinstitutterne ikke vil vide, om pensionsopspareren rent
faktisk er berettiget til at fratrække pensionsbidraget mv. Det mest sandsynlige vil ifølge
Thomas Bache måske være, at pensionsinstitutterne vælger at foretage indberetning, som
om bidraget mv. er betalt, og hvis det ikke er betalt senest 1. april i det følgende år, vil
pensionsinstituttet foretage en rettelsesindberetning af den oprindelige indberetning.
Hertil bemærkes,
at pensionsbidrag mv. efter forslaget kan fratrækkes under den forudsæt-
ning, at indbetaling sker senest den 1. april i det følgende år. Korrekt indberetning forud-
sætter ikke, at pensionsinstituttet ved, om indbetaling rent faktisk sker, idet pensionsinsti-
tuttet er forpligtet til at indberette forfaldne bidrag. Pensionsinstituttet skal således ikke
træffe et valg om, hvorvidt det skal foretage indberetning. Bliver pensionsbidraget ikke
betalt senest 1. april i det følgende år, vil pensionsinstituttet foretage en rettelsesindberet-
ning. Indberetningspligten forudsætter ikke alene, at der indberettes, men også at der ind-
berettes korrekt. Var dette ikke tilfældet, ville det være muligt uberettiget at fradrage for-
faldne pensionsbidrag på selvangivelsen, uagtet at de aldrig bliver betalt
og uden reel
mulighed for Skatteforvaltningen for at opdage, at indbetaling aldrig er sket.
Med til billedet hører, at forslaget for alle de pensionsinstitutter, der i dag foretager indbe-
retning efter forfaldsprincippet, kun i begrænset omfang ændrer på, hvilket tidspunkt en
pensionsindbetaling har skattemæssig virkning. Efter gældende praksis har en pensions-
indbetaling skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet under den ret oplagte forudsæt-
ning, at der rent faktisk sker indbetaling. Det nye er, at der med forslaget indsættes en
frist for indbetaling til den 1. april i det følgende år. Indbetalingen vil være rettidig, hvis
den er indbetalt på den modtagende pensionsordning senest den 1. april.
Side 2 af 4
L 69c - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-20 fra Edlund A/S om kommentarer til den del, der vedrører pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren
2291993_0003.png
For så vidt angår de få pensionsinstitutter, der foretager indberetning efter indbetalings-
princippet, foreslås der i forslaget en overgangsregel, hvorefter justeringen først får virk-
ning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere.
Under pkt. 2 anfører Thomas Bache desuden, at et pensionsbidrag mv. efter forslaget ef-
ter omstændighederne kan fradrages to gange, både i forfaldsåret og i indbetalingsåret.
Hertil bemærkes,
at det ikke er tilfældet. Den foreslåede periodiseringsregel fastslår på hvil-
ket tidspunkt, ikke hvilke tidspunkter, at et pensionsbidrag mv. har skattemæssig virkning.
Under pkt. 2 anfører Thomas Bache yderligere, at der gælder helt særlige vilkår for
arbejdsmarkedspensionsinstitutter, da etablering af nye pensionsordninger er bestemt af
lovgivning og ikke et konkret valg fra arbejdsgivers side. Disse pensionsinstitutter vil
kunne være i den situation, at en pensionsordning ikke findes på tidspunktet for den ordi-
nære indberetning, men at der i perioden frem til den 1. april modtages et bidrag, hvor det
er angivet, at beløbet vedrører det foregående år.
Hertil bemærkes,
at dette allerede er et vilkår efter gældende ret, idet forslaget kun i begræn-
set omfang ændrer på, hvilket tidspunkt en pensionsindbetaling har skattemæssig virk-
ning, jf. også min kommentar overfor.
Under pkt. 3 anfører Thomas Bache, at fristen den 1. april vil betyde, at Skattestyrelsen
har nået at danne årsopgørelser, inden fristen udløber, og dermed vil der være en stor ri-
siko for, at der skal udsendes korrigerede årsopgørelser, når pensionsinstitutterne foreta-
ger rettelsesindberetninger. Thomas Bache anfører endvidere, at forslagets forsøg på at
undgå en større omlægning fra et forfalds- til et modtageprincip ikke virker til at være lyk-
kedes, idet pensionsinstitutterne vil skulle foretage omfattende ændringer i it-systemer.
Hertil bemærkes,
at det ikke er en ny situation, at der foretages korrektion af årsopgørelserne,
når der konstateres, at et forfaldent pensionsbidrag mv. ikke bliver indbetalt. Det nye er, at
der med forslaget fastsættes en frist for indbetaling den 1. april. Og i de allerfleste tilfælde
vil der fortsat være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt.
Den foreslåede korrektionsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E
Under pkt. 1 spørger Thomas Bache, hvordan pensionsinstituttet skal blive klar over, at
en pensionsindbetaling hidrører fra et beløb, der er tilbagebetalt efter den foreslåede kor-
rektionsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E.
Hertil bemærkes,
at dette er beskrevet i lovforslaget. Enten eksekverer instituttet selv tilba-
gebetaling og korrektionsindbetaling. Her ved instituttet, at korrektionsindbetalingen hid-
rører fra et tilbagebetalt beløb. Eller også
hvis korrektionsindbetalingen sker i et andet
pensionsinstitut - vil pensionskunden eller arbejdsgiveren (hvis der er tale om en arbejds-
giveradministreret pension) kunne give besked til pensionsinstituttet herom.
Under pkt. 4 anfører Thomas Bache bl.a., at den foreslåede regel om en 30 dages-frist for
korrektioner af pensionsindbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 22 E i kombination
Side 3 af 4
L 69c - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-20 fra Edlund A/S om kommentarer til den del, der vedrører pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren
2291993_0004.png
med frist-reglen den 1. april vil give anledning til rettelsesindberetninger, når det vedrører
beløb, der var forfaldent i det foregående år.
Thomas Bache anfører endvidere, at den foreslåede § 22 E vil kunne finde anvendelse
ved siden af andre af pensionsbeskatningslovens korrektionsregler, og at pensionsinsti-
tut/arbejdsgiver/pensionstager vil skulle vælge mellem disse.
Hertil bemærkes,
at det kan bekræftes, at hvis den ordinære indberetning afviger fra det be-
løb, der rent faktisk er indbetalt, skal der foretages en rettelsesindberetning.
Det bemærkes endvidere, at det af bemærkningerne til forslaget fremgår, at situationer
omfattet af § 22 E ofte også kan håndteres efter andre af pensionsbeskatningslovens flyt-
teregler.
Under pkt. 5 spørger Thomas Bache, om institutterne kun skal foretage indberetning af
tilbagebetalinger efter § 22 E, der sker i perioden 1. januar til 19. januar i det år, hvor ind-
beretningen foretages, og hvor den oprindelige indbetaling er sket i det foregående år.
Hertil bemærkes,
at det kan bekræftes, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.
Under pkt. 6 og 7 stiller Thomas Bache spørgsmålstegn ved, om pensionsinstitutterne
skal foretage indberetning, når det viser sig, at et forfaldent pensionsbidrag ikke bliver
indbetalt senest den 1. april i det følgende år.
Hertil bemærkes,
at fradrag i forfaldsåret efter forslaget er betinget af, at indbetaling sker
senest 1. april i det følgende år. Denne betingelse for fradrag vil pensionsinstituttet ende-
gyldigt kunne konstatere opfyldelsen af den 1. april. Er betaling ikke sket, bortfalder det
retlige grundlag for den ordinære pensionsindberetning 20. januar, uanset at indberetnin-
gen på dette tidspunkt var korrekt, jf. lovforslaget. Indberetningspligten forudsætter ikke
alene, at der indberettes, men også at der indberettes korrekt. Derfor skal pensionsinsti-
tuttet foretage en korrektionsindberetning, hvilket i øvrigt også ses at være praksis i pensi-
onsinstitutterne i dag.
Under pkt. 8 kommenterer Thomas Bache den foreslåede regel om, at pensionsindbeta-
linger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er foretaget før nytår og
sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede § 22 E, vil være fradragsberettigede, som om
indbetalingerne var sket før nytår. Thomas Bache anfører, at når det i bemærkningerne
anføres, at det vil være en betingelse, at den ordning, der indbetales på efter nytår, eksiste-
rede eller var aftalt oprettet inden nytår,
vil det betyde, at den foreslåede ”nytårs-regel”
alene får betydning for indbetalinger, der bliver foretaget fra og med den 2. april og til og
med den 30. april.
Hertil bemærkes,
at indbetalinger, der foretages efter den 1. april, ikke vil have fradragsmæs-
sig virkning for det foregående år, men for indbetalingsåret.
Side 4 af 4