Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 17. november 2020
Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og for-
skellige andre love (Delvis implementering af direktiv om
fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikil-
der.)
BL takker for muligheden for at svare på høringen om delvis implementering af direktiv om
fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herefter benævnt VE-direktivet.
Da direktivet har sammenhæng til to tidligere høringer, dels lov om ændring af lov om elforsy-
ning, vinterpakken den 24. august 2020 og dels Elmarkedsdirektivet den 9. november 2020, så
henviser vi til begge af vores deltilhørende høringssvar, da det er de samme udfordringer, der
forsat gør sig gældende i denne høring.
Ugunstige vilkår for borgerenergifællesskaber
Budskabet i disse høringer er, at den danske implementering af VE-direktivet og Elmarkedsdi-
rektivet gør det særdeles ugunstigt at etablere borgerenergifællesskaber. Dette er stik imod
hensigterne med direktiverne, der netop har til formål at gøre det lettere at etablere borger-
energifællesskaber. Det er meget problematisk og uforståeligt.
I den almene boligsektor er der mange muligheder for at etablere borgerenergifællesskaber
både indenfor boligområder, mellem boligområder og mellem et boligområde og f.eks. de lokale
erhvervsdrivende. Det ville fremme udbredelsen af VE-fællesskaber. Men med den danske im-
plementering, som der er lagt op til, kommer det ikke til at ske.
I de ovennævnte høringer er præcise anvisninger på, hvor borgerenergifællesskaber kan etable-
res med brug af eksisterende infrastruktur og med en fastholdelse af det frie energivalg for den
enkelte.
Nærværende høring angår direktivets krav om at skabe en mere enkel tilladelsesproces for VE-
anlæg, at der fastsættes øvre tidsfrister for de godkendende myndigheder, og at Energistyrelsen
udpeges som kontaktpunkt for VE-opstillere via en nyoprettet hjemmeside, hvis det kan bidrage
til at gøre processen enklere.
BL er ikke i tvivl om, at disse tiltag i sig selv vil virke forenklende. Men det vil desværre ikke
have den store virkning, da den danske implementering af EU's tanker om VE-fællesskaber ska-
ber mange barrierer i form af tariffer, effektbetaling m.v., der pålægges fællesskabets egenpro-
duceret vedvarende el og gør den 70-100% dyrere end den elektricitet, der kan købes på det
øvrige elmarked.
Som nævnt har BL gjort opmærksom på disse problemer i de to føromtalte høringer omkring
den danske implementering af energifællesskaber, og det er vores klare vurdering, at de almene
boliger på den baggrund ikke vil indgå i energifællesskaber, men i stedet forsætter med at etab-
lere små solcelleanlæg. Det er naturligvis en trist udvikling og var ikke hensigten med EU's