Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 69 Bilag 9, L 69 A Bilag 9, L 69 B Bilag 9, L 69 C Bilag 9
Offentligt
2305530_0001.png
15. december 2020
J.nr. 2017 - 6695
Til Folketinget
Skatteudvalget
Den 30. oktober 2020 fremsatte jeg forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensions-
beskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medar-
bejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensi-
onsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virk-
somheder til deres kunder m.v.) (Lovforslag nr. L 69).
Lovforslaget indeholder et forslag om at ophæve to danske forbehold om anvendelse af
bestemmelserne om voldgift i kapital VI i den multilaterale konvention til gennemførelse
af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og over-
skudsflytning
(”MLI-konventionen”).
Ved ændringsforslag i forbindelse med 2. behand-
lingen foreslås dette forslag udskilt til et selvstændigt lovforslag (lovforslag nr. L 69 C).
Baggrunden for forslaget er, at de enkelte aftaleparter i MLI-konventionen har anfægtet
den folkeretlige gyldighed af de danske forbehold, og forbeholdene foreslås som følge
heraf ophævet for at undgå retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af MLI-konventio-
nens bestemmelser om voldgift. I stedet vil substansen i de to forbehold om, at forman-
den i et voldgiftspanel skal være en dommer, og at Danmark skal være berettiget til at of-
fentliggøre et resumé af voldgiftspanelers afgørelser blive søgt gennemført ved bilateral
forhandling ved en gensidig aftale om processuelle forhold efter den multilaterale kon-
ventions artikel 19, stk. 10.
Det følger af konventionens artikel 19, stk. 10, at aftaleparternes kompetente myndighe-
der ved gensidig aftale skal fastsætte de nærmere regler for anvendelse af konventionens
bestemmelser om voldgift i kapitel VI, herunder regler om hvilke oplysninger, der som
minimum er nødvendige for, at hver af de kompetente myndigheder kan iværksætte en
realitetsbehandling af sagen. En sådan gensidig aftale om processuelle forhold skal indgås
før det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål i en sag første gang kan undergives voldgift, og
kan efter aftale ændres fra tid til anden derefter.
Der er i forbindelse med udformningen af MLI-konventionen udarbejdet en model for en
gensidig aftale mellem aftaleparternes kompetente myndigheder efter artikel 19, stk. 10,
som myndighederne kan tage udgangspunkt i ved forhandlingerne af en sådan aftale om
processuelle forhold. Modelaftalen er ikke bindende for aftaleparterne og vil således alene
gælde i det omfang, aftaleparterne kan blive enige herom.
L 69 - 2020-21 - Bilag 9: Orientering inden 2. behandling af lovforslaget, fra skatteministeren
2305530_0002.png
I de specielle bemærkninger til § 7 i lovforslag nr. L 69 er det anført, at såfremt det ikke er
muligt mellem parterne at blive enige om en aftale efter artikel 19, stk. 10, herunder om
den ønskede danske retsstilling, er det forventningen fra dansk side, at der ikke kan gen-
nemføres voldgift.
Denne bemærkning uddybes og præciseres i det følgende:
Efter artikel 36, stk. 1, litra b, i MLI-konventionen er virkningstidspunktet for konventio-
nens bestemmelser om voldgift for sager, der er indbragt for en kompetent myndighed
forud for MLI-konventionens ikrafttræden mellem de to aftaleparter betinget af indgåelse
af en gensidig aftale efter artikel 19, stk. 10, mellem de kompetente myndigheder. I så-
danne sager gælder MLI-konventionens bestemmelser om voldgift først, når der er ind-
gået en gensidig aftale om processuelle forhold efter artikel 19, stk. 10, og begge aftalepar-
ter har notificeret depositaren om, at en sådan aftale er indgået.
For så vidt angår sager, der er indbragt for en kompetent myndighed efter MLI-konventi-
onens ikrafttræden mellem de to aftaleparter, fremgår det, at konventionens bestemmel-
ser om voldgift finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor konventionen er trådt i kraft
mellem aftaleparterne, jf. artikel 36, stk. 1, litra a. Det er således ikke tilsvarende fastsat i
MLI-konventionen, at anvendelsen af konventionens bestemmelser om voldgift først har
virkning fra det tidspunkt, hvor begge aftaleparter har notificeret depositaren om, at der
er indgået en gensidig aftale om processuelle forhold efter artikel 19, stk. 10.
I et tilfælde, hvor aftaleparterne ikke kan nå til enighed om en gensidig aftale om proces-
suelle forhold efter artikel 19, stk. 10, indeholder MLI-konventionen i kapitel VI flere be-
stemmelser om de processuelle forhold for voldgift, som vil finde anvendelse. Kapitel VI
er imidlertid ikke udtømmende for alle processuelle forhold, og det er derfor ikke i MLI-
konventionen angivet, hvordan processuelle forhold, som ikke er reguleret i konventio-
nen, fastlægges i fraværet af en gensidig aftale om processuelle forhold efter artikel 19,
stk. 10.
Det følger af et dokument med forklarende bemærkninger til MLI- konventionen (et så-
kaldt
”Explanatory Statement”),
som er tiltrådt af aftaleparterne i forbindelse med tiltræ-
delse af MLI-konventionen, at kapitel VI indeholder de væsentligste bestemmelser om
voldgift og standardregler, der skal sikre, at de væsentligste strukturelle elementer i pro-
cessen omkring voldgift er til stede, men at en smidig gennemførsel af voldgiftsprocessen
kræver, at de kompetente myndigheder opnår gensidig enighed om de proceduremæssige
og operationelle forhold forud for det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål første gang kan
undergives voldgift. Det fremgår videre, at fraværet af forudgående gensidig aftale om de
processuelle forhold efter artikel 19, stk. 10, kan give vanskeligheder og forsinkelser un-
der voldgiftsprocessen.
OECD’s generalsekretariat har efter fremsættelsen af lovforslaget afgivet
en foreløbig og
vejledende vurdering af muligheden for at gennemføre voldgift i disse sager i tilfælde af
en manglende aftale efter artikel 19, stk. 10.
Side 2 af 3
L 69 - 2020-21 - Bilag 9: Orientering inden 2. behandling af lovforslaget, fra skatteministeren
2305530_0003.png
Generalsekretariatets vurdering er, at for de sager, der er indbragt for en kompetent myn-
dighed efter MLI-konventionens ikrafttræden mellem to aftaleparter, vil aftaleparterne ef-
ter konventionen have en forpligtelse til at lade uløste spørgsmål i en sag overgå til vold-
gift, hvis en skatteyder anmoder om det, selvom der ikke er enighed om en aftale efter ar-
tikel 19, stk. 10.
Generalsekretariatet angiver videre, at de processuelle regler i så fald formentlig må aftales
ad hoc
basis. Sekretariatet anerkender imidlertid også, at en manglende aftale efter arti-
kel 19, stk. 10, kan give anledning til vanskeligheder og forsinkelser af processen som
også fremhævet ovenfor. Generalsekretariatet henviser endeligt til, at skatteyderen kan
have en adgang til at få prøvet spørgsmål om voldgift - herunder processuelle spørgsmål -
ved nationale domstole, men at dette vil afhænge af de nærmere nationale procedureregler
herom.
Med henblik på at sikre, at en sag omfattet af konventionens regler om voldgift kan frem-
mes, efter at sagen er overgået til voldgift, er det således væsentligt, at de kompetente
myndigheder når til enighed om en gensidig aftale om processuelle forhold efter artikel
19, stk. 10, inden det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål i en sag kan undergives voldgift.
Lykkes dette ikke, er det forventningen, at de processuelle regler, om muligt, må fastlæg-
ges fra sag til sag, hvilket kan indebære en risiko for, at voldgiftsprocessen i praksis van-
skeligt kan fremmes grundet en manglende aftale mellem de kompetente myndigheder.
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
Side 3 af 3