Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 5
Offentligt
2284349_0001.png
L67- Ændring af lov om elforsyning
(Implementering af EU’s
elmarkedsdirektiv)
Deputation den 19. november 2020
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0002.png
Foretræde klima-, energi- og forsyningsudvalget (L67)
▪
Dansk Energi støtter overordnet lovforslaget. Fornuftige tiltag til bl.a. at engagere forbrugerne i den
grønne omstilling og sikre et mere fleksibelt elforbrug.
▪
Positivt at lovforslaget fastholder, at det kollektive elnet er omdrejningspunktet for elektrificeringen.
Agenda for foretrædet:
1) Hvorfor er investeringer i parallelle net generelt ikke samfundsøkonomisk fornuftige?
2) Hvilke konsekvenser er der ved at justere matrikelkravet og reglerne for egenproducenter?
3) Hvorfor bør lovforslaget give mulighed for at indføre geografiske tariffer?
4) Vær opmærksom på ny præcedens: Forsyningstilsynets får en række bemyndigelser til at udforme krav
og regler, der ikke er underlagt politisk kontrol.
2
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0003.png
Hovedbudskaber til lovforslaget
▪
Overordnet et fornuftigt lovforslag: Fornuftigt, at det kollektive elnet er omdrejningspunktet for
elektrificeringen. Det sikrer, at elkunder altid skal kunne blive tilsluttet det kollektive net og at
investeringerne i elinfrastrukturen sker samfundsøkonomisk effektivt til gavn for alle elkunder.
▪
Parallelle linjer er generelt ikke samfundsøkonomisk fornuftigt. Det kollektive elnet skal fortsat kunne
levere og aftage strøm fra egenproducenten
–
det kræver investeringer, der skal finansieres.
▪
Ændringsforslag: Lad §73, stk. 1, 3. pkt. udgå af lovforslaget: Giv mulighed for geografiske tariffer.
▪
Gennemfør ikke ændringer af matrikelkrav og egenproducenter før konsekvenserne er kortlagt. Bed
ministeren om at få opstartet et grundigt myndighedsarbejde, hvor matrikelkravet og reglerne om
egenproduktion analyseres og vurderes i forhold til at sikre størst muligt samfundsværdi!
o
”Vil
ministeren igangsætte et arbejde, hvor matrikelkravet og reglerne om egenproduktion analyseres og vurderes i
forhold til at sikre størst muligt samfundsværdi?”
▪
Vær opmærksom på ny præcedens: Forsyningstilsynets får en række bemyndigelser til at udforme krav
og regler uden politisk kontrol. Ønsker I det?
3
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0004.png
Lovforslaget er fornuftigt: Slår fast, at det kollektive elnet skal
være omdrejningspunktet for elektrificeringen
•
Det kollektive elnet
(Forbrugerejet)
Det danske kollektive elnet:
•
•
•
•
De danske tariffer er lave i en europæisk sammenhæng
1
Elnettet er ejet af fællesskabet: Forbrugerejet (eldistribution) og statens selskab Energinet (eltransmission).
Danskerne har strøm til rådighed i 99,9% af tiden.
Kollektivitetsprincippet
–
Øje for at el-infrastrukturen er til gavn for hele samfundet
.
•
Eldirektivet siger: Hvis man
ikke
kan blive tilkoblet det kollektive net, så skal man kunne
etablere sit eget. I Danmark skal
alle
altid kunne blive tilkoblet det kollektive net.
•
Direkte linjer (eldirektiv, artikel 7, stk. 4): Medlemsstaterne kan meddele bevillinger til etablering af en direkte linje betinget
af enten, at systemadgang er blevet nægtet eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure.
•
Trejdeparts adgang (elforsyningslov §6d
–
ikke del af lovforslaget): Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres
ydelser til rådighed for elforbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
Parallel
linje
Fjernvarmeværk
(varmepumpe)
•
Debatten om parallelle elnet og justering af matrikelkravet:
•
Bunder i et ønske om at betale en reduceret tarif og helt undgå elafgift, moms mv.
(egenproducent/nettoafregnet).
•
Nuværende situation: Elvarmeafgiften er sænket markant. Tariffen udgør en relativ større andel af
den samlede elregning.
Politisk overvejelse: Er parallelle elnet og justering af matrikelkravet godt for samfundet?
4
Kilde:
1
Eurostat
–
Energy statistic
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0005.png
Et vigtigt spørgsmål: Giver en parallel linje samfundsværdi?
Det kollektive elnet
(Forbrugerejet)
Det kollektive elnet
(Forbrugerejet)
Konklusion:
•
Parallelle elnet udgør generelt ikke en
besparelse for samfundet. Der vil skulle
investeres i
både
parallelle net og i det
kollektive elnet.
•
Det kollektive elnet skal fortsat udbygges,
vedligeholdes og stå til rådighed for den
pågældende egenproducent.
•
Hvis nogle skal betale mindre til det
kollektive elnet, så skal alle øvrige
elforbrugere (erhverv og husholdninger)
betale mere (kollektivitetsprincippet).
Parallel elnet
Parallel elnet
Fjernvarmeværk
(varmepumpe)
Er fjernvarmeværket afhængig af at få
leveret el fra det kollektive net, når
værkets egen vindmølle ikke
producerer?
Fjernvarmeværk
(varmepumpe)
Skal det kollektive elnet have
kapacitet til at kunne modtage
elproduktion fra vindmøllen, når
fjernvarmeværket ikke selv skal bruge
strømmen?
•
Hvis nogle forbrugere vil afkobles det
kollektive elnet og etablere sit eget, så
må der gælde samme regulering som for
elnetselskaber.
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0006.png
Et vigtigt spørgsmål: Giver en justering af matrikelkravet
samfundsværdi?
•
Matrikelkravet giver ret til reduceret tarif og ingen elafgift:
Egen matrikel
(nettoafregning)
•
•
Det el man selv producerer og forbruger inden for egen matrikel er pålagt en reduceret nettarif og ingen
elafgift, moms mv.
En lempelse af matrikelkravet vil have økonomiske konsekvenser:
1) Give mange flere (husstande, erhverv og fællesskaber) et økonomisk incitament til at blive
egenproducent, hvor de betaler mindre til det kollektive elnet. Det vil øge tariffen for øvrige
elkunder.
2) Reducere statens indtægter fra elafgift markant
–
Husk solcellesagen fra 2012
–
(potentiel provenutab på samlet ca. 5 mia. kr.*)
Fjernvarmeværk
Kan en justering af matrikelkravet være samfundsøkonomisk fornuftigt?
•
Ja, måske i nogle tilfælde….. Men I skal kende konsekvenserne inden
I evt. ændrer reglerne!
Anbefaling:
1) Gennemfør lovforslaget
–
fasthold kollektivitetsprincippet! Forslaget forhindrer ikke senere justeringer af
reglerne om egenproducenter/matrikelkrav.
Det kollektive elnet
6
Kilde: *Pressemeddelelse fra KEFM, 20.
maj 2017: Regeringen fremsætter
lovforslag om solceller
2) Giv mulighed for geografiske tariffer i det endelige lovforslag (næste slide).
3) Bed om at få igangsat et grundigt myndighedsarbejde, hvor matrikelkravet og reglerne om
egenproduktion analyseres og vurderes i forhold til at sikre størst mulig samfundsværdi!
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0007.png
Geografiske tariffer er en del af løsningen
▪
Tidligere blev størstedelen af elproduktion tilsluttet el-transmissionsnettet -
Strømmen kom
oppefra
i elsystemet.
▪
I dag er mere end 50% af elproduktionen tilsluttet el-distributionsnettet
–
Strømmen tilsluttes
nedenfra
i elsystemet.
▪
Tariffer skal følge med udviklingen
–
det muliggør L67 ikke tilstrækkeligt!
Samme del
af det kollektive
elnet
Øvrige del af det kollektive
elnet
▪
Giv mulighed for geografisk differentieret tarif på forbruget:
Belønne
det elforbrug, der sker på samme tidspunkt med nærliggende elproduktion,
så det aflaster det øvrige elnet.
▪
Nogle forbrugere vil kunne få en lavere tarif i disse tidspunkter, men det
bliver ikke dyrere for øvrige elkunder, da det reducerer investeringsbehovet
i det øvrige kollektive net.
Fjernvarmeværk
Lovforslaget: Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk
afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde (§73, stk. 1. 3. pkt.)
§73, stk. 1, 3. pkt. skal udgå
7
Værket belønnes
økonomisk, når det
anvender el på samme tid,
som den produceres.
Det øvrige kollektive
elnet skal håndtere
en mindre
belastning = lavere
investeringsbehov.
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0008.png
Bekymrende ny praksis: Lovforslaget flytter lovgivning fra
Folketing til tilsyn
Bekymrende praksis: Forsyningstilsynet får retten til at fastsætte en række
substantielle regler om pligter og rettigheder for forbrugere og virksomheder
Bekendtgørelse
Udarbejdet af Energistyrelsen
Lovgiver kan give instruks og har kontrollen
Bekendtgørelse
Udarbejdet af tilsynet
Ingen politisk instruks
Energikunderne finansierer tilsynet
•
•
•
Tilsynet er gebyrfinansieret af forsyningssektoren, dvs.
energiforbrugerne.
Tilsynets budget forventes at blive øget fra ca. 97 mio. kr. i
2020 til 124 mio. kr. i 2021. En stigning på ca. 28% på ét år.
Tilsynets budget vil i perioden 2018-2021 være steget med
ca. 70 pct.
Med lovforslaget får tilsynet retten til at:
•
•
•
•
Fastsætte regler for elnetselskaberbes netudviklingsplaner
(Elforsyningslovens § 22, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 31)
Fastsætte regler om, hvordan indkøb af nettab skal foregå
(Elforsyningslovens § 45 a, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 43)
Fastsætte regler om energilagring
(Elforsyningslovens § 47 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 47)
Tilsynet har allerede hjemmel til at fastsætte regler om fakturering
(Elforsyningslovens § 82, stk. 5).
8
 L 67 - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Dansk Energi vedrørende foretræde for udvalget den 19/11-20
2284349_0009.png
Øvrige bemærkninger til lovforslaget
▪
Kritisabelt at ministeriet stopper for elnetselskabernes mulighed for at dække nettab ved grøn
strøm. Det er en mulighed som forbrugerejede elnetselskaber fortsat ønsker at benytte til at
understøtte den grønne omstilling.
▪
Tidsplanen er bekymrende for implementering af en række bekendtgørelser
1
:
▪
Elhandelsvirksomhederne skal leve op til omfattende nye krav til deres kontrakter og
fakturaer allerede fra den 1. januar 2021. Manglende overholdelse af de nye krav vil være
strafbelagt jf. Fatureringsbekendtgørelsen.
▪
Det vil kræve ændringer i IT-systemer, hvilket tidligst kan være på plads 6 måneder efter de
nye bekendtgørelsers offentliggørelse, da opgaven kræver tidskrævende it-udvikling.
▪
Elhandelsvirksomhederne bør få en længere frist.
9
Note: 1) Det drejer sig om Faktureringsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om energivirksomheders og bygningsejeres oplysningsforpligtelse overfor
slutkunder og Elleveringsbekendtgørelse.