Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet mener vi, det er vigtigt at få nedbragt mængden af pvc og ftalater. Det er vigtigt for Danmarks miljø, danskernes sundhed og for vores fremtidige generationer. Lovforslaget, vi behandler her i dag, har til formål at genindføre pvc-afgiften for at nedbringe mængden af pvc og ftalater i Danmark. Pvc og ftalater er et plastmateriale, og vinyl anvendes til rør, tagrender, døre, vinduer, vinylgulve og -gulvtæpper og regntøj.

Det er en del af regeringens finanslovsaftalen for 2020, og det er nødvendigt med en afgift på pvc og ftalater, fordi brugen af disse ikke reguleres i anden sammenhæng, fordi bortskaffelse af pvc har negative miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser. Pvc indholder klor, som ved forbrænding medvirker til en væsentlig forøgelse af restprodukter, og de restprodukter er skadelige for vores natur, og disse restprodukter skal desuden deponeres som farligt affald. Det har vi for det første ikke kapacitet til i Danmark, og det vil for det andet være at give vores miljøproblemer videre til fremtidige generationer.

Dertil er ftalater et problem, fordi nogle af dem er hormonforstyrrende og kan påvirke vores forplantningsevne negativt. I en tid, hvor der er flere, der søger fertilitetsbehandling for at få børn, er det særlig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at modvirke nogle af de ting, som vi ved kan forårsage den ufrivillige barnløshed blandt danskerne.

Det er på den baggrund, at vi vil genindføre pvc-afgiften, som den tidligere VLAK-regering ellers afskaffede. Det er for vores miljø, for vores sundhed og for vores børn og børnebørn. Det foreslås, at afgiftsgrundlaget begrænses til varer, hvor det vurderes, at mængden af blød pvc og ftalater kan opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige indhold af blød pvc og ftalater, og hvor afgiften vil få den ønskede miljømæssige effekt. De administrative omkostninger ved en opgørelse for alle produkter, som indeholder blød pvc med og uden ftalater, kan nemlig være betragtelig sammenlignet med varens værdi og størrelsen af en afgift.

Så sluttelig: Kampen mod skadelig kemi i vores hverdag er vigtig for Socialdemokratiet. Vi ønsker en grøn omstilling af Danmark, hvor vi bekæmper forringelsen af Danmarks miljø og danskernes sundhed. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo om, at der skal afgift på regntøj, afgift på ringbind – selv et ovenlysvindue skal der nu en afgift på. Og det er jo typisk sådan med afgifter, at de skal have en adfærdsregulerende effekt, altså at man gerne vil have folk til at bruge mindre af det, man lægger afgift på. Så hvad er det, man ønsker med det her forslag? Er det, at forældrene skal sige, at det der regntøj skal børnene ikke lige have med i børnehave mere? Eller er det, at når man bygger et nyt hus, skal man ikke have ovenlysvinduer i? Eller skal papiret ligge og flyde og ikke være i et ringbind? Altså, det er jo det, det her handler om konkret. Man kan godt nævne en masse overordnede floskler om grøn omstilling, men det handler jo om en afgift på ringbind, på et dækken til en grill og på regntøj. Er det virkelig det, som Socialdemokraterne vil regulere nu, altså at folk skal bruge mindre af de ting?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, regeringen har en ambition om, at Danmark skal være et førende land i den grønne omstilling og føre en bæredygtig politik, og et vigtigt element heri er at modvirke miljøforringelser. Og den her foreslåede pvc-afgift vil øge incitamentet til, at andre blødgørere end ftalater kan bidrage til at indfri målet om at reducere mængden af skadelige stoffer, som danskerne udsættes for. Den foreslåede afgift vil også øge incitamentet til at erstatte blød pvc med anden blød plast, som ikke giver problemer i affaldsforbrændingen, sådan som blød pvc gør. Og pvc-afgiften kan være med til at sikre, at en vares pris afspejler skadesomkostningerne i forhold til sundhed og miljø.

Så der er en lang række begrundelser og argumenter for at genindføre den her afgift og selvfølgelig bl.a. i forhold til at øge incitamentet til, at vi undgår de her skadelige ftalater og den skadelige pvc.

Dennis Flydtkjær.

Jeg er enig i, at man nemt kan konstruere en masse argumenter – de er bare ret dårlige. Man har tidligere haft sådan et saneringsudvalg, der lavede nogle rapporter om, hvilke afgifter i Danmark man kunne fjerne, fordi de ikke gav mening. En af dem var pvc-afgiften, for man skrev i rapporten, at: der vurderes imidlertid ikke at være en negativ sundhedsmæssig konsekvens af den udbredelse af pvc-folier grundet EU-regulering af pvc-folier til levnedsmidler. Det er altså, fordi man faktisk har forbudt dem, der er de mest skadelige. For der har været kæmpe problemer på det område, men man kan genbruge mere efterhånden, man bruger dem mindre, og kemikalierne er væk.

Så handler det ikke meget om at få konstrueret nogle argumenter for at få penge i kassen?

Ordføreren, værsgo.

Nej, det mener jeg bestemt ikke det gør. Og man kan sige, at pvc-afgiften bl.a. har til formål – som jeg også har sagt tidligere – at øge incitamentet til at anvende andre blødgørere end ftalater, fordi vi ved, at ftalater kan være skadelige og hormonforstyrrende. Det her er jo et skridt på vejen væk fra anvendelse af ftalater, men det er klart, at forbuddet ikke omfatter alle ftalater. Der er stadig mange andre ftalater end dem, vi nu går i rette med, som potentielt kan være skadelige. Men her kan afgiften, som vi omtaler i dag, altså være med til at ændre en adfærd.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Hvilken effekt regner ordføreren med at den her lov vil have, altså hvor meget mindre pvc vil der være i omløb i det danske samfund som en direkte konsekvens af den her lov?

Ordføreren.

Det er jeg ikke sådan på stående fod i stand til at give et konkret svar på. Men i Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi får nedbragt den her mængde af pvc og ftalater. Det er for Danmarks miljø, det er for vores sundhed, og det er for vores fremtidige generationer.

Morten Dahlin.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt skræmmende, at ordføreren ikke har gjort sig den overvejelse, hvor mange færre ringbind eller hvor meget mindre regntøj der ligesom vil være i omløb i det danske samfund som konsekvens af en lov. For det er jo en indrømmelsessag så: Ordføreren står nu på talerstolen og indrømmer, at loven ikke vil have nogen effekt, ud over at den vil genere gode, danske virksomheder og danske forbrugere. Så er det jo bare klassisk socialdemokratisk skatte- og afgiftspolitik, som handler om at hive så mange penge som overhovedet muligt op af borgeres og virksomheders lommer. Gør ordføreren sig ikke den overvejelse, at lovforslaget måske er dårligt, når ordføreren ikke kan dokumentere nogen effekt?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil nu mene, at spørgeren, Venstres ordfører, i den her sammenhæng overfortolker mit svar. Jeg er ikke her i stand til at give et præcist og endeligt svar på, hvilken virkning det her vil have. Men det er vigtigt for os at få nedbragt mængden af pvc og ftalater for Danmarks miljø, for danskernes sundhed og for vores fremtidige generationer. Vi vil have en grøn omstilling på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Det her lovforslag vil genindføre den pvc-afgift, som Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti, LA, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre afskaffede, da vi selv sad i regering. Det gjorde vi jo, fordi der var en god årsag til at afskaffe afgiften, nemlig den, at den her afgift ikke har en tilstrækkelig sundheds- og miljømæssig begrundelse sammenlignet med de negative konsekvenser, afgiften har i form af administrative udfordringer, som den giver danske virksomheder, danske iværksættere og danske forbrugere. Derudover er brugen af pvc jo allerede reguleret via EU, og inden vi afskaffede den her afgift, var i hvert fald mig bekendt Danmark det eneste EU-land, som havde sin egen lokale pvc-afgift.

Den ønsker regeringen så nu at genindføre, vel vidende at den vil skabe øget administration og øgede omkostninger for vores virksomheder – altså øgede omkostninger, som jo i langt, langt størstedelen af tilfældene vil blive videreført til de danske forbrugere. Det gør man med åbne øjne, vel vidende at afgiften vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på hverken sundhed eller miljø. Altså indfører man et tiltag, som lyder godt, som gør, at man kan holde flotte taler, men som mest af alt er symbolik uden nogen positiv effekt, men til gengæld med den negative effekt, at man rammer vores virksomheder og vores vækstskabere midt i en økonomisk krise med en afgift, som der ikke er brug for.

Det kan Venstre selvfølgelig ikke bakke op om, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi kan gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Der er ingen grænser for, hvad regeringen og dens støttepartier vil beskatte i det her land. Typisk er det jo sådan, at når man lægger skat på noget, er det, fordi vi gerne vil have mindre af det, det skal altså have en adfærdsregulerende effekt, men hvad er det, man har haft i tankerne med det her forslag? Her er det en afgift på regntøj, på overtrækket til grillen. Der skal afgift på ringbind og til brevordnere. Selv rullegardiner og badeforhæng skal nu beskattes. Der kommer afgifter på tagrender og nedløbsrør, på selvklæbende folie og tape. Selv et ovenlysvindue skal nu belægges med afgift. Der er altså ikke noget, der er for småt til at blive beskattet.

Hvad er det, man tænker alternativet skal være? Er det sådan, at børnefamilierne skal sige til deres børn: Nu er der kommet afgift på jeres regntøj, så det skal vi ikke lige have med i daginstitutionen i dag? Eller skal vi til at have bambustagrender, eller hvad er det, man forestiller sig der skal ske med det her? I dag organiserer folk deres papirer i ringbind, men skal folk så ikke have ringbind, så papirerne bare ligger i bunker rundtomkring? Det kan man selvfølgelig godt gøre, og der er sikkert nogle, der gør det i forvejen, men det er altså et gakket forslag at putte afgifter på alverdens ting, som folk bruger. Skulle ringbind gå hen og blive 1 kr. dyrere, er det nok ikke sådan, at man lader være med at købe dem, eller skulle regntøjet blive 5 eller 10 kr. dyrere, tror jeg, man sender sine børn af sted til børneinstitutionerne med det alligevel.

Grunden til, at vi fjernede det sammen med den tidligere regering, var jo, at der var lavet det, der hedder et saneringsudvalg, altså et udvalg, der skulle kigge på, hvordan man kunne forsimple afgiftssystemet, fjerne nogle gakkede afgifter, og man kom frem til, at den her pvc-afgift stort set ikke havde nogen effekt på sundhed eller på miljø, men til gengæld gav det en masse administrativt bøvl for virksomhederne. Man sagde ret tydeligt, at de administrative omkostninger ikke står mål med provenuet og de manglende miljøeffekter, og grunden til, at de ikke gjorde det, er, at det her i høj grad er reguleret af EU. Det er sådan set ganske fornuftigt, at de stoffer, der kan være i pvc, som er mest skadelige, simpelt hen er forbudt, så udfordringen ligger ikke i de stoffer, der er tilbage, i forhold til det sundhedsmæssige. Så kan der rigtigt nok være nogle udfordringer i forhold til genbrug, men er det så afgift, man skal gøre noget ved det med? Det tror jeg ikke på, for det er, i forhold til hvad man samler ind, og hvad man gør i forbindelse med forbrændingsanlæg og andre steder, men det er altså ikke afgiften, der redder det.

Der er, så vidt jeg ved, omkring 370 virksomheder, der er registreret inden for det her område, og provenuet er alene i 2021 på 15 mio. kr., ret begrænset, og i varig virkning er det helt nede på 5 mio. kr. Man får altså næsten ingen penge ind på det her, men man generer rigtig mange virksomheder og gør det dyrere for danskerne. Det giver altså ikke meget mening, og det afspejles måske også meget godt i, at Danmark, som jeg ved det, er det eneste land i hele EU, der har en afgift på pvc og pvc-folier. Hvis det skulle være et vildt godt redskab til at nedbringe mængden af pvc, skulle det da være mærkeligt, at der ikke var bare et eneste af de andre EU-lande, som syntes, at det var en god idé at gøre det. Grunden til, at de ikke har gjort det, er – og det er mit gæt – at det faktisk er godt reguleret af EU-lovgivningen, altså at de mest farlige stoffer ikke skal være her.

Så jeg synes, det er et tåbeligt forslag, at danskerne nu skal betale afgift af alt fra badeforhæng til rullegardiner, til tagrender, til tape, til regntøj og alle de andre skøre ting, der er i det her forslag. Jeg har ikke engang nævnt dem alle sammen. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. I Det Radikale Venstre vil vi gerne være med til at genindføre pvc-afgifterne, så de i højere grad end i dag tilskynder til den grønne omstilling. Målet er at reducere mængden af blød pvc, som forbrændes eller deponeres. For Det Radikale Venstre gav det god mening, da vi sidste år under finanslovsforhandlingerne aftalte det med de andre støttepartier og regeringen. Dette er altså finanslovsstof fra sidste år.

Vi har ikke nær så meget pvc i vores nærmiljø som for bare 5 år siden, netop fordi virksomheder har været i stand til at omstille sig stille og roligt. I rigtig mange sammenhænge er der fundet alternativer til det bløde plast, faktisk i alle de sammenhænge, hvor et alternativ har været muligt. Men særlig emballagekrav til fødevarer er så skrappe, at der i dag ikke er noget alternativ til blød pvc, så her vil afgiftsstigningen være et stærkt incitament til også at arbejde med det.

Så man skal se lovforslaget som et skridt på vejen, men det kommer ikke til at fjerne al blød plast i morgen. I den perfekte af alle verdener er der slet ikke brug for pvc og ftalater, men for at nå derhen har vi brug for forskning og udvikling, så vi kan finde brugbare grønne alternativer, der lever op til alle krav. Derfor vil Det Radikale Venstre også i årets finanslovsforhandlinger foreslå, at vi permanentgør forsknings- og udviklingsfradraget, for de ting hænger sammen.

Men nu genindfører vi altså blot pvc-afgiften, både for at presse på for udviklingen, men også fordi pvc har konsekvenser for miljøet og for folkesundheden, som ikke reguleres i andre sammenhænge, ganske som Socialdemokratiets ordfører redegjorde for. Vi støtter naturligvis med et håb om, at vi snart kan lande en fremadrettet aftale om endnu bedre muligheder for grøn forskning og udvikling. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Man kan jo undre sig lidt over slingrekursen i Radikale Venstre. Man var først med i en aftale, hvor pvc-afgiften blev fjernet, og nu er man med i en aftale om at genindføre den. Hvor er man egentlig henne i den her dagsorden?

Men jeg vil egentlig prøve at spørge til, hvad det er for en effekt, man regner med. Hvis vi tager regntøj, kommer der her en afgift på 3,6 kr. pr. kilo regntøj. Regner man med, at det giver den effekt, at folk siger, at de vil købe mindre regntøj, eller at børnene ikke skal have regntøj? Hvad regner man med at effekten bliver af det her lovforslag, når det er en afgift på 3,6 kr. pr. kilo regntøj?

Ordføreren.

For det første tænker jeg ikke, at det er så unormalt, heller ikke for Dansk Folkeparti, at skifte holdning. F.eks. har Dansk Folkeparti lige aftalt med regeringen at droppe det ellers aftalte loft over aktiesparekontoen, så Dansk Folkeparti skifter jo også indimellem spor, ligesom Radikale Venstre gør. Vi kan jo også se den her sag fra flere sider. Det synes jeg sådan set også at min ordførertale giver udtryk for, altså at det her ikke nødvendigvis er et forslag, der ændrer verden eller redder verden i morgen, men at det er et skridt i den rigtige retning.

Med hensyn til regntøj vil det jo, fuldstændig som jeg også gjorde rede for her, være et mildt pres for at se, om man kan finde alternativer til anvendelse af ftalater i regntøj. Og så er den sådan set ikke længere end det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men har man ikke gjort sig nogen overvejelser over, hvad effekten bliver af det her? Hvor meget mindre pvc regner man med at det giver? Når man lægger en afgift på alverdens skøre ting, må det jo være, fordi man regner med, at folk bruger mindre af det. Hvis man tager ovenlysvinduerne, skal der være en afgift på 3,5 kr. pr. kilo ovenlysvindue. Forestiller man sig så, at når folk bygger et nyt hus, er det det, der gør, at de ikke sætter et ovenlysvindue i huset? Når man måske bygger et hus til 2 mio. kr., så lader man lige være med at sætte ovenlysvindue i, fordi der er en afgift på dem. Er sandheden ikke, at det mere er en finansieringskilde, end at det har en reel effekt på brugen af pvc?

Ordføreren.

Virksomheder vil jo med den her afgift i ryggen kunne presse på for eller i hvert fald arbejde hen imod at finde nogle alternativer til disse materialer, som vi i dag foreslår en afgift på. Det er egentlig det, der er hensigten. Så når ordføreren spørger om, hvad effekten er af det her, skulle effekten gerne være, at pvc og ftalater langsomt forsvinder ud af vores miljø. Det er det, der er hensigten. Det kommer ikke til at ske i morgen, og det er også det, jeg siger. Der er rigtig mange steder, hvor der faktisk lige nu ikke er noget alternativ, men det skulle der gerne komme gennem forskning og udvikling.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin.

Hvor meget pvc forsvinder ud af vores miljø som en direkte konsekvens af det her lovforslag?

Ordføreren.

Det er der jo ikke nogen, der kan komme med noget bud på, fordi vi ikke ved, hvilke veje der er, altså hvilke alternativer der er til de her typer af materiale lige nu. Det er jo lige præcis ubetrådt grund, og derfor har virksomhederne heller ikke mulighed for i dag at skifte det ud, fordi de heller ikke kan se, hvad der er. Hvis det var sådan, at de kunne melde ind til Folketinget, hvad det er, de ser i prognoserne, så ville jeg også kunne svare meget konkret, men det kan jeg ikke. Vi kan kun bruge den her afgiftsstigning som et incitament og som et pres mod at finde alternative materialer.

Hr. Morten Dahlin.

Men det her forslag giver jo ikke større mulighed for at finde andre materialer. Det her forslag er jo bare en ekstra skat og afgift, som ordføreren selv indrømmer at ordførerens parti ikke har nogen som helst idé om vil have en effekt. Så kan ordføreren ikke bare være ærlig og sige, at det her er et forslag, der skal kradse nogle penge i kassen for at finansiere de mange skøre idéer, som Radikale Venstres socialistiske venner finder på?

Ordføreren.

Jeg tror heller ikke engang, spørgerens parti vil komme med noget bud på, hvad den her afgiftsstigning vil betyde. Det er der ikke nogen, der kan, da der ikke findes nogen evidens for det. Men vi ved jo, at afgifter skaber adfærdsændringer, så derfor regner vi også med, at vi vil kunne se det. Det her forslag handler overhovedet ikke om at komme med noget bud på det. Det her forslag handler ikke om forskning og udvikling, det tager vi i finanslovsforhandlingerne.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Værsgo.

Ordføreren på området kunne desværre ikke være her, men jeg har lovet at læse hans tale op.

SF støtter forslaget. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi, når aftalerne for det kommende år skal være med til at finansiere den grønne omstilling, går i gang med at beskatte de områder, hvor vi trænger til grønne alternativer. Pvc, som de fleste af os er bekendt med, er miljøskadeligt under forbrænding, fordi der produceres meget farlige miljøgifte. Af samme årsag er pvc erklæret ikkeforbrændingsegnet, men der foregår ikke en finsortering af al affald for at fjerne pvc. Ligeledes bruges der fortsat sundhedsfarlige ftalater til at blødgøre pvc, hvilket udgør en stor sundhedsrisiko for arbejderne i produktionen og for forbrugerne, der anvender blød vinyl, og kan betragtes som direkte farligt, da det er hormonforstyrrende.

Derfor var det helt absurd, at den daværende blå regering besluttede sig for at fjerne afgiften for pvc og ftalater. Efter vores opfattelse skal ftalater helt ud af produkterne. Det er derfor på sin plads, at vi får genetableret disse afgifter. Med forslaget håber SF, at vi fremover vil se flere initiativer, der beskatter materialer og praksisser, der er skadelige for miljøet eller klimaet. Forureneren betaler-princippet er et godt princip.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak. Vores ordfører kan heller ikke være her mere. Det er hr. Rune Lund. Jeg vil fremføre hans synspunkter.

I Enhedslisten er vi faktisk glade for at genindføre pvc-afgiften. Det er vi, især fordi det er godt for miljøet. Der hersker ingen tvivl om, at polyvinylklorid er farligt for miljøet. Det er det, når det produceres. Det er det, når det brændes. Det er det, når det ikke bliver genbrugt. Der kan man ikke skaffe sig af med det på anden vis. Så det er en meget stor miljøgift. Derfor er vi glade for det, og vi mener ikke, at afgiften nogen sinde burde have været afskaffet. Derfor er vi også glade for at stemme for det her forslag.

Så har vi hæftet os specielt ved det høringssvar, der er kommet fra Dansk Affaldsforening, som påpeger, at man med fordel både kunne udvide afgiften til at omfatte flere pvc-holdige produkter, samt at man kunne kigge på afgiftsniveauet og en eventuel indeksering af afgiften. Derfor mener vi i Enhedslisten, at man bør være lydhør over for det høringssvar, der er kommet der. Men lige for nuværende vil vi blot konstatere, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg skal nok spørge overordnet, for jeg er opmærksom på, at det ikke er hr. Rune Lund, som er her i dag, og som normalt er ordfører på det. Men ordføreren siger jo trods alt, at man står fast, altså at det her er godt for miljøet. Men tidligere har embedsværket sagt i rapporter, at det stort set ingen effekt har på miljøet, for de materialer, der er farlige, er forbudt på EU-plan. Så jeg vil bare spørge ordføreren, hvad det er, man lægger til grund for, at det er et godt tiltag, altså hvad er effekten af det her forslag på miljøet?

Ordføreren.

Det er vores opfattelse, at en afgift vil medføre et mindre forbrug af pvc, og vi har set, at forbruget har været faldende, siden der blev indført en afgift. Det synes vi er en god udvikling. Jeg er selv i byggebranchen, og der har jeg jo oplevet, hvordan man holdt op med at bruge pvc i f.eks. adskillige fugematerialer og den slags ting. Det var vældig godt for arbejdernes sundhed, og det var vældig godt for det fremtidige arbejdsmiljø. Så vi er opmærksomme på pvc's virkning, og vi mener, at en afgift vil være medvirkende til at finde erstatningsprodukter.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så hvis jeg skal forstå det rigtigt, siger man, at det her giver mindre pvc, og at det er målet. Men det er jo en afgift på regntøj, på grilldækken, på ringbind. Så Enhedslisten mener helt seriøst, at det her betyder, at der er færre børn, der får regntøj med i daginstitutionerne, at folk ikke bruger ringbind fremadrettet, eller at man ikke installerer et ovenlysvindue i sit hus. For det må jo være det, der ligger i konklusionen, når man siger, at det her giver mindre pvc. Jeg vil godt vove den påstand, at jeg tror, at forældrene altså giver deres børn regntøj med i daginstitution alligevel, selv om der nu kommer en afgift på 3,5 kr.

Ordføreren.

Altså, det er jo nogle nemme eksempler. Jeg vil sige, at man i årevis har brugt pvc uden omtanke, og jeg kender til tidligere typer ringbind, som man f.eks. lavede af pap. Det er en glimrende idé. Der vil man komme meget længere. Og med hensyn til mange af de andre steder, hvor man har brugt pvc, har det været en nemhedsløsning, og det er det, vi understøtter en forandring af, når vi lægger en afgift på det produkt, fordi det tilskynder til, at man finder andre veje.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Ordføreren sagde, at Enhedslisten støtter det her forslag, fordi det er godt for miljøet. Hvor ved ordføreren det fra?

Ordføreren.

Ud fra det, jeg har sagt hidtil om, at vi forventer, at det betyder en mindre brug af pvc, fordi der er en tilskyndelse til at omstille til andre produkter.

Hr. Morten Dahlin.

Men det er der jo intet som helst belæg for. Derfor må vi bare konstatere, at sådan er socialismen, utryg er den lille mand. Det her forslag giver ingen mening. Det går over al forstand.

Ordføreren.

Jeg tror, det spørgsmål gik ud over rammerne for det her lovforslag.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for det. Jeg er her på vegne af Rasmus Jarlov. Vi deler salen imellem os den her uge med for at begrænse coronasmitte. Hvad angår L 68, er vi jo ikke overraskende imod højere skatter, og vi er ikke forpligtet til at stemme for det for at finansiere en rød finanslov. Vi afskaffede pvc-afgiften før sidste valg sammen med Venstre, og vi vil naturligvis ikke indføre den igen. Når det er sagt, vil vi jo gerne indføre miljøafgifter, hvis det giver mening, men så må de også modsvares af en sænkning af andre skatter. Så vi kan ikke støtte dette lovforslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, som er til stede, er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi stemmer imod lovforslaget. Idéen om at pålægge forbrugsvarer eller elementer, der indgår i forbrugsvarer, en afgift, som svarer til det negative aftryk, de har på samfundet, er jo god nok, men det kræver altså, at man viser, hvad det negative aftryk er, og at afgiften så skal være på det og det niveau, fordi det svarer til det negative aftryk. Den bevisbyrde har regeringen ikke løftet her, og det er, fordi det jo ikke handler om at prøve at sætte en afgift på, som svarer til et negativt aftryk på samfundet. Det handler bare om, at man har brug for nogle millioner kroner i en finanslovsaftale med de røde partier, og så skal man prøve at retfærdiggøre det, og det gør man ved at sige: Vi opfinder en afgift på noget, som vi påstår er skadeligt. Så får man så i den her proces en afgift, som man føler er retfærdiggjort, men som udgør en voldsom administrativ byrde for de virksomheder, som skal prøve at sælge produkter, som er pålagt afgiften.

Man forsøgte med fedtafgiften i sin tid. Man blev nødt til at afskaffe den igen, fordi nytteværdien af den ikke stod mål med alt bureaukratiet. Man forsøgte det med en sukkerafgift. Den blev aldrig indført, fordi man opdagede, at nytteværdien af den ikke stod mål med alle de administrative byrder. Men her gør man det så alligevel, fordi vi har en rød regering og Enhedslisten, SF og Alternativet er dens parlamentariske grundlag. Så begår man den slags tosserier på grund af ideologi. Det ser ideologisk godt ud, og de røde vælgere kan godt lide det.

Vi stemmer naturligvis imod.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Dermed er vi igennem ordførerrækken, så den næste, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tusind tak for opbakningen til lovforslaget – opbakningen fra de partier, som står bag finanslovsaftalen, og som jo med regeringsskiftet også har foretaget skiftet i miljøpolitikken.

Med forslaget genindfører vi pvc-afgiften. Det er som sagt en del af regeringens finanslovsaftale for 2020. Vi ønsker en grøn omstilling, og med finansloven for 2020 styrkes rammerne for det, vi har sat os for, nemlig en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, der giver dansk erhvervsliv muligheder for endnu mere vækst og fremgang, og som sikrer, at Danmark tager et stærkere internationalt ansvar for den fælles kamp, vi jo står over for, når vi kigger på de meget voldsomme klimaforandringer, som møder os jævnligt.

Det er regeringens ambition at føre en bæredygtig politik, og et vigtigt element heri er selvfølgelig at modvirke forringelser af vores miljø. Derfor har regeringen og partierne bag finansloven for 2020 jo allerede klart tilkendegivet, at vi vil sætte ind over for den massive plastforurening og mindske de enorme mængder af affald. Det var også derfor, at vi sidste år forhøjede afgifterne på bæreposer og engangsservice pr. 1. januar 2020. Plastforureningen er alvorlig, og affaldsmængderne skal ned.

Vil man tage ansvar for klima og miljø, er der jo ingen tvivl om, at det her er nogle af stederne, hvor der skal sættes ind. Det er derfor, vi genindfører afgiften på produkter, som indeholder pvc og ftalater, og det synes jeg faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, er et godt og et rigtigt skridt i den rigtige retning til gavn for både miljøet og den grønne omstilling og jo også et skridt, som bidrager til regeringens ambition om omstilling af Danmark til et grønt foregangsland.

Blød pvc giver problemer i affaldshåndteringen, fordi blød pvc indeholder klor, som, når det afbrændes, danner et forurenende restprodukt, og restproduktet skal deponeres som farligt affald, hvilket vi ikke har kapacitet til i Danmark. Også ftalaterne udgør et problem, da nogle af de her ftalater er hormonforstyrrende og også kan være med til, nok så alvorligt, at påvirke vores forplantningsevne.

Med lovforslaget indføres som sagt en afgift på udvalgte varegrupper, som indeholder blød pvc og ftalater – en standardiseret afgift, som skal være med til at reducere mængden af blød pvc, som forbrændes eller deponeres.

Tak for debatten. Jeg glæder mig til arbejdet i udvalget og håber på, at vi her selvfølgelig både kan besvare de spørgsmål, der er – det hjælper vi gerne med – og at vi med det her forslag forhåbentlig kan være med til at fortsætte den omstilling af Danmark til et grønnere velfærdssamfund, som regeringen og det parlamentariske grundlag har sat os for.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo sådan, at selv om der er skiftende ministre og regeringer, er embedsværket det samme. Den nuværende skatteminister har jo tidligere slået fast, at de administrative omkostninger ved det her forslag slet ikke står mål med det, man faktisk får ud af det: at der stort set ikke er nogen sundhedsforbedringer eller miljømæssig effekt. Så jeg vil egentlig bare høre, om ministeren er enig med sit eget embedsværk, som jeg går ud fra mener det samme, fordi der ikke er blevet skiftet ud i det og det bruger samme regnemetoder og alle de ting, man plejer at sige. Så er man enig med sit eget embedsværk, som tidligere har slået fast, at der ikke er nogen effekt af det her?

Og så lige en sidste overvejelse: Synes ministeren ikke, det er lidt bemærkelsesværdigt, at der ingen andre EU-lande er, der har den her afgift? Det er måske, fordi det er en dårlig idé.

Ministeren.

Regeringen mener ikke, at det her er en dårlig idé. Vi mener, at det her er et godt forslag. Ellers havde vi selvfølgelig ikke fremsat det, og derfor er det et forslag, som kan være med til at foretage det drej af vores udvikling i Danmark. Der er en række partier, som her i Folketinget også har fremsat strategier for mindre affald, bedre håndtering af affald. Det her er et skridt i den rigtige retning. Så set i et samlet hele bidrager det her til den grønne omstilling af Danmark, og det er selvfølgelig også det, der er pointen med det her forslag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nu svarede ministeren så ikke på, om han var enig med sit eget embedsværk, men det kan han jo så få lov til i runde to.

Men kan ministeren så ikke løfte sløret for, hvad den miljømæssige effekt er af, at man lægger en afgift på ringbind og på regntøj og på dæk, man har over grillen, og på ovenlysvinduer? Der kommer også afgift på badeforhæng. Er det virkelig der, Danmarks miljøproblemer ligger? Altså, mig bekendt er det ikke sådan, at man sidder og skifter sit ringbind ud hele tiden og smider dem ud i skoven. Det køber man og har måske i 30 år. Er det virkelig her, vores miljømæssige problemer ligger: at vi er nødt til at lægge en afgift på ringbind og på badeforhæng?

Ministeren.

Jamen vi har jo for meget affald i Danmark, og jeg ved da ikke, hvornår folk smider ringbind ud. Jeg gør det en gang imellem. Det er da rigtigt, at der går lang tid imellem, men det er jo med til, at vores affaldsmængder er af et koloenormt omfang.

Og det med afgifter som adfærdsregulering ligger jo heller ikke Dansk Folkeparti fjernt. I andre sammenhænge er man med på, at vi kan bruge afgiftsinstrumentet til at forandre det danske samfund, at vi kan vælge grønt frem for sort. Jeg tror roligt, man kan sige, at det er noget, vi kommer til at diskutere, og at vi skal finde ud af, hvordan Folketinget sammen skal nå målsætningen om 70 pct.s reduktion af CO2 i 2030.

Så er det hr. Morten Dahlin.

I Venstre bruger vi meget gerne skatte- og afgiftssystemet til at fremme den grønne omstilling; det er også derfor, vi har presset regeringen til at skulle lave en grøn skattereform, men jeg undrer mig alligevel, når skatteministeren siger, at det her forslag er godt for miljøet og den grønne omstilling. Hvilken evidens ligger bag, at det her konkrete lovforslag skulle hjælpe på noget som helst af det grønne?

Ministeren.

Det er selvfølgelig ud fra de betragtninger og den vurdering, som ligger i lovforslaget, og som man kan læse ud af lovforslaget er, at det her forslag alt andet lige vil medvirke til det. Det her forslag ligger i forlængelse af, hvad man i øvrigt gør, når det handler om at bruge afgiftsinstrumenter på sundhedsområdet.

Venstre har haft meget ambitiøse holdninger til, hvad der eksempelvis skulle ske med cigaretafgifter. Det har vi fundet sammen om i en løsning. Det er ét element og ét eksempel. Det her forslag vil jo, som der står i lovforslaget, alt andet lige bidrage til, at den her type af plast bliver mindre, og det er kun godt for folkesundheden og også for miljøet.

Hr. Morten Dahlin.

Jamen det er fuldstændig rigtigt. Når man f.eks. taler om rygning, ved vi, at højere afgifter har en effekt, og derfor er vi klar til at skrue på nogle knapper der. Men det er der jo ikke nogen dokumentation for i tilfældet med det her konkrete lovforslag. Lad os tage ét eksempel, som også har været bragt op i debatten tidligere af hr. Dennis Flydtkjær. Tror ministeren, at der vil blive solgt og brugt mindre regntøj som en konsekvens af det her lovforslag?

Ministeren.

Det har jeg ikke nogen forudsætninger for at vide, men det er da klart, at det her er en del af den samlede løsning i forhold til at sætte fokus på, at hvis man står over for at skulle købe regntøj til de små, ja, så vil der nu være et klart signal om, at man skal vælge andet, både af hensyn til naturen, men jo også til, at det her ikke er godt at have på kroppen, og det synes jeg det her er med til at sende et klart signal om.

Hvis man virkelig vil en grøn skatte- og afgiftsreform fra Venstres side – og vi siger tak for det pres, som jeg ikke rigtig synes vi har mærket, men det er da helt fair – så tror jeg, at man har svært ved at komme uden om, at man skal kigge på emner som det her, altså at gøre det dyrere så at sige at være sort og billigere at være grøn.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.