L 67 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 9/11-20 fra Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 3
Offentligt

04.11.2020

Omkostningsægte tariffer og elforbrug og elproduktion

bag måleren: Genvejene til støttefrie VE-projekter og øget

elektrificering af samfundet

Et forældet tarifsystem i det kollektive elnet sammen med lovgivningsmæssige barrierer for

at elforbrugere kan etablere vedvarende energi til eget forbrug udgør i dag en markant bar-

riere for den grønne omstilling. Wind Denmark, Dansk Fjernvarme og Brintbranchen opfor-

drer til, at Elforsyningsloven ændres så den giver mulighed for omkostningsægte tarifbeta-

linger til det kollektive elsystem og at forhindringer for at etablere vindmøller sammen med

elforbrug bag måleren fjernes. Dette kan blive et væsentligt bidrag til elektrificeringen af

samfundet frem mod 2030.

Lovforslag L 67 angående lov om elforsyning

skal i ple e tere EU’s eldirektiv, so

har til

hensigt at understøtte den grønne omstilling i Europa. Den europæiske energipolitik sigter

mod at gennem eldirektivet at formindske barriererne for elektrificering ved at give mulighed

for, at tarifsystemerne indrettes med såkaldte omkostningsægte tariffer og øge mulighe-

derne for etablering af egne direkte linjer til vedvarende energi. De omkostningsægte tariffer

fastsættes ud fra den faktiske omkostning, som de enkelte typer af projekt påfører det kol-

lektive elforsyningsnet.

1.0 Hvad er egne direkte linjer?

Egne direkte linjer er nedgravede kabler med en længde på typisk 1-5 km. Egne direkte linjer

anvendes typisk til at forbinde elforbrug, som kunne være et fjernvarmeværk med en varme-

pumpe, og vindmøller indenfor få kilometer.

Direkte linjer vil typisk være korte nedgravede kabler gennem landbrugsjord og direkte linjer

er ikke parallelle elnet af højspændingsmaster, da forbindelserne ikke er på højspændingsni-

veau. En direkte linje kan sammenlignes med den almindelige forbindelse mellem en vind-

møllepark og det kollektive elnet, som også typisk består af et nedgravet kabel over land-

brugsjord til nærmeste 60 kV-station i det kollektive elnet.

2.0 Behov for reform af et utidssvarende tarifsystem

Det danske tarifsystem er i dag indrettet på samme måde, som da man for 20 år siden libe-

raliserede elmarkedet og elsystemet var bundet op på en række centrale kraftvarmeværker,

der sammen med transmissionsnettet udgjorde rygraden i elsystemet. Tarifsystemet i

1/2

L 67 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 9/11-20 fra Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme

Danmark er derfor indrettet til at sikre, at elforbrugerne på de lavere spændingsniveauer

også betaler til driften og vedligeholdet af transmissionsnettet.

I dag og i fremtiden vil rygraden i elsystemet udgøres af den decentrale produktion fra vind-

møller og solceller. Det danske tarifsystem i dag medfører i dag, at en elforbruger i form af

et elektrolyseanlæg eller en varmepumpe på et fjernvarmeværk tilkoblet på et lavt spæn-

dingsniveau i elnettet stadig skal betale til de overliggende spændingsniveauer, uanset at

forbrugeren ikke belaster disse net med f.eks. transport af strøm. Derfor udgør det danske

tarifsystem i dag en barriere for elektrificering.

3.0 Vilkårene for elforbrugere med egen produktion af vedvarende energi bør forbedres

Projekter med egenproduktion af vedvarende energi belaster det kollektive elnet minimalt,

da projekterne stort set ikke medfører træk fra det kollektive elnet, og derved mindsker

transport- og udbygningsbehovet i det kollektive elnet.

Det er i dag et krav, at produktionen af vedvarende energi og elforbruget er etableret på

samme matrikel eller sammenhængende matrikler for at en elforbruger kan blive godkendt

til den såkaldte nettoafregning, hvor forbruget og produktionen afregnes samlet. Det så-

kaldte sammatrikuleringskrav er dermed også en konkret barriere for mange potentielle pro-

jekter, der ikke kan etableres indenfor samme matrikel.

EU’s eldirektiv giver ulighed for at

fjerne sammatrikuleringskravet i dansk lovgivning og dette bør ske i den reviderede elforsy-

ningslov L 67 for at fremme elektrificering.

Sammatrikuleringskravet er historisk betinget fra en tid med en højere elafgift, og kravet er i

dag en barriere for elektrificering af samfundet. Konkret vil Elforsyningslovens definition af

en elforbruger skulle ændres, så en elforbruger kan forsynes med produktion fra andre ma-

trikler end egen eller sammenhængende matrikler og stadigt betragtes som én forbruger.

4.0 Anbefalinger fra Wind Denmark, Dansk Fjernvarme og Brintbranchen:

Ud yt uligheder e i EU’s eldirektiv og i dfør reel tredjeparts adga g til

det kollek-

tive elnet for forbrugere med egen produktion af vedvarende energi baseret på om-

kostningsægte tariffer.

Fjern sammatrikuleringskravet for nettoafregnede elforbrugere med egen produk-

tion af vedvarende energi og udvid mulighederne for etablering af egne direkte lin-

jer mellem elforbrug og vedvarende energi.

2/2