Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67
Offentligt
2306795_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. december 2020
J nr.
2019-3959
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. december 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 35 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 35
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. december 2020 fra Workshop for
borgerenergifælleskaber med forslag til ændring af elforsyningsloven, jf. L 67 - bilag
11.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til
KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32, 33 og 34
har svaret på spørgsmål vedr. borgerenergifællesskaber og øvrige
emner, som rejses i materialet fra Workshoppen for borgerenergifællesskaber.
Hvad angår den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 1 bemærker ministe-
riet, at den nugældende formålsbestemmelse allerede indeholder de hensyn, som
er foreslået i henvendelsen. Borgernes engagement er en helt central brik i den
grønne omstilling, men elforsyningsloven skal gælde for hele sektoren. Det vurde-
res på den baggrund uhensigtsmæssigt at ændre lovens formålsbestemmelse i for-
bindelse med en direktivimplementering, som skal være gennemført senest 31. de-
cember 2020. Ministeriet vil dog tage overvejelser om lovens formål med i sit videre
arbejde.
Hvad angår mulighederne for, at borgerenergifællesskaber kan agere som aggre-
gator, elhandelsvirksomhed eller lignende vil jeg pege på, at det har været hensig-
ten at sikre borgerenergifællesskaberne så frie rammer som muligt. De specifikke
former for borgerenergifællesskaber som vil kunne etableres på baggrund af lov-
forslagets bestemmelser, er således op til de borgere, der ønsker at skabe dem,
jf.
mit svar til KEF L 67 spm. 28.
Såfremt et borgerenergifællesskab måtte ønske at
etablere sig som fx elhandler eller aggregator, er der i lovforslaget intet til hinder for
dette.
I forhold til de foreslåede ændringer af § 9 bemærker ministeriet, at det er netvirk-
somhedernes opgave at vurdere, hvorvidt indbyrdes nærhed og samtidighed mel-
lem forbrug og produktion giver anledning til fordele, samt hvilken konkret tarifmo-
del, der mest hensigtsmæssigt afspejler eventuelle fordele over for nettets brugere,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 67 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til udkast til ændringsforslag til lovforslaget, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2306795_0002.png
herunder dem der indgår i et borgerenergifælleskab. En sådan tarifmodel skal fast-
sættes i henhold til elforsyningslovens gældende bestemmelser. I øvrigt vil den fo-
reslåede bestemmelse om særlige tarifregler for borgerenergifællesskaber rejse et
behov for nærmere undersøgelse af forholdet til elmarkedsdirektivet.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar til
KEF L 67 spm. 5, 26 og 34
vedr. de overord-
nede rammevilkår for borgerenergifællesskaber samt den cost-benefit-analyse, der
henvises til i lovforslaget. Jeg vil på den baggrund understrege, at der med den
nævnte cost-benefit-analyse allerede er sat initiativer i gang mhp. yderligere at vur-
dere, om og i hvilket omfang distribuerede energiressourcer kan give anledning til
at justere de gældende regler.
Jeg har i tidligere svar begrundet, hvorfor jeg ikke finder det hensigtsmæssigt, at
give borgerenergifællesskaber særlige økonomiske incitamenter. Jeg har derfor
ikke yderligere at tilføje ift. de foreslåede ændringer til elforsyningslovens § 9 eller
den foreslåede § 25, idet jeg dog vil anføre, at jeg vil se nærmere på spørgsmål om
geografisk differentierede tariffer og praksis for tæt geografisk og brugsmæssig
sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2