Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 10
Offentligt
2296939_0001.png
Energifællesskaber giver
borgerinddragelse og
klimaforbedringer
Workshop for Borgerenergifællesskaber:
Bofællesskab.dk, Landsforeningen for Økosamfund, Bærebo,
Middelgrunden Vindmøllelaug, Solar City, Øbro95-AKB, Ulrik Jørgensen
Foretræde for KEF-udvalget 3. dec. 2020
1
Kontakt:
[email protected]
- Mobil: 2166 5424
Præsentation til KEF-udvalget 3. dec. 2020
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0002.png
2
Vi repræsenterer
Steen Hartvig Jacobsen
Øbro 95, Arbejdernes Kooperative Boligselskab
Camilla Nielsen-Englyst
Landsforeningen for Økosamfund
Louise Bisgaard
Foreningen Bofællesskab
Morten Pedersen
Direktør i Bærebo
Erik Christiansen, Middelgrunden Vindmøllelaug,
Energifællesskab Avedøre og REScoop.eu
Karin Kappel
Solar City Danmark
Ulrik Jørgensen, forsker og rådgiver
Forfatter til ‘Håndbog for Energifællesskaber’
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0003.png
3
Hvorfor energifællesskaber?
Sammenslutning af borgere, boligforeninger, butikker,
virksomheder og kommunale institutioner
I en ikke-kommerciel, juridisk registreret forening eller
andelsvirksomhed
Formål: at producere, lagre, konvertere og forbruge
elektricitet til egne formål og evt. sælge elektricitet til
andre uden for fællesskabet
Inddrager borgerne i klimaomstillingen (et ønske fra alle
politiske partier)
De bidrager væsentligt til klimamålsætningen for 2030:
-
skaber
lokal sammenhæng mellem produktion og forbrug
- bykvarterer kan reducere elforbruget med 30-60% ved solceller,
effektivisere og elektrificere varmeforbruget samt udnytte
overskudsvarme
- boligfællesskaber
–
ofte nyetablerede
–
kan erstatte 100%+ af
behovet for el og varme samt etablere ladning for elbiler
- landsbyfællesskaber kan
–
bl.a. i forbindelse med udfasning af olie-
og gasfyr
–
elektrificere varmen 100% og selv bidrage med el uden
kapacitetsudbygning
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0004.png
4
Model af energifællesskab
Lokale
energifællesskaber kan både være fysisk afgrænsede
og være virtuelle netværk, der udnytter det kollektive elnet
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0005.png
5
Forfejlet kritik
I forslaget til Elforsyningslov anføres, at loven ikke vil have
nogen særlig påvirkning af klimaet
–
det er en konsekvens
af, at det fremlagte lovforslag vanskeliggør etableringen
af energifællesskaber
Med et ‘gunstigt’ regelsæt, som det foreskrives i
Elmarkedsdirektivet, ville loven have en positiv effekt på
VE-investeringer og klimaindsats
Energifællesskaber vil altid have både en VE-komponent
og omfatte el, bl.a. grundet behovet for elektrificering
Dansk Energi har lagt ud med en skræmmekampagne,
som sammenblander elafgiften med egen tarif-politik
og ønske om kontrol med de små kunder
–
men elafgiften
er ikke en del af Elforsyningsloven, som til gengæld sætter
rammerne for definition af ‘kundetyper’ og derved tariffer
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0006.png
6
Hvor ligger hindringerne?
Boligselskaber har oplevet administrative og økonomiske
hindringer fra net-virksomheder for at etablere sig som
sammenslutning af aktive kunder og energifællesskaber:
-
Krav om tilslutningsafgift fra den enkelte husstand, selvom de
tilsluttes i fællesskab og net-virksomheden ikke har nogen
omkostninger
- Krav om nedtagning af målere og genopsætning af egne målere,
hvilket fordyrer og samtidig svækker gennemsigtigheden af
forbruget og dermed data-hub’ens effektivitet
- Krav om betaling af både nettarif og transmissionstarif, selvom
deling af el alene sker lokalt og inden for boligselskabets matrikler
energifællesskabet og dermed kun belaster det interne net
- Større virksomheder gives favorable vilkår mens lokale
energifællesskaber skal betale
–
hvilket ikke er kostægte
Dette på trods af, at de eksisterende storskalaanlæg nu skal
suppleres med lokal produktion, der er helt tæt på forbruget,
hvis 2030 målsætningen skal nås.
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0007.png
7
Hvad mangler i loven?
Skelnen mellem lokale og distribuerede energifællesskaber,
med krav til lokal sammenhæng mellem VE-produktion og
forbrug i stedet for uklarhed om formål og kriterier
At energifællesskaber og aktive kunder kan optræde som
kunder/forbrugere på vegne deres medlemmer
At disse fællesskaber kan agere på tværs af matrikler på linje
med virksomheder og evt. leje kapacitet på nettet til
udveksling af egen el
At der sikres kostægte, ensartede og ikke diskriminerende
regler for oprettelse, tariffer og adgang til brug af de
kollektive net og etablerede målere
–
der må ikke skabes en
gråzone og uklar retstilstand, hvor net-virksomheder og
elhandlere kommer til at bestemme rammerne
Energifællesskaber er en ny type, ikke-kommerciel aktør, der
ikke kan underlægges markedsaktører
At følge EU-direktiverne fuldt ud og i sammenhæng
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0008.png
8
Ministerens svar på spm.33 (m.fl.)
Vi modtog i nat ministerens svar på spm.33 med kommentarer til den
henvendelse, vi har sendt til udvalget. Det giver anledning til følgende
kommentarer:
Ønsket om at skabe ‘frie’ rammer står i stærk kontrast til, at også
Energistyrelsen ved behandlingen af Elmarkedsdirektivet pegede på
behovet for at skelne og skabe klare regler for lokale versus
distribuerede energifællesskaber. Denne ‘frihed’ skaber snarere en
uklar retstilstand.
Etableringen af energifællesskaber anfægter ikke ‘kollektiviteten’ i
nettet, som det antydes. Energifællesskaber vil betale tariffer til
nettet helt på linje med andre forbrugere og virksomheder for det
køb og salg til nettet, som de bidrager med.
Det anføres, at ‘en stadig større regning’ vil blive efterladt til de ‘få’,
som ikke har mulighed for at ‘etablere en linje mellem egne
produktions-
og forbrugsanlæg’. De ‘få’ er i denne sammenhæng
de mange forbrugere, der ikke er virksomheder eller
energifællesskaber. Men det er forkert, at der sker denne
overlæsning, da energifællesskaber bidrager med investeringer i VE-
anlæg og IKKE belaster det kollektive transmissionsnet og kun i nogle
tilfælde helt lokale linjer i distributionsnettet.
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0009.png
9
... fortsat til ministerens svar
Det er et krav i både Elmarkedsdirektivet og VE-direktivet, at der
sikres kostægte, ensartede og ikke diskriminerende regler for
energifællesskaber. Det er medlemsstaternes forpligtelse at sikre, at
dette ikke sker gennem lovgivning eller gennem administrativ og
økonomisk praksis.
At overlade vilkårene for etablering og drift af energifællesskaber til
de lokale net-virksomheder skaber (og viderefører) som nævnt en
gråzone med en uklar retstilstand, som fundamentalt ikke lever op til
direktivernes krav.
At ministeren mener, at net-virksomhederne bør holde sig inden for
loven er betryggende, men det kræver dog at loven ikke skaber
uklarhed og forvaltningsmæssige gråzoner, som der er lagt op til.
Netop forslaget om netudviklingsplaner, der er en del af forslaget til
ny Elforsyningslov skulle gøre op med den manglende
gennemsigtighed, der i dag eksisterer. Da etablering af den
fornødne netkapacitet er net-virksomhedernes kollektive forpligtelse
kan dette ikke være en legitim grund til forskelsbehandling.
 L 67 - 2020-21 - Bilag 10: Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20
2296939_0010.png
10
Mere om teknik og jura findes i …