Skatteudvalget 2020-21
L 68
Offentligt
2298499_0001.png
7. december 2020
J.nr. 2020 - 342
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 68 - Forslag til Lov om Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-
afgiftsloven).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 68 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke faglige omstændigheder der har ændret sig, siden sidste gang Folketinget debatterede pvc-afgifter, til skatteministeren
2298499_0002.png
Spørgsmål
Da PVC-afgifterne blev afskaffet den 1. januar 2019, fremgik det gentagne gange af be-
mærkningerne til lovforslaget, at der ikke ville kunne ses nogle nævneværdige miljø- eller
sundhedsmæssige konsekvenser - bl.a. med henvisning til forskellige former for EU-regu-
lering og udfasningen af problematiske ftalater. Vil ministeren oplyse, hvilke faglige om-
stændigheder der har ændret sig siden sidste gang, at Folketinget debatterede PVC-afgif-
ter, når nu bl.a. miljø og sundhed bliver brugt som argumenter for at genindføre afgif-
terne?
Svar
Formålet med den foreslåede pvc-afgift er bl.a. at reducere mængden af pvc, som for-
brændes eller deponeres, fordi bortskaffelsen af pvc giver problemer i affaldshåndterin-
gen, da pvc indeholder klor, som ved forbrænding medvirker til en væsentlig forøgelse af
restprodukter, som er skadelige i naturen.
Der er fortsat pvc, der bortskaffes med restaffaldet, ligesom pvc ikke systematisk frasor-
teres på alle sorteringsanlæg, og derfor ender en del af pvc-affaldet stadig på de danske af-
faldsforbrændingsanlæg. Der kan være enkelte specifikke anvendelser, hvor pvc i dag er et
teknisk godt valg, men hvor afgiften kan give en tilskyndelse til at udvikle alternativer for
at undgå miljøbelastning ved affaldsbehandlingen.
Den foreslåede pvc-afgift har også til formål at øge incitamentet til at anvende andre
blødgørere end ftalater, da nogle ftalater er hormonforstyrrende og kan påvirke forplant-
ningsevnen. Der er taget et skridt på vejen væk fra anvendelsen af ftalater ved, at særligt
fire problematiske ftalater er blevet forbudte
i EU’s REACH-forordning,
samt bedre mu-
ligheder for at substituere til alternative materialer. Der eksisterer dog stadig mange andre
ftalater, som potentielt kan være skadelige.
Regeringen og partierne bag Finanslovsaftalen for 2020 har klart tilkendegivet, at der skal
sættes ind over for den massive plastforurening og mindske de enorme mængder af af-
fald. En genindførelse af pvc-afgiften vil bidrage til opfyldelsen af denne mål.
Side 2 af 2