L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 69 Bilag 1, L 69 A Bilag 1, L 69 B Bilag 1, L 69 C Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2020

J.nr. 2019 - 10739

Til Folketinget

–

Skatteudvalget,

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteind-

beretningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for

nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og ind-

beretning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger

ATP

ATP har ingen bemærkninger

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening undrer

sig over, at man har valgt at for-

byde placering af alderspensions-

midler i unoterede aktier via en be-

kendtgørelse fra Erhvervsministe-

riet, når tiltaget tager udgangs-

punkt i en skattemæssige begrun-

delse og har som konsekvens, at

nuværende investorer kan opleve

en stigning i skatten. Dansk Aktio-

nærforening finder, at det ville

være mere naturligt at udarbejde et

samlet lovforslag om forbuddet.

Efter gældende regler er det under

visse vilkår muligt at placere rate-,

kapital- og aldersopsparingsmidler

i unoterede aktier m.v. Placerings-

reglerne er efter § 50, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed fastsat i

puljepensionsbekendtgørelsen. De

gældende placeringsregler giver

mulighed for skattetænkning og

det vurderes hensigtsmæssigt, at

bekendtgørelsen også indeholder

regler om afvikling af placering af

midler i aktiver, så skattetænknin-

gen effektivt kan forhindres. Sam-

tidig foreslås en lempelig over-

gangsordning, så det er muligt at

afvikle de unoterede aktier m.v. i

aldersopsparingsdepoter afgiftsfrit.

Dansk Aktionærforening står ufor-

stående over for at lukke for mu-

ligheden af at placere aldersopspa-

ring i unoterede aktier. Tiltaget går

i den forkerte retning og vil være

til ugunst for væksten i samfundet

og for den grønne omstilling.

Mange unoterede virksomheder

efterspørger mere, ikke mindre ka-

pital. Også forbuddet mod at inve-

stere i AIF-andele er problematisk,

da AIF (alternative investerings-

fonde) er en velegnet måde at til-

føre kapital til unoterede virksom-

heder.

Adgangen til placering af unote-

rede aktier mv. i aldersopsparing

kan udnyttes til skattetænkning,

hvis der er tale om aktier i det sel-

skab, som pensionsopspareren selv

er med til at drive eller er ansat i.

Det er baggrunden for den foreslå-

ede ændring af puljepensionsbe-

kendtgørelsen, hvilket også er be-

skrevet udførligt i lovforslaget. Det

bemærkes, at der fortsat er mulig-

hed for at placere andre pensions-

midler

–

f.eks. rateopsparing

–

unoterede aktier.

Side 2 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forbuddet mod at investere sine

alderspensionsmidler i unoterede

aktier begrundes med imødegåelse

af skattetænkning. Et potentielt

skattetænkningsproblem burde

imidlertid kunne imødegås ved at

indsnævre personkredsen frem for

at indføre et generelt forbud, der

rammer bredt. Dette kunne ske

ved alene at forbyde placering i det

selskab, som pensionsopspareren

selv (og nærtstående familiemed-

lemmer) er ansat i eller ejer samt

indføre et tilsvarende forbud for

signifikante investeringer i virk-

somheder, hvor AIF har andelsha-

vere tilknyttet fremfor at indføre et

generelt forbud.

Skattetænkningen ville ikke med

en sådan løsning kunne forhindres

lige så effektivt. Det generelle for-

bud er en entydig og kontrollerbar

regel for pengeinstitutterne, som

kan administrere reglerne uden

større administrative omkostninger

–

f.eks. til at skulle afklare ejer-

skabs-/ansættelsesforhold, der er

skjult i holdingselskabskonstrukti-

oner, hvis forbuddet var knyttet til

den enkelte pensionsopsparers

personlige forhold.

Dertil kommer, at muligheden for

skattetænkning ikke kun gælder for

signifikante investeringer i virk-

somheder, men også for mindre

investeringer. Hvis 100 partnere i

et selskab hver ejer 1 pct. af selska-

bet og en partner vælger at placere

sin ene pct. i en aldersopsparing,

vil effekten være den samme.

De nye regler vil efter Dansk Akti-

onærforenings opfattelse gøre det

sværere at være en mindre dansk

virksomhed, og tiltaget er kontra-

produktivt i arbejdet med at få en

styrket investorkultur til gavn for

vækst og beskæftigelse. Dansk Ak-

tionærforening havde gerne set, at

man i stedet var gået den anden

vej og nedsat grænsen for, hvor

meget der mindst skal placeres i

unoterede aktier i et enkelt selskab

fra de nuværende 100.000 kr. til

50.000 kr., da et sådant forslag ville

kunne skabe plads for flere inve-

I forhold til iværksætteres adgang

til finansiering bemærkes det, at

muligheden for at investere pensi-

onsmidler i unoterede selskaber

ikke fjernes generelt for privatad-

ministrerede pensionsopsparinger,

men alene for aldersopsparing.

Det vil fortsat være muligt at pla-

cere pensionsopsparinger i unote-

rede aktier, hvis udbetalingerne fra

pensionsopsparingerne er skatte-

pligtige, dvs. fx i en ratepension,

og under forudsætning af, at pensi-

onsopsparingerne har en vis stør-

relse.

Side 3 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

steringer og dermed øge potentia-

let for adgang til risikovillig kapital

for unoterede virksomheder.

Derudover er investering af pensi-

onsmidler ikke det eneste, der be-

tyder noget for, om iværksættere

kan rejse risikovillig kapital. For at

give en hånd til danske iværksæt-

tere og vækstvirksomheder er der i

forbindelse med hjælpepakkerne

fra april og august 2020 afsat 4,0

mia. kr. via Vækstfonden til at få

iværksættere og vækstvirksomhe-

der igennem coronakrisen. Dertil

kommer, at der med Finansloven

for 2020 blandt andet er afsat 4

mia. kr. til Den Grønne Fremtids-

fond, som særligt har fokus på

danske iværksættere og vækstvirk-

somheder på det grønne område.

Dansk Aktionærforening ser med

stor bekymring på, at indskrænk-

ningen af placering af midler i et

aldersopsparingsdepot ikke kun vil

omfatte fremtidige, men også aktu-

elle placeringer i unoterede aktier.

herpå og mener, at der er forkert,

at tiltaget virker med tilbagevir-

kende kraft. Ændringen bør alene

ske fremadrettet således, at de en-

kelte aktionærer ikke skal afvikle

deres aktier før tid på et ikke selv-

valgt tidspunkt. Afvikling med til-

bagevirkende kraft er bl.a. uhen-

sigtsmæssig henset til, at der ikke

findes et decideret marked for

unoterede aktier.

Det er ikke hensigtsmæssigt at be-

vare skattetænkningsmuligheden

for eksisterende placeringer. Hen-

synet til de berørte pensionsopspa-

rere varetages ved, at der med

dette lovforslag foreslås en lempe-

lig overgangsregel, så placeringerne

kan afvikles uden at betale den

vanlige afgift.

Side 4 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Udlodningen til frit depot foreslås

at afgiftsfritages i perioden frem til

1. juli 2021. Aktionærforeningen

kan bakke op om afgiftsfritagelsen,

men havde gerne set en længere

overgangsperiode.

En længere overgangsperiode ville

betyde, at muligheden for skatte-

tænkning eksisterer i længere tid.

Det vil være forholdsvist simpelt

at gennemføre en udlodning til frit

depot, hvorfor en længere over-

gangsperiode vurderes ubegrundet,

når aktierne kan udtages af alders-

opsparingen uden afgift.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er indforstået med,

at man er nødt til at lukke skatte-

huller, men opfordrer til, at man

–

i stedet for at fjerne muligheden

for at placere aldersopsparings-

midler i unoterede kapitalandele

generelt

–

forsøger at finde er løs-

ning på problemet, der er mere

målrettet de grupper, hvor der kan

være risiko for snyd.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Aktionærforenings hørings-

svar.

Justering af medarbejderaktieordningen

for nye, mindre virksomheder

DI mener, at justeringerne alt an-

det lige begrænser ordningens an-

vendelighed. DI foreslår på den

baggrund at afskaffe ordningens

begrænsning om, at selskaber kun

må have være aktive på et marked i

mindre end fem år før kalender-

året, hvor aftale om aktieaflønning

indgås. DI anfører, at betingelsen

vil give anledning til unødigt bøvl

både i virksomhederne og hos

skattemyndighederne, der skal

sikre, at alderskravet overholdes.

Justeringerne er nødvendige for, at

ordningen kan godkendes af Eu-

ropa-Kommissionen som lovlig

statsstøtte. De er derfor en forud-

sætning for, at ordningen kan

træde i kraft og blive anvendelig.

En ændring af alderskravet vil

kræve en fornyet godkendelse af

EU-Kommissionen.

Nærværende lovforslag justerer

ikke på ordningens primære formål

at understøtte nye, mindre virk-

somheder, jf. det lovforslag, der

Side 5 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blev vedtaget af Folketinget ved

lov nr. 84 af 30. januar 2019.

DI foreslår, at Skattestyrelsen bør

lette indberetningen af medarbej-

deraktieprogrammer ved at tilpasse

systemet til de oplysninger, der

skal indberettes, således at lovkrav,

der fremtræder enkle, ikke på ad-

ministrativt niveau bliver unødigt

byrdefulde for virksomhederne.

Skatteforvaltningen er opmærk-

som herpå og har både for 2018

og 2019 udgivet en vejledning til

indberetning af medarbejderaktier.

Skatteforvaltningen arbejder også

på at forbedre indberetningsarket,

der anvendes i den nuværende it-

løsning.

Der er for nuværende ikke igang-

sat udvikling af en moderniseret

indberetningsløsning, og udvikling

heraf vil således skulle prioriteres

på linje med centrale it-udviklings-

projekter.

Fjernelse af muligheden for, at en pensi-

onsopsparer kan placere en andel af sin

aldersopsparing i unoterede aktier

DI beklager forslaget om at fjerne

muligheden for, at en pensionsop-

sparer kan placere en andel af sin

aldersopsparing i unoterede aktier.

DI anfører, at det alt andet lige vil

gå ud over unoterede virksomhe-

ders mulighed for at tiltrække risi-

kovillig kapital med følgende

negativ effekt for iværksætteri mv.

DI opfordrer

–

på baggrund af, at

forbuddet begrundes med en teo-

retisk mulighed for skattetænk-

ning, som er unik for aldersopspa-

ringen

–

til at den negative effekt

af forslaget neutraliseres ved, at

den andel af en ratepension, som

kan placeres i unoterede aktier,

hæves.

Regeringen mener, at alle skal bi-

drage til finansiering af velfærds-

samfundet, og fastholder derfor at

muligheden for skattetænkning

ved at kunne placere aldersopspa-

ring i unoterede aktier fjernes.

I forhold til iværksætters adgang til

risikovillig kapital er det vigtigt at

understrege, at investering af pen-

sionsmidler ikke er det eneste, der

betyder noget for, om iværksættere

kan rejse risikovillig kapital. Vækst-

fonden har en række initiativer,

som er med til at styrke iværksæt-

ters adgang til risikovillig kapital.

Der er med Finansloven for 2020

blandt andet er afsat 4 mia. kr. til

Den Grønne Fremtidsfond, som

Side 6 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI opfordrer i forlængelse heraf

til, at regeringen igangsætter et ar-

bejde med henblik på, at den andel

af pensionsopsparingen, som kan

placeres i unoterede aktier, i frem-

tiden vil kunne beregnes på bag-

grund af den samlede pensionsop-

sparing. DI anfører, at dette vil be-

tyde, at en person med en betyde-

lig arbejdsgiveradministreret pensi-

onsopsparing kan placere en større

andel af sin privatadministrerede

ratepension i unoterede aktier, end

tilfældet er i dag.

særligt har fokus på danske iværk-

sættere og vækstvirksomheder på

det grønne område.

Det er alene muligheden for at in-

vestere aldersopsparing i unote-

rede selskaber, der fjernes, mens

det fortsat er muligt at placere ra-

tepensioner i unoterede aktier un-

der forudsætning af, at pensions-

opsparingerne har en vis størrelse.

Der er fremadrettet begrænset mu-

lighed for at anvende aldersopspa-

ring til at investere i unoterede ak-

tier, eftersom man i henhold til

puljebekendtgørelsens regler som

minimum skal have 500.000 kr. i

sin aldersopsparing for at kunne

investere i unoterede aktier. Da

der samtidig er begrænset adgang

til at opspare i aldersopsparing

(5.300 kr. pr. år, dog 50.200 kr. de

sidste fem år inden pensionsalder),

vil der fremadrettet kun være et

begrænset antal aldersopsparinger,

som vil kunne blive store nok til at

kunne investere i unoterede aktier.

Effekten af lovindgrebet ift. inve-

steringer i unoterede aktier vil såle-

des alene være ift. aldersopsparin-

ger, der allerede har opnået en vis

størrelse, fx fordi kapitalpensions-

opsparinger er konverteret til al-

dersopsparinger. Den fremadret-

tede konsekvens af indgrebet ift.

markedet for risikovillig kapital

vurderes derfor at være begrænset.

Placering af ratepensionsopsparing

i unoterede aktier indebærer en ri-

siko for, at de opsparede midler

delvist kan tabes. Det er relevant i

forhold til pensionsopspareren,

Side 7 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der skal sikres et rimeligt forsørgel-

sesgrundlag i alderdommen, men

også i forhold til staten i og med,

at der gives fradrag for pensions-

indbetalinger mod, at opsparingen

beskattes på udbetalingstidspunk-

tet. Går opsparingen tabt, tabes

dermed også fremtidigt skattepro-

venu.

Regeringen ønsker ikke at åbne for

mulighed for at flere kan anvende

reglerne for placering af pensions-

opsparinger i unoterede aktier og

ønsker derfor heller ikke at under-

søge muligheden for, at den sam-

lede pensionsopsparing danner

baggrund for, hvor stor en andel af

privatadministrerede pensionsop-

sparinger, der kan placeres i unote-

rede aktier.

DI opfordrer regeringen til at give

mulighed for at placere en andel af

(større) privatadministrerede rate-

pensionsopsparinger i egen virk-

somhed, f.eks. ved at sammen-

tænke privatadministrerede rateop-

sparinger med den eksisterende

iværksætterkonto.

DI anviser ikke, hvordan rateop-

sparing skal sammentænkes med

iværksætterkontoen.

Overførsler mellem de to opspa-

ringstyper vil kræve relativt fintma-

skede overførselsregler i både pen-

sionsbeskatningsloven og i etable-

rings- og iværksætterkontoloven,

så man ikke kan omgå de skatte-

mæssige vilkår for indbetalinger til

og udbetalinger fra de to ordnin-

ger. Endvidere vil det være en for-

del at spare op på en ratepension,

hvor afkastet beskattes med pensi-

onsafkastskat på 15,3 pct.

–

med

henblik på kort før etablering at

foretage overførsel til en iværksæt-

terkonto, hvor afkastet ellers ville

være blevet beskattet som kapital-

indkomst, dvs. med op til 42 pct.

Side 8 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I øvrigt er det med den stigende

levealder grundlæggende en god

grund til at sikre en høj pensions-

opsparing. Det vil blive modvirket,

hvis det f.eks. bliver muligt at få

pensionsmidler overført til en

iværksætterkonto.

Fastsættelse af reglerne om beregning af

befordringsfradrag for færge- og flytrans-

port mv. direkte i ligningsloven

DI ønsker at benytte anledningen

til at henlede opmærksomheden på

DIs forslag om et automatisk

pendlerfradrag.

Skatteministeriet har noteret sig

DIs forslag om et ”automatisk

pendlerfradrag”,

der imidlertid er

en større omlægning af det almin-

delige befordringsfradrag og der-

med falder uden for formålet med

ændringerne i dette lovforslag.

Tilbagetrækning af to forbehold efter den

multilaterale konvention til gennemførelse

af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster til forhindring af skatteudhuling og

overskudsflytning

DI hilser tilbagetrækningen af for-

beholdene velkommen, da DI hele

tiden har været kritisk over for

danske forbehold.

DI anfører, at forbeholdene øger

risikoen for, at forhandlinger mel-

lem landenes skattemyndigheder, i

tilfælde hvor skattemyndighederne

ikke kan blive enige om koordine-

ret anvendelse af landenes skatte-

regler, kan ende med dobbeltbe-

skatning til skade for virksomhe-

derne og international retsorden.

Det bemærkes, at forslaget om til-

bagetrækning af forbeholdene for-

udsætter, at vilkårene om, at for-

manden i et voldgiftspanel skal

være dommer, og at Danmark skal

være berettiget til at offentliggøre

et resumé, søges gennemført ved

konkret forhandling mellem de

kompetente myndigheder i de re-

spektive lande.

Side 9 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Finans Danmark udtrykker stor til-

fredshed med indførelsen af en

fejlrettelsesregel, hvorefter pensi-

onsindbetalinger frit kan tilbagebe-

tales indenfor 30 dage.

Finans Danmark bemærker, at

selvom 30-dagesreglen utvivlsomt

kommer til at løse mange sager, vil

der stadig være en del sager, hvor

fejlen først opdages efter, der er

gået 30 dage. Nogle af disse sager

burde der ifølge Finans Danmark

også indføres hjemmel til at rette

uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Det gælder ikke mindst den type af

sager, hvor tilladelse efter praksis

normalt bliver givet. Finans Dan-

mark opfordrer derfor til, at der

bliver lavet en beskrivelse af områ-

det ”åbenbare fejldispositioner” i

Skatteforvaltningens Juridiske Vej-

ledning, der beskriver de typeek-

sempler, som i givet fald vil kunne

rettes uden tilladelse fra Skattesty-

relsen

–

naturligvis mod behørig

dokumentation. Finans Danmark

deltager meget gerne i drøftelse

med Skatteministeriet og Skattesty-

relsen herom.

Der er ikke generel hjemmel i pen-

sionsbeskatningsloven for Skatte-

styrelsen til at etablere et konkret

katalog over typeeksempler, som

vil kunne rettes uden tilladelse.

Skatteministeriet indgår dog gerne

–

når virkningerne fra de senere

års forenklinger er kendt

–

i dialog

med Finans Danmark om tiltag,

der yderligere kan forenkle mulig-

hederne for korrektion af pensi-

onsindbetalinger.

Finans Danmark mener, at der er

behov for en regel, der regulerer

den situation, hvor kunder på

trods af gentagne opfordringer til

at sørge for afvikling/flytning af

unoterede aktier ikke har reageret

inden 1. juli 2021. Manglende reak-

tion fra kunder opleves i praksis

som et stort problem i pengeinsti-

tutter i mange sammenhænge.

Som en del af lovforslaget foreslås

det at udvide hjemlen i § 50, stk. 4,

i lov om finansiel virksomhed til

også at omfatte, at Finanstilsynet i

puljepensionsbekendtgørelsen kan

fastsætte regler om afvikling af pla-

cering af midler i aktiver. I medfør

af denne hjemmel vil Finanstilsy-

net endvidere kunne ændre pulje-

pensionsbekendtgørelsen således,

Side 10 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark foreslår derfor, at

der i forlængelse af forslaget til ud-

videlsen af pensionsbeskatningslo-

vens § 25 A indføres en regel, som

giver pengeinstituttet ret til at ud-

lodde de unoterede papirer pr. 1.

juli 2021 til en på forhånd define-

ret kurs.

at det fastsættes, at pengeinstitutter

kan afvikle kunders investeringer i

unoterede aktier m.v. uden kun-

dens samtykke, såfremt kunden

ikke reagerer på pengeinstituttets

henvendelser om afviklingen af

disse investeringer.

Handel mellem et frit depot og et

pensionsdepot skal ske til handels-

værdien.

Den enkelte kontohaver skal ved

udlodning af unoterede aktier m.v.

fra en pensionsopsparing, herun-

der en aldersopsparing, give pen-

geinstituttet oplysning om værdien

af aktierne m.v. til brug for en

eventuel beskatning efter pensi-

onsbeskatningsloven, hvorefter

pengeinstituttet vil kunne udlodde

aktieposten til denne kursværdi.

Værdien vil også danne grundlag

for pengeinstituttets opgørelse af

pensionsafkastskat.

Hvis en unoteret aktiepost udlod-

des uden samtykke, kan det ikke

forventes, at den enkelte kontoha-

ver har givet pengeinstituttet op-

lysning om handelsværdien. I så-

danne tilfælde vil pengeinstituttet

ved udlodningen kunne tage ud-

gangspunkt i den kurs, der er ble-

vet anvendt ved pengeinstituttets

opgørelse af pensionsafkastskatten

for 2020. Hvis tilsvarende aktier

m.v. efterfølgende er handlet fra

pensionsdepotet, kan pengeinsti-

tuttet anvende denne kurs ved en

udlodning uden samtykke.

Skatteforvaltningen vil ved skatte-

ansættelsen for den pågældende

Side 11 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontohaver kunne efterprøve, om

den værdi, som udlodningen er fo-

retaget til, er udtryk for handels-

værdien på udlodningstidspunktet.

Det gælder både ved opgørelsen af

pensionsafkastskatten for 2021 og

ved en senere opgørelse af gevin-

sten, når de udloddede aktier m.v.

afstås.

I den foreslåede § 32 i pensionsbe-

skatningsloven, er det Finans Dan-

marks opfattelse at 10 år er en

unødvendig lang periode, hvori det

ikke er muligt at få skattefri udbe-

talinger efter krone til krone prin-

cippet. Perioden burde efter Fi-

nans Danmarks vurdering afkortes

til 5 år før folkepensionsalderen.

Finans Danmarks forslag er imø-

dekommet i lovforslaget, da for-

målet med værnsreglen, nemlig at

sikre mod, at en borger ikke kan

modtage store skattefri deludbeta-

linger og samtidig eller kort tid

herefter modtage eksempelvis fol-

kepensionens tillægsbeløb, ikke

fortabes ved at ændre perioden fra

ti til fem år.

Finans Danmark vil gerne benytte

lejligheden til at foreslå en juste-

ring af reglen i § 11 A om, at ad-

gangen til at foretage indskud til en

rateopsparing ophører med udgan-

gen af det kalenderår, der ligger

forud for det år, hvori første rate-

udbetaling vil finde sted. En sådan

justering vil ifølge Finans Dan-

mark skabe mere fleksibilitet for

kunder der skal på pension, og

samtidig skabe ens vilkår mellem

pengeinstitutter og pensionsselska-

ber.

Den beskrevne regel skal ses i

sammenhæng med reglerne for be-

regning af de enkelte rateudtalin-

gers størrelse, når en rateopsparing

påbegyndes udbetalt. En justering

som foreslået af Finans Danmark

bør underkastes en nærmere ana-

lyse, herunder om der er andre ud-

fordringer knyttet til en sådan ju-

stering. Skatteministeriet indgår

gerne i dialog med Finans Dan-

mark om en mulig justering af den

beskrevne regel.

Foreningen Danske Re-

visorer

Foreningen Danske Revisorer me-

ner, at 30-dages fristen til at ændre

på en pensionsindbetaling måske

er for kort tid, da der i praksis nok

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger er tanken bag 30-

dagesreglen, at når en indbetaling

korrigeres højst 30 dage

–

som

et forholdsvist kort tidsrum

–

efter

Side 12 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan gå længere tid, inden fejlen op-

dages. Foreningen Danske Reviso-

rer er klar over, at formålet er at

undgå omgåelser, men mener ikke,

at det vil være et væsentligt punkt.

indbetalingen, vil det i sig selv

være sandsynligt, at indbetalingen

må have beroet på en fejl.

Korrektionsmuligheden vil dog

også omfatte indbetalinger, som

ikke skyldes en fejl på indbeta-

lingstidspunktet, men derimod en

efterfølgende konstatering af, at

indbetalingen ikke var hensigts-

mæssig. Også sådanne korrektio-

ner vurderes uproblematiske, hen-

set til den relativt korte frist. Det

vil ikke være tilfældet ved en læn-

gere frist.

Forsikring & Pension

(F&P)

Ændring af reglerne for fradrag for præ-

mier og bidrag til pensionsordninger, hvor

indbetalingerne sker senere end forfalds-

tidspunktet

F&P sætter overordnet pris på, at

der med forslaget fastsættes regler

for, på hvilket tidspunkt præmier

og bidrag til pensionsordninger i

forsikringsselskaber og pensions-

kasser har fradrags- og bortseelses-

mæssig betydning. Den foreslåede

ændring medfører imidlertid ifølge

F&P væsentlige udfordringer.

For så vidt angår de selskaber, der

i dag administrerer efter betalings-

princippet, bemærker F&P, at

disse selskaber har handlet på bag-

grund af information fra Skattefor-

valtningen og med forslaget nu

står foran at skulle udskifte cen-

trale dele i deres IT-infrastruktur,

som medfører væsentlige omkost-

ninger til blandt andet IT og æn-

drede forretningsgange.

Efter den gældende formulering af

pensionsbeskatningslovens § 19

fragår indbetalingen på en arbejds-

giveradministreret pensionsord-

ning i indkomsten på indbetalings-

tidspunktet, hvilket også er beskre-

vet i 2020-2 udgaven af Den juridi-

ske vejledning. I en lang årrække

indtil 2020 fremgik det imidlertid

af Den juridiske vejledning, at pen-

sionsindbetalingen fragår i ind-

komsten på forfaldstidspunktet,

uanset om den er betalt eller ej.

Det er naturligvis beklageligt, at

der ikke har været overensstem-

melse mellem den af Skattestyrel-

sen anerkendte praksis og lovens

bogstav, hvilket der nu rettes op

på med lovforslaget. I den forbin-

delse lægges der også op til en lem-

pelig tidsmæssig overgangsregel,

Side 13 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

F&P bemærker endvidere, at kun-

derne i disse selskaber har en ind-

tægt, der medfører, at de yderst

sjældent vil komme i berøring med

de grænser, der nævnes i udkastet

til lovforslag, dvs. reglerne for be-

regningen af beskæftigelsesfradrag,

ekstra pensionsfradrag og loftet

for indbetaling til ratepension.

F&P anfører i den forbindelse, at

det kun er hvis arbejdsgiveren ind-

betaler for sent, og hvor det sker

over et årsskifte, at udfordringerne

opstår. I praksis er det ifølge F&P

derfor i højere grad en teoretisk

udfordring end et praktisk pro-

blem, der håndteres med forslaget.

F&P foreslår derfor, at selskaber,

der i dag administrerer efter beta-

lingsprincippet kan vælge fortsat at

gøre dette. Hvis dette forslag ikke

imødekommes er det ifølge F&P

nødvendigt med en længere imple-

menteringstid, hvorefter de pågæl-

dende selskaber til og med 2024

kan vælge at administrere efter be-

talingsprincippet.

som forventes at minimere de be-

rørte pensionsinstitutters omkost-

ninger.

Under anvendelse af et indbeta-

lingsprincip vil konsekvensen af en

forsinket arbejdsgiverindbetaling

hen over nytår bl.a. kunne være, at

den berørte lønmodtager ikke får

beregnet et lige så stort beskæfti-

gelsesfradrag og et lige så stort

ekstra pensionsfradrag som en til-

svarende lønmodtager, hvis ar-

bejdsgiver indbetaler i tide, eller

hvis arbejdsgiver foretager pensi-

onsindbetalinger til et pensionsin-

stitut, der administrerer efter for-

faldsprincippet. I mange tilfælde

vil det kunne ”indhentes” i det føl-

gende år, men pga. beløbsgrænser

for beskæftigelsesfradraget og det

ekstra pensionsfradrag er det ikke

givet. Og uanset om fradragne kan

”indhentes” vil den pågældende

lønmodtagers likviditet i forfalds-

året blive påvirket negativt af den

manglende indbetaling.

Allerede af denne grund er forsla-

get om, at selskaber, der i dag ad-

ministrerer efter betalingsprincip-

pet, kan vælge fortsat at gøre dette,

ikke imødekommet. Hertil kom-

mer, at det ikke er hensigtsmæssigt

at have regler, hvorefter arbejdsgi-

veradministrerede pensionsindbe-

talinger periodiseres forskelligt af-

hængigt af, hvilket selskab, der

indbetales til. Det vil være uigen-

nemsigtigt og retssikkerhedsmæs-

sigt betænkeligt.

I lyset af den beskrevne historik,

anerkender Skatteministeriet dog,

Side 14 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der bør gives de berørte selska-

ber ekstra god tid til at omlægge

deres systemer. Derfor er over-

gangsreglen i forslaget, hvorefter

den foreslåede justering først får

virkning for bidrag m.v., der for-

falder til indbetaling i 2021 eller se-

nere ændret, således at justeringen

først får virkning for bidrag m.v.,

der forfalder til indbetaling i 2023

eller senere.

For så vidt angår de selskaber, der

i dag administrerer efter forfalds-

princippet vil ændringen indebære,

at beløbet skal være indbetalt med

frist senest den 14. marts i kalen-

deråret efter det kalenderår, hvor

præmien eller bidraget er forfaldet

for at have skattemæssig virkning i

det kalenderår, hvor præmien eller

bidraget forfaldt.

F&P anfører, at dette i praksis in-

debærer et delvist betalingsprincip

for de selskaber, der altid har be-

nyttet sig af forfaldsprincippet.

F&P har forståelse for, at der skal

sættes en tidsmæssig grænse for,

hvornår et beløb skal være indbe-

talt, men at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis fristen i stedet er 6

måneder efter forfaldstidspunktet.

Dette vil hænge sammen med reg-

len i kildeskattelovens § 46, stk. 2

om, at hvis løn ikke bliver udbe-

talt, skal arbejdsgiveren indeholde

A-skat af lønnen 6 måneder efter,

at medarbejderen har erhvervet

endelig ret til lønnen. Dette vil

ifølge F&P ikke have prove-

numæssige konsekvenser, ligesom

det bør holdes for øje, at pensions-

institutterne sjældent har en andel

Det er korrekt, at den foreslåede

regel indebærer et delvist beta-

lingsprincip, hvilket imidlertid ikke

adskiller sig fra gældende ret, hvor-

efter der ikke er bortseelsesret for

en forfalden pensionsindbetaling,

der aldrig indbetales.

Den foreslåede frist den 14. marts

er fastsat ud fra en målsætning om

på den ene side at sikre pensions-

institutterne en rimelig tid til at

iværksætte og fuldbyrde en rykker-

procedure, og på den anden side af

ordensmæssige hensyn at fastholde

en vis tidsmæssig sammenhæng

mellem forfaldstidspunkt og fak-

tisk betaling henover årsskiftet. En

frist på 6 måneder forekommer i

dette lys at være for lang, men for

at sikre pensionsinstitutterne eks-

tra god tid til at iværksætte og fuld-

byrde en rykkerprocedure er fri-

sten ændret til den 1. april.

Side 15 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i, at arbejdsgiveren indbetaler pen-

sionsbidraget for sent.

F&P finder, at branchen og Skatte-

ministeriet i forlængelse af oven-

stående forslag

–

særligt hvis for-

slaget ikke imødekommes

–

bør

drøfte, om det er muligt at nå at

indrette IT-systemer og interne

forretningsgange, inden der første

gang indberettes med en betalings-

frist.

Det anerkendes, at der kan være

udfordringer for de berørte insti-

tutter forbundet med at indrette

IT-systemer og interne forret-

ningsgange til at understøtte ind-

betalingsfristen den 1. april 2021,

hvorefter der i lovforslaget foreslås

en overgangsregel, hvorefter fri-

sten i 2021 ekstraordinært er ud-

skudt til 1. juli.

Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger

m.v.

F&P anfører, at det i flere år har

været et problem for Skatteforvalt-

ningen og pensionsinstitutterne, at

åbenlyse fejlindbetalinger kun kan

rettes med tilladelse fra Skattefor-

valtningen. De seneste års ændrin-

ger har medvirket til en smidigere

sagsbehandling hos både Skatte-

forvaltningen og pensionsinstitut-

terne, men der bliver fortsat brugt

mange og unødige ressourcer i

Skatteforvaltningen og i pensions-

institutterne.

Den foreslåede 30 dages-regel vil

imidlertid ikke have den store ef-

fekt for pensionskasserne og livs-

forsikringsselskaberne, medmindre

grænsen på 30 dage udvides bety-

deligt.

F&P finder at det bør være muligt



flytte indbetalinger, der ifølge

aftalegrundlaget er sket til en

forkert ordning, inden for den

ordinære genoptagelsesfrist,

Fristen på 30 dage er fastholdt i

lovforslaget. Der henvises til kom-

mentaren til høringssvaret fra For-

eningen Danske Revisorer.

Skatteministeriet indgår gerne

–

med inddragelse af erfaringer fra

de senere års smidiggørende lem-

pelser - i dialog med F&P om til-

tag, der yderligere kan forenkle

Side 16 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer



flytte indbetalinger, der er sket

til et forkert pensionsinstitut

og at

flytte indbetalinger mellem

kap. 1-ordninger og § 53 A-

ordninger.

mulighederne for korrektion af

pensionsindbetalinger.

F&P ser frem til en fortsat god di-

alog med Skatteministeriets depar-

tement om smidigere sagsbehand-

ling på området, så branchen og

myndighederne i fællesskab løser

udfordringerne.

Endelig bemærker F&P, at bran-

chen tidligere har fået stillet et sty-

resignal i udsigt af Skatteforvalt-

ningen, som skulle beskrive, hvor-

når åbenlyse fejl kan rettes. Et så-

dant styresignal vil formentlig

lempe nogle af de store gener, som

pensionsopsparerne oplever, når

der skal fejlrettes. Det bør derfor

være en betydelig prioritet for

Skatteministeriets arbejde på pen-

sionsområdet, at styresignalet snart

bliver udsendt.

Skattestyrelsen har i samarbejde

med bl.a. F&P foretaget en analyse

af udvalgte situationer, hvor pensi-

onsinstitutterne har ønsket en mu-

lighed for at kunne ændre fore-

tagne indbetalinger på pensions-

ordninger. Analysen er blevet fore-

taget med henblik på, om der evt.

vil kunne fastlægges en administra-

tiv praksis herfor. De seneste års

forenklende tiltag i pensionsbe-

skatningsloven har i et ikke ubety-

deligt omfang løst dette behov, da

mulighederne for ændringer er

indsat direkte i pensionsbeskat-

ningslovens bestemmelser, men

Skattestyrelsen indgår gerne i fort-

sat dialog med branchen om

spørgsmålet om korrektion af pen-

sionsindbetalinger.

Forenkling af reglerne for skattefri

deludbetalinger af pensionsordninger

F&P støtter forslaget om at for-

enkle reglerne for deludbetalinger

af skattefri andele af pensionsord-

ninger, da de gældende regler i

mange tilfælde reelt forhindrer

deludbetalinger af skattefri andele.

Side 17 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den foreslåede regel om, at skatte-

fri andele af pensionsordninger frit

kan udbetales indtil 10 år før pen-

sionsopsparerens folkepensionsal-

der, kan dog med fordel udvides,

så der frit kan udbetales indtil 5 år

før pensionsopsparerens folkepen-

sionsalder.

Forslaget er imødekommet i lov-

forslaget, da formålet med værns-

reglen, nemlig at sikre mod, at en

borger ikke kan modtage store

skattefri deludbetalinger og samti-

dig eller kort tid herefter at mod-

tage eksempelvis folkepensionens

tillægsbeløb, ikke fortabes ved at

ændre perioden fra ti til fem år.

Indberetningspligt for skattepligtige be-

løb, som er udbetalt som led i kunde- el-

ler medlemsprogrammer eller lignende,

bortset fra udbetalinger af forsikrings-

summer

Forsikring & Pension påpeger, at

den foreslåede bestemmelse om

indberetning af skattepligtige be-

løb, som er udbetalt som led i

kunde- eller medlemsprogrammer

eller lignende kan indebære, at en

meget bred vifte af ydelser omfat-

tes af indberetningspligten.

Det bemærkes, at såvel den fore-

slåede bestemmelse som lovforsla-

get bemærkninger er rettet til på

dette punkt.

Det er således præciseret, at der vil

skulle indberettes om skattepligtige

beløb, som er udbetalt til de en-

kelte kunder som led i kunde- eller

medlemsprogrammer eller lig-

nende generelle ordninger.

Kunde- eller medlemsprogrammer

eller lignende generelle ordninger

skal i denne forbindelse forstås

som ordninger, hvor finansielle

virksomheder betaler kunder beløb

som led i en generel ordning, der

ud fra markedsføringsmæssige eller

lignende hensyn tilbydes en større

gruppe af kunder.

Tekstnære bemærkninger m.v.

F&P har i øvrigt fremsendt enkelte

tekstnære bemærkninger og ønsker

Side 18 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til præciseringer og uddybninger af

forslagets bemærkninger.

Lovforslaget er justeret på bag-

grund af F&Ps bemærkninger m.v.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer ønsker, at

det skal fremgå af lovforslagets be-

mærkninger, hvordan kunde- eller

medlemsprogrammer eller lig-

nende skal identificeres.

FSR

–

danske revisorer gør op-

mærksom på, at det ikke er muligt

at anmode om bindende svar ved-

rørende en evt. skattepligt, idet

man ikke kan få et bindende svar

vedrørende indberetningspligt. I

den forbindelse finder FSR det re-

levant, at der sker en afklaring af

indholdet i ”kunde-

eller medlems-

programmer eller lignende.”

Der henvises til kommentaren til

Forsikring & Pensions hørings-

svar.

Der vil kunne anmodes om bin-

dende svar vedrørende de skatte-

mæssige virkninger af en disposi-

tion. Det vil sige handlinger, der

har en skattemæssig konsekvens,

hvad enten den fører til skattepligt

eller skattefritagelse.

Der vil imidlertid ikke kunne an-

modes om bindende svar om,

hvad et kunde- eller medlemspro-

grammer eller lignende måtte være.

Lovforslagets bemærkninger er

præciseret på dette punkt, så det

fremgår, hvad der nærmere skal

forstås herved.

Efter den foreslåede bestemmelse

skal der alene indberettes oplysnin-

ger, hvis de omhandlede beløb

ikke skal indberettes efter de alle-

rede eksisterende bestemmelser i

skatteindberetningsloven. Formå-

let hermed er at undgå dobbeltind-

beretning af de samme oplysnin-

ger.

Hvis f.eks. et beløb gives i form af

en nedsættelse af en rentebetaling

på et lån, så vil dette beløb efter de

allerede gældende regler i skatte-

indberetningsloven blive fratrukket

renteudgiften, før renteudgiften

Endelig henviser FSR

–

danske re-

visorer til, at indberetningspligten

vedrørende kunde- eller medlems-

programmer eller lignende skal

supplere allerede eksisterende ind-

beretningsbestemmelser. FSR

–

danske revisorer efterspørger i den

forbindelse en definition af forhol-

dene, så de finansielle institutioner

har klarhed over, hvornår der skal

ske indberetning.

Side 19 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indberettes. Beløbet vil da indgå

som en nedsættelse af en fradrags-

berettiget renteudgift, som indbe-

rettes. Som følge heraf vil beløbet

ikke skulle indberettes efter den

foreslåede nye bestemmelse i skat-

teindberetningslovens § 19 a, da

dette ville føre til dobbelt indberet-

ning.

Landbrug & Fødevarer

Justering af medarbejderaktieordningen

for nye, mindre virksomheder

Landbrug & Fødevarer er fortsat

positive over for tiltaget, som

kommer mindre start up-virksom-

heder til gode, således at de bedre

kan fastholde og rekruttere medar-

bejdere. Selvom ordningen ifølge

Landbrug & Fødevarer ikke med-

fører en egentlig skattelempelse, er

den attraktiv, fordi ingen af par-

terne skal lægge rede penge.

Landbrug & Fødevarer har for-

stået, at afgrænsningen af virksom-

heder er resultatet af en politisk

aftale. Landbrug & Fødevarer så

dog gerne, at ordningen udvides

yderligere, så en større del af det

ældre SMV-marked bliver omfat-

tet. Selv om de større virksomhe-

der kan have bedre forudsætninger

for at tilbyde konkurrencedygtige

ordninger, vil der stadig være et

behov for at tilgodese den gruppe

af virksomheder, som ligger mel-

lem de af ordningen omfattede

virksomheder og de mellemstore

virksomheder. Denne gruppe virk-

somheder vil ifølge Landbrug &

Det er korrekt, at initiativet stam-

mer fra aftalen om erhvervs- og

iværksætterinitiativer fra november

2017 mellem den daværende rege-

ring (Venstre, Liberal Alliance og

Konservative), Danske Folkeparti

og Radikale Venstre.

Nærværende lovforslag justerer

ikke på ordningens primære formål

om at understøtte nye, mindre

virksomheder, jf. det lovforslag,

der blev vedtaget af Folketinget

ved lov nr. 84 af 30. januar 2019.

Forslaget indeholder alene relativt

begrænsede justeringer, som er

Side 20 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fødevarer med den nye ordning,

blive stillet dårligere i kampen

om de attraktive lønpakker.

nødvendige for at opnå EU-Kom-

missionens godkendelse.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

der for betingelsen om, at selska-

bet, hvor personen er ansat, ikke

på det tidspunkt, hvor aftales ind-

gås, må drive virksomhed, som i

overvejende grad består af passiv

kapitalanbringelse, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 34, anvendes

et andet skæringstidspunkt end af-

taleindgåelse

–

alternativt at der

anvendes en lempelige forståelse af

passiv kapitalanbringelse end aktie-

avancebeskatningslovens § 34.

Landbrug & Fødevarer mener, at

”pengetankreglen” i aktieavance-

beskatningslovens § 34

–

som defi-

nerer, hvornår det er muligt at

gennemføre et generationsskifte

med skattemæssig succession

–

kun er blevet mere restriktiv med

tiden, f.eks. i forhold til grøn

energi, hvilket gør den uegnet til

formålet, da nærværende ordning i

højere grad er en incitaments- og

aflønningsordning. Endvidere har

start up-virksomheder typisk ikke

så mange aktiver, men derimod

formentlig fået kapitaltilførsler af

større karakter i de indledende år.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at

den særlige ”pengetanksregel” an-

vendes på samme måde som i an-

dre skatteregler, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 34.

Forenklingshensyn taler for at

bruge eksisterende afgrænsninger,

der anvendes andetsteds i skatte-

lovgivningen. I forslaget henvises

derfor til den eksisterende ”penge-

tanksregel” i aktieavancebeskat-

ningsloven.

Indberetning af udbetaling af skatteplig-

tige beløb fra finansielle virksomheder til

deres kunder

Landbrug og Fødevarer ønsker

–

tråd med bemærkningerne fra SE-

GES

–

en nærmere afgrænsning af

Der henvises til kommentaren til

Forsikring & Pensions hørings-

svar.

Side 21 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”kunde-

eller medlemsprogrammer

eller lignende” i de generelle be-

mærkninger.

SEGES

SEGES mener på baggrund af en

afgørelse fra Skatterådet, at der er

behov for en justering af lignings-

lovens § 12.

Den foreslåede justering vedrører,

hvornår der foreligger en ensidigt

påtaget løbende forpligtelse, der er

fradragsberettiget efter ligningslo-

vens § 12, stk. 2, og har ikke ind-

holdsmæssigt sammenhæng med

den foreslåede ændring vedr. reli-

giøse samfund i ligningslovens §

12, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

5, eller andre dele af lovforslaget.

Skatteministeriet er opmærksom

på afgørelsen og vil i anden sam-

menhæng vurdere eventuelle kon-

sekvenser af afgørelsen.

SEGES bakker op om muligheden

for tilbagebetaling af pensionsind-

betalinger uden afgift i 30 dage, da

det vurderes at forhindre en del

uhensigtsmæssigheder og admini-

strativt besvær.

SEGES ser en problemstilling i re-

lation til mulighed for indbetaling

med fradragsret efter den såkaldte

30 pct.-ordning i pensionsbeskat-

ningslovens § 18, stk. 5. SEGES

mener, at problemstillingen bør lø-

ses i samme forbindelse, hvis den

ikke er løst med forslaget. Ifølge

SEGES bør der gives yderligere

frist for indbetaling på ordninger

omfatter af reglerne, idet der be-

står en væsentlig udfordring i, at

man ikke inden årets udgang ken-

der resultatet af virksomheder og

dermed ikke det maksimale beløb,

Det er efter den nævnte 30 pct.-re-

gel ikke nødvendigt at kende det

præcise overskud af virksomheden

i forbindelse med indbetalingen på

pensionsordningen, og en særlig

forlænget frist for indbetaling er

derfor unødvendig. Hvis det i for-

bindelse med selvangivelsen/års-

regnskabet f.eks. viser sig, at den i

indkomståret forfaldne indbetaling

svarer til f.eks. 25 pct. af overskud-

det, er der fradrag for hele ind-

skuddet i indkomståret. Viser det

sig, at den i indkomståret forfaldne

indbetaling udgør mere end 30

pct., kan der foretages fradrag for

Side 22 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der kan indbetales. SEGES henle-

der opmærksomheden på, at pro-

blemstillingen for så vidt angår

selvstændiges ophørspensioner er

håndteret ved at fristen for indbe-

taling herpå er udskudt til den 1.

juli i året efter indkomståret.

SEGES bemærker, at der i forsla-

gets § 2, nr. 2 og 4, ikke ses at være

taget hensyn til personer med for-

skudt indkomstår i beskrivelserne

m.v., og der bør tages hensyn her-

til, og forslagene justeres, hvis der

er behov herfor.

de første 30 pct. i indkomståret,

mens det resterende beløb vil

kunne fradrages i de følgende ind-

komstår.

Lovforslagets bemærkninger er ud-

dybet.

SEGES savner

–

i forbindelse med

forslaget om indberetningspligt af

skattepligtige udbetalinger fra fi-

nansielle virksomheder til deres

kunder m.v.

–

en beskrivende af-

grænsning over for rabatter m.v.

efter kundeprogrammer m.v., som

i visse tilfælde ikke er skatteplig-

tige.

SEGES henviser til, at der er flere

forslag om yderligere ændringer

vedrørende indberetningspligter,

som SEGES ønsker tydeligere be-

skrevet i de generelle bemærknin-

ger.

Der henvises til kommentaren til

Forsikring & Pensions hørings-

svar.

Det bemærkes derudover, at der

ikke med lovforslaget ændres på

afgrænsningen af, hvilke rabatter

m.v., som måtte skattepligtige hen-

holdsvis skattefri.

Det kan ikke på baggrund af SE-

GES’ høringssvar afgøres, hvilke

af forslagets indberetningspligter,

som ønskes yderligere beskrevet,

herunder hvori behovet herfor be-

står.

SRF

–

Skattefaglig For-

ening

SRF

–

Skattefaglig Forening har

ingen bemærkninger.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering gør opmærksom på,

at den ændring, der foreslås af § 14

Lovforslaget er tilrettet i overens-

stemmelse hermed.

Side 23 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

b i lov social pension, som vedrø-

rer formueopgørelse til brug for

udbetaling af helbredstillæg og æl-

drecheck til folkepensionister, bør

foreslås tilsvarende for § 19 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v. om formueopgørelse til

brug for udbetaling af helbredstil-

læg til modtagere af førtidspension

på gammel ordning.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark anbefaler, at

der i § 19 i lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. ind-

sættes et stk. 4, som er enslydende

med det foreslåede stk. 4 i § 14 b i

lov om social pension, så formue-

opgørelsen i begge love tager

højde for tilbagebetalte pensions-

indbetalinger efter den foreslåede

tilbagebetalingsregel i pensionsbe-

skatningslovens § 22 E.

Lovforslaget er tilrettet i overens-

stemmelse hermed.

Udbetaling Danmark har forstået

det fremsatte lovforslag således, at

tilbagebetalte pensionsindbetalin-

ger inden den 19. januar efter pen-

sionsbeskatningslovens § 22 E vil

fremgå af årsopgørelsen for det

forudgående år, som en del af det

opgjorte indestående i pengeinsti-

tut pr. 31. december.

Det tilbagebetalte beløb vil fremgå

som et selvstændigt beløb under

formueoplysningerne på årsopgø-

relsen.

Udbetaling Danmark træffer afgø-

relse om den likvide formue den 1.

januar hvert år. Formueopgørelsen

sker på baggrund af formueoplys-

ninger fra seneste slutlignede års-

opgørelse fra Skattestyrelsen eller

Side 24 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på baggrund af pensionistens mere

aktuelle oplysninger om formuen.

Det betyder, at Udbetaling Dan-

mark ved opgørelsen af formuen

f.eks. den 1. januar 2021 vil lægge

formueoplysninger fra årsopgørel-

sen for 2019 til grund, medmindre

der er modtaget mere aktuelle op-

lysninger fra pensionisten. Får

pensionisten inden 19. januar 2021

tilbageført et beløb efter pensions-

beskatningslovens § 22 E, vil dette

beløb ikke automatisk indgå i for-

mueopgørelsen den 1. januar 2021,

da årsopgørelsen for 2020 endnu

ikke er tilgængelig. Pensionisten

skal derfor selv oplyse til Udbeta-

ling Danmark om tilbagebetalte

beløb efter pensionsbeskatningslo-

vens § 22 E, som skal indgå i for-

mueopgørelsen den 1. januar 2021.

Muligheden for tilbagebetaling ef-

ter den foreslåede 30-dagesregel

får først virkning for pensionsind-

betalinger, der foretages den 1. ja-

nuar 2021 eller senere. Et beløb,

der inden den 19. januar 2021 til-

bageføres efter den foreslåede 30-

dagesregel, vil derfor ikke have

kunnet påvirke indestående i pen-

geinstitutter ved udløbet af 2020

og ses derfor ikke at kunne påvirke

formueopgørelsen pr. 1. januar

2021.

Ved opgørelse af formuen det ef-

terfølgende år

–

den 1. januar 2022

–

lægger Udbetaling Danmark års-

opgørelsen for 2020 til grund,

medmindre Udbetaling Danmark

modtager mere aktuelle oplysnin-

ger om formuen den 1. januar

2022. Da det tilbagebetalte beløb

fra pensionsordningen, som Udbe-

taling Danmark har forstået lov-

forslaget, vil være en del af inde-

stående i pengeinstitut pr. 31. de-

cember 2020 og dermed fremgå af

årsopgørelsen for 2020, vil beløbet

automatisk indgå i formueopgørel-

sen den 1. januar 2022, medmindre

pensionisten henvender sig og op-

lyser nye aktuelle formueoplysnin-

ger pr. 1. januar 2022.

Pensionsindbetalinger, der foreta-

ges i dagene umiddelbart før den

1. januar 2022, vil umiddelbart få

betydning for pengeinstituttets

indberetning af indestående ved

udløbet af 2021. Derfor vil det

pensionsinstitut, som tilbagebeta-

ler et sådant beløb efter den fore-

slåede 30-dagesregel skulle fore-

tage særskilt indretning herom til

Skatteforvaltningen. Det tilbagebe-

talte beløb vil fremgå som et selv-

stændigt beløb på årsopgørelsen

for 2021 og vedrører således ikke

2020.

Side 25 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældresagen

Ældre Sagen finder det overordnet

positivt, at reglerne i pensionsbe-

skatningsloven smidiggøres, og at

reglerne om diskvalificerende pen-

sionsudbetalinger præciseres.

Ældre Sagen konstaterer imidler-

tid, at der

–

samtidig med, at det

efter forslaget bliver lettere at få

udbetalt ikke-fradragsberettigede

indbetalinger som en deludbetaling

uden afgift - indføres værnsregler,

der skal begrænse mulighederne

for uhensigtsmæssig optimering af

indkomstafhængige offentlige

ydelser. Ifølge Ældre Sagen viser

det, hvor kompliceret samspillet

mellem skat og sociale ydelser er

blevet, at det ikke er muligt at for-

enkle reglerne uden samtidig at

indføre nye komplicerende regler.

Ældre Sagen foreslår, at den fore-

slåede værnsregel udgår af forsla-

get, idet det ikke nødvendigvis har

betydning for modregningen i so-

ciale ydelser, hvis en pensionist fo-

retager en afgiftsfri deludbetaling.

Udbetalingen af den ikke-fradrags-

berettigede pension er under alle

omstændigheder ikke skattepligtig

og bliver dermed ikke modregnet i

folkepension mm. Det er blot

spørgsmålet om, hvornår der ikke

sker modregning.

Ældre Sagen foreslås subsidiært, at

aldersgrænsen for afgiftsfri delud-

betaling skal være mindre end 10

år før folkepensionsalderen. En

grænse tættere på pensionsalderen

vil ifølge Ældre Sagen formodent-

lig betyde, at de personer, der har

Forenklingen af reglerne for

deludbetalinger af ikke-fradragsbe-

rettigede indbetalinger er i hørings-

udgaven af lovforslaget ledsaget af

en værnsregel om, at det ikke er

muligt fra og med det tiende år før

folkepensionsalderen at få udbetalt

ikke-fradragsberettigede indbeta-

linger som en deludbetaling uden

afgift. Muligheden for skattefri

deludbetaling er en betydelig for-

enkling af skattereglerne. Udover

at det ikke usædvanligt, at forenk-

linger ledsages af værnsregler, der

begrænser muligheden for uhen-

sigtsmæssig anvendelse af de for-

enklede regler, bemærkes, at den

foreslåede værnsregel ikke er kom-

pliceret at anvende eller kommuni-

kere.

Værnsreglen sikrer bl.a. mod, at en

borger kan modtage store skattefri

deludbetalinger og samtidig eller

kort tid herefter modtage eksem-

pelvis folkepensionens tillægsbe-

løb.

Ældre Sagens subsidiære forslag er

imødekommet i lovforslaget, da

formålet med værnsreglen, nemlig

at sikre mod, at en borger kan

modtage store skattefri deludbeta-

linger og samtidig eller kort tid

herefter modtage eksempelvis fol-

kepensionens tillægsbeløb, ikke

Side 26 af 27

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulighed for at foretage en afgifts-

fri deludbetaling, vil være mere op-

mærksomme på aldersgrænsen og

dens betydning.

Begrænsningen af muligheden for

at placere midler i unoterede kapi-

talandele til kun at gælde rate- og

kapitalpension, men ikke aldersop-

sparing, er ligeledes en værnsregel.

fortabes ved at ændre perioden fra

ti til fem år.

Begrænsningen af muligheden for

at placere midler i unoterede kapi-

talandele til kun at gælde rate- og

kapitalpension er en værnsregel

mod en konkret mulighed for skat-

tetænkning, men er ikke en kom-

pliceret værnsregel.

Ældresagen går ud fra, at tilbage-

førte beløb i medfør af den fore-

slåedes 30-dagesregel kommer til

at fremgå af årsopgørelsen, så pen-

sionisten ikke er tvivl om, hvordan

f.eks. Udbetaling Danmark har op-

gjort den likvide formue i forbin-

delse med ældrechecken.

Det kan bekræftes, at det tilbage-

betalte beløb vil fremgå som et

selvstændigt beløb på årsopgørel-

sen.

Side 27 af 27