Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi skal behandle i dag, er af teknisk karakter, men det er ikke desto mindre et vigtigt forslag, fordi det sikrer nogle afgørende ændringer og præciseringer af den eksisterende lovgivning, så man bl.a. sikrer en bedre ressourceanvendelse, bedre lovkvalitet og imødekommer ønsker fra erhvervslivet.

Lovforslaget består af fem dele. Først og fremmest blev medarbejderaktieordningen vedtaget for snart 2 år siden, men vi har afventet en EU-godkendelse før en endelig ikrafttrædelse. Den foreligger nu, men kræver nogle mindre justeringer, som vi med lovforslaget ønsker at gennemføre. Det drejer sig bl.a. om, at hovedaktionærer, børsnoterede virksomheder og virksomheder, som ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte, afskæres fra ordningen. Derudover forpligtes virksomheder til at indberette støttetildelinger på over 0,5 mio. euro, så det kan offentliggøres i EU's statsstøtteregister.

For det andet foreslår vi ændringer af pensionsbeskatningsreglerne, der betyder, at fejlindberetninger til pensionsordninger kan rettes af skatteforvaltningen, så længe det gøres inden for 30 dage. Vi foreslår ligeledes yderligere forenklinger af reglerne, så sagsbehandlingen lettes og der kan spares ressourcer. Det betyder bl.a. tekniske ændringer af pensionsbeskatnings- og kildeskatteloven. Derudover sikrer vi en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede aktier placeret i aldersopsparinger. Dermed imødekommer vi det behov, der er for lempeligere overgangsregler frem mod den kommende ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Herefter vil det netop ikke længere være muligt at udtage unoterede aktier placeret i aldersopsparinger.

For det tredje foreslår vi en ny indberetningspligt for finansielle virksomheder, der skal sikre, at f.eks. bonusudbetalinger til kunder beskattes korrekt.

For at sikre bedre lovkvalitet er der for det fjerde fundet et behov for præcisering af reglerne for beregning af befordringsfradraget til fly- og færgetransport. Det fastsættes derfor direkte i ligningsloven frem for i en bekendtgørelse. Derudover ændres benævnelsen trossamfund til religiøse samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.

Endelig præciserer og afklarer lovforslaget retstilstanden i relation til anvendelsen af voldgift i den internationale konvention om at undgå dobbeltbeskatning. Det sker ved en tilbagetrækning af forbeholdet om kun at anvende voldgift i sager, hvor voldgiftpanelets formand er dommer og Danmark kan offentliggøre resumé af panelets afgørelser. Der har været indsigelser mod den folkeretlige gyldighed af de danske forbehold, og derfor foreslår vi, at de trækkes tilbage

Det var de fem elementer i forslaget. Med det samlede lovforslag kan vi derfor gennemføre nødvendige og optimerende justeringer af den eksisterende lovgivning på området. Socialdemokratiet støtter selvsagt forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Vi har jo nogle regler i Danmark for, hvornår man må bruge sin pensionsopsparing til at investere i unoterede aktier, altså sådan, at man har balance i det, hvor man på den ene side skal sikre, at man selvfølgelig har noget til pensionen, og på den anden side har et incitamentet til at investere i unoterede aktier, altså typisk i mindre virksomheder, som kan have svært ved at skaffe kapital. Det tror jeg at vi sådan bredt er ret enige om er en god idé at man kan. Men grunden til, at jeg tager ordet nu, er jo: Hvorfor er det så, Socialdemokraterne foreslår, at man, lige præcis når det er en aldersopsparing, ikke skal have lov til at investere i unoterede aktier? Altså, man kan godt gøre det, hvis det er en ratepension eller en anden pensionsform, men ikke lige med en aldersopsparing. Hvorfor skal man ikke lige der have lov til at investere i et selskab? Altså, det forringer jo muligheden for at få kapital i selskaberne, og det synes jeg da er en dårlig idé. Men jeg vil egentlig bare høre: Hvad er baggrunden for, at Socialdemokraterne synes, det er en god idé?

Ordføreren.

Jamen i Socialdemokratiet mener vi ligesom regeringen, at alle skal bidrage med sit til finansiering af velfærdssamfundet, og derfor skal muligheden for skattetænkning ved at placere aldersopsparing i unoterede aktier fjernes. Det bemærkes, at forbuddet ikke følger af dette lovforslag, men skattetænkningen ville ikke effektivt kunne forhindres, hvis forbuddet indsnævres, og bl.a. kan ejerskabs- og ansættelsesforhold skjules i holdingselskabskonstruktioner. Så det er ikke kun investering af pensionsmidler, der har betydning for iværksætteres muligheder for at rejse risikovillig kapital. I forbindelse med hjælpepakkerne fra april og august er afsat 4 mia. kr. via Vækstfonden, som styrker iværksætteres adgang til risikovillig kapital, og med finansloven for 2020 blev der afsat 4 mia. kr. Derfor!

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige til svaret, for det var ikke så meget omkring det, jeg spurgte om, det synes jeg egentlig ikke. Men jeg er med på det, hvis der kan være tale om skattesnyd, f.eks. hvis man selv er hovedaktionær, men det kan man jo ramme ind med nogle bestemmelser. Men hvorfor helt fjerne muligheden for alle, selv for folk, der har en lille pensionsopsparing på det her område, og som ikke ejer en virksomhed eller nogen ting i forvejen, hvor der ikke er skattetænkning inde i det? Altså, hvorfor skal det ødelægges for alle? I stedet for burde der gribes ind over for det problem, som måske kan være for nogle få, for det er formentlig ikke ret mange, der bruger deres aldersopsparing til at investere i unoterede aktier, hvis de selv ejer virksomheden. Hvorfor ikke løse det kun for de få?

Ordføreren.

Jamen jeg mener, at lovforslaget her på ganske fin vis sikrer nogle afgørende ændringer og præciseringer af den eksisterende lovgivning og imødekommer også de krav, der kan være, til en bedre lovkvalitet og imødekommer også de forventninger og ønsker, der er, fra Erhvervslivet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, hr. Morten Dahlin.

Det her lovforslag omhandler en lang række ændringer på skatteområdet. De fleste af dem er fornuftige, og så er der en enkelt af dem, der ikke er.

Lad mig starte med nogle af de fornuftige ændringer: 1) En justering af en medarbejderaktieordning for nye mindre virksomheder, så den kan godkendes af Europa-Kommissionen og sættes i kraft, 2) smidiggørelse af reglerne for korrektion af pensionsindbetalinger og forenkling af reglerne for skattefri deludbetaling af pensionsordninger, 3) indførelse af en ny indberetningspligt for finansielle virksomheder, så det ikke er op til den enkelte kunde at oplyse skatteforvaltningen om skattepligtige beløb, som er modtaget som led i kundemedlemsprogrammer eller lignende, og 4) sletning af to danske forbehold om anvendelsen af bestemmelserne om voldgift, da det vil fjerne retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af konventionens bestemmelser om voldgift. Det var så noget af det fornuftige.

Så er der også en enkelt del, som Venstre ikke kan leve med, og det drejer sig om forslaget om, at Finanstilsynet også får hjemmel til at fastsætte regler i puljebekendtgørelsen om afvikling af placering af aktiver, og det her forslag er den rene gift for iværksætteri. I dag kan Finanstilsynet fastsætte regler om anbringelse af midler i værdipapirer, og denne hjemmel vil de nu anvende til at ændre i puljebekendtgørelsen, således at aldersopsparingsmidler i særskilte depoter fremadrettet ikke kan anbringes i unoterede kapitalandele. Derfor vil Finanstilsynet så også have hjemmel til at fastsætte regler om afvikling af placering af midler i aktiver, således at de faktisk kan tvinge investorer til at sælge deres andele i iværksættervirksomheder, og det her forslag går i den helt forkerte retning. Det vil være til stor ugunst for væksten i samfundet og i øvrigt også for den grønne omstilling, som jo i meget høj grad skal drives af iværksættere. Mange ikkebørsnoterede virksomheder efterspørger jo mere og ikke mindre kapital, og derfor er det her forslag i fuldstændig modstrid med den målsætning, vi har herinde i Folketinget om at fremme den grønne omstilling, og derfor vil Venstre gerne bede ministeren om at få opdelt lovforslaget. Den del af lovforslaget, der udvider hjemlen i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, ser vi gerne udskilt i et separat lovforslag, som Venstre så ikke kan støtte, og resten af lovforslaget vil Venstre så godt kunne stemme for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke korte bemærkninger, så vi går videre, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her er endnu et samlelovforslag, som vi jo sådan set behandler ret tit her i Folketinget, og det er 11 elementer, som er i det her forslag. Det er vel næsten sådan flere gange om måneden, vi har sådan et samlelovforslag, og det sker år efter år. Jeg har gået og tænkt på, at det jo egentlig er et sygdomstegn, at vi hele tiden skal stå og lave sådan nogle samlelove med vidt forskellige ting i.

For det er vel et tegn på, at skattelovgivningen er blevet alt for kompliceret, når der konstant er behov for utallige små ændringer. Der er jo ingen i det her samfund, om det er virksomheder eller almindelige borgere, der har mulighed for at gennemskue skattereglerne, og jeg tror ikke engang, at myndighederne efterhånden kan gennemskue reglerne, for ellers var der vel ikke behov for at lave de her småjusteringer hele tiden. Jeg synes egentlig også, det bør give os en anledning til at stoppe op og reflektere over, om man måske ikke burde kunne gøre det anderledes. Burde vi ikke sætte et arbejde i gang for at gøre skattereglerne mere simple? Det kan jo ikke være rimeligt, at man næsten ikke engang som skatteordfører gennem 10 år kan gennemskue konsekvensen af et lovforslag, og om en måned kan det være, at vi står med de samme ting, der bliver ændret en gang til. Jeg synes, det burde gøre, at vi en gang imellem stoppede op og spurgte, om det virkelig er måden at gøre det på.

Jeg vil ikke gå i dybden med alle de forskellige delelementer, men vil ligesom Venstres ordfører gribe fat om det om aldersopsparing, som fremadrettet ikke kan bruges til at investere i unoterede aktier, hvilket jeg synes er et dårligt forslag. For hvad er det, der begrunder, at det lige præcis skal være den del, som man ikke må bruge til at investere i unoterede aktier? Man må godt med en ratepension, og hvis der skulle være nogle udfordringer med, at der kan være nogle, der måske har deres egen virksomhed eller kan spekulere i det, så lad os da stoppe det. Jeg synes sådan set, man burde have kigget på bl.a. det høringssvar, der er fra Dansk Industri, som foreslår at gøre det op på en helt anden måde. For jeg synes, det er fair nok, at der er nogle grænser for, hvornår man kan investere i unoterede aktier – så vidt jeg husker, er det vist, når man har over 500.000 kr. i en pensionsopsparing – så man trods alt sikrer, at der er noget til pensionsopsparinger, at man så at sige ikke spiller det hele op på aktiemarkedet. Men hvorfor ikke pulje de forskellige pensionsopsparinger sammen i værdi og sige, at det jo er lige meget, om man har en ratepension eller en aldersopsparing eller andet, og at man, hvis værdien er over 500.000 kr., sådan set godt må investere i unoterede aktier? Det ville både være en forenkling, og man undgik det her bøvl, hvor det lige pludselig var én gren af en pensionsopsparing, der ikke må bruges, mens andre godt må. Så jeg synes, vi bør kigge på at finde en anden model at gøre det ud fra, som er mere fleksibel, og som også er foreslået af Dansk Industri i høringssvaret. Det kunne være en måde at løse det på.

Jeg vil sige, at hvis ministeren er mere indstillet på måske at kunne gøre det – og det er jo ikke noget, der sådan flytter på provenuet, men kunne være mere smidigt – så vil vi gerne stemme for det, men hvis man holder fast i lovforslaget, som det er nu, så vil jeg ligesom Venstre håbe på, at man vil være med til at dele lovforslaget op, så man har mulighed for at stemme nej til den del. For vi kan sådan set godt støtte de andre elementer i lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren fra Det Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tusind tak. Jeg vil gå lige til sagen og fokusere på den del af L 69, som vi i Radikale Venstre er mest optaget af, nemlig forbuddet mod at placere sin alderspension i banker i unoterede aktier. Forbuddet er dog ikke det, som lovforslaget handler om, synes jeg det er vigtigt også at sige. Det klares nemlig via Finanstilsynets egen bekendtgørelse, hvor man også kan få en begrundelse for, hvorfor muligheden lukkes.

Adgangen til at placere alderspensionen i unoterede aktier kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om aktier i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til at drive eller er ansat i. Resultatet af arbejdsindsatsen vil blive beskattet med ned til ca. 34 pct., altså selskabsskat og PAL, sammenlignet med hvis arbejdsindsatsen var blevet honoreret med løn med op til ca. 56 pct. Problemstillingen gælder ikke tilsvarende for rate- og kapitalpensioner, da udbetalinger deraf er skattepligtige, mens udbetalinger fra aldersopsparinger er skattefri.

I Radikale Venstre er vi optaget af at fremme aktiekulturen, altså gøre det attraktivt for almindelige danskere at investere deres opsparing, og den mulighed findes der heldigvis stadig mange modeller for, også selv om vi nu lukker dette relativt lille hul. Man kan f.eks. arbejde med sine pensionsmidler. Muligheden for at investere i unoterede selskaber fjernes ikke generelt, men alene for aldersopsparing. Det vil fortsat være muligt at placere pensionsopsparinger i unoterede aktier, hvis udbetalingerne fra pensionsopsparingerne er skattepligtige, det vil f.eks. sige en ratepension. Forbuddet betyder blot, at selve aldersopsparingen ikke kan placeres i unoterede aktier.

Man kan også kaste sine penge i investeringsinstitutter. Hvis man har penge tilovers på kontoen, som man gerne vil investere i nye virksomheder, kan man gøre det ad den vej. Eller man kan få et investorfradrag for indskud af kapital i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Hvis man har en drøm om at starte sin egen virksomhed, kan man også få sig en etablerings- eller iværksætterkonto. Man kan kort sagt spare op på en etableringskonto eller iværksætterkonto og trække indskuddene fra i skat.

Således kommer jeg frem til det, som det konkrete lovforslag egentlig handler om, nemlig at forbuddet kombineres med en lempelig overgangsregel. Det sikrer, at der ikke er nogen, som tvinges til at sælge deres aktier som følge af ændringerne. I stedet for at sælge kan man jo flytte sine aktier og benytte nogle af de andre muligheder, man har som aktionær, og som jeg lige har skitseret.

Vi er tilfredse med, at det bliver muligt for de berørte personer at trække de unoterede aktier ud af aldersopsparingen uden at betale den vanlige afgift på 20 pct., og vi er også tilfredse med tidsfristen. Radikale Venstre bakker op om L 69, men bakker også op om, at denne del af lovforslaget skilles ud fra de øvrige, sådan som Venstre og Dansk Folkeparti har ønsket. Det er rigtig god skik med en kvalificeret og gennemarbejdet lovbehandling, og derfor synes jeg også, det er på sin plads at belyse lige præcis den her del af lovforslaget lidt yderligere. Tak.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Ina Strøjer-Schmidt.

Tak. Jeg vil gerne igen starte med at sige, at ordføreren på området ikke havde mulighed for at være her, men jeg har lovet at læse dennes tale op.

Dette lovforslag bygger på en samling af forskellige rettelser for at tilpasse allerede gældende lovgivning efter nye ændringer. Jeg vil derfor kun tage udgangspunkt i et af punkterne, der underbygger et forslag, som SF før har været tilbageholdende med at støtte.

Den første del af lovforslaget, medarbejderaktieordningen, der skulle hjælpe nye virksomheder på vej, har vi tidligere kritiseret for at være for lukrativ og for at favorisere folk med høje lønninger. Med de seneste rettelser fra Kommissionen har det dog vist sig, at aktieordningen er blevet mere restriktiv, så færre virksomheder kan gøre brug af den. Derfor kan SF godt støtte forslaget, ikke mindst fordi den første del af lovforslaget allerede har været godkendt af et flertal og der med rettelsen derfor vil ske en forbedring af den nuværende praksis.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak for det. Enhedslistens skatteordfører, hr. Rune Lund, kunne desværre ikke være her, så jeg læser den her tale op med hr. Rune Lunds budskaber.

Der er her tale om et ganske teknisk lovforslag, som indeholder en række ændringer og tilpasninger inden for især pensionsområdet samt reglerne for medarbejderaktier. De tekniske ændringer ser i vores optik fornuftige ud. Vi var ikke selv tilhængere af de nye regler for medarbejderaktier, der blev indført med erhvervspakken i 2017, men de justeringer, som EU har krævet, er i vores optik fornuftige opstramninger, trods alt. Derfor kan vi støtte det, selv om vi ikke støtter selve ordningen om medarbejderaktier fra erhvervspakken.

Til gengæld finder vi det element, der omhandler tilbagetrækning af to forbehold i relation til vores dobbeltbeskatningsoverenskomster, meget problematisk. I dag afgøres tvister mellem skattemyndigheder og multinationale koncerner, som f.eks. transfer pricing, som udgangspunkt af de danske domstole. Det gælder også andre tvister, der er reguleret af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Som vi læser forslaget, kan selskaberne nu alternativt vælge at overlade sager til international voldgift i stedet for og dermed tage afgørelserne væk fra de danske domstole. Afgørelserne kan ikke appelleres af skattemyndighederne. Til gengæld kan virksomheden, der er anden part i sagen, indbringe sagen for retten, hvis den er utilfreds med afgørelserne. Det skaber en uligevægt mellem sagens parter.

Danmarks tilslutning til OECD's voldgift er p.t. givet under forbehold af, at formanden for voldgiftspanelet, der har den afgørende stemme, er dommer, og at offentligheden kan følge med i afgørelserne via et sagsresumé. Samme betingelser stilles efter EU's voldgiftsdirektiv. Sådanne betingelser har hidtil fra dansk side været set som afgørende for, at man kunne have tillid til, at panelet træffer rigtige afgørelser, der ikke er ensidige. Det nytter ikke noget, at f.eks. store transfer pricing-sager med en multinational virksomhed, der driver virksomhed i Danmark, via f.eks. Singapore, nu kan få sine sager afgjort for nedrullede gardiner af et organ, som består af advokater, der til daglig rådgiver kunderne om, hvordan man minimerer skatten – så kan enhver sige sig selv, hvordan det ender. Hvis nogen mener, at Danmark ikke gyldigt kan tage forbehold for tilslutningen til voldgiftsmekanismen, således som den er udformet, må konsekvensen være, at Danmark slet ikke er tilsluttet mekanismen.

Enhedslisten vil derfor bede om en opdeling af forslaget, så vi kan stemme nej til denne markante svækkelse af vores muligheder for at få styr på en aggressiv skatte... – det er et ord, jeg ikke kan tyde, som Rune har skrevet, beklager. Det var det.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører, og den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Så er det godt, jeg ikke begiver mig ud i sådan nogle udfordringer. Jeg vil gøre det meget klart her og kort blot meddele, at vi er enige i Venstres bemærkninger og kan støtte en opdeling af lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Lovforslaget rummer flere elementer, hvor vi kan bakke op om alle, muligvis på nær en. Jeg siger muligvis, fordi vi er lidt usikre på de konsekvenser, selve lovforslaget har for folk med en aldersopsparing, altså deres muligheder for at investere aldersopsparingen i unoterede aktier. Jeg troede ved læsningen af lovforslaget, at det handlede om, at man med lovforslaget forbød folk at gøre det. Jeg kan så høre på den radikale ordfører, som er dygtig til skattepolitik, at det også kan læses anderledes, altså at det er noget, man gør i anden sammenhæng i en bekendtgørelse, og selve lovforslaget gør det så blot muligt for folk med aldersopsparing på en mere smidig måde at trække aldersopsparing ud til andet formål.

Så vi må lige kigge på lovforslaget en gang mere for at finde ud af vores stillingtagen til den her del også. Men vi bakker ellers op om ønsket om, at man deler lovforslaget op, så det er muligt for Folketinget at tage stilling til det meste af lovforslaget separat, og så det med aldersopsparing også bliver separat.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så nu er vi igennem ordførerrækken og er nået til skatteministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, formand, og må jeg ikke starte med at takke for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det allerede har været fremme, indeholder lovforslag jo en række, kan man vist roligt sige, tekniske ændringer og justeringer i meget komplicerede skatteregler. Men alle ændringer har jo selvsagt efter min opfattelse sin udmærkede begrundelse. Med et omfangsrigt forslag er det klart, at det kan være svært, selvfølgelig, at kommentere alle de ændringer, som er her i lovforslaget, så jeg håber også, vi kan tage nogle af de spørgsmål, der har været af mere sådan teknisk karakter, i udvalgsbehandlingen.

Men helt overordnet er der selvfølgelig både forskellige ændringer og dermed også forskellige formål med ændringerne. På nogle punkter bidrager lovforslaget til mere smidige regler og dermed også til ressourcebesparelser hos brugerne. Det gælder særlig forslaget om fejlindbetalinger til pension, i forhold til at de fremover skal kunne rettes uden godkendelse fra skatteforvaltningen, hvis det bare gøres inden 30 dage.

Lovforslaget vil også bidrage til korrekt skattebetaling. En ny indberetningspligt for finansielle virksomheder skal sikre, at f.eks. bonusudbetalinger til kunderne beskattes. Og så vil lovforslaget, som hr. Ole Birk Olesen lige var inde på, også bidrage til en lempelig indfasning af det kommende forbud fra Finanstilsynet mod placeringen af unoterede aktier i aldersopsparing, hvilket skal forhindre skattetænkning.

Endelig bidrager lovforslaget til at afklare og også præcisere retstilstanden på en række områder, bl.a. i relation til anvendelse af voldgift i den internationale konvention om at undgå dobbeltbeskatning og i relation til reglerne om befordringsfradrag for færge- og flytransport. Jeg vil gerne knytte nogle få bemærkninger til to af lovforslagets ændringer.

Den første er justeringen af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, så ordningen nu med Kommissionens godkendelse kan sættes i kraft her pr. 1. januar 2021. Ordningen blev vedtaget af Folketinget tilbage i 2019, men da ordningen indebærer statsstøtte af en karakter, som jo skal godkendes af Europa-Kommissionen, har ordningen ikke kunnet tages i brug endnu. Nu foreligger godkendelsen så, og den kræver dog et par mindre justeringer, bl.a. at ordningen afskæres i forhold til hovedaktionærer og for børsnoterede virksomheder.

Det er vurderingen, at der er tale om relativt begrænsede ændringer i forhold til den tidligere vedtagne ordning. Det har været en lang proces med godkendelsen, og jeg synes, at det er vigtigt, at reglerne nu selvfølgelig får lov til at virke. Derfor er det også min indstilling, at der i denne forbindelse kun foretages de ændringer, som Kommissionen har sat som betingelse for sin godkendelse. Hvis vi foretager andre justeringer af ordningen, vil den alt andet lige skulle igennem en fornyet godkendelsesproces i Kommissionen, altså inden den så også vil kunne træde i kraft.

Den anden ændring, som jeg gerne vil knytte et par bemærkninger til, er forslaget om en lempelig overgangsregel for de pensionsopsparere, der berøres af Finanstilsynets kommende forbud mod placering af unoterede aktier i aldersopsparing. I den tidligere regerings aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 blev det aftalt at lempe placeringsreglerne for pensionsmidler. Denne lempelse blev dog aldrig gennemført, bl.a. fordi Skatteministeriet gjorde opmærksom på muligheden for, at en erhvervsdrivende kan opnå en markant lavere beskatning af sin arbejdsindsats ved at placere aktier i sit selskab i en aldersopsparing. Det var det, som den radikale ordfører på fornemste vis redegjorde for. Den her skattetænkningsmulighed, om man vil, vil kun blive endnu større, hvis de aftalte lempelser bliver gennemført. De blev ikke gennemført under den tidligere regering, selv om de var aftalt, fordi Skatteministeriet advarede mod lige nøjagtig det her.

For regeringen er det afgørende at fjerne muligheder for skattetænkning, så vi sikrer, at alle bidrager med deres fair andel til de arbejdsopgaver, vi har med at udvikle vores velfærdssamfund, eksempelvis. Derfor indfører Finanstilsynet et forbud, som effektivt vil forhindre dette.

I forlængelse af Finanstilsynets forbud foreslår vi samtidig, altså med det her lovforslag, en lempelig overgangsregel, som er udtryk for, at vi gør tingene på en fair måde, når vi ændre reglerne. Overgangsreglen sikrer, at der ikke er nogen, som tvinges til at sælge deres aktier som følge af ændringerne. Det bliver således muligt for de berørte personer at trække de unoterede aktier ud af ordningen uden at betale den vanlige afgift. Det er også muligt efter gældende ret at købe aktierne for frie midler, så størrelsen på aldersopsparingen fastholdes, eller at sælge de unoterede aktier til en tredje person. Så der er tale om lempelser her, og det handler om at sikre, at der lukkes et hul. Der er altså tale om en fair ordning og lempelser af de nuværende regler.

Med de ord vil jeg gerne takke for debatten og ser selvfølgelig frem til, at vi kan have en diskussion af det her forslag i Skatteudvalget. Og jeg vil selvfølgelig allerede nu gerne tilkendegive, at regeringen er indstillet på, at vi kan lave en opdeling af forslaget. Men det er vigtigt for mig, at man kender begrundelsen for den ændring. Det er som sagt sådan, at den tidligere regering forsøgte sig, men der blev advaret imod det, det blev ikke ændret. Nu lukker man det hul, som der blev advaret imod, og man giver lempelige skatteregler for, at man kan trække aktierne ud af det her. Det er det, der er pointen i forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.