Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 1
Offentligt
2270889_0001.png
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
Kontor/afdeling
FOR/LAN
Dato
6. okt. 2020
J nr.
2019-90526
/jbr/jge/chfe/eko/lki/brt/
jkz/sidho/ulo/akha/
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet,
ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.) blev sendt i ekstern høring den 6. juli 2020
med frist for afgivelse af høringssvar den 24. august 2020.
Der er modtaget i alt 44 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 42 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Avedøre Green City
Bofællesskab.dk og Landsforeningen for Økosamfund
BL
–
Danmarks Almene Boliger
Brintbranchen
Cerius A/S (Cerius)
Concito og Rådet for grøn Omstilling
Dansk Energi
Dansk Energi
–
Intelligent Energi (iEnergi)
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Fjernvarme
Dansk Solcelleforening
De Frie Energiselskaber
DTU Center for El og Energi
EC Power A/S (EC Power)
Energifællesskab Avedøre A.M.B.A
European Energy A/S (European Energy)
FDM
Forbrugerrådet Tænk (Forbrugerrådet)
Forsyningstilsynet
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger:
FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)
Kommunernes Landsforening (KL)
Københavns Kommune
Landbrug & Fødevarer
Middelfart Kommune
Middelgrundens Vindmøllelaug (Middelgrunden)
Miljøorganisationen Vedvarende Energi
N1 Netselskabet A/S (N1)
NOAH Friends of the Earth Denmark:
Norlys Holding A/S (Norlys)
Radius Elnet A/S (Radius)
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA
SEAS-NVE
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0002.png
-
-
-
-
-
-
-
Solar Lightning Consultants ApS
Sustain Solution, Boligselskabet Sjælland
TEKNIQ Arbejdsgiverne (TEKNIQ) og VELTEK
TREFOR El-net A/S (TREFOR)
Wind Denmark
Ørsted Privatsalg EL & Gas A/S (Ørsted)
Århus Kommune
TEKNIQ og VELTEK har afgivet fælles høringssvar.
Cerius, N1, Norlys, Radius og TREFOR har, ud over at have indsendt egne høringssvar,
oplyst, at de understøtter Dansk Energis høringssvar.
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
Dansk Arbejdsgiverforening
FSR
–
danske revisorer
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Generelle forhold ....................................................................................................... 4
1. Kort tid til udmøntning af bemyndigelser ........................................................... 4
2. Forholdet til Forsyningstilsynet .......................................................................... 6
3. Vurdering af de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget ............................ 6
Lovforslagets definitioner ........................................................................................... 7
4. Aggregering........................................................................................................ 7
5. Aktiv kunde......................................................................................................... 7
6. Energilagring ...................................................................................................... 8
7. Fleksibilitetsydelser ............................................................................................ 8
8. Fuldt integrerede netkomponenter ..................................................................... 9
9. Slutkunde ......................................................................................................... 10
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet - forbrugerrettede bestemmelser ............... 10
10. Kontraktrettigheder og faktureringsrettigheder .............................................. 10
10.1. Forholdet mellem elforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør
af loven ............................................................................................................. 10
10.2. Erhvervskunden som rettighedshaver ..................................................... 11
10.3. Regler om varsling .................................................................................. 12
10.4. Aftaler om aggregering ............................................................................ 14
11. Leveringspligten ............................................................................................. 15
Side 2/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0003.png
12. Ret til dynamisk elpriskontrakt ....................................................................... 17
13. Borgerenergifællesskaber .............................................................................. 18
13.1. Definition og deltagelse ........................................................................... 18
13.2. Ejerskab af net ........................................................................................ 20
13.3. Virtuel afregning og tarifering .................................................................. 23
13.4. Anvendelse af markedsaktører ............................................................... 25
13.5. Adgang til data ........................................................................................ 26
13.6. Øvrige forhold .......................................................................................... 27
14. Aggregatorvirksomheder ................................................................................ 29
14.1. Generelt ................................................................................................... 29
14.2. Regulerbart forbrug ................................................................................. 30
14.3. Uafhængig aggregatorvirksomhed og kompensation ............................. 30
15. Dataforvaltning ............................................................................................... 31
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet
–
regulering af netvirksomheder samt af
Energinet ................................................................................................................. 32
16. Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab ................ 32
16.1. Høringsudgavens to modeller for netvirksomhedernes anskaffelse af
elektricitet til dækning af nettab ........................................................................ 32
16.2. Forhold vedrørende markedsmæssighedskrav i § 46 EFL og kravet efter
direktivet ........................................................................................................... 33
16.3. Kontrol med udbudte kontrakter om elektricitet til dækning af nettabs
markedsmæssighed ......................................................................................... 34
16.4. Ministerens og Forsyningstilsynets bemyndigelse til at udstede regler .. 35
16.5. Afgrænsning af genstanden for udbuddet og kontrakttype ..................... 36
16.6. Øvrige forhold .......................................................................................... 37
17. Netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser ....................................................................................... 38
18. Netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser ........ 40
19. Netvirksomheders netudviklingsplaner .......................................................... 43
20. Netvirksomheders indhentning af oplysninger til brug for udarbejdelse af
netudviklingsplanerne .......................................................................................... 46
21. Netvirksomheders adgang til fastsættelse af tekniske krav ........................... 47
22. Netvirksomheders økonomiske regulering .................................................... 49
22.1. Omkostninger ved markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser .. 49
Side 3/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0004.png
22.2. Netvirksomhedernes indhentning af oplysninger til brug for udarbejdelsen
for netudviklingsplaner ..................................................................................... 51
22.3. Omkostninger forbundet med elektrificering ........................................... 51
22.4. Øvrige forhold .......................................................................................... 52
23. Netvirksomheders personelle kapacitet ......................................................... 53
24. Krav til netvirksomheders dataadskillelse ...................................................... 56
25. Energilageraktiviteter ..................................................................................... 56
26. Ladestanderaktiviteter .................................................................................... 57
27. Energinets opgaver og anskaffelser af ydelser.............................................. 57
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet- forhold vedrørende
elektricitetsvirksomheder ......................................................................................... 59
28. Ændring af § 84 i lov om elforsyning om indhentning af oplysninger ............ 59
Andre forhold end direktivgennemførelse ............................................................... 60
29. Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger ............................ 60
30. Regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen .... 61
31. Ensretning af netbevillingernes udløbsdato ................................................... 63
Forordning om det indre marked for elektricitet (elmarkedsforordning) .................. 64
32. Tarif ................................................................................................................ 64
Øvrige forhold .......................................................................................................... 66
33. Forsyningssikkerhedsanalyse - forsyningssikkerhed..................................... 66
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget en række
andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
lovforslagets bemærkninger.
Generelle forhold
1. Kort tid til udmøntning af bemyndigelser
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Intelligent Energi, Landbrug & Fødevarer,
Norlys, Radius og Ørsted udtaler i deres høringssvar bekymring ved, at en række
bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget skal udmøntes i bekendtgørelser med
ikrafttræden 1. januar 2021.
Side 4/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0005.png
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Intelligent Energi, Landbrug & Fødevarer og
Ørsted fremhæver i den forbindelse en bekymring om, hvorvidt det i perioden frem til 1.
januar er muligt at sikre en tilstrækkelig interessentinddragelse i den nærmere udmøntning
af reglerne.
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Norlys og Radius fremhæver, at udmøntningen af direktivets
regler vil indebære behov for væsentlige administrative omstillinger i form af eksempelvis
tilpasninger af IT-systemer hos markedets aktører, og at dette i praksis vil være meget svært
at opnå inden 1. januar.
Landbrug & Fødevarer efterspørger en plan for tidsfrister og for inddragelse af interessenter
frem mod 1. januar.
Dansk Energi og Intelligent Energi ønsker endvidere, at implementeringen af
bekendtgørelserne udskydes.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af elmarkedsdirektivet, at medlemsstaterne sætter
de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft senest den 31. december 2020.
Ministeriet anser denne frist for gennemførelse for fuldkommen bindende. Såfremt Danmark
ikke sætter de nødvendige regler for implementering af direktivet i kraft pr. 31. december
2020, vil der være grundlag for en traktatkrænkelsessag fra Europa-Kommissionen.
Ministeriet anser denne risiko for uacceptabel.
Ministeriet anerkender, at der med gennemførelsen af elmarkedsdirektivet er tale om
væsentlige ændringer i den danske lovgivning på elforsyningsområdet. Der har derfor været
tilrettelagt en omfattende interessentinddragelse over de seneste mere end halvandet år
med informationsmøder af både generel karakter og en lang række dialogmøder og
workshops om specifikke emner. Senest er der i forbindelse med forberedelsen af
udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser på bekendtgørelsesniveau i september afholdt
et informationsmøde for alle interessenter om de kommende regelændringer i
bekendtgørelserne, inden disse blev sendt i ekstern høring. Der er et væsentligt overlap
mellem indholdet af lovforslagets bemærkninger til de nye bemyndigelsesbestemmelser og
indholdet af de nye eller ændrede regler i bekendtgørelserne. Samlet set har der således
været en løbende og omfattende interessentinddragelse forud for de formelle, eksterne
høringsprocesser.
Ministeriet har ifm. arbejdet med bekendtgørelserne afsøgt, om der er mulighed for
overgangsordninger eller lignende tiltag, som kan udskyde de administrative byrder
forbundet med elhandelsvirksomhedernes efterlevelse af de nye direktivkrav pr. 31.
december 2020. Det er dog ministeriets opfattelse, at en sådan ordning ville indebære, at
direktivet ikke gennemføres rettidigt, og at den deraf følgende risiko for en
traktatkrænkelsessag som følge af sen implementering er uacceptabel. Ministeriet
undersøger dog råderummet for på detail-området, at elhandelsvirksomheder ikke bebyrdes
Side 5/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0006.png
urimeligt ifm. den praktiske omstilling af IT-systemer som følge af eksempelvis nye
faktureringskrav.
2. Forholdet til Forsyningstilsynet
Cerius, Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, N1, Norlys og Radius udtaler i
deres høringssvar en bekymring for Forsyningstilsynets hjemmel til at udstede
bekendtgørelser.
Dansk Energi og Dansk Industri udtaler desuden, at de finder den nuværende
gebyrfinansiering af Forsyningstilsynet uhensigtsmæssig, idet Forsyningstilsynet bør
finansieres via finansloven.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der ikke er tale om, at
Forsyningstilsynets bemyndigelser indebærer, at fastsættelsen af regler på visse områder nu
foregår uden for Folketingets kontrol. Forsyningstilsynets bemyndigelser er afgrænsede
bestemmelser, hvis nærmere indhold er beskrevet i og begrænset af bemærkningerne til
lovforslaget, som skal vedtages i Folketinget, før det kan træde i kraft. Derudover bemærker
ministeriet, at de bemyndigelser til Forsyningstilsynet, som indgår i nærværende lovforslag,
er begrænset til forhold af overvejende formel og processuel karakter og knytter sig til
områder, hvor Forsyningstilsynet i forvejen har tilsynsbeføjelsen eller er pålagt opgaver efter
elmarkedsdirektivet, og hvor det derfor er vurderet som hensigtsmæssigt, at
Forsyningstilsynet skal kunne fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, der
vedrører dette tilsyn og disse opgaver. En sådan bemyndigelse understøtter også
Forsyningstilsynets uafhængighed, som er direktivbunden.
Det følger af elmarkedsdirektivet, at den regulerende myndighed skal være juridisk adskilt fra
og funktionelt uafhængig af private såvel som offentlige enheder. Således fremgår det bl.a.,
at medlemsstaterne sikrer, at den regulerende myndighed kan træffe selvstændige
afgørelser uafhængigt af ethvert politisk organ. Ministeriet har ikke fundet anledning til at
foretage en ændring af Forsyningstilsynets gebyrfinansiering i forbindelse med nærværende
lovforslag.
3. Vurdering af de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget
Dansk Energi og Norlys udtaler, at de administrative konsekvenser med tilhørende
implementeringsomkostninger og øgede løbende omkostninger forbundet med lovforslaget
er betydeligt undervurderede. Tilsvarende er Cerius uenige i, at lovforslaget ikke indebærer
konsekvenser for netvirksomhederne.
Ministeriets bemærkninger:
Vurderingen af de forventede økonomiske konsekvenser ved
lovforslaget er foretaget med afsæt i de regler, der fremgår af lovforslaget. Det er ministeriets
opfattelse, at vurderingen er retvisende.
Side 6/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0007.png
I den forbindelse skal det fremhæves, at der foretages særskilte vurderinger af de
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ifm. udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelser på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslagets definitioner
4. Aggregering
Dansk Energi foreslår, at lovforslagets tilføjelse til elmarkedsdirektivets definition af
aggregering udgår, således at aggregering ikke udelukker levering.
Ministeriets bemærkninger:
Definitionen på aggregering i lovforslaget følger som
udgangspunkt elmarkedsdirektivets definition af aggregering. Ud over ordlyden af direktivets
definition tilføjes dog det, at aggregering ikke er levering af elektricitet.
Afgrænsningen af aggregering over for levering af elektricitet sker af hensyn til adskillelsen
af de krav, der gælder virksomheder, der henholdsvis varetager aggregering og levering af
elektricitet. Dette udelukker ikke, at en virksomhed, der leverer elektricitet, også kan
varetage aggregering. En sådan virksomhed vil både være omfattet af krav til
elhandelsvirksomheder og krav til aggregatorvirksomheder. Afgrænsningen af aggregering
over for levering af elektricitet vil bevirke, at krav til virksomheder der alene varetager
aggregering og ikke levering af elektricitet, alene omfattes af krav til
aggregatorvirksomheder.
5. Aktiv kunde
Dansk Energi anbefaler, at definitionen af en aktiv kunde fjernes fra loven til fordel for det
eksisterende begreb elforbruger. Desuden udtrykker Dansk Energi bekymring om, hvorvidt
introduktionen af begrebet aktiv kunde ændrer på retsstillingen for egenproducenter.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre direktivets krav
til sikring af rettigheder, herunder rettigheder for aktive kunder. Det er Ministeriets vurdering,
at det kun kan undlades at anvende begrebet aktiv kunde, hvis det samtidigt sikres, at de
rettigheder, som aktive kunder skal sikres i medfør af direktivet, fuldt ud er gennemført. Dette
vil kræve, at der er fuldstændigt sammenfald mellem en eller flere rettighedshavere i
elforsyningsloven og den fulde kreds af rettighedshavere, der kan betegnes som aktive
kunder i direktivet. Det vurderes ikke, at dette er tilfældet. Eksempelvis opererer
elforsyningsloven ikke med et begreb om en rettighedshaver, der lagrer elektricitet.
Introduktionen af definitionen af en aktiv kunde har ikke til formål at ændre på retsstillingen
for egenproducenter. Anvendelsen
af begrebet ”lokalitet”
som afgrænsning af område, hvor
en aktiv kunde kan forbruge egenproduceret elektricitet sker af hensyn til
begrebsanvendelsen i artikel 21 i VE-direktivet. Det er denne bestemmelse, der fremadrettet
Side 7/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0008.png
danner direktivgrundlag for VE-egenforbrugeres adgang til at producere vedvarende energi,
herunder til eget forbrug. Ved anvendelsen af begrebet lokalitet i definitionen af en aktiv
kunde er det således hensigten at sikre, at der er klarhed om, at aktive kunder skal
behandles som på samme måde, som egenforbrugere vil blive behandlet efter regler, der
gennemfører artikel 21 i VE-direktivet.
6. Energilagring
Dansk Energi og N1
bemærker, at definitionen ”energilagring” er meget generel og kan
omfatte andet end elnetrelevante komponenter, eksempelvis almindelige forbrugsanlæg og
–
apparater, såsom mobiltelefoner, labtops, varmepumper, elbiler m.v. Ifølge disse
høringsparter vil det være hensigtsmæssigt at præcisere, hvilke typer af komponenter, der
præcist tænkes omhandlet af bestemmelsen.
Dansk Energi finder endvidere, at det bør præciseres i bemærkningerne, at elektrolyseanlæg
er omfattet af definitionen af energilageranlæg - uanset ejerforhold eller forhold omkring
integration.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til
definitionsbestemmelsen vedrørende begrebet ”energilageranlæg”, at der skal være tale om
et anlæg i elektricitetssystemet. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at dette
indebærer, at anlægget er tilsluttet elektricitetssystemet. Ift. forbrugsvarer med indbyggede
batterier fremgår det endvidere af lovbemærkningerne, at de, hvor tilslutningen til
elektricitetssystemet alene sker med henblik på opladning af enheden til senere mobilt
forbrug, ikke vil anses for et anlæg i elektricitetssystemet. Det fremgår herudover, at dette
ikke udelukker, at en mobil enhed, herunder elbiler, vil kunne anses som værende
energilageranlæg, hvis de er tilsluttet elektricitetssystemet med henblik på en senere,
udskudt, anvendelse af energi. Det vil forudsætte, at enheden teknisk er indrettet til, at der
kan ske rekonvertering, mens enheden er tilsluttet elektricitetssystemet, eller at der kan ske
anvendelse som anden energibærer. Ministeriet finder det herudover vanskeligt at fastsætte
en udtømmende liste af anlæg, der omfattes af definitionen.
Ministeriet bemærker endvidere, at et elektrolyseanlæg ikke i sig selv vil falde under
begrebet energilageranlæg. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til
definitionsbestemmelsen af energilageranlæg.
7. Fleksibilitetsydelser
Dansk Energi bakker grundlæggende op om, at der indføres en nærmere definition af
begrebet fleksibilitetsydelse i regelgrundlaget. Dansk Energi anser det imidlertid for
problematisk, at der allerede nu og i loven indføres en afgrænsende definition, som f.eks.
ikke omfatter andre aktører herunder elsystemansvarets og transmissionsvirksomhedernes
indkøb af fleksibilitet, ligesom den foreslåede definition ikke tager hensyn til anden form for
honorering end eksplicit honorering ved aftale om direkte betaling eller modydelse fra
Side 8/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0009.png
netvirksomheden. Dansk Energi anbefaler, at definitionen udarbejdes som led i den
foreslåede bemyndigelse af ministeren og ikke indsættes i loven. Cerius bakker i sit
høringssvar udtrykkelig op herom. Også iEnergi finder definitionen uhensigtsmæssigt, da
den ikke er dækkende. Definitionen bør drøftes mere nøje med interessenter, hvorfor det
anbefales, at der etableres en ministerbemyndigelse. Radius ser to udfordringer med en
definition og henviser til, at en betaling for en fleksibilitetsydelse i princippet kan gå begge
veje, og at en fleksibilitetsleverance ikke behøver medføre en ændring i forbruget for at give
værdi for en netvirksomhed.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt, at det ikke er nødvendigt med en egentlig
definition af begrebet
”fleksibilitetsydelse”
i selve loven, hvorfor definitionen af begrebet er
taget ud af loven. Begrebet indgår i den foreslåede bestemmelse, der bemyndiger ministeren
til at fastsætte regler om netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser. For at kunne
afgrænse bemyndigelsen er det derfor vurderet nødvendigt at bibeholde ministeriets
overvejelser om forståelsen af begrebet i lovforslagets bemærkninger. Idet der er tale om en
bemyndigelse angående netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser, er det ikke
vurderet nødvendigt at medtage overvejelser vedrørende elsystemansvarets og
transmissionsvirksomhedernes
anskaffelse af fleksibilitet. I forhold til Radius’ første pointe
om, at betalingen kan gå begge veje, er det ikke vurderet nødvendigt at tage højde for en
situation med en modsatrettet betaling, da fleksibiliteten ikke er at betragte som en ydelse
leveret af markedsdeltageren i et sådant tilfælde. Der skelnes således mellem begrebet
fleksibilitet og begrebet fleksibilitetsydelse, hvor fleksibilitet er et begreb, der favner både
fleksibilitetsydelser men også andre typer fleksibilitet, som ikke har karakter af at være
eksplicit handlede ydelser, såsom fleksibilitet aktiveret ved hjælp af differentierede tariffer.
Radius’ anden pointe om, at en
fleksibilitetsydelse også kan bestå i, at en markedsdeltager
afgiver sin rettighed til at forbruge eller aftage elektricitet fra netvirksomhedens
elforsyningsnet, er blevet indarbejdet i lovforslagets bemærkningerne. Udformningen af en
egentlig definition, der vil tage udgangspunkt i lovbemærkningerne, vil ske i forbindelse med
udmøntningen af ministerens foreslåede hjemmel om at fastsætte regler om
netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser.
8. Fuldt integrerede netkomponenter
Cerius påpeger en teknisk inkonsistens vedrørende definitionen af
”fuldt
integrerede
netkomponenter”, idet definitionen indebærer, at komponenterne ikke må anvendes til
håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Dette harmonerer ikke med, at visse komponenter
anvendes til at styre elektriske strømninger i nettet og dermed netop til håndtering af
kapacitetsbegrænsninger, dog uden at de kan have en kommerciel anvendelse. Cerius
forudsætter, at denne teoretiske problematik ikke problematiseres ved vurdering af, hvorvidt
kravene til fuldt integrerede netkomponenter vurderes at være opfyldt.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at elementet i definitionen om, at
en fuldt integreret netkomponent ikke må anvendes til balancering og håndtering af
kapacitetsbegrænsning er et kriterie efter direktivet, der ikke kan fraviges. og som derfor
Side 9/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0010.png
fastholdes i den foreslåede definition i lov om elforsyning. Det er endvidere ministeriets
vurdering, at begreberne balancering og håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal forstås
som indebærende kommercielt køb og salg på markederne for elektricitets- og
systemydelser. Det vil ikke udelukke kvalificering af et anlæg eller en komponent som en
fuldt integreret netkomponent, hvis anvendelsen af anlægget indebærer en ændring af
strømninger i elsystemet, men uden direkte forbrug eller levering af aktiv effekt, og som
derfor ikke kan bruges til kommercielle aktiviteter i markeder for balance eller håndtering af
kapacitetsbegrænsninger.
9. Slutkunde
Dansk Energi anbefaler, at det EU-retlige begreb slutkunde ikke introduceres i
elforsyningsloven, dels fordi slutkundebegrebet ikke kan anvendes som substitut for
elforbrugerbegrebet, dels fordi det vil skabe en fornemmelse af inkonsistens i loven, hvis
både slutkundebegrebet og elforbrugerbegrebet anvendes sideløbende.
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Energis bemærkning har givet anledning til, at den
foreslåede definition af en slutkunde tages ud af lovforslaget. I stedet anvendes begrebet
elforbruger. Det vil blive overvejet, om rettighedssubjektet elforbruger på sigt skal defineres i
loven.
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet -
forbrugerrettede bestemmelser
10. Kontraktrettigheder og faktureringsrettigheder
10.1. Forholdet mellem elforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt
i medfør af loven
Dansk Energi, Norlys (m.fl.) giver en række anbefalinger til udbygning af lovforslagets
bemærkninger vedrørende den foreslåede bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af
regler, der gennemfører elmarkedsdirektivets art. 10, 18 og bilag I om krav vedrørende
kontrakter og fakturering. Anbefalingerne skal ifølge høringsparterne tjene til præcisering af
bemyndigelserne, sådan at loven sætter nærmere bestemte rammer for den underliggende
regulering.
Ministeriets bemærkninger:
Reglerne i art. 10, 18 og bilag I i elmarkedsdirektivet foreslås
gennemført ved bemyndigelsesbestemmelser i elforsyningsloven og detailregulering i
bekendtgørelser. De foreslåede bemyndigelser i loven giver, med mindre andet er anført i
bemærkningerne, en reguleringsadgang, der svarer til direktivets ramme. En sådan ramme
sikrer en smidig regulering, der kan tilpasses uden lovændring, hvis behovet skulle opstå på
et senere tidspunkt.
Side 10/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0011.png
I opfølgning på
Dansk Energis bemærkning om, at art. 18 og bilag I ”bør implementeres
inden
for gældende praksis”
er der blevet indsat en præcisering i de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.1.3, hvoraf følgende fremgår: ”Visse bestemmelser i disse
bekendtgørelser (bl.a. bekendtgørelser vedrørende fakturering) ændres ikke fra deres
nuværende udformning, fordi de i deres gældende form lever op til gennemførelseskravene i
elmarkedsdirektivet. Med mindre andet er angivet nedenfor, bevirker dette, at disse
bestemmelser forudsættes bevaret i deres gældende form ved nyudstedelsen af de
pågældende bekendtgørelser.” Udgangspunktet er således, at såfremt
gennemførelseskravet er opfyldt ved gældende regulering, og emnet ikke er særskilt
behandlet i lovforslagets bemærkninger, forudsættes bekendtgørelsesreguleringen som
udgangspunkt videreført ved nyudstedelse.
De resterende anbefalinger til fortolkning af direktivets bestemmelser vedrørende kontrakter
og fakturering bør pga. bemyndigelsesbestemmelsernes karakter af rammebestemmelser i
stedet fremgå af detailkravene, når de reguleres på bekendtgørelsesniveau. I den
forbindelse vil ændring eller nyudstedelse af de pågældende bekendtgørelser medføre
separate høringer for de enkelte bekendtgørelser, hvor disse detailkrav bliver specificeret. I
den forbindelse vil der blive lejlighed til at afgive høringssvar vedrørende den præcise
formulering af detailkravene.
10.2. Erhvervskunden som rettighedshaver
Dansk Energi, Ørsted, SEAS-NVE Strømmen, Dansk Erhverv, Norlys, Dansk Industri (m.fl.)
udtrykker utilfredshed med, at erhvervsvirksomheder, når disse har en aftale med en
elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, omfattes af rettighederne i artikel 10, 18 og
bilag I om kontrakt- og faktureringskrav. Samtidig anbefales det, at der søges en
minimumsimplementering fsva. tildelingen af rettigheder i art. 10, 18, og bilag I, til
erhvervskunder.
Det uddybes i den forbindelse, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at erhvervskunder
tildeles disse rettigheder, samt at almindelige aftaleretlige regler bør yde tilstrækkelig
beskyttelse til erhvervskunden, at beskyttelseshensynet for husholdningskunder og
erhvervskunder ikke er det samme, at emnet behandles summarisk i lovbemærkningerne, og
endelig at tildelingen af traditionelt set forbrugerretlige regler til erhvervskunder kan give
anledning til tvivl om, hvorvidt erhvervskunder også dækkes af regler i forbrugeraftaleloven.
Ministeriets bemærkninger:
Erhvervsvirksomheder omfattes af rettighederne i artikel 10,
18 og bilag I om kontrakt- og faktureringskrav, når disse har en aftale med en
elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, fordi hovedparten af disse rettigheder sikrer
rettigheder for ”slutkunder”. Igennem en
dialog med Europa -Kommissionen forud for
høringen af lovforslaget, er det blevet klarlagt, at direktivet skal forstås således, at også
erhvervskunder omfattes af rettigheder, der tildeles slutkunder.
Side 11/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0012.png
Definitionen af begrebet
”slutkunde”
er taget ud af lovforslaget, jf. afsnit 9. ovenfor. I stedet
videreføres begrebet ”elforbruger”, der både dækker husholdningsforbrugere og
erhvervsvirksomheder, når disse forbruger elektricitet. Dette har dog ikke nogen indflydelse
på, at også erhvervskunder skal sikres rettighederne i art. 10, 18 og bilag I.
Kravene i elmarkedsdirektivet binder medlemsstaterne, og Energistyrelsen har drøftet
spørgsmålet om afgrænsningen af slutkundebegrebet med Europa-Kommissionen. Det
anses derfor ikke som en mulighed at undtage erhvervsvirksomheder fra de rettigheder, der
tildeles slutkunder i direktivet. Det fremgår således i bemærkningerne i lovforslaget, at
erhvervskunder skal tildeles slutkunders rettigheder. De enkelte detailkrav vil blive reguleret
ved bekendtgørelse. Endelig bemærkes det, at beskyttelseshensynet ikke er identisk for de
enkelte grupper af rettighedshavere, der er i slutkundebegrebet. Dette indgår i arbejdet med
de bekendtgørelser, der skal gennemføre detailkravene i art. 10. 18 og bilag I.
10.3. Regler om varsling
Dansk Energi, Ørsted, N1 og Norlys anfører, at de nye krav om varsling, der forventes
gennemført på baggrund af direktivets krav i art. 10, stk. 4, vil betyde, at
elhandelsvirksomheder pålægges en stor byrde, bl.a. fordi varslingskravet nu skal gælde i
forhold til slutkunder, herunder erhvervskunder, og fordi varslingskravet vedrørende
husholdningsforbrugere ikke kun kommer til at gælde for den konkurrenceudsatte del af
leveringsprisen.
Dansk Energi og Ørsted anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at et krav om varsling af
ændringer i tarifmetoder eller tariffer, når disse viderefaktureres uændret, ledsages af en ret
til opsigelse, hvis varslingskravet ikke iagttages af elhandelsvirksomheden.
SEAS-NVE Strømmen anbefaler, at kravet om varsling udvides, således at
husholdningsforbrugere får krav på at blive varslet om prisændringer i alle dele af
leveringsprisen. Dette vil bevirke, at kravet om varsling kommer til at omfatte den
konkurrenceudsatte del af leveringsprisen, prisen for net- og systemydelser, samt skatter,
afgifter og PSO. SEAS-NVE
Strømmen baserer dette på hensynet til, ”at kunden skal kunne
agere ud fra et fuldt oplyst grundlag”, samt at ”varslingsprocessen skal være simpel at drifte
for elhandleren”. SEAS-NVE
Strømmen anbefaler dog, at den udvidede varsling ikke
ledsages af en opsigelsesret, der følger af alle prisændringer. Således anbefaler SEAS-NVE
Strømmen, at opsigelsesretten alene bør tilknyttes den konkurrenceudsatte del af
leveringsprisen.
Forbrugerrådet TÆNK udtrykker tilfredshed med, at sondringen mellem væsentlige og
uvæsentlige ændringer udgår i forhold til varslingsforpligtelsen. Sondringen angives at give
anledning til misforståelser hos forbrugerne, og samtidig mulighed for at gennemføre små
ubemærkede prisprisstigninger, der tilsammen hæver prisniveauet, uden at forbrugerne reelt
tilskyndes til at reagere.
Side 12/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0013.png
Dansk Energi og Ørsted anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en undtagelse for
varsling af prisændringer sammenkædes med elmarkedsdirektivets
begreb ”dynamiske
elpriskontrakter”. Årsagen
er, at begrebet dynamiske elpriskontrakter ikke dækker alle de
typer af variable prisaftaler, hvor en sådan undtagelse vil være relevant.
Dansk Energi og Ørsted anfører endelig, at lovforslaget ikke angiver en ramme for det
tidsmæssige krav til varsling og anbefaler, at den tidsmæssige ramme heri ensrettes med
direktivets krav. I de nuværende regler i elleveringsbekendtgørelsen er det tidsmæssige krav
til varsling 3 måneder forud, i elmarkedsdirektivet er det 1 måned forud.
Ministeriets bemærkninger:
Forpligtelsen for elhandelsvirksomhederne til at varsle
husholdningsforbrugere om ændringer i prisen forventes overordnet videreført efter samme
model som i de eksisterende regler i elleveringsbekendtgørelsen. Det bevirker, at
husholdningsforbrugerne gives den samme grad af forbrugerbeskyttelse som tidligere. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der navnlig to modifikationer til dette. Dels
fjernes væsentlighedskravet, fordi det ikke anses for at være i overensstemmelse med
formuleringen i elmarkedsdirektivets
art. 10, stk. 4 om ”enhver” ændring. Dels gives
husholdningsforbrugerne ikke en ret til opsigelse som følge af en varslet ændring i prisen for
net- eller systemydelser, hvis elhandelsvirksomheden viderefakturerer betalingen for net- og
systemydelser uændret til husholdningsforbrugeren, og den uændrede viderefakturering
fremgår som et vilkår i kontrakten om levering af elektricitet. Denne modifikation er
begrundet i, at elhandelsvirksomheden ikke bør udsættes for en risiko for opsigelse, når den
prisændring, der ligger til grund for varslingen, ikke skyldes elhandelsvirksomheden.
Husholdningsforbrugeren har dog fortsat en interesse i selve varslingen, da den bidrager til
husholdningsforbrugerens oplysningsgrundlag om den samlede pris.
Kredsen af rettighedshavere udvides i elmarkedsdirektivet i forhold til de nugældende regler i
dansk ret til at gælde slutkunder, dvs. også erhvervskunder, når disse får leveret elektricitet
af en elhandelsvirksomhed. Af hensyn til den særlige beskaffenhed af aftaler om levering af
elektricitet mellem en erhvervskunde og en elhandelsvirksomhed, og da
beskyttelseshensynet for erhvervskunder generelt ikke er det samme som for
husholdningsforbrugere, angives det i bemærkningerne til lovforslaget, at
varslingsforpligtelsen alene skal gælde den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen, når
køberen af elektricitet er en erhvervskunde. Dette bevirker, at direktivets krav om varsling i
art. 10, stk. 4. gennemføres, uden at rettigheden til varsling udstrækkes ud over den
konkurrenceudsatte del af leveringsprisen, når forholdene omkring kontrakten og
beskyttelseshensynet tilsiger det.
Husholdningsforbrugeren vil have en interesse i at blive varslet om en prisændring i net- eller
systemydelser, da det har en indflydelse på faktureringsbeløbet, men i det tilfælde hvor
elhandelsvirksomheden viderefakturerer betalingen for net- eller systemydelser uændret til
husholdningsforbrugeren, og hvor den uændrede viderefakturering fremgår som et vilkår i
kontrakten om levering af elektricitet med husholdningsforbrugeren, bør
Side 13/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0014.png
elhandelsvirksomheden ikke bære risikoen for opsigelse af kontrakten. Dansk Energi, Ørsted
og SEAS-NVE’s bemærkninger har på den baggrund givet anledning til, at det indføres i
lovforslagets bemærkninger, at hvis en elhandelsvirksomhed viderefakturerer betalingen for
net- og systemydelser uændret til en husholdningsforbruger, og den uændrede
viderefakturering fremgår som et vilkår i kontrakten om levering af elektricitet, bør
varslingsforpligtelsen ikke ledsages af en opsigelsesret for husholdningsforbrugeren. Da
hovedparten af alle husholdningsforbrugere betaler net- og systemydelser på grundlag af en
uændret viderefakturering, bevirker denne modifikation, at oplysningsgrundlaget forbedres
for hovedparten af husholdningsforbrugerne. Varslingsforpligtelsen udstrækkes dog ikke til
ændringer i skatter, afgifter og PSO.
Dansk Energi og Ørsteds bemærkninger har yderligere givet anledning til, at det kommer til
at fremgå i bemærkningerne til bemyndigelsesadgangen til fastsættelse af regler om
varsling, at begrebet ”variabel elpriskontrakt” anvendes i stedet for dynamisk elpriskontrakt.
Dette skal bevirke, at alle variable elpriskontrakter, hvor prisen udledes af en fikseret
beregningsmodel er omfattede af undtagelsen. Begrebet forventes ligeledes anvendt i selve
undtagelsen i elleveringsbekendtgørelsen.
Lovforslaget lægger op til, at sondringen mellem væsentlige og uvæsentlige ændringer i
elleveringsbekendtgørelsen udgår, fordi sondringen ikke vurderes at være i
overensstemmelse med direktivets krav i art. 10, stk. 4
om varsling ved ”enhver” ændring i
leveringsprisen.
Det tidsmæssige krav til varsling indgår ikke i lovforslaget men vil i stedet blive fastsat ifm.
nyudstedelsen af elleveringsbekendtgørelsen. Der vil være en separat høring, hvor de
enkelte detailkrav bliver specificeret, herunder det tidsmæssige krav til varsling.
10.4. Aftaler om aggregering
Dansk Energi og Intelligent Energi anbefaler at kontrakt- og faktureringsrettighederne for
aftaleparter med en aggregatorvirksomhed ikke udstrækkes videre end, hvad der fremgår i
elmarkedsdirektivets art. 13 om aggregeringskontrakter. Årsagen er den, at
aggregeringsydelsen
ikke indebærer de ”særlige beskyttelseshensyn”, der modsvarende
gælder for levering af elektricitet, fordi ” elektricitet er ”en vital ydelse”.
Ministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne vedrørende kontrakt- og
faktureringsrettigheder er ændret, således at det fremgår, at bemyndigelsen til fastsættelse
af kontraktrettigheder følger artikel 13 om aggregeringskontrakter. Det fremgår fortsat, at
aggregatorvirksomheder kan forpligtes til iagttagelse af krav vedrørende fakturering, da det
ikke kan udelukkes, at der kan komme et reguleringsbehov på området, men henvisningen til
art. 18 og bilag I i direktivet udgår. Desuden fremgår det, at aftaleparter med
aggregatorvirksomheder vil være dækket af almindelig aftaleret og, hvis der er tale om
forbrugere i forbrugeraftaleretlig forstand, regler om forbrugeraftaler.
Side 14/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0015.png
11. Leveringspligten
Dansk Energi anbefaler, at den foreslåede model for videreførelse af den gældende
leveringspligt med tilføjelse af undtagelser erstattes af en fokuseret ét-produkts model for
leveringspligten, hvor alle elhandlere er forpligtiget til at tilbyde minimum ét leveringspligtigt
produkt med en dynamisk elpris. Ét-produktmodellen foretrækkes af Dansk Energi, fordi den
nuværende model for leveringspligt, ifølge Dansk Energi, udgør en hindring for et innovativt
marked og begrænser mobilitet i elmarkedet.
Intelligent Energi, Ørsted, SEAS-NVE Strømmen, Norlys og Dansk Erhverv støtter op om
forslaget af en ét-produkts model.
Dansk Energi har, i forbindelse med anbefalingen af ét-produkt modellen, anført, at selvom
undtagelsesmodellen åbner for undtagelse af visse produkter, der isoleret vil kunne fremme
fx fleksibilitet, vil reguleringen af sådanne undtagelser ske på bagkant af
markedsudviklingen. N1 har anført, at formuleringen af undtagelserne vil kunne give
anledning til fortolkningsproblematikker.
Ørsted har anført, at de enkelte undtagelser, der lægges op til i lovforslaget ikke er
tilstrækkeligt begrundede. I den forbindelse findes det, at definitionen om at deltagelse i
borgerenergifællesskaber er frivillig og åben er i modstrid med en undtagelse fra
leveringspligten, samt at art. 17 ikke giver tilstrækkelig støtte til indførelse af en undtagelse
fsva. levering ifm. aggregering.
Forbrugerrådet TÆNK udtrykker tilfredshed med videreførelsen af den gældende
leveringspligt med de nævnte to undtagelser. Samtidig fremhæver Forbrugerrådet TÆNK, at
der kan komme et fremtidigt behov for at afdække, om undtagelserne til leveringspligten
bevirker, at graden af forbrugerbeskyttelse ved hovedreglen om leveringspligt forskydes.
Ministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget videreføres den gældende leveringspligt.
Samtidigt indføres en bemyndigelse til at fastsætte undtagelser. I lovforslagets
bemærkninger beskrives to undtagelser, der forudsættes reguleret ved bekendtgørelse med
ikrafttrædelse 31. december 2020 Den ene undtagelse angår levering af elektricitet til
borgerenergifællesskaber, den anden undtagelse angår levering af elektricitet i forbindelse
med aggregering.
Indførelse af den foreslåede ét-produkts model vil bevirke, at den enkelte
elhandelsvirksomhed alene vil være forpligtet til at udbyde et leveringspligtigt produkt til
husholdningsforbrugere i et netområde. Antallet af leveringspligtige produkter i et netområde
vil derfor være sammenfaldende med antallet af elhandelsvirksomheder, der tilbyder levering
til husholdningsforbrugere i et netområde. Under den gældende leveringspligt, der
videreføres, har husholdningsforbrugere krav på at kunne få leveret alle elprodukter, der
udbydes af en elhandelsvirksomhed i et netområde, når produkterne er rettet
husholdningsforbrugere.
Side 15/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0016.png
Det vurderes, at hensynet til forbrugerbeskyttelsen bevirker, at den nuværende model, hvor
leveringspligten omfatter ethvert elprodukt, bør opretholdes. Ved fastholdelsen af dette
udgangspunkt vurderer ministeriet, at forbrugerbeskyttelsen sikres bedst, og at alle
husholdningsforbrugere fortsat tilbydes et bredt udvalg af produkter for at skabe optimale
betingelser for mobiliteten på markedet. Sårbare forbrugergrupper efterlades på denne
baggrund ikke med et mindre udvalg af dyrere elprodukter.
Det vurderes dog samtidigt, at der er behov for undtagelser til leveringspligten. Ministeriet
vurderer, at de to undtagelser vedrørende levering af elektricitet i forbindelse med
aggregering og levering af elektricitet til borgerenergifællesskaber bevirker, at
leveringspligten samlet set blødes op, mhp. at forbedre rammerne for aktivering af fleksibelt
elforbrug og etablering af borgerenergifællesskaber. I forbindelse med den forventede øgede
elektrificering af energiforbruget i samfundet vurderes det, at undtagelsen vedrørende
levering af elektricitet i forbindelse med aggregering over tid vil kunne betyde, at en ikke
ubetydelig del af det samlede elforbrug i Danmark leveres via produkter, der er undtaget
leveringspligten
Der har i forbindelse med de to konkrete undtagelser, der indgår i lovforslagets
bemærkninger, pågået et grundigt arbejde, hvori det har været målet at identificere de
umiddelbart relevante undtagelser, sådan at de bedst varetager de hensyn, undtagelserne er
begrundet i. I denne proces har der indgået en dialog med private interessenter og andre
myndigheder, sådan at undtagelserne bedst muligt kunne afstemmes. I det omfang der
opstår et fremtidigt behov for justering af undtagelserne, vil denne detailregulering kunne ske
på bekendtgørelsesniveau. Den præcise formulering af de påtænkte undtagelser vil fremgå i
bekendtgørelser, der sendes i offentlig høring i efteråret 2020.
Desuden bemærker ministeriet følgende vedrørende de enkelte undtagelser og deres
forhold til elmarkedsdirektivet: Et krav om frivillig og åben deltagelse i et
borgerenergifællesskab er ikke ensbetydende med, at alle husholdningsforbrugere bør
tildeles en ret til at aftage elektricitet produceret i et bestemt borgerenergifællesskab. Når et
borgerenergifællesskab har etableret i et anlæg til produktion af elektricitet, vil
borgerenergifællesskabet i den forbindelse typisk have bundet sig til en investering.
Desuden vil produktionskapaciteten på dette anlæg være begrænset. Den økonomiske
binding, som investeringen udgør, og den begrænsede produktionskapacitet, bevirker, at et
borgerenergifællesskab ikke bør forpligtes til at give alle husholdningsforbrugere ret til at
aftage borgerenergifællesskabets produktion. En sådan forpligtelse ville i praksis udgøre en
væsentlig barriere for etablering af borgerenergifællesskaber.
Aggregering af en husholdningsforbrugers forbrug forudsætter, at husholdningsforbrugeren
har et regulerbart elforbrug af en vis størrelse, der kan aktiveres via en
aggregatorvirksomhed. Ministeriet vurderer, at det vil være vanskeligt at aktivere
husholdningsforbrugernes regulerbare elforbrug, hvis elhandelsvirksomheder ikke kan
tilbyde særlige elprodukter til husholdningsforbrugere med et regulerbart elforbrug. Et sådan
Side 16/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0017.png
regulerbart elforbrug kan f.eks. være forbrug, der er tilknyttet til en elbil eller en
varmepumpe. Det gælder både for elforbrug til elbiler og varmepumper, at det samlede
forbrug knyttet til forbrugstyperne er så stort, at aktiveringen af det fleksible elforbrug er
særligt relevant, herunder for husholdningsforbrugeren og kommercielt set for
elhandelsvirksomheden.
Endelig bemærker ministeriet følgende vedrørende perspektivet for den fremtidige
anvendelse af undtagelser til leveringspligten: Undtagelserne til leveringspligten forventes at
ville kunne anvendes i en stigende grad i fremtiden, til gavn for fremme af fleksibilitet og
etableringen af borgerenergifællesskaber. Det vurderes dog ikke nu, og for den nærmeste
fremtid, at anvendelsen af undtagelserne til leveringspligten bevirker, at der er en risiko for,
at graden af forbrugerbeskyttelse ved den samlede ordning om leveringspligt forringes.
12. Ret til dynamisk elpriskontrakt
Dansk Energi, Ørsted og Norlys anser lovforslagets bestemmelse vedrørende ret til
dynamisk elpriskontrakt, som andet led af en ”dobbelt” leveringspligt, jf. Dansk Energis
bemærkning om leveringspligt i afsnit 10.
Ørsted anser tærsklen på 100.000 kWh som problematisk, fordi den bevirker, at ikke kun
husholdningsforbrugere, men også en del erhvervskunder omfattes af retten til en dynamisk
elpriskontrakt. Ørsted henstiller til, at det klarlægges, om grænsen på 200.000 slutkunder
skal forstås per netområde eller som national grænse. Endelig ønsker Ørsted at få klarlagt,
om 100.000 kWh-tærsklen
skal forstås på ”målepunktsniveau” eller på ”cvr-nummer niveau”.
SEAS-NVE Strømmen ønsker tærskelværdien på 200.000 slutkunder fjernet, fordi den
indebærer en ”risiko for at skabe en skævvridning af
konkurrencen blandt
elhandelsvirksomhederne”.
Forsyningstilsynet anfører, at implementeringen af elmarkedsdirektivets art. 11, stk. 2, 1. pkt.
og art. 11, stk. 3 ikke fremgår af lovforslaget. Bestemmelserne vedrører dels
elhandelsvirksomheders informationsforpligtelse, dels slutkundens samtykke ved skifte til
dynamisk elpriskontrakt.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelserne om dynamisk elpriskontrakt i
elmarkedsdirektivet ligger adskilt fra bestemmelsen om leveringspligt. I direktivets forstand
er der tale om to adskilte regelsæt.
Det vurderes ikke, at retten til en dynamisk elpriskontrakt hensigtsmæssigt kan indlemmes i
reguleringen af den gældende leveringspligt. Det bemærkes i den forbindelse, at den ret, der
afledes af leveringspligten og den ret, der skal gennemføres vedrørende dynamiske
elpriskontrakter, ikke har sammenfald i forhold til rettighedshavere. Det er således
husholdningsforbrugere, der afleder en ret af leveringspligten. Retten til dynamisk
elpriskontrakt
skal i medfør af direktivet sikres for ”slutkunder”. Dette vil, uanset model for
Side 17/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0018.png
sammenlægning af rettigheder, bevirke, at det i alle tilfælde vil være nødvendigt at operere
med forskellige rettighedshavere for de to forskellige rettigheder.
Det fremgår
af art. 11, stk. 1, 2. pkt., at medlemsstaterne skal sikre, at ”slutkunder (…) kan
anmode om at indgå en dynamisk elpriskontrakt med mindst én leverandør og med enhver
leverandør, som har flere end 200 000 slutkunder”. Dette forstås sådan, at
elhandelsvirksomheder skal forpligtes til at udbyde dynamiske elpriskontrakter, hvis de har
flere end 200.000 elforbrugere. Forslaget til ny § 6 b, stk. 2 i elforsyningsloven er i forhold til
denne del af art. 11 udtryk for minimumsimplementering. Afgrænsningen til forbrugsgrænsen
på 100.000 kWh sker for at ensrette bestemmelserne i forhold til de gældende bestemmelser
i elforsyningsloven, bl.a. om etablering af en prisportal.
Ørsteds bemærkning har i den forbindelse givet anledning til, at det præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget, at de 200.000 elforbrugere afgrænses til elforbrugere på
nationalt niveau.
Gennemførelsen af art. 11, stk. 2, 1. pkt., der pålægger medlemsstaterne at sikre, at
elhandelsvirksomhederne informerer slutkunderne fuldt ud om de muligheder, omkostninger
og risici, der er forbundet med en dynamisk elpriskontrakt, sker ved bekendtgørelse.
Det vurderes ikke, at art. 11, stk. 3, bevirker, at der er et særkilt behov for regulering i en
bekendtgørelse. Ændring af en kontrakt fra en fastpriskontrakt til en dynamisk elpriskontrakt
vil, under den forventede ændring af reglerne om varsling i elleveringsbekendtgørelsen,
betyde, at elforbrugeren får adgang til opsigelse. Se i tillæg hertil afsnit 10.3. i
høringsnotatet.
13. Borgerenergifællesskaber
13.1. Definition og deltagelse
Middelgrunden Vindmøllelaug, Vedvarende Energi, Energifællesskabet Avedøre AmBA, KL
og Københavns Kommune opfordrer til at definere borgerenergifællesskaber i
elforsyningsloven på linje med definitionen i elmarkedsdirektivet. Energifællesskab Avedøre
A.M.B.A og KK mener, at aktivitetsområde bør afklares, således at der skelnes mellem lokalt
afgrænsede borgerenergifællesskaber og andre borgerenergifællesskaber. Sustain Solution
og Boligselskabet Sjælland påpeger et problem ved, at almene boligorganisationer ikke kan
deltage i borgerenergifællesskaber.
Dansk Fjernvarme og Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA anfører, at et
borgerenergifællesskab ikke er en ny retlig enhed, da eksisterende fjernvarme- eller
eldistributionsvirksomheder allerede lever op til definitionen. I den forbindelse anføres det, at
andelsejede netvirksomheder er borgerenergifællesskaber, som ejer elnet.
Side 18/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0019.png
Wind Denmark finder lovforslagets definition af borgerenergifællesskaber unødvendigt
snæver, og at det er uklart, hvorvidt f.eks. andelsselskaber vil kunne blive inkluderet under
denne definition.
Forsyningstilsynet påpeger, at der i lovforslaget ikke er taget stilling til, om andels-, ejer-, og
lejeforeninger m.v. kan oprette sig som borgerenergifællesskaber.
Dansk Fjernvarme anfører, at kommuners deltagelse i borgerenergifællesskaber bør
uddybes.
TEKNIQ og VELTEK foreslår, at der etableres en definition i lovforslaget af, hvad der er
offentligt distributionsnet, og hvad der er internt elnet mellem aktører i et
borgerenergifællesskab.
Ministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne har givet anledning til, at definitionen af et
borgerenergifællesskab kommer til at fremgå af loven. Den foreslåede definition
gennemfører direktivets definition med enkelte juridiske og tekniske modifikationer. Disse
består dels i, at et borgerenergifællesskab beskrives som en ”juridisk person” i stedet for en
”retlig enhed”, dels i at et borgerenergifællesskab kan bestå af ”deltagere” eller ”kapitalejere”
i stedet for ”medlemmer” eller ”partshavere”. Begge modifikationer sker af hensyn til korrekt
anvendelse af dansk juridisk terminologi.
Desuden præciseres det i definitionen af et borgerenergifællesskab, at et
borgerenergifællesskab ikke kan være en netvirksomhed. I denne forbindelse henvises til
afsnit 13.2., der omhandler borgerenergifællesskabers adgang til at eje, etablere, købe eller
leje distributionsnet.
Gennemførelsen af regler om VE-fællesskaber koordineres med gennemførelsen af regler
om borgerenergifællesskaber. I den forbindelse bemærkes det, at VE-fællesskaber, der
producerer og deler elektricitet, overordnet forventes reguleret på samme måde som
borgerenergifællesskaber. Der gælder dog efter EU-reglerne enkelte forskelle mellem
borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber. For det første kan små og mellemstore
virksomheder indgå i deltagerkredsen i VE-fællesskaber, hvor det alene er små
virksomheder, der kan indgå i deltagerkredsen i borgerenergifællesskaber. For det andet
gælder der et nærhedskrav for etableringen af et fællesskab, der defineres som et VE-
fællesskab. For borgerenergifællesskaber er der modsat VE-fællesskaber ikke krav om
nærhed mellem anlæg og deltagere og kapitalejere. For det tredje indgår overvejelser om
adgangen til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet ikke i
lovforslaget til gennemførelse af regler om VE-fællesskaber, da VE-direktivet ikke behandler
dette som en mulighed for VE-fællesskaber. For behandlingen af spørgsmålet om
borgerenergifællesskabers adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte
distributionsnet henvises til afsnit 13.2. Endelig henvises der til, at implementeringsfristen for
VE-direktivet er 30. juni 2021.
Der vurderes ikke at være behov for en særskilt definition af lokalt afgrænsede
borgerenergifællesskaber, da der ikke fastsættes særskilte regler for denne konstellation af
Side 19/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0020.png
et borgerenergifællesskab. Dette betyder dog ikke, at indbyrdes nærhed ikke vil kunne
bruges som et kriterie, der lægges til grund for tariferingen. Der henvises i den forbindelse til
afsnit 3., der behandler spørgsmålet om tarifering.
Da borgerenergifællesskaber reguleres i elforsyningsloven, begrænses
borgerenergifællesskabers virkeområde til anvendelsesområdet for denne lov.
Elforsyningsloven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af
elektricitet. Fjernvarmeområdet er således ikke omfattet. Regler om almene boligers
varetagelse af sideaktiviteter er desuden ikke omfattet af lovforslaget, da disse regler ikke
ligger inden for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort
Et borgerenergifællesskab er et nyt rettigheds- og pligtsubjekt i elforsyningsloven. Dette
påvirkes ikke af, om allerede eksisterende aktører på elmarkedet helt eller delvist falder
inden for definitionen af et borgerenergifællesskab. En juridisk person vil således være et
borgerenergifællesskab, hvis denne falder inden for definitionen i elforsyningsloven. Hvis en
juridisk person falder inden for definitionen af et borgerenergifællesskab, vil denne juridiske
person være omfattet af reguleringen af borgerenergifællesskaber, herunder rettigheder og
pligter for borgerenergifællesskaber. En juridisk person vil ikke skulle ansøge om at blive et
borgerenergifællesskab, ligesom den juridiske person heller ikke skal certificeres som et
borgerenergifællesskab.
13.2. Ejerskab af net
Der er forskellige synspunkter i de indkomne høringssvar vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt borgerenergifællesskaber skal gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og
selvstændigt forvalte distributionsnet.
I høringssvarene fra Avedøre Green City - Energifællesskab Avedøre A.m.b.a, Bofællesskab
og Landsforening for Økosamfund, Sustain Solution og Boligselskabet Sjælland, Dansk
Fjernvarme, Dansk Solcelleforening, BL Danmarks Almene Boliger, Miljøorganisationen
Vedvarende Energi, Middelgrundens Vindmøllelaug, Bofællesskab DK og Landsforening for
Økosamfund udtrykkes der utilfredshed med, at borgerenergifællesskaber ikke gives retten
til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet. Som begrundelse
anføres det, at borgerenergifællesskaber ikke bør tvinges til at anvende det kollektive net, at
det bør være muligt at dele grøn strøm mellem matrikler, og at det strider mod intentionerne i
direktivet ikke at give adgangen til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte
distributionsnet.
Wind Denmark, Sdr Herreds Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme mener, at kravene til
at etablere egne direkte linjer skal lempes.
Dansk Fjernvarme fremhæver, at direkte forbindelser udsætter netvirksomhederne for
konkurrence, som dels vil skabe incitament til omkostningsægte prisstruktur, og dels er
bedre monopolregulering end den nuværende indtægtsrammeregulering. Dansk Fjervarme
argumenterer desuden for, at borgerenergifællesskabers anvendelse af direkte
Side 20/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0021.png
elforbindelser er samfundsøkonomisk effektivt, idet der spares en lang række omkostninger
til netforstærkninger og transmission.
Bofællesskab DK og Landsforening for Økosamfund anfører i tillæg, at lovgivningen bør
sikre, at der gives adgang til, at bofællesskaber kan etablere egne interne net.
I høringssvarene fra Dansk Energi, Cerius, N1, Norlys og Radius Elnet udtrykkes der
tilfredshed med, at borgerenergifællesskaber ikke gives ret til at eje, etablere, købe eller leje
og selvstændigt forvalte distributionsnet. Det begrundes med, at
d
et danske elnet ejes,
drives og udvikles efter kollektive principper, og forbrugerejet udgør grundstenen i den
danske elnetsektor. andre kollektive konstellationer, som borgerenergifællesskaber, bør af
den grund ikke gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt drive og
forvalte distributionsnet.
Uddybende bemærkes en række øvrige forhold, der taler imod at give
borgerenergifællesskaber adgangen til at eje net. Flere koncessionshavere i et netområde vil
betyde, at muligheden for at drive og udvikle et effektivt distributionsnet kompromitteres.
Muligheden for virtuel måling gør desuden, at borgerenergifællesskabers ejeskab af elnet
ikke er relevant. Endelig bemærkes det, at adgangen til ejerskab af net kan lede til en
skævvridning mellem forskellige typer af borgerenergifællesskaber, der vil favorisere store,
professionelt drevne borgerenergifællesskaber.
Dansk Erhverv anfører, at det bør være afgørende, at borgerenergifællesskaber ikke blot
etableres for at spekulere i afgifter.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at der er behov for, at reguleringen tager højde
for, at der ikke sker en suboptimering inden for det samlede nationale el-system, som vil
resultere i, at forsyningen bliver dyrere for brugerne og samfundet.
Ministeriets bemærkninger:
Spørgsmålet om borgerenergifællesskabers ejerskab af
distributionsnet er relateret til elmarkedsdirektivets artikel 16 stk. 2 litra b, der henviser til
artikel 16 stk. 4. Det fremgår af direktivets af art. 16, stk. 2, litra b, jf. art. 16, stk. 4, at
medlemsstaterne kan vælge om- og i hvilken udstrækning, borgerenergifællesskaber skal
gives denne ret. Det er således valgfrit, om medlemsstaterne giver borgerenergifællesskaber
mulighed for at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet.
I lovforslaget fremgår det, at borgerenergifællesskaber ikke skal kunne eje, etablere, købe
eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet. Dette begrundes i tre forhold: 1) Det
grundlæggende kollektivitetshensyn og hensynet til at undgå en samfundsøkonomisk
ineffektiv udbygning med parallelle net i den nuværende model for udøvelse af
netvirksomhed, 2) Administrative byrder, forpligtigelser og krav i forhold til rollen som
distributionsoperatør, herunder krav om tredjepartsadgang. 3) Netvirksomheders
eksisterende bevillinger.
Side 21/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0022.png
Lovforslagets tilgang fastholdes med henvisning til disse forhold, der uddybes med
nedenstående betragtninger. I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.5.3.2. i lovforslaget.
Danmark har et veludbygget kollektivt elnet, som er med til at sikre en omkostningseffektiv,
og i global sammenhæng, meget høj elforsyningssikkerhed og understøtte den grønne
omstilling og den stigende elektrificering af samfundet. Dette er til gavn for alle brugere af
nettet. Hvis der åbnes op for, at borgerenergifællesskaber kan eje elnet, er der risiko for, at
der vil opstå parallelle/dobbelte elnet, hvilket i alle tilfælde vil være samfundsøkonomisk
uhensigtsmæssigt. Samtidig vil borgerenergifællesskabers ejerskab af elnet give
borgerenergifællesskaber mulighed for at modregne lokal produktion og forbrug bag en
fælles hovedmåler, og derved kunne undgå at betale tariffer og afgifter helt eller delvist for
deres produktion og forbrug. Det vil betyde, at de tilbageværende elforbrugere efterlades
med højere omkostninger til driften af det kollektive elnet, som skal være til rådighed for alle
elforbrugere, også medlemmer af borgerenergifællesskaber. En selvstændig drift af
bestemte dele af nettet vil dermed blot medføre en omfordeling af omkostninger mellem
forskellige aktører og ikke en samlet reduktion af omkostningerne. Dette vil især påvirke de
elforbrugere, som ikke har mulighed for- eller lyst til at indgå i et borgerenergifællesskab.
Samlet set finder ministeriet derved, at der er en risiko for, at forslaget om
borgerenergifællesskabers ejerskab af elnet vil have skæve fordelingsmæssige
konsekvenser og føre til øgede omkostninger til de kollektive løsninger.
Netvirksomheder er underlagt en række krav og forpligtelser, både i medfør af
elmarkedsdirektivet og i medfør af elforsyningsloven. Disse vil som udgangspunkt også
skulle finde anvendelse for borgerenergifælleskaber, der driver distributionsnet, idet
direktivet dog giver mulighed for at lempe på nogle krav og forpligtelser, såsom forbuddet
mod varetagelse af lageraktiviteter, forudgående godkendelse af tarifmetoder mv. Hvis
borgerenergifællesskaber selv skal varetage distribution af elektricitet, vil de tilsluttede
elforbrugere som udgangspunkt skulle have gavn af den samme tryghed for at være sikret
en stabil elforsyning. Dette indebærer krav om teknisk og finansiel kapacitet, samt med dette
lovforslag, krav om fornøden personel kapacitet. Desuden indebærer det krav om dels
tredjepartsadgang til elforbrugere, der vil tilsluttes borgerenergifællesskabets net uden at
deltage i borgerenergifællesskabet, dels gælde deltagere i borgerenergifællesskabet, der
måtte ønske at udtræde, men som fortsat vil være tilsluttet nettet. Samlet anses det som
mere hensigtsmæssigt, at distributionsopgaven fortsat varetages af netvirksomheder, der er
underlagt bevillingskravet med de dertil knyttede betingelser.
Ud over forskellige synspunkter for og imod adgangen til at eje, etablere, købe eller leje og
selvstændigt forvalte distributionsnet, anføres synspunkter vedrørende betaling af afgifter og
tariffer i forbindelse med ejerskab af net, samt adgang til anlæg af direkte linjer.
Hvis borgerenergifællesskaber gives adgang til at dele produceret elektricitet på egne net,
ville dette kunne påvirke borgerenergifællesskabers betaling af afgifter og tariffer.
Borgerenergifællesskaber bør ikke drives af et incitament til afgiftsomgåelse. Hvad angår
Side 22/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0023.png
tarifomkostninger kan supplerende kriterier eller principper for tarifering reducere
incitamentet til at eje net. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 13.3. i høringsnotatet.
I stedet for ejerskab af net ville en mere differentieret prissætning inden for netområder
kunne opnås uden en opsplitning af netdriften, hvis der ændres på reglen om adgang til
geografisk differentiering af tarifferne i elforsyningsloven. Lovforslaget behandler dog ikke
denne regel. Der henvises i den forbindelse til tarifanalysen som offentliggjort af Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet i juni 2020. I analysen anbefales det at overveje en
lempelse af forbuddet mod geografisk differentiering. Ved en sådan lempelse kan der åbnes
op for udviklingen af nye tarifmetoder og netprodukter, der tilgodeser lokale forhold. I øvrigt
henvises der til afsnit 13.3. i høringsnotatet.
Implementeringen af elmarkedsdirektivets art. 16 om borgerenergifællesskaber ændrer ikke
på elforsyningslovens bestemmelse om adgangen til at etablere direkte elforsyningsnet. I
den forbindelse henvises til definitionen af direkte elforsyningsnet i § 5, nr. 4, og § 23 i
elforsyningsloven. Bestemmelserne fremstår som gennemførelse af bestemmelserne om
direkte linjer i elmarkedsdirektivet fra 2003, der med mindre ændringer er blevet videreført i
de senere revisioner af elmarkedsdirektivet, og som fremgår af definitionen i artikel 2, nr. 41
og artikel 7, stk. 4, i elmarkedsdirektivet fra 2019. Efter definitionsbestemmelsen i lov om
elforsyningsloven er direkte elforsyningsnet, som er beregnet til levering af elektricitet fra en
elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere og
som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet. Efter § 23, stk. 2, i
lov om elforsyning kan en tilladelse til anlæg af direkte elforsyningsnet kun gives, hvis
ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det
kollektive elforsyningsnet, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for
Forsyningstilsynet. Hermed gennemføres bestemmelserne i de tidligere udgaver af
eldirektivet, der uændret er videreført i art. 7, stk. 4, i elmarkedsdirektivet, og som giver
medlemsstaterne netop den option at gøre meddelelse af en tilladelse til at etablere en
direkte linje afhængig af, at systemadgangen er blevet nægtet, eller at der er indledt en
tvistbilæggelsesprocedure hos den regulerende myndighed, Gennemførelse af denne option
i lov om elforsyning betragtes som udtryk for sikringen af den kollektive karakter af
elforsyningen i Danmark. Der er ikke i forbindelse med den aktuelle implementering af
elmarkedsdirektivet fra 2019 fundet anledning til at ændre gennemførelse af direktivets
bestemmelser om direkte linjer ved ikke længere at udnytte optionen i direktivet
13.3. Virtuel afregning og tarifering
Intelligent Energi, Dansk Energi, Radius Elnet, Cerius, N1 og DI mener ikke, at der er belæg
for forlods at konkludere, at borgerenergifællesskaber hjælper elnettet og derfor skal have
rabat på tariffen. Henvisningen til en særlig tarif for borgerenergifællesskaber bør i den
forbindelse udgå.
Dansk Energi, Radius Elnet og N1 er i den forbindelse skeptiske overfor, at den planlagte
cost-benefit analyse af distribuerede energiressourcer henhold til direktivets artikel 16. stk. 3
in fine kan føre til behov for supplerende principper eller kriterier til de gældende principper
Side 23/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0024.png
for tarifering i § 73 i elforsyningsloven. Grupper af kunder, der understøtter elnettet,
tilgodeses fx gennem geografisk differentierede tariffer
Forsyningstilsynet og Vedvarende Energi giver modsat de eksempler, at eventuelle
netfordele kan bestå i, at lokale ubalancer ikke skal balanceres over store afstande, hvilket
potentielt kan frigive kapacitet på alle spændingsniveauer og reducere nettabet fra transport
af el i det kollektive net, samt at mindre belastning af net ved lokalt forbrug og lagring samt
fleksibilitet i produktion og forbrug og kan give mindre nettab samt mindre behov for
netforstærkning.
Wind Denmark støtter de fordele, som lovforslaget lægger op til i forhold til tarifering af
borgerenergifællesskaber og opfordrer til, at metoden også anvendes på andre typer af
juridiske enheder med kombinationer af elforbrug og elproduktion.
KL anfører, at der bør gives adgang til leje/leasing af netvirksomhedens målere. Det vil
samtidig sikre borgernes ret til fleksibelt at kunne træde ind eller ud af et energifælleskab.
Danmarks Almene Boliger ønsker en virtuel afregningsmodel, hvor netselskaberne beholder
deres målere.
Avedøre Green City, Københavns Kommune, Danmarks Almene Boliger, DTU CEE mfl.
ønsker en form for nettoafregning, således at borgerenergifællesskabets produktion
fratrækkes forbruget, som om det foregik bag en (fælles) hovedmåler.
Avedøre Green City
–
Energifællesskab Avedøre A.M.B.A og Københavns Kommune
mener, at borgerenergifællesskaber bør have adgang til elnet, målepunkter og forbrugsdata,
samt at der er behov for at definere et virtuelt net baseret på eksisterende målerpunkter, så
forbrugsdata i realtid kan bruges til budgettering/opgørelse af og styring af det samlede
forbrug.
Dansk Energi, Cerius, Radius Elnet, m. fl. mener omvendt ikke, at en virtuel afregning
hænger sammen med en særlig tarifering.
DTU CEE mener, at en model der i højere grad giver lige vilkår til borgerenergifællesskaber
som er teknisk ækvivalente, på nær placering af afregningsmåler, på en bedre måde vil
kunne sørge for, at borgerenergifællesskaber får den tilsigtede rolle, som er intentionen i
elmarkedsdirektivet.
Dansk Energi og Radius Elnet anbefaler endelig, at det præciseres i bemærkningerne, at
borgerenergifællesskaber ikke har juridisk status som én elforbruger.
Ministeriets bemærkninger:
Borgerenergifællesskaber kan potentielt bidrage med
fleksibilitet ved at styre deres forbrug og produktion hensigtsmæssigt. Forventningen er, at
fleksibiliteten kan være med til at aflaste elnettet på en måde, så investeringer vil kunne
reduceres eller udskydes. Det fremgår af lovforslaget, at det i forbindelse med
direktivimplementeringen skal sikres, at de fordele, som et borgerenergifællesskab evt. kan
bidrage med i forhold til netdriften, afspejles i tariferingen af borgerenergifællesskabet. Det er
Side 24/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0025.png
således angivet i bemærkningerne til lovforslaget, at der kan blive behov for supplerende
regulering i forhold til elforsyningslovens bestemmelser om udformning af tariffer. Konkret
henvises der til, at implementeringen af direktivets artikel 16 stk. 3 in fine giver anledning til,
at Energistyrelsen udarbejder en cost-benefit analyse af distribuerede energiressourcer.
Denne analyse skal danne grundlag for regulering af eventuelle supplerende kriterier eller
principper for tarifering. Således vil de eventuelle fordele som borgerenergifællesskaber kan
bidrage med i forhold til netbesparelser kunne bevirke, at borgerenergifællesskaber opnår
besparelser på tarifferne.
Borgerenergifællesskaber skal dog hverken være underlagt bedre eller dårligere vilkår end
andre markedsdeltagere, når distribuerede energiressourcer eventuelt giver anledning til
regulering af supplerende kriterier eller principper. Andre kundegrupper, der giver anledning
til samme besparelser, bør have adgang til den samme eller en tilsvarende tarif.
Overordnet fastholdes elforsyningslovens model for udarbejdelse af tariffer. Det er derfor op
til netvirksomhederne og Energinet at definere en tariferingsmodel, der kan anvendes i
praksis. Tarifmetoderne skal anmeldes til- og godkendes af Forsyningstilsynet.
I praksis kan det ske ved mere dynamiske tariffer på både produktion og forbrug ift. geografi
og tid eller særlige netprodukter, som tilbyder en lavere tarifbetaling knyttet til aftaler om
maksimal belastning af elnettet. Det er vurderingen, at tarifering med grundlag i de allerede
gældende principper for tarifering samt eventuelt supplerende principper eller kriterier, er
den mest retvisende og hensigtsmæssige måde at modsvare borgerenergifællesskabers
engagement og aktivitet i elsystemet.
Elforsyningsloven tillader p.t. ikke geografisk differentiering af tariffer inden for et netområde.
Det fremgår dog af klimaaftalen af 22. juni 2020, ”at
der indføres den nødvendige lovgivning,
der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og
indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau”. Efter
omstændighederne vil borgerenergifællesskaber desuden eksempelvis godt kunne tariferes
ud fra deltageres eller kapitalejeres indbyrdes nærhed til hinanden, uden at det berører
elforsyningslovens nuværende regel om geografisk differentiering.
13.4. Anvendelse af markedsaktører
Som en del af lovforslagets model for deling af elektricitet skal borgerenergifælleskaber dels
benytte netvirksomhedernes elnet til deling og dels indgå aftale med en
elhandelsvirksomhed mhp. håndtering og fordeling af borgerenergifællesskabs elproduktion.
Vedvarende Energi, Sustain Solution, Københavns Kommune, Boligselskabet Sjælland,
Dansk Solcelleforening m.fl., er utilfredse med, at modellen gør borgerenergifællesskaber
afhængige af kommercielle aktører. Dansk Energi og Ørsted understreger vigtigheden af, at
markedsrollerne holdes intakte, og at der ikke skabes undtagelser og forvridende
konkurrence.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at elmarkedet og dets videre
udvikling bygger på en række fundamentale principper i forhold til at sikre en klar rolle- og
Side 25/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0026.png
ansvarsfordeling. Ministeriet vurderer ikke, at det er befordrende for den grønne omstilling at
give borgerenergifællesskaber særlige muligheder uden om de etablerede
markedsprocesser. Det vurderes som mest effektivt, også når det gælder delingen af
elektricitet inden for borgerenergifællesskaber, at dette håndteres som en almindelig
levering. Det betyder, at borgerenergifælleskaber, der deler elektricitet via det kollektive net,
skal gøre brug af de etablerede markedsroller eller oprettes som aktør og dermed ifalde
samme ansvar og krav. Der vil som følge heraf opstå mindst mulig forskelsbehandling.
Tilgangen vurderes dermed at være forholdsmæssig afpasset og i overensstemmelse med
direktivet, der foreskriver, at borgerenergifællesskaber bør have mulighed for at agere på
markedet på lige vilkår uden at forvride konkurrencen med de samme rettigheder og
forpligtelser, som gælder for andre elektricitetsvirksomheder på markedet.
En alternativ model til det foreslåede er at udvikle Energinets DataHub til at håndtere
delingen af elektricitet internt i et borgerenergifællesskab. Dette har været drøftet med
Energinet. For det første vil dette medføre væsentlige ændringer i DataHub og de
omkringliggende systemer. For det andet vil denne løsning ikke kunne sikre muligheden for
at dele inden for distribuerede fællesskaber på tværs af prisområder (dvs. mellem Vest- og
Østdanmark), og modellen vil på denne måde ikke opfylde direktivets krav om åben
deltagelse i borgerenergifællesskaber.
13.5. Adgang til data
KL, Københavns Kommune, Avedøre Green City, Sustain Solution, Boligselskabet Sjælland
fremfører, at energifællesskaber har behov for adgang til egne forbrugsdata. Det uddybes, at
forbrugsdata i realtid kan bruges til beregninger og styring af det samlede forbrug inden for
et borgerenergifællesskab.
D
et vil samtidig sikre borgernes ret til fleksibelt at kunne træde
ind eller ud af et energifælleskab.
KL, Københavns Kommune, BL
–
Danmarks Almene Boliger efterspørger en adgang til at
benytte egne målere eller en lovsikret ret til leje/leasing af netvirksomhedens målere.
Norlys vurderer, at nem og enkel adgang til data i realtid er en forudsætning for et
borgerenergifællesskab. Dette kan fx sikres ved adgang til ikke-verificeret data fra
datahubben. Norlys mener, at omkostningen bør blive omfattet af den kollektive nettarif.
Dansk Erhverv mener, at digitalisering og øget adgang til og anvendelse af forbrugsdata er
afgørende for udvikling af nye innovative fleksibilitetsløsninger til forbrugere og
virksomheder. Derfor bør forbrugsdata frisættes og gøres tilgængelig for eksterne parter.
Dansk Energi påpeger, at netvirksomhederne allerede varetager opgaver med indberetning
af afregningsdata i DataHub, som kan tilgås af elhandlerne. Dansk Energi vurderer, at dette
er tilstrækkeligt til, at elhandlerne med udgangspunkt i afregningsdata fra DataHub kan
varetage deling af elektricitet for borgerenergifællesskabet på aftalebaserede vilkår. På den
baggrund har de svært ved at se en klart defineret rolle for netvirksomhederne i forhold til at
lette borgerenergifællesskabernes deling af elektricitet.
Side 26/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0027.png
Ministeriets bemærkninger:
Adgangen til måledata er et centralt element for at kunne
etablere borgerenergifællesskaber. En række aktører efterlyser bedre vilkår for dette, mens
netvirksomhederne mener, de gældende vilkår er tilstrækkelige.
Adgang til målerdata i så nær realtid som muligt, og som minimum i forhold til markedets
afregningsintervaller, er afgørende for et borgerenergifællesskab, hvis det skal kunne sikre
samtidighed i forhold til produktion og forbrug. Der kan være tekniske udfordringer forbundet
hermed, men lovgivningsmæssigt er der allerede etableret grundlag herfor i
målerbekendtgørelsens bestemmelser om adgang til egne forbrugsdata. I forhold til at leje,
lease eller overtage målere fra netvirksomheder er det ikke et forhold, der reguleres ved
lovforslaget, da dette ikke er relevant ift. muligheden for at dele elektricitet inden for et
borgerenergifællesskab via det kollektive net. Reglerne i forbindelse med måling af
egenproduktion ændres ikke. Målerne er netvirksomhedernes ejendom, og det vurderes at
bero på aftaler mellem netvirksomhederne og borgerenergifællesskaber, i hvilket omfang der
kan laves særlige ordninger vedr. disse. Der henvises til, at det er pålagt netvirksomhederne
at samarbejde med borgerenergifællesskaberne om at lette deres deling og ikke egetforbrug
af elektricitet.
13.6. Øvrige forhold
Dansk Energi, Radius og N1 finder det uheldigt, at lovforslagets bemærkninger formuleres
på en måde, som giver indtryk af, at man ved en senere ændring af bevillingssystemet vil
kunne inddrage dele af netvirksomhedernes bevillingsområder, idet det anføres, at
”netvirksomheders eksisterende bevillingsret bevirker, at borgerenergifællesskaber ikke på
nuværende tidspunkt bør gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt
forvalte distributionsnet.”
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Energi, Radius og N1’s bemærkninger
har givet
anledning til, at afsnittet i høringsudgaven af lovforslaget ændres med følgende ordlyd:
”Netvirksomhedernes ret til deres bevilling under det gældende bevillingssystem bevirker
derfor, at ministeriet ikke kan pålægge netvirksomhederne delvise bevillingsoverdragelser til
borgerenergifællesskaber.”
ændres til:
”Netvirksomhedernes bevillinger bevirker derfor, at
ministeriet ikke kan pålægge netvirksomhederne delvise bevillingsoverdragelser til
borgerenergifællesskaber.”
Hermed præciseres, at det er den ret, som netvirksomhederne støtter på deres bevillinger,
der gør, at ministeriet ikke kan pålægge delvise bevillingsoverdragelser.
Endvidere
ændres følgende formulering: ”
N
etvirksomheders eksisterende bevillingsret
bevirker, at borgerenergifællesskaber ikke på nuværende tidspunkt bør gives adgang til at
eje, etablere,
købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet”.
Afsnittet ændres til:
”
N
etvirksomheders eksisterende bevillinger bevirker, at borgerenergifællesskaber ikke på
nuværende tidspunkt bør gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt
forvalte distributionsnet.”
Side 27/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0028.png
Begrundelsen for denne ændring er ligeledes, at der ikke er tale om en ret til en bevilling
men en ret, der er støttet på en bevilling.
I øvrigt bemærkes det, at formuleringen i de almindelige bemærkninger henviser til, at de
argumenter, der er givet til støtte for at afskære borgerenergifællesskaber fra at kunne eje,
etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet, er fremdraget på
tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse. Bemærkninger i et lovforslag kan ikke begrænse
lovgivers fremadrettede lovgivningskompetence.
Forsyningstilsynet bemærker, at det i lovforslaget ikke eksplicit fremgår, hvorvidt et
borgerenergifællesskab kan få adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt
forvalte et jævnstrømsdistributionsnet (DC-net). Desuden bemærker Forsyningstilsynet, at
der er tilfælde af drift af interne fordelingsnet, eksempelvis i andels-, ejer-, og lejeforeninger,
som forsyner foreningens beboere. I den forbindelse bemærker Forsyningstilsynet, at det
kunne være hensigtsmæssigt, om det i lovforslaget blev afklaret, hvorvidt andels-, ejer-, og
lejeforeninger m.v. skal frasælge internt fordelingsnet, hvis de ønsker at oprette sig som et
borgerenergifælleskab. Forsyningstilsynet bemærker videre, at den nuværende retsstilling
for udlejningsejendomme med flere beboere (på samme matrikel eller fordelt på flere
matrikler), som er ejet af en juridisk eller fysisk person er, at der er mulighed for at drive
interne fordelingsnet og dermed også mulighed for at dele elektricitet produceret med
solceller i/på ejendommen. Der er tilmed mulighed for at dele el-produktion uden om det
kollektive elnet. Hvis sådanne ordninger afskæres, vil der være tale om en forringelse for
disse.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK foreslår, at der etableres en definition i lovforslaget af,
hvad der er offentligt distributionsnet, og hvad der er internt elnet mellem aktører i et
borgerenergifællesskab.
Ministeriets bemærkninger:
Det ligger uden for lovforslagets rammer at behandle et
særskilt spørgsmål om adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte et
jævnstrømsdistributionsnet (DC-net). I forhold til eksisterende interne fordelingsnet, dvs. net,
der drives af private aktører, uden at de er underlagt elforsyningslovens regulering,
bemærkes det indledningsvis, at lovforslaget ikke ændrer ved Energistyrelsens praksis
vedrørende disse net og særlig de betingelser, der skal være opfyldt for, at sådanne net
lovligt kan opereres uden, at elforsyningslovens regulering finder anvendelse. Dernæst
bemærkes det, at der i sådanne situationer ikke vil være tale om deling af elektricitet inden
for et borgerenergifællesskab. Borgerenergifællesskaber deler deres producerede elektricitet
på det kollektive net. Interne net er ikke en del af det kollektive net. Dette skal forstås sådan,
at fx en lejeforening med et internt net godt kan være medlem af et borgerenergifællesskab,
men det er kun den elektricitet, der udveksles med det kollektive net, der reguleres i forhold
til reglerne for et borgerenergifællesskab. I forhold til en evt. intern fordeling af
egenproduktion er der stadig tale om en sammenslutning af egenproducenter. Det vil sige, at
interne fordelingsnet i fx en udlejningsejendom hverken skal frasælges, eller at reglerne for
disse ændres i forbindelse med indførelsen af regler for borgerenergifællesskaber.
Side 28/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0029.png
14. Aggregatorvirksomheder
14.1. Generelt
Ø
rsted anfører, at der bør afventes med at fastsætte detailregler indtil markedet for
aggregering krystalliserer sig mere, og alle parter faktisk ved, hvad der skal reguleres.
Ministeriets bemærkninger:
Elmarkedsdirektivets bestemmelser skal gennemføres i
national lovgivning den 31. december 2020. Ministeriet anerkender behovet for, at der
forbliver en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med den efterfølgende praktiske
implementering i form af markedsforskrifter udarbejdet ved Energinet. Detaljerne omkring
korrektion af ubalancer og kompensation fremgår ikke af direktivet og vil heller ikke blive
fastlagt ved lov. Til gengæld vurderer ministeriet, at visse principper skal overholdes, når
aggregering foretages i markedet. Reglerne, der primært vil fremgå i en kommende
bekendtgørelse om aggregering, vil derfor være fastsat ud fra en overordnet tilgang om, at
uafhængige aggregatorvirksomheder skal have adgang til markedet, at deres aktivering af
fleksibelt forbrug ikke må ske på bekostning af øvrige markedsdeltagere, og at forbrugerne i
forbindelse med aggregering skal beskyttes i tilstrækkelig grad.
Dansk Energi og iEnergi understreger, at aggregatorvirksomheder skal stilles ens med
borgerenergifællesskaber i det omfang, at de leverer de samme ydelser. Københavns
Kommune understreger tilsvarende at aggregatorvirksomheder og borgerenergifællesskaber
bør sidestilles. iEnergi anbefaler ydermere, at kunder, der hjælper elnettet, uanset om disse
er del af et borgerenergifællesskab og eller en del af en aggregatorvirksomheds
kundeportefølje skal behandles ens ift. nettariffen. iEnergi fremhæver her, at
elforsyningslovens § 73 eksplicit bør styrke formuleringen om muligheden for geografisk
differentiering af nettariffer, når kunder hjælper elnettet.
Ministeriets bemærkninger:
Der gælder som udgangspunkt de samme regler for
borgerenergifællesskaber, når de udøver aggregatorvirksomhed, som der gælder for
kommercielle aggregatorvirksomheder. Det er Energinet og netvirksomhederne, der i deres
metoder, der vil skulle godkendes af Forsyningstilsynet, bør tage hensyn til de omkostninger
og eventuelle fordele bestemte kundekategorier giver anledning til. Ministeriet vurderer ikke,
at elmarkedsdirektivet stiller krav om, at muligheden for geografisk differentiering skal
udvides i forhold til de gældende regler.
TEKNIQ og VELTEK anfører, at det er vigtigt, at der i Danmark, så vidt muligt, anvendes
gængse internationalt standardiserede kommunikationsprotokoller til kommunikation mellem
teknisk udstyr og de enkelte aggregatorvirksomheder og andre aktører i energisektoren,
herunder elhandelsvirksomheder og netvirksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Energinets DataHub er etableret for at sikre de nødvendige
processer og dataudveksling i markedet. Ministeriet vurderer ikke herudover, at der er behov
for at fastsætte nærmere regler om standardiserede kommunikationsprotokoller.
Side 29/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0030.png
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at en udvidelse af opgaverne tildelt elpris.dk til også at
omfatte aggregeringsprodukter vil medvirke til øget gennemsigtighed og bedre beskyttelse af
forbrugerne.
Ministeriets bemærkninger:
Elmarkedsdirektivet angiver ikke det krav, at
aggregeringsprodukter skal indgå i nationalt fastsatte regler om sammenligningsværktøjer.
Ministeriet er dog enig i behov for transparens omkring aggregeringsprodukter. Det vurderes
dog ikke på nuværende tidspunkt at være hensigtsmæssigt at inkludere
aggregeringsprodukter på prisportalen elpris.dk. Til gengæld er det ministeriets hensigt på
bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at aggregeringsaftaler der er knyttet til
elleveringsaftaler skal indeholde en henvisning til produktet på prisportalen, såfremt
produktet falder ind under elhandelsvirksomhedernes pligt til indberetning af priser, tariffer
og rabatter.
14.2. Regulerbart forbrug
Dansk Energi og iEnergi
anfører, at introduktionen af det nye begreb ’regulerbart forbrug’
skaber begrebsforvirring og kan vise sig at hindre innovation og markedsmobilitet for
aggregatorer og elleverandører. Det vil skabe en barriere for aggregatorvirksomheder og er
dermed i strid med direktivets ånd om at lette kundens mulighed for at blive aktiv kunde.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet anser det for nødvendig at indføre begrebet, for at
beskrive det forbrug en aggregatorvirksomhed håndterer. Elmarkedsdirektivets definition af
’fleksibelt elforbrug’ er for upræcis i den sammenhæng, da dette også dækker over
ændringer i forbrugsmønsteret, som en elforbruger selv foretager på baggrund af
markedssignaler. En aggregatorvirksomheds aktiviteter på markedet bliver først aktuel, når
der foretages direkte styring af forbruget.
N1
anfører, at begrebet ’regulerbart forbrug’ ikke er dækkende, da batteriers
forbrug kan
reguleres og kan gøre forbrug af almindelige husholdningsinstallationer, som ellers
formentlig ikke er at betragte som regulerbart forbrug, til regulerbart forbrug.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet antager, at det i et sådant tilfælde vil være
batteriets forbrug, der anses for at være det regulerbare forbrug.
N1 og iEnergi anfører, at det regulerbare forbrug kun vil kunne adskilles ved separate
målinger. Aggregatorvirksomheder skal nærmere dokumentere, hvilke dele af forbruget, der
kan defineres som regulerbart og dermed falde ind under undtagelsen for leveringspligt.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet forudsætter et særskilt målepunkt for at der kan ske
en undtagelse fra leveringspligten.
14.3. Uafhængig aggregatorvirksomhed og kompensation
Dansk Energi og iEnergi samt Dansk Erhverv giver udtryk for, at den i lovforslagets
bemærkninger beskrevne model 1, der indebærer, at en uafhængig aggregatorvirksomhed
blot behøver at være uafhængig af kundens eksisterende elhandelsvirksomhed, vil være
tilstrækkelig for at sikre fuld implementering. Den i lovforslagets bemærkninger beskrevne
Side 30/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0031.png
model 2, der indebærer, at en uafhængig aggregatorvirksomhed ikke må være tilknyttet
nogen af kundens elhandelsvirksomheder, bør implementeres efter behov. Dansk Energi
understreger, at det vil være uhensigtsmæssigt at implementere model 2, hvis der ikke er en
decideret efterspørgsel efter modellen i markedet. iEnergi tilkendegiver i sit høringssvar, at
model 2 for tiden ikke efterspørges. Dansk Energi, iEnergi og Energinet anbefaler, at der
ikke fastsættes en tidsfrist for implementering af model 2. TEKNIQ/VELTEK anbefaler, at det
eksplicit kommer til at fremgå af loven, at andre aktører end elhandelsvirksomheder skal
gives adgang til at operere på området. Ørsted anfører, at elhandelsvirksomheder bør kunne
få indsigt i, om der sker aggregering eller lignende på et givet målepunkt, så der kan tages
hensyn hertil ved balancering.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at en uafhængig aggregator, ifølge
elmarkedsdirektivets definition, ikke må være tilknyttet kundens elhandelsvirksomhed. Dette
sikres kun i tilstrækkelig grad, hvis model 2 implementeres som en mulighed. På denne
måde vil der være bedre mulighed for, at nye aktører kan operere på området. Da det er
Energinet, der udmønter model 2 i sine markedsforskrifter, vil der være et vist råderum for at
tilrettelægge modellen behovsdrevet. Ministeriet har ikke til hensigt som udgangspunkt at
fastlægge et bestemt tidspunkt for, hvornår model 2 skal være implementeret. Det forventes
derimod, at der ved bekendtgørelse gives Klima-, Energi- og Forsyningsministeren hjemmel
til at fastsætte en frist. Det er ministeriets vurdering, at Energinets metode for korrektion af
ubalancer og kompensation vil gøre, at det ikke bliver relevant for elhandelsvirksomheder at
få indsigt i, om der foretages aggregering på et målepunkt, da elhandelsvirksomheden ikke
vil skulle tage hensyn hertil ved balancering.
Ørsted fremfører, at de nye markedsroller, herunder aggregatorvirksomheder, ikke må
begunstiges på bekostning af de traditionelle markedsaktører. Samtidig bemærker Dansk
Energi og iEnergi, at der ikke vil være behov for at fastsætte økonomisk kompensation, når
der etableres en model for korrektion af ubalancer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at for at undgå, at
aggregatorvirksomheder påfører elhandelsvirksomheder omkostninger i forbindelse med
aktivering af det fleksible forbrug, vil der være behov for at fastsætte rimelige regler for
kompensation. En model, der kun korrigerer for ubalancer, vil givetvis medføre, at
elforbrugeren involveres i kompensationsmekanismen, hvilket for husholdningsforbrugere
forekommer uhensigtsmæssigt. I forbindelse med Energinets udarbejdelse af
kompensationsmodellen, må det vurderes, om en kompensation igennem
ubalanceafregningen viser sig at være en farbar vej.
15. Dataforvaltning
Dansk Energi anbefaler, at henvisningerne til fleksibelt elforbrug og andre ydelser ifm.
datahubben udgår af bemærkningerne om dataforvaltning. Dansk Energi påpeger i den
forbindelse, at datahubben hverken er skabt eller egnet til at varetage opgaver med
understøttelse af netvirksomhedernes specificering og anskaffelse af fleksibilitetsydelser.
Bemærkninger i loven bør ikke udelukke muligheden for databehandling gennem andre
Side 31/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0032.png
former for it-platforme for at understøtte udviklingen af markedet for forbrugsfleksibilitet og
andre fleksibilitetsydelser både for så vidt angår fleksibilitetsydelser, udskillelse af data til
brug for fleksibilitetsydelser og andre ydelser. Netvirksomhederne vil have en særlig
interesse i en eller flere platforme, der er egnede til at udbyde konkrete, lokale netbehov,
indhente bud på levering af fleksibilitetsydelser til at dække disse behov samt sikre robust
validering og afregning af disse ydelser mellem aktør/kunde og netvirksomhed.
Cerius påpeger i forlængelse heraf, at indførelse af fleksibilitetsprodukter og det
igangværende data-frigørelses-projekt vil medføre en række nye former for data. Da
datahubben er designet til at sikre grundlaget for engrosafregningen, bør det overvejes, om
datahubben er den teknisk, økonomisk og brugervenlige bedst tænkelige platform til at sikre
opsamling, præsentation og udveksling af de nye former for data
–
eller om der findes andre
alternativer, som vurderes mere anvendelige og omkostningseffektive.
Dansk Erhverv påpeger, at forbrugsdata bør frisættes og gøres tilgængeligt for eksterne
parter under hensyntagen til GDPR. Det bør samtidig være muligt ved et enkelt og simpel
accept fra forbruger eller virksomhed at anvende disse data til produktudvikling og levering
af nye fleksibilitetsservices. Data bør gøres tilgængelig via én samlet adgang på en let og
overskuelig måde, så brugerne har et sted, hvor de kan finde forsynings- og forbrugsdata
m.m. Elnetsselskabernes omkostninger ved datahåndering bør inkluderes i
indtægtsrammerne, således omkostningerne dækkes.
N1 påpeger, at det bør overvejes, om der på sigt kan opstå en konflikt mellem det, at
fremsendelse af data til berettigede parter er begrænset til datahubben og det, at
anvendelsen af data skal bruges til andet end almindelig afregning af elforbrugere.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder, at datahubben indeholder data af relevans for bl.a. fleksibelt elforbrug, og
at sådanne data derfor skal omfattes af bemærkningerne om dataforvaltning. Det er dog
ministeriets vurdering, at bemærkningerne ikke hindrer, at der fremadrettet udvikles
alternative it-platforme til at understøtte fleksibilitetsmarkeder
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet
–
regulering
af netvirksomheder samt af Energinet
16. Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af
nettab
16.1. Høringsudgavens to modeller for netvirksomhedernes
anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab
De Frie Energiselskaber, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, og FSE støtter de to
modeller for indkøb af elektricitet til dækning af nettab, der er beskrevet i høringsudgaven af
lovforslaget.
Side 32/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0033.png
Dansk Energi, DI Energi, og TREFOR mener ikke, at balanceansvarsopgaven i modellen
med direkte indkøb af elektricitet til dækning af nettab i spotmarkedet er en opgave, som
netvirksomheder bør varetage. Dansk Energi anbefaler, at modellen med direkte indkøb i et
spotmarked fjernes i sin helhed. DI Energi bemærker, at opbygning af kompetencerne i
netvirksomhederne vil være et fordyrende element, og regningen sendes videre til
slutbrugerne. TREFOR bemærker, at det vil kræve specielle kompetencer, der ligger ud over
drift af elnettet. N1 vurderer, at modellen med direkte indkøb i spotmarkedet ikke vil blive
benyttet af mange netvirksomheder og påpeger, at opgaven med balanceansvaret ligger
langt fra netvirksomhedens øvrige opgaveportefølje. Ørsted vurderer, at det er
samfundsøkonomisk mere effektivt at udbyde opgaven, frem for at hver netvirksomhed selv
skal indgå i rollen som balanceansvarlig.
Ministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne til modellen for indkøb af elektricitet til
dækning af nettab, hvorefter netvirksomheden indkøber elektricitet til dækning af nettab
direkte i et spotmarked, har givet anledning til, at modellen tages ud af lovforslaget. Det sker
på baggrund af, at ministeriet i lyset af høringssvarene ikke forventer, at modellen vil blive
anvendt af netvirksomhederne i praksis. Ministeriet vurderer derfor, at det ikke ville være
proportionalt at anvende ressourcer på at beskrive og udmønte modellen. Den anden model
med udbud er bibeholdt i lovforslaget.
16.2. Forhold vedrørende markedsmæssighedskrav i § 46 EFL og
kravet efter direktivet
Cerius, Dansk Energi og DI Energi mener, at elmarkedsdirektivets krav til indkøb af
elektricitet til dækning af nettab allerede er opfyldt, hvis netvirksomhederne foretager
indkøbet efter bestemmelserne i EFL § 46 om markedsmæssighed. Cerius og Dansk Energi
begrunder dette med, at reglerne om markedsmæssighed skal sikre, at transaktioner mellem
koncernforbundne selskaber sker på markedsmæssige vilkår, dvs. på samme vilkår en
transaktion mellem uafhængige parter. Dansk Energi skriver videre, at et markedsmæssigt
indkøb af elektricitet på det frie elmarked i sin natur er både gennemsigtigt, ikke-
diskriminerende og markedsbaseret, samt at netvirksomhederne typisk indhenter tilbud fra
flere elhandlere, samt at flere netvirksomheder har udbudt opgaven. Cerius og DI Energi
bemærker, at den nye § 45 a indskrænker netvirksomhedernes handlemuligheder.
TREFOR anfører mere generelt, at det er ledelsen i de enkelte netvirksomheders ansvar at
optimere driften i selskaberne og anvende anerkendte metoder i markedet til løsning af
opgaven, og det derfor ikke er nødvendigt at fastsætte regler om indkøb af elektricitet til
dækning af nettab.
Radius har forståelse for, at der lægges op til, at nettab kan udsættes for udbud, og mener,
at en mere ensartet tilgang til indkøb af nettab hos netvirksomheder kan bidrage til at
fastsætte mere ensartede vilkår for elleverandørerne. Ørsted ser gerne, at elektricitet til
Side 33/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0034.png
dækning af nettab konkurrenceudsættes blandt elleverandørerne, og helst i frit udbud fx efter
fastlagte udbudsregler.
Cerius og Dansk Energi kritiserer endvidere, at der i lovbemærkningerne nævnes en risiko
for krydssubsidiering i forbindelse med koncerninterne indkøb af elektricitet til dækning af
nettab. Det vurderer parterne er reguleret med kravet om dokumentation af transaktionernes
markedsmæssighed over for Forsyningstilsynet i EFL § 46. DI Energi bemærker mere
generelt, at netvirksomheder, der indgår i energikoncerner skal have mulighed for at høste
synergifordele. Radius finder det uheldigt, at lovbemærkningerne nævner, at der kan være
tale om krydssubsidiering af et koncernforbundet selskab, selv om kontrakten er indgået via
udbud. FSE er omvendt helt enige i lovbemærkningernes betragtninger om risiko for
krydssubsidiering. Landbrug & Fødevarer er ligeledes enige i, at reglerne skal strammes i
forhold til risikoen for krydssubsidiering ved netvirksomhedernes samhandel med forbundne
elhandelsvirksomheder. De Frie Energiselskaber vurderer, at de koncernforbundne
elhandelsvirksomheder vil få en fordel af den store, sikre volumen i kontrakter om el til
dækning af nettab, selvom transaktionen er markedsmæssig.
Ministeriets bemærkninger:
Flere høringsparter mener, at kravet om markedsmæssighed i
sig selv sikrer opfyldelse af elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5. Denne vurdering er
ministeriet ikke enig i, idet ministeriet vurderer, at tilføjelsen i det reviderede
elmarkedsdirektiv om, at distributionssystemoperatøren skal optræde som neutral
markedsformidler ved anskaffelsen af den energi, de anvender til at dække energitab i
distributionsnettet, beskriver den rolle, som netvirksomheder skal påtage sig, når de ved
indkøbet interagerer med konkurrenceudsatte virksomheder. Ministeriet vurderer videre, at
elmarkedsdirektivet indeholder et krav om, at netvirksomhedernes indkøb af elektricitet til
dækning af nettab skal markedsgøres, f.eks. gennem et udbud, for at opfylde dette kriterium.
Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at indkøbet kan dokumenteres at være sket på
markedsmæssige vilkår efter EFL § 46.
Lovbemærkningerne er desuden blevet tilpasset for at tage højde for høringsparternes
bemærkninger vedrørende koncerninterne indkøb af elektricitet til dækning af nettab, samt
risiko for krydssubsidiering.
16.3. Kontrol med udbudte kontrakter om elektricitet til dækning af
nettabs markedsmæssighed
Dansk Energi mener, at såfremt et indkøb af elektricitet til dækning af nettab efter den
foreskrevne metode resulterer i en indkøbsaftale med en koncernforbunden elhandler i fri
konkurrence med andre leverandører, er der ingen anledning til, at Forsyningstilsynet
efterfølgende kræver yderligere dokumentation for denne aftales markedsmæssighed efter
EFL § 46. Dansk Energi skriver videre, at dette nødvendige samvirke mellem den foreslåede
§ 45 a og den eksisterende § 46 bør fremgå eksplicit af lovteksten i § 45 a.
Side 34/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0035.png
N1 bemærker, at når der findes et sæt klare retningslinjer for udbud, vil der heller ikke være
et øget behov for kontrol, ud over hvad der allerede ligger i den nuværende kontrol af EFL §
46.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder ikke anledning til at ændre ved lovforslaget
eller bemærkningerne på dette punkt. Det vurderes, at der fortsat vil være et behov for at
føre tilsyn med markedsmæssigheden af aftaler efter EFL § 46, selvom aftalen er indgået
efter et udbud. Det vil navnligt være med henblik på at sikre, at kontrakterne opfyldes og
afsluttes markedsmæssigt.
16.4. Ministerens og Forsyningstilsynets bemyndigelse til at udstede
regler
Dansk Energi, DI Energi, Norlys og Radius foreslår, at ministeren skal have bemyndigelse til
at udstede alle reglerne. Dansk Energi finder det hensigtsmæssigt, at ministeren fastsætter
nærmere regler om modellerne, men finder det uhensigtsmæssigt og mener, at det fører til
en uklar arbejdsdeling, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
udformningen af disse metoder. Radius mener, at man skal være tilbageholdende med at
udstede for detaljerede regler, og ser i den forbindelse en risiko for, at Forsyningstilsynets
hjemmel til at udstede nærmere regler, vil føre til detaljerede regler.
Dansk Energi og N1 mener, at der i regelfastsættelsen bør være fokus på omfanget af krav,
der stilles til udbudsprocessen, for at undgå unødige procedurekrav. N1 foreslår at etablere
et system, hvor den enkelte netvirksomheds udbudsproces metodegodkendes. Cerius
foreslår, at det skrives ind i bemærkningerne til lovforslaget, at Forsyningstilsynets beføjelser
ikke må føre til afvigelser fra de almindelige udbudsregler.
N1 fremhæver videre, at krav til udbud og procedure for forhåndsgodkendelse bør etableres
i god tid, samt at udarbejdelse af en detaljeret vejledning og retningslinjer er vigtigt for at
undgå senere uenigheder mellem netvirksomhederne og Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Lovbemærkningerne vedrørende de to bemyndigelser til at
udstede nærmere regler er justeret, som en konsekvens af bortfaldet af den ene model,
hvorefter netvirksomhederne kunne indkøbe elektricitet til dækning af nettab direkte i et
elspotmarked, jf. ovenfor. Der er desuden på baggrund af de indkomne hørringssvar fundet
anledning til at præcisere formålet med Forsyningstilsynets fastsættelse af regler.
Forsyningstilsynets regler skal bl.a. sikre, at den konkrete anvendelse af de metoder, som
ministeren fastsætter, vil ske under konkurrenceprægede markedsforhold, samtidigt med at
administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen minimeres. Hensynet til at
understøtte konkurrencen og begrænse de administrative omkostninger vurderes på
hensigtsmæssig vis at sikre en afvejning mellem på den ene side detaljerede regler om den
konkrete udformning af udbuddene, som kan understøtte en velfungerende konkurrence om
kontrakterne, og minimere de administrative omkostninger herved for virksomheder og
myndigheder.
Side 35/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0036.png
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynets bemyndigelse afgrænses, så de
fastsatte regler skal overholde de almindelige udbudsregler. Det begrundes ved, at det ikke
kan udelukkes, at afvigelser på dette konkrete område kan være hensigtsmæssige for at
sikre målsætningerne om at understøtte en velfungerende konkurrence og minimere de
administrative omkostninger.
Lovbemærkningerne vurderes samlet set at understøtte en klar og hensigtsmæssig opdeling
mellem bemyndigelsen til henholdsvis ministeren og Forsyningstilsynet. Ministeren
fastsætter, hvilke metoder der inden for rammerne af den nye § 45 a, kan anvendes ved
indkøb af elektricitet til dækning af nettab, og Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler
om udformningen af disse metoder.
16.5. Afgrænsning af genstanden for udbuddet og kontrakttype
FSE støtter, at indkøb af elektricitet til dækning af nettab i begge modeller skal ske til
spotpris, og vurderer at indkøb til spotpris i gennemsnit er billigere end fastpriskontrakter.
Dansk Energi finder det unødigt indsnævrende, at udbudsmodellen alene peger på indkøb af
et spotprodukt med en mark-up.
Både Dansk Energi, N1 og Radius omtaler i deres høringssvar muligheden for at
netvirksomheder kan fastsætte egne produktpræferencer, navnlig indkøb af VE-strøm, og
foretage forretningsmæssige dispositioner, fx valg af prissikring.
Forsyningstilsynet foreslår at præcisere i lovbemærkningerne, at udbuddet ikke kan omfatte
andre opgaver, som fx prissikring. Forsyningstilsynet foreslår desuden, at elleverandører
skal opfylde kontrakterne ved elektricitet indkøbt i spotmarkedet.
Ministeriets bemærkninger:
På baggrund af de indkomne høringssvar præciseres det i
lovbemærkningerne, hvordan indkøbet af elektricitet til dækning af nettab skal afregnes, og
beskrivelsen af reglerne fremtidssikres ift. ændringer i den tidsenhed, der anvendes for den
fysiske udveksling af elektricitet i spotmarkedet. Udbuddet af opgaven beskrives således:
”netvirksomheden udbyder opgaven med indkøb af elektricitet til dækning af nettab på en
kontrakt til løbende afregning til elspotprisen plus en markup, dvs. et tillæg til elspotprisen,
der kan dække leverandørens omkostninger og en eventuel avance, opfylder kravene i
elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5. Med løbende afregning menes afregning for den i day-
ahead marked for elektricitet givne tidsenhed for den fysiske udvekling af elektricitet, dvs.
aktuelt timeafregning.”.
Der er ikke fundet anledning til at præcisere, hvordan elleverandører
skal opfylde kontrakten.
Ministeriet vurderer ikke, at netvirksomhederne af forretningsmæssige hensyn har behov for
at kunne indkøbe elektricitet til dækning af nettab med fx prissikring, som det fremføres i
flere høringssvar. Dette begrundes i, at den pris netvirksomhederne betaler for elektricitet
indkøbt til dækning af nettab videreføres 1:1 i netvirksomhedernes indtægtsramme, hvorved
Side 36/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0037.png
omkostningerne føres direkte videre til elforbrugerne. Indtægtsrammen lægger et loft over
netvirksomhedernes indtægter fra forbrugerne i deres eldistributionsnet, og en 1:1
videreførelse af prisen indebærer derfor, at risikoen ved prisudsving ikke bæres af
netvirksomheden, men af elforbrugerne.
Ministeriet vurderer derimod, at der er hensyn, der taler for, at indkøbet af elektricitet til
dækning af nettab ikke skal udbydes sammen med andre produkter som fx prissikring eller
krav om grøn strøm. Det vurderes, at konkurrencen om opgaverne med at håndtere
netvirksomheders indkøb af elektricitet til dækning af nettab styrkes ved at begrænse
indkøbet til kun at omfatte én type af produkt og ydelse. Det vurderes videre, at
gennemsigtigheden styrkes, og at det kan gøre det administrativt enklere for
Forsyningstilsynet at føre tilsyn med udbuddene og en efterfølgende markedsmæssig
opfyldelse af kontrakterne. Endelig vurderes det, at indkøb på kontrakter til løbende
afregning til elspotprisen set over en længere periode i gennemsnit forventeligt vil give lavere
priser for indkøbet, og dermed lavere nettariffer. Det skal også ses i lyset af, at nettarifferne,
som betales af monopolkunderne, ikke indkomstdifferentieres og kan påvirke
konkurrenceevnen for erhvervsvirksomheder med et stort elforbrug.
Ministeriet har på baggrund af disse overvejelser præciseret i lovbemærkningerne, at der
ikke skal indgå andre opgaver eller andre ydelser i udbuddet såsom prissikringsprodukter,
og at det desuden forudsættes, at der i udbuddet alene skal konkurreres om den markup,
der tillægges den løbende afregning til elspotprisen til indkøb af elektricitet.
Endelig bemærkes, at det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte nærmere regler om
de betingelser, der kan fastsættes i udbuddet, f.eks. om tilbudsgivernes økonomiske
soliditet.
16.6. Øvrige forhold
De Frie Energiselskaber bemærker, at koncerninterne transaktioner mere generelt er et
problem, og foreslår ejermæssig adskillelse af netvirksomheder og elhandelsvirksomheder.
Som et alternativ til ejermæssig adskillelse foreslår De Frie Energiselskaber, at
netvirksomheder skal sende alle deres opgaver, som løses af koncernforbundne selskaber i
udbud, og at Forsyningstilsynet skal gives flere beføjelser og tilføres flere ressourcer til
kontrol af markedsmæssighed og reel adskillelse af netvirksomheder og
elhandelsvirksomheder i integrerede koncerner. Også FSE foreslår i sit høringssvar, at
opgaver en netvirksomhed ikke ønsker at løse selv, skal udbydes i licitation.
Ministeriets bemærkninger:
Koncerninterne transaktioner, kontrol hermed samt
overvejelser om ejermæssig adskillelse er emner, der indgår i en analyse af
konkurrenceforholdene i elsektoren og derfor behandles i denne sammenhæng. Af hensyn til
implementeringen af elmarkedsdirektivet har det imidlertid været nødvendigt at fremrykke
stillingtagen til netvirksomhedernes indkøb af elektricitet til dækning af nettab, som også
Side 37/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0038.png
indgår i konkurrenceanalysen, til dette lovforslag for at sikre gennemførelsen af det
reviderede elmarkedsdirektiv.
17. Netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
Dansk Energi bakker op om bestemmelsen, men henviser til artikel 29, stk. 5, i
Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (SO GL). Bestemmelsen giver
netvirksomhederne hjemmel til at give visse distributionstilsluttede brugere instrukser om
spændingsregulering. Dette bør fremgår af lovforslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at forordning (EU) 2016/631 (RfG) og 2016/1388 (DCC)
fastsætter nærmere krav for anlæggenes opførsel i nettilslutningspunkt, men indeholder ikke
regler vedrørende levering af ydelser til systemoperatører. Det er således ifølge
Forsyningstilsynet ikke et krav for tilslutning, at et anlæg kan udbyde varierende reaktiv
effekt på baggrund af prissignaler m.v. Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at det kan
overvejes, om det i den danske lovgivning bør tydeliggøres, at en systemoperatør i
forbindelse med drift af det kollektive elnet kan fastsætte krav om levering af reaktiv effekt.
Forsyningstilsynet mener samlet set, at det er uhensigtsmæssigt at anskaffe reaktiv effekt
via markedsbaserede procedurer. Forsyningstilsynet vurderer ikke, at en gennemgående
anskaffelse af reaktiv effekt gennem markedsbaserede metoder er egnet til at opfylde
direktivets formål om gennemsigtige energipriser for forbrugerne, herunder direktivets
præambelbetragtning nr. 2 om forøget forsyningssikkerhed og/eller at sikre en gevinst for
forbrugerne ved konkurrencedygtige og gennemsigtige energipriser.
Wind Denmark finder, at lovforslagets beskrivelse af udfordringerne med tilkobling af
vedvarende energi i forhold til behovet for ikke-frekvensrelaterede ydelser og
systembærende egenskaber er faktuelt forkert, fordi tilslutningskravene til moderne
vindmøller bidrager til at sænke behovet for ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser i
elnettet ved en stabilt elproduktion og understøttelse af elsystemet under netfejl.
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Energis bemærkning har givet anledning til, at der er
blevet indarbejdet en henvisning til artikel 29, stk. 5,
i SO GL’en,
i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ministeriet tager Forsyningstilsynets bemærkninger til efterretning. Ministeriet ønsker dog at
påpege, at der gennem SO GL artikel 29, stk. 5, gives hjemmel til, at transmissionstilsluttede
distributionssystemoperatører (DSO’er, i Danmark: netvirksomheder) kan give instrukser om
spændingsregulering til visse distributionstilsluttede anlæg. Ligeledes giver SO GL artikel 29,
stk. 6, transmissionssystemoperatører (TSO’er, i Danmark: Energinet) ret til at anvende hele
den tilgængelige transmissionstilsluttede reaktive effekt i sit systemområde til effektiv
forvaltning af den reaktive effekt og opretholdelse af de spændingsintervaller, der er fastsat
efter SO GL’en. Der gives
derved hjemmel til, at DSO og TSO kan kræve en levering af
Side 38/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0039.png
reaktiv effekt fra visse netbrugere, herunder hvilken
”voltage
control mode” anlæg skal
indtage i forhold til kravene i RfG’en.
Når TSO’en anvender reaktive
effektressourcer, sker dette efter SO GL artikel 22, stk. 1, litra
c, hvor TSO’en kan anmode om ændring af reaktiv effektoutput eller
spændingsreferencepunkt for henholdsvis synkrone og ikke-synkrone produktionsanlæg.
SO GL’en ikke nævner nærmere specifikke
forhold vedrørende
TSO’ens
betaling for
sådanne leveringer. Samtidigt stiller direktivet et krav til markedsgørelse ved anskaffelse af
sådanne ydelser. Det er derfor ministeriets vurdering, at anskaffelse af
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser fra markedsaktører som udgangspunkt skal
ske efter markedsbaserede metoder, medmindre disse leveres af fuldt integrerede
netkomponenter, Forsyningstilsynet har indrømmet undtagelse eller med mindre krav om
vederlagsfri levering af sådanne ydelser er godkendt/accepteret af Forsyningstilsynet, som
en del af anlægs tilslutningsvilkår, hvorefter der for Energinet ikke vil være tale om en
anskaffelse i direktivets forstand.
For netvirksomheder nævner SO GL artikel 29, stk. 5, at netvirksomheden kan give
instrukser til visse større produktionsanlæg, der er tilsluttet netvirksomhedens net, og som er
underlagt de tilslutningsbestemmelser, som netvirksomhederne har fastsat med hjemmel i
RfG’en
for at sikre, at netvirksomheden selv kan opfylde de krav, den selv er underlagt i
snitfladen til Energinets transmissionsnet i medfør af MVAR-forskriften. I denne henseende
fremgår det således af SO GL-forordningen, at der i disse tilfælde ikke vil være tale om
levering af en ydelse, der bør markedsgøres.
Ministeriet vurderer, at direktivet stiller et krav om markedsgørelse for de ydelser Energinet
anskaffer fra markedsaktører, medmindre Forsyningstilsynet har givet dispensation grundet
en vurdering af, at dette ikke er omkostningseffektivt. Forhold vedrørende det tilkendegivne i
Forsyningstilsynets høringssvar er netop forhold, der vil kunne indgå i Forsyningstilsynets
vurdering af, om markedsbaserede indkøb vil være omkostningseffektivt. Det er ministeriets
forventning, at Forsyningstilsynet vil tilrettelægge ansøgningsprocessen for undtagelse af
markedsgørelseskravet således, at dette vil medføre en smidig proces.
For netvirksomheder vurderer ministeriet, at den økonomiske regulering af
netvirksomhederne i medfør af § 69 i lov om elforsyning og indtægtsrammebekendtgørelsen
skaber et incitament til, at netvirksomheden vil anskaffe ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser gennem markedsbaserede metoder, såfremt dette er
omkostningseffektivt. Derfor anses det heller ikke som nødvendigt særskilt at lade
Forsyningstilsynet vurdere omkostningseffektiviteten af markedsbaseret anskaffelse
sammenlignet med dækning af behovet via egne komponenter.
Betalingen for elforbrugerne vil fortsat være gennem tariffen, hvorfor regler vedrørende
markedsbaseret anskaffelse alene omhandler, at Energinet og netvirksomhederne anskaffer
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser på den mest omkostningseffektive måde.
Side 39/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0040.png
Ministeriet vurderer derfor, at gennemsigtigheden for elforbrugerne vil være uændret, da de
fortsat kun udsættes for et prissignal gennem tariffen.
Ministeriet vurderer, at såfremt markedsbaserede indkøb udformes med de rette krav til
indkøbte ydelser, så der er garanti for, at ydelser er til rådighed for Energinet og
netvirksomheder, når de efterspørges, så vil forsyningssikkerheden i udgangspunktet være
uændret.
Til Wind Denmark bemærkes det, at lovforslagets bemærkninger på dette punkt har generel
karakter og søger at forklare direktivets udgangspunkt. De er blevet ændret således, at det
fremgår, at elmarkedsdirektivets bestemmelser om en netvirksomheds anskaffelse af
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser skal ses på baggrund af, at stigende
mængder distribueret produktion af elektricitet baseret på vedvarende energikilder, der
direkte er tilsluttet distributionsnettet fremadrettet potentielt
–
afhængig af de konkrete
forhold - kan føre til et øvet behov for anskaffelse af ydelser, der sikrer stabiliteten i
elforsyningsnettet.
18. Netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af
fleksibilitetsydelser
Dansk Energi bakker op om, at ministeren bemyndiges til at udarbejde regler om
netvirksomhedernes markedsbaserede anskaffelse og aktivering af fleksibilitet. Dansk
Energi henviser til Energistyrelsens analysearbejde om markeder for lokal fleksibilitet i
rammen af Markedsmodel 3.0-projektet og sin forventning om, at denne proces kan tjene
som analysegrundlag for den nærmere udmøntning af reglerne. Dansk Energi understreger
vigtigheden af processen og inddragelsen af relevante aktører heri, fordi lovforslaget med
dets bemyndigelse reelt vil sætte retning for de næste mange års markedsudvikling,
forretningsudvikling og teknologisk udvikling. Dansk Energi og Cerius henviser endvidere til
den gensidig supplerende karakter af forskellige værktøjer såsom tidsdifferentierende
nettariffer, fleksible tilslutningsprodukter (netprodukter) og markedsbaseret anskaffelse af
fleksibilitet. Herudover understreger Dansk Energi vigtigheden af at betragte
netvirksomhedernes markedsudsættelse af fleksibilitet i samspil med de eksisterende
elmarkeder for at undgå en suboptimering i det samlede elsystem.
Dansk Energi kommenterer på Forsyningstilsynets opgave efter lovforslaget, hvorefter
Forsyningstilsynet skal godkende netvirksomheders metoder til markedsbaseret og ikke-
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Dansk Energi mener i forbindelse
hermed, at udmøntningen af ministerens bemyndigelse også bør omfatte præcise kriterier og
metoder for Forsyningstilsynets tilsyn med netvirksomhedernes metoder til anskaffelse og
aktivering af fleksibilitet. Dette aspekt understreges også af N1.
iEnergi lægger vægt på transparens ift. netvirksomhedernes efterspørgsel af fleksibilitet og
valg af leverandører af fleksibilitet. Elnettariffer er et effektivt middel til at aktivere implicit
fleksibilitet, men ikke et tilstrækkelig virkemiddel til at dække netvirksomhedernes
Side 40/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0041.png
fleksibilitetsbehov. Der er derfor ifølge IEnergi behov for begge udviklingsspor,
elnettarifsporet og markedsdesignsporet. iEnergi opfordrer til ikke på nuværende tidspunkt at
sætte specifikke rammer for fremtidens marked for lokale fleksibilitetsydelser. Derfor er der
også grænser for, hvilke standardiserede markedsprodukter man kan forestille sig og
Forsyningstilsynets rolle. iEnergi opfordrer til konkret at teste markedsbaserede løsninger og
henviser til Markedsmodel 3.0-udviklingsarbejdet.
Radius er af den opfattelse, at formålet med at understøtte fleksibilitet i elnettet er bredere
end at ”forbedre effektiviteten i driften”, som beskrevet i lovbemærkningerne. Det er et
spørgsmål om at optimere den samlede samfundsøkonomi, hvorfor kundernes præferencer
bør være afgørende i forhold til driften af elnettet. Endvidere finder Radius, at
bemærkningerne bør afspejle tydeligere, at det bør være kundernes præferencer som afgør,
hvor meget elforsyningskapacitet, der skal etableres. Reguleringen bør indrettes, så den
giver netvirksomhederne incitament til at forfølge dette mål. Prissignalet bør gøres skarpere
end det gældende prissignal, der som udgangspunkt begrænser sig til den generelle
tarifering. Et skarpere prissignal gennem brug af lokale fleksibilitetsaftaler kan ændre
belastningen og dermed fungere som en erstatning for udbygning af kapacitet. I sidste ende
er det kundernes præferencer, som skal afgøre, om kunderne ønsker ny kapacitet eller er
villige til at acceptere begrænsninger i forsyningen mod lavere betaling eller ved at modtage
en økonomisk kompensation.
Cerius noterer særligt, at introduktionen af fleksibilitetsydelser i elforsyningsloven afføder en
række praktiske spørgsmål som følger: Hvornår der kan anvendes ikke-markedsbaserede
fleksibilitetsprodukter? Til hvilke formål kan fleksibilitet anvendes? Hvad er procedurerne
herfor? Hvordan skal markedsprøvning ske? Hvordan skal netvirksomhederne forholde sig i
forhold til allerede indgåede aftaler om tilslutninger, hvori der er indeholdt aftale om
fleksibilitet? Hvilke overgangsløsninger vil blive etableret for at sikre en pragmatisk
introduktion af fleksibilitet ved planlægning af netudbygning og forstærkning?
Angående høringssvarenes kommentarer til definitionen af begrebet fleksibilitetsydelse
henviser ministeriet til afsnit 7. ovenfor.
Angående høringssvarenes kommentarer på aspekter vedrørende den økonomiske
regulering af netvirksomhederne ifm. anvendelse af fleksibilitet henviser ministeriet til afsnit
22.1. nedenfor.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at der er tale om et område under
udvikling, hvorfor lovforslagets almindelige bemærkninger justeres, så det tydeligere
fremgår, at der ved den initiale udmøntning af bemyndigelsen fastsættes overordnede
rammer. Ministeren vil senere kunne indføre mere detaljerede regler, hvis der skulle vise sig
at være behov herfor. Hermed vil der også kunne tages højde for evt. resultater fra det
igangværende arbejde med at udvikle en Markedsmodel 3.0.
Side 41/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0042.png
Ministeriet er endvidere enig i, at netvirksomhederne kan dække deres behov for fleksibilitet
via både differentierede tariffer og fleksibilitetsydelser. Ministeriet er ligeledes enig i, at dette
skal ske inden for det overordnede formål om omkostningseffektiv netdrift under
hensyntagen til elforbrugernes behov og dermed samlet set en samfundsøkonomisk fornuftig
udvikling. Dette er blevet præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Elmarkedsdirektivets artikel 32, stk. 2, indebærer, at der, hvor relevant, skal fastsættes
standardiserede produkter for fleksibilitetsydelser, som minimum på national plan. Ministeriet
vurderer, at sådanne produkter kun fastsattes, hvis det vurderes, at netvirksomhedernes
efterspørgsel efter fleksibilitetsydelser er tilstrækkelig ensartet til, at sådanne ensartede
produkter kan defineres.
Ministeriet er ligeledes enig i vigtigheden af samspillet mellem fleksibilitetsmarkeder og de
eksisterende elmarkeder. Elmarkedsdirektivet tager højde herfor ved bl.a. at stille krav om
udveksling af alle de nødvendige oplysninger og koordination med
transmissionssystemoperatørerne for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer, garantere
sikker og effektiv drift af systemet og fremme markedsudviklingen, jf. artikel 32, stk. 2,
næstsidste pkt. Kravet vil, jf. lovforslagets bemærkninger, blive gennemført ved
udmøntningen af ministerens bemyndigelse.
Ministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt af fastsætte nærmere kriterier for
Forsyningstilsynets metodegodkendelse af anvendelsen af ikke-markedsbaserede metoder
for anskaffelse af fleksibilitetsydelser, da Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil Forsyningstilsynet derfor
have metodefrihed i deres vurdering af netvirksomhedernes redegørelser ved anmeldelser
om metodegodkendelse i medfør af § 73 a, i lov om elforsyning, af ikke-markedsbaserede
metoder. Som det nærmere fremgår af lovbemærkningerne, vil Forsyningstilsynet i denne
sammenhæng kunne vurdere den anmeldte metodes omkostningseffektivitet sammenlignet
med en markedsbaseret anskaffelse. Herved vil Forsyningstilsynet eksempelvis kunne
inddrage hensyn til at sikre lavest mulige forbrugerpriser på både kort og lang sigt, en sikker
og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og omkostningseffektiv
grøn omstilling.
Ministeriet forstår
Radius’ høringssvar vedr. skarpere prissignaler som
relaterende til en
ændring af reglen vedrørende adgang til geografisk differentiering af tarifferne i
elforsyningsloven. Lovforslaget behandler ikke denne regel. Der henvises i den forbindelse til
tarifanalysen som offentliggjort af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i juni 2020. I
analysen anbefales det, at overveje en lempelse af forbuddet mod geografisk differentiering.
Der udestår en politisk stillingtagen til denne anbefaling. Ved en sådan stillingtagen kan der
åbnes op for udviklingen af nye tarifmetoder og netprodukter, der tilgodeser lokale forhold.
Ministeriet bemærker, at netvirksomhederne fortsat vil kunne anvende ikke-
markedsbaserede fleksibilitetsprodukter, hvis Forsyningstilsynet godkender
netvirksomhedernes metoder herfor efter § 73 a i lov om elforsyning og under anvendelse af
de gældende procedurer for Forsyningstilsynets metodegodkendelse efter denne
Side 42/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0043.png
bestemmelse. Det vil være inden for de gældende retlige rammer, at Forsyningstilsynet
begrænser sine metodegodkendelser tidsmæssigt for dermed at tage højde for, at
udviklingen af fleksibilitetsmarkeder er en dynamisk proces. I forhold til allerede indgåede
aftaler om tilslutninger, hvor der er indeholdt en aftale om fleksibilitet, vil almindelig aftaleret
finde anvendelse.
19. Netvirksomheders netudviklingsplaner
Generelt støtter høringsparterne op om forslaget vedr. netudviklingsplaner og flere
høringsparter fremhæver planerne som et redskab til at fremme den grønne omstilling.
Dansk Energi, Cerius, N1 og TREFOR understreger vigtigheden af, at netudviklingsplanerne
bliver et værdiskabende instrument og ikke en administrativ byrde for netvirksomhederne.
Det bør ifølge Dansk Energi fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den nye
bekendtgørelse skal indeholde en regel om, at netudviklingsplaner kun skal udarbejdes for
de højere spændingsniveauer. mens der kun bør medtages generelle betragtninger for de
lavere spændingsniveauer. Investeringer i et 3-10 års perspektiv bør indgå ud fra generelle
betragtninger grundet planlægningsusikkerhed i et længere tidsperspektiv. I forlængelse
heraf fremhæver Cerius, at planerne alene bliver metode- og rammesættende og ikke
deciderede investeringsplaner ned på laveste spændingsniveau. Fokus bør være på en
beskrivelse af netvirksomhedens metode for udbygninger af elnettet, herunder
dimensioneringskriterier, eventuelle flaskehalse i nettet samt eksisterende og kommende
fleksibilitetsmuligheder.
Cerius, Dansk Energi, iEnergi og N1 finder, at regler on netudviklingsplanernes indhold,
herunder analyseforudsætningerne, bør udarbejdes i samarbejde med de relevante aktører.
Cerius uddyber, at fælles analyseforudsætninger skal afspejle de faktiske forventninger
lokalt, hvilket forudsætter koordinering med mange aktører, herunder kommuner ift.
lokalplanerne. Cerius understreger endvidere vigtigheden af den lokale dimension af
analyseforudsætningerne, og at der kan være behov for at afvige fra de fælles
analyseforudsætninger.
iEnergi, KL og Middelfart Kommune understreger særligt vigtigheden af et tæt samarbejde
mellem netvirksomhederne og kommuner, herunder på baggrund af kommunernes arbejde
med klima-, energi- og varmeplaner. iEnergi påpeger i denne forbindelse sammenhængen
med klimahandlingsplanens opvarmningsdel. iEnergi fremhæver endvidere eksisterende
initiativer vedrørende et samarbejde mellem sektoren og kommunerne. Også Dansk Industri,
TEQNIK og Wind Denmark finder det afgørende, at planerne udarbejdes med inddragelse af
eksterne interessenter.
Cerius finder, at processerne omkring udarbejdelsen af planerne, høring, offentliggørelse
m.v. skal være smidige og passe ind i årshjulene hos netvirksomhederne med hensyn til
netplanlægning og budgetter. Dansk Energi mener, at det bør præciseres i
lovbemærkningerne, at netvirksomhederne ikke vil være forpligtede til at opdatere planerne
mellem de faste 2-årige opdateringer ved væsentlige ændringer. Cerius finder endvidere, at
Side 43/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0044.png
Forsyningstilsynet bør tilføres nye kvalifikationer og kompetencer for at kunne varetage de
opgaver, der pålægges dem, alternativt bør Energistyrelsen være den myndighed, der
gennemgår planerne. Der er ifølge Cerius behov for at afdække de afgørende parametre og
væsentlighedsbegreb i forhold til Forsyningstilsynets mulighed for at anmode om ændring af
planerne. Ift. Forsyningstilsynets gennemgang af planerne bemærker Forsyningstilsynet, at
det fremgår af bemærkningerne, at der forventes fastsat regler, hvorefter Forsyningstilsynet
skal indhente Energistyrelsens vurdering vedrørende netudviklingsplanerne, og at
Forsyningstilsynet skal lægge Energistyrelsens vurdering til grund ved sit gennemsyn af
planerne og navnlig sin vurdering, om der bør anmodes om ændring af planerne. Ifølge
Forsyningstilsynet griber dette ind i Forsyningstilsynets uafhængighed, hvorfor
Forsyningstilsynet foreslår at ændre ordlyden, således at Energistyrelsens udtalelse skal
indgå i Forsyningstilsynets gennemsyn af planerene og vurderingen af, om der bør anmodes
om ændring af planerne.
Dansk Energi og Cerius understreger vigtigheden af, at planerne ikke er retligt bindende for
netvirksomhederne. TEQNIK foreslår, at det præciseres, at netudviklingsplanerne heller ikke
er bindende for slutbrugere, aktive kunder og borgerenergifællesskaber og således ikke kan
indgå som begrundelse for afslag for nye eller reviderede projekter fra disse parter.
Ifølge Dansk Energi bør elmarkedsdirektivets undtagelsesmulighed for netvirksomheder med
under 100.000 kunder udnyttes. Derimod bakker Wind Denmark op om, at
undtagelsesmuligheden ikke udnyttes.
European Energy foreslår konkret, at planerne bør indeholde specifikke måleparametre for
en netvirksomheds effektive tilslutning af VE-anlæg med henblik på at vurdere
netvirksomhedernes evne til at understøtte den grønne omstilling.
Forsyningstilsynet finder det positivt, at tilsynet får hjemmel til at fastsætte regler om
netudviklingsplanernes form og struktur, hvilket kan skabe ensartethed i den formelle
præsentation og tidsmæssig parallelle processer og dermed bidrage til en mere effektiv
administration af reglerne. Derimod er N1 i tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen til
Forsyningstilsynet er hensigtsmæssigt.
TEQNIK mener, at bl.a. de indholdsmæssige rammer bør fremgår direkte af loven.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at udarbejdelsen af de nærmere regler
for netudviklingsplanerne vil ske under inddragelse af relevante aktører.
Ministeriet vurderer ikke, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at
netudviklingsplanerne kun bør udarbejdes på de højere spændingsniveauer, idet der også
på de lavere spændingsniveauer kan være aktører, der kan have interesse i at udvikle og
tilbyde fleksibilitetsydelser af værdi for netvirksomhederne. Det udelukkes dog ikke, at
kravene til netudviklingsplanernes detaljeringsniveau på forskellige spændingsniveauer kan
gradueres ved fastsættelse af kravene på bekendtgørelsesniveau. Dette fremgår også af
bemærkningerne til lovforslaget.
Side 44/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0045.png
Vedrørende et samarbejde mellem netvirksomhederne og andre aktører ved udvikling af
netudviklingsplanerne har ministeriet ved udarbejdelsen af lovforslaget fulgt direktivets krav,
hvorefter netvirksomhederne skal høre alle relevante systembrugere og de relevante
transmissionssystemoperatører. Det tilkendegives herudover i lovforslagets bemærkninger,
at en bred kreds af aktører bør høres. Det vil i øvrigt være op til netvirksomhederne at
beslutte, om der skal indledes et egentlig samarbejde med relevante aktører, herunder
kommuner.
I denne forbindelse anerkender ministeriet vigtigheden af kendskab til kommunernes energi-
og varmplaner i forbindelse med netudviklingsplanerne og netplanlægning generelt. Disse
planer må dog betragtes som information, der ligger under de individuelle
analyseforudsætninger, da realiseringen af planerne vil have individuelle konsekvenser for
netvirksomhederne. Ministeriet vurderer derfor ikke, at der er grundlag for at imødekomme
iEnergis anbefaling til, at kommunernes energi- og varmeplaner eksplicit indgår i de fælles
analyseforudsætninger.
Ministeriet har noteret, at der allerede foregår et samarbejde mellem Dansk Energi, iEnergi
og KL om at afdække, hvordan et samarbejde kan udmøntes, samt et samarbejde mellem
enkelte netvirksomheder og kommuner.
Det vil efter lovforslaget være op til Forsyningstilsynet at fastlægge regler om det
tidsmæssige forløb vedr. udarbejdelsen af netudviklingsplanerne, deres fremsendelse til
Forsyningstilsynet, offentliggørelse m.v.
Ministeriet har ændret lovbemærkningerne således, at det bliver muligt for ministeren at
fastsætte regler om pligtmæssige opdateringer af netudviklingsplanerne mellem de faste 2-
årige opdateringer, men ministeren skal ikke fastsætte regler herom. Hermed vil det være
muligt at fastsætte regler om frivillige opdateringer imellem den faste 2-årige kadence. Dette
anses som hensigtsmæssigt, i hvert fald ved den initiale udmøntning af reglerne, idet
netudviklingsplanerne er et uprøvet instrument.
Det følger af direktivet, at Forsyningstilsynet skal gennemse planerne. Som det fremgår af
lovbemærkningerne, sker Forsyningstilsynets gennemsyn med baggrund i
Forsyningstilsynets overordnede overvågningsfunktion for at sikre velfungerende,
konkurrencebaserede markeder og markedsprocesser, herunder på fleksibilitetsmarkeder.
Der er dog taget højde for, at Energistyrelsens energifaglige ekspertise også bør inddrages,
og det er vurderet som hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet skal viderebringe eventuelle
bemærkninger fra Energistyrelsen, der begrundes med energifaglige forhold, ved anmodning
om ændring af netudviklingsplanerne. Ministeriet er i denne forbindelse opmærksom på, at
Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed. I det foreliggende sammenhæng er der
imidlertid ikke tale om en situation, hvor Forsyningstilsynet skal træffe en bindende
afgørelse. Der er tale om, at Forsyningstilsynet i givet fald skal anmode en netvirksomhed
om en ændring af sine netudviklingsplaner. Anmodningen er ikke bindende over for
Side 45/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0046.png
netvirksomhederne. Samtidigt vil Energistyrelsens evt. bemærkninger til planerene være
begrænset til energifaglige forhold. Ministeriet vurderer, at der samlet set her er tale om
omstændigheder, hvor et krav til at viderebringe Energistyrelsens energifaglige
bemærkninger, ikke vil påvirke Forsyningstilsynets uafhængighed.
Ministeriet bekræfter, at planerne ikke vil være juridisk bindende, og at der ikke vil kunne
støttes eventuelle erstatningskrav på oplysningerne i planerne. Ligeledes vil
netvirksomhederne ikke kunne støtte ret på netudviklingsplanerne.
Ministeriet fastholder, at elmarkedsdirektivets undtagelsesmulighed, jf. artikel 32, stk. 5, ikke
bør udnyttes, fordi formålene med planerne om at skabe gennemsigtighed for alle
markedsaktører om den fremtidige udvikling og behovene i distributionssystemet også er
relevante i mindre netområder, hvorfor også mindre netvirksomheder bør basere udviklingen
af forsyningsnettet i deres netområde på en netudviklingsplan.
Ministeriet bemærker ift. European Energys konkrete forslag om, at planerne bør indeholde
specifikke måleparametre for en netvirksomheds effektive tilslutning af VE-anlæg, at dette
ikke ligger inden for formålet med netudviklingsplanerne og elmarkedsdirektivets krav til
planerne.
Efter lovforslaget fastsættes kun de overordnede rammer for udarbejdelsen af
netudviklingsplanerne i loven. Herudover foreslås en bemyndigelse til fastsættelse af de
nærmere rammer. Dette vil, inden for elmarkedsdirektivets rammer, give fleksibilitet i den
nærmere udformning af planerne. Ministeriet fastholder endvidere tilgangen med
Forsyningstilsynets hjemmel til at fastsætte regler om netudviklingsplanernes form og
struktur. Dette anses som hensigtsmæssigt, fordi det efter direktivet er Forsyningstilsynet,
der pålægges en selvstændig opgave med at gennemse netudviklingsplanerne. Derfor
anses det som hensigtsmæssigt, at det er Forsyningstilsynet, der tilrettelægger planernes
formelle præsentation.
20. Netvirksomheders indhentning af oplysninger til brug for
udarbejdelse af netudviklingsplanerne
Dansk Energi ser positivt på, at netvirksomhederne med lovforslaget får hjemmel til at
indhente oplysninger til brug for udarbejdelse af netudviklingsplanerne. Dansk Energi mener
dog, at det er uheldigt, at hjemlen kun knytter sig til netudviklingsplanerne, da
informationerne også vil have værdi for netdriften generelt. Dansk Energi anbefaler derfor, at
hjemlen også tager højde for behovet for indhentelse af data til brug for netdrift og
specificering af fleksibilitetsydelser. Dansk Energi ser fremadrettet et behov for, at
netvirksomhederne får adgang til at tilgå oplysninger i BBR og køretøjsregisteret, som kan
give et mere retvisende billede af antallet af varmepumper og elbiler i netområderne.
TREFOR mener, at det er nødvendigt, at netvirksomhederne sikres adgang til data, der
ligger ud over afgrænsningen til udarbejdelse af netudviklingsplanen, såsom kommunernes
planer om at ændre gasopvarmede områder til at være varmepumpeopvarmet. iEnergi
Side 46/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0047.png
påpeger, at hustandsvarmepumper vil blive dimensionerende for nettet, og der er derfor
behov for, at netvirksomhederne får indblik i elkundernes varmeforbrug, særligt
gasforbrugsdata.
TEKNIQ foreslår, at reglerne om indhentelse af oplysninger til brug for udarbejdelse af
netudviklingsplanerne bør fremgå direkte af lovforslaget med henblik på at sikre en
transparent og åben proces.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at bestemmelsen har til hensigt at give
hjemmel til indsamling og anvendelse af indsamlede oplysninger til brug for udarbejdelsen af
netudviklingsplanerne. Ministeriet anerkender, at der, for at sikre de rette forudsætninger for
udarbejdelse af netudviklingsplanerne, løbende kan være behov for at indhente oplysninger
om produktions-, forbrugs- og energilagringsinstallationer. Derfor præciseres dette i
bemærkningerne.
Ministeriet anerkender, at muligheden for at kunne tilgå oplysninger i BBR-registret og
køretøjsregisteret kan understøtte netvirksomhedernes netdrift. Det er ministeriets
forståelse, at det i dag allerede er muligt at finde oplysninger om tilstedeværelsen af bl.a.
varmepumper i BBR-registret og muligt at søge om aktindsigt om antallet af elbiler pr.
postnummer hos Motorstyrelsen. Energistyrelsen vil indlede en dialog med branchen og
øvrige myndigheder for at vurdere, om hjemlerne bør udvides med henblik på at simplificere
adgangen til de nævnte oplysninger.
Viden om kommunernes eventuelle planer om at overgå fra naturgas til varmepumper kan
være vigtig for netvirksomhedernes udarbejdelse af netudviklingsplaner og netplanlægning
generelt. Det er dog samtidig ministeriets forståelse, at der ikke er lovgivning, der forhindrer
netvirksomhederne i at få indsigt i sådanne planer eller at kunne gå i dialog med aktører
såsom kommunerne. Det vil være op til netvirksomhederne selv at indgå i dialog med andre
aktører, herunder kommunerne, hvor ministeriet noterer sig, at der allerede foregår initiativer
for at fremme dette samarbejde mellem kommunerne og netvirksomheder.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil efter ministeriets opfattelse f.eks. give
netvirksomhederne mulighed for at få indsigt i det potentielle effekttræk fra varmepumper til
brug for udarbejdelsen af netudviklingsplaner. Det anses derfor ikke som proportionalt også
at give adgang til indhentning af gasforbrugsdata.
Det er ministeriets opfattelse, at den foreslåede bemyndigelse af ministeren til at fastsatte
regler om indhentning af oplysninger om installationer til brug for udarbejdelse af
netudviklingsplanerne i en bekendtgørelse vil sikre samme transparens og åbne proces, som
hvis reglerne fremgik direkte af lovforslaget.
21. Netvirksomheders adgang til fastsættelse af tekniske krav
Cerius og Dansk Energi bakker op om forslaget.
Side 47/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0048.png
Dansk Fjernvarme finder, at det ikke bør være muligt for netvirksomheder at fastlægge
supplerende tekniske krav, der går ud over EU-standarder eller lignende.
Fjernvarmeselskaberne oplever allerede diskriminerende supplerende krav. TEQNIK og
VELTEK mener, at såfremt der gives mulighed for, at de enkelte netvirksomheder kan
fastsætte yderligere tekniske krav, kan dette medvirke til øget bureaukratisering og hæve
omkostningerne ved tilslutning til nettet. Netvirksomhederne bør ikke gives mulighed for at
skærpe de tekniske krav for tilslutning til elnettet, men skal gives mulighed for at lempe de
tekniske krav i situationer, hvor det er teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Forsyningstilsynet kvitterer for forslaget, der ifølge Forsyningstilsynet medfører et klart
hjemmelsgrundlag. Tilsynet bemærker, at der er lagt op til, at netvirksomhedernes krav skal
godkendes efter § 73 a i lov om elforsyning, mens Energinets fastsættelse af krav ikke
godkendes.
Ministeriets bemærkninger:
Baggrunden for den nye bemyndigelse til ministeren, hvorved
ministeren kan give netvirksomhederne mulighed for at fastsætte supplerende tekniske krav
for adgang til tilslutning til virksomhedens elforsyningsnet er, at netvirksomheder har et
selvstændig ansvar for at opretholde den tekniske kvalitet i nettet. Dermed skal de kunne
sikre, at elforsyningsnettet
–
og andre brugere af elforsyningsnettet
–
påføres mindst mulige
gener. Nogle krav er allerede fastsat på EU-niveau. Det bemærkes i den forbindelse, at EU-
reguleringen på området ikke er eksklusiv, dvs. at den ikke udelukker, at der fastsættes krav
på nationalt niveau om forhold, der ikke er reguleret af EU-reguleringen. Andre krav er
fastsat af Energinet. Det fremgår af lovforslaget, at netvirksomhedernes mulighed til at
fastsætte sådanne krav vil være supplerende, og derfor vil netvirksomhedernes mulighed
skulle begrænses til forhold, der ikke allerede reguleret af EU-reglerne eller Energinets
forskrifter. Det bemærkes endvidere, at EU-reguleringen i nogle tilfælde netop indeholder
hjemmel for bl.a. netvirksomheder til at fastsætte krav på nationalt niveau. Det er blevet
præciseret i lovforslaget, at der i disse tilfælde skal bruges EU-hjemler og de dertil knyttede
rammer. Det er endvidere hensigten, at det vil fremgår af de regler, som ministeren vil
fastsætte med hjemmel i den foreslåede nye bestemmelse, at hvis netvirksomhederne skulle
finde det nødvendigt at fastsætte supplerende tekniske krav, vil de skulle agere i fællesskab.
Dette for at undgå, at hver netvirksomhed fastsætter sine egne supplerende tekniske krav.
At kravene ikke er diskriminerende og i øvrigt rimelige, vil sikres ved Forsyningstilsynets
metodegodkendelse af kravene i medfør af gældende lovs § 73 a. Det er korrekt, som
Forsyningstilsynet skriver, at Energinets tekniske forskrifter ikke er underlagt krav om
metodegodkendelse, men krav om anmeldelse i medfør af systemansvarsbekendtgørelsen.
I øvrigt bemærker ministeriet, at de specielle bemærkninger til bestemmelsen er blevet
ændret, således at det er blevet understreget, at netvirksomhederne kun kan få mulighed for
at fastsætte supplerende krav, og at EU-hjemlerne ikke vil blive berørt, samt endeligt at der
kun kan være tale om krav til anlægget og det kollektive elnets gensidige påvirkninger af
hinanden, ikke produktkrav.
Side 48/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0049.png
22. Netvirksomheders økonomiske regulering
22.1. Omkostninger ved markedsbaseret anskaffelse af
fleksibilitetsydelser
Cerius skriver i sit høringssvar, at virksomheden grundlæggende er uenig i lovforslagets
betragtning, hvorefter anskaffelsen af fleksibilitetsydelser ikke er en ny aktivitet for
netvirksomheder, men almindelig, forventelig forretningsudvikling som led i varetagelsen af
den bevillingspligtige aktivitet. Cerius finder, at anvendelsen af fleksibilitet er et helt nyt
element ved planlægning af netudbygning og forstærkning. At enkelte netvirksomheder
netop har introduceret de allerførste fleksibilitetsprodukter, er udtryk for, at
fleksibilitetsmarkedet er i sin spæde start. Der er tale om et særskilt marked, der skal
udvikles, ligesom netvirksomhederne skal etablere den fornødne erfaring med
tilvejebringelse og brug af fleksibilitet ved planlægning af netudbygning og forstærkning.
Dansk Energi er enig i lovforslagets bemærkninger om, at den økonomiske regulering af
netvirksomhederne som udgangspunkt indebærer robuste incitamenter til
omkostningseffektiv drift og udvikling af elnettet. Dansk Energi finder det afgørende, som det
også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at barrierer i indtægtsrammereguleringen såvel
som i den økonomiske benchmarking og i benchmarkingen af leveringskvaliteten elimineres.
Dansk Energi kvitterer for præciseringen i lovforslagets bemærkninger om, at der i forhold til
leveringskvaliteten bør tages højde for afbrud, der sker i medfør af en aftale med en
markedsdeltager, eksempelvis en afbrydelighedsaftale. Dansk Energi kommenterer videre
på, at det af lovforslaget fremgår, at Forsyningstilsynet ved udvikling af
benchmarkingmetoden bør være opmærksom på, at denne ikke indeholder barrierer for
incitamentet til anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Dansk Energi finder, at der med den
gældende indtægtsrammeregulering ikke er ensartede incitamenter for netvirksomhederne til
at anvende hhv. tariffer og netprodukter på den ene side og indkøb af fleksibilitet på den
anden side. Dansk Energi opfordrer til, at det eksplicit fremgår, at benchmarkingmodellen
skal understøtte de mest effektive løsninger, og at den dermed ikke må skævvride til fordel
for investering i traditionel netforstærkning.
N1 finder det hensigtsmæssigt, at der lægges op til justering i forhold til den økonomiske
benchmarking af netvirksomhederne og modellen for leveringskvalitet i netvirksomhederne.
Radius finder det problematisk, at det direkte anføres i lovbemærkningerne, at omkostninger
ved anskaffelse af fleksibilitet skal indgå som omkostninger i reguleringsregnskabet. Denne
tilgang vil føre til en skævvridning, hvor fleksibilitet aktiveret via markedsbaseret indkøb
håndteres regulatorisk økonomisk anderledes end fleksibilitet aktiveret gennem brug af
tidsdifferentierede tariffer. Det bør i stedet overvejes, om betalingerne bør håndteres som
negative indtægter, fordi betalingen sammen med tarifferne sigter på at afspejle
omkostningerne ved elforsyningen. Køb af fleksibilitet lokalt søger at tilrette prissignalet, så
det bedre afspejler de marginale omkostninger.
Side 49/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0050.png
Ministeriets bemærkninger:
Til Cerius´ høringssvar bemærkes det, at der i reguleringen
allerede er incitamenter til at vælge den mest omkostningseffektive løsning, da lavere
omkostninger genererer en ekstraordinær effektiviseringsgevinst til netvirksomheden.
Anvendelse af fleksibilitet skal ikke ses som en ny bevillingspligtig opgave, men som et
værktøj til at optimere den samlede drift af nettet og i den forbindelse sænke
omkostningerne for elforbrugerne på sigt. Det findes derfor ikke nødvendigt at indføre tillæg
til indtægtsrammen i forbindelse med anvendelse af fleksibilitetsydelser. Indførelse af et
tillæg vil skabe et skævt incitament, idet fleksibilitetsydelser gøres mere attraktive i forhold til
andre investeringer, da almindelige investeringsløsninger typisk ikke udløser et tillæg.
Forbrugerne vil i det tilfælde betale for ydelserne til fleksibilitetsløsninger, som
ekstraomkostning gennem tillæg.
Det vurderes endvidere, at netvirksomhedernes indtægtsrammer udgør en rimelig ramme for
at dække omkostninger til anskaffelse af fleksibilitetsydelser, som behandles på samme
måde som anlægsinvesteringer. Fleksibilitetsydelserne skal være omkostningseffektive i
forhold til investeringsløsninger. Vurderingen af omkostningseffektiviteten bør derfor ses ud
fra de samlede omkostninger for begge løsninger, da forbrugerne vil skulle betale den
samlede pris for enten investeringen eller fleksibilitetsydelsen. Såfremt følgeomkostningerne
ved fleksibilitetsydelserne ikke medtages i vurderingen af omkostningseffektiviteten, vil
vurderingen ikke være retvisende. Omkostninger til nødvendig infrastruktur mv. bør derfor
indregnes i den samlede omkostningseffektivitetsvurdering af fleksibilitetsydelser. De bør
derfor ikke udløse yderligere tillæg. Såfremt en fleksibilitetsydelses samlede omkostninger,
inklusiv omkostninger til infrastruktur, ikke findes omkostningseffektiv, vil en
investeringsløsning være mere hensigtsmæssig at gennemføre. Selve formålet med
reguleringen er at give incitament til, at den mest omkostningseffektive løsning
implementeres.
Det påpeges i forhold til Dansk Energis høringssvar, at det allerede fremgår af den
gældende indtægtsrammebekendtgørelse, at benchmarkingmodellen i vidt omfang skal
være neutral mellem drifts- og investeringsomkostninger. Dette anses som dækkende for at
sikre et neutralt incitamentet til at anskaffe fleksibilitetsydelser. Det fremgår yderligere, at det
er op til Forsyningstilsynet at udarbejde metoden til benchmarking. Benchmarkingmodellen
skal generelt være neutral både i forhold til indkøb af fleksibilitetsydelser og netudbygning,
men også i forhold til en lang række øvrige faktorer. Det vurderes derfor ikke
hensigtsmæssigt at nævne anvendelse af fleksibilitetsydelser som et særligt hensyn.
Til Radius’ høringssvar bemærkes det, at det fremgår af elmarkedsdirektivets
art. 32, stk. 2,
og lovforslagets bemærkninger, at der skal skabes et neutralt incitament til anskaffelse af
fleksibilitetsydelser. Det er hensigten, at der i forbindelse med den forestående tilpasning af
indtægtsrammebekendtgørelsen i opfølgning på nærværende lovforslag, vil blive indsat en
bestemmelse i indtægtsrammebekendtgørelsen med hjemmel i den gældende § 69, i lov om
elforsyning, hvorefter betalingen for fleksibilitetsydelser skal afholdes selvstændigt og ikke i
form af en direkte tarifreduktion. På den måde fremstår netvirksomhedens samlede
opkrævningsmulighed uændret. En modregning i netvirksomhedens indtægter vil give
Side 50/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0051.png
mulighed for opkrævning af betalingen for fleksibilitetsydelsen fra andre elforbrugere. For så
vidt angår fleksibilitet som følge af tidsdifferentierede tariffer, vil netvirksomhedens samlede
opkrævningsmuligheder ligeledes være uændret, da fordelingen af tarifniveauet ikke har
indflydelse på den samlede opkrævning. Herved vil begge typer ydelser behandles ens.
22.2. Netvirksomhedernes indhentning af oplysninger til brug for
udarbejdelsen for netudviklingsplaner
Dansk Energi bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det forudsættes,
at de begrænsede omkostninger, som netvirksomhederne måtte have ved behandling af
øgede datamængder vurderes at kunne holdes inden for netvirksomhedernes eksisterende
økonomiske rammer. Dansk Energi anbefaler derfor, at det anerkendes i bemærkningerne til
lovforslaget, at omkostninger til indhentning og behandling af øgede datamængder kan
indregnes i netvirksomhedernes indtægtsrammer, da disse er reelle og sikre.
Ministeriets bemærkninger:
Netudviklingsplanerne kan betragtes som en ny
myndighedspålagt opgave for netvirksomhederne. Derved vil opgaven i medfør af den
gældende indtægtsrammeregulering være tillægsberettiget. Dette vil også gælde
meromkostninger til dataindsamling specifikt til netudviklingsplanerne. Dataindsamling
generelt er ikke omfattet af lovforslaget. Da indhentning af oplysninger om installationer
allerede i dag er en central del af netvirksomhedernes aktivitet i forbindelse med at drive et
effektivt net, vil der således kun kunne gives tillæg for meromkostninger forbundet med
indsamling af oplysninger, der anvendes til netudviklingsplanerne. Det vil være op til
netvirksomhederne at dokumentere, at omkostningerne anvendes direkte til
netudviklingsplaner. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at der kun gives tillæg til faktiske
meromkostninger. Generel dataindsamling udløser derfor ikke tillæg. Herudover gælder det
generelt, at der kun gives tillæg til omkostninger, der ikke allerede indgår i indtægtsrammen.
22.3. Omkostninger forbundet med elektrificering
Dansk Energi påpeger, at hovedformålet med det nye elmarkedsdirektiv, som nærværende
lovforslag skal implementere, er at understøtte en fortrængning af fossile brændsler ved øget
brug af grøn el i energisystemet. Et af de helt centrale fokusområder er at aktivere flere
decentrale ressourcer i form af decentral VE-elproduktion og decentral fleksibilitet såsom
batterier og forbrugsfleksibilitet
–
til gavn for brugerne af hele el- og energisystemet.
Lovforslaget sigter ifølge Dansk Energi efter at implementere en række rammer, der skal
forbedre elnettets mulighed for at være et fleksibelt bindeled mellem den øgede decentrale
elproduktion, et øget elforbrug og en aktivering af de decentrale fleksible ressourcer. Det
betyder både nye og markant øgede opgaver. Dansk Energi finder, at netvirksomhederne er
klar til at understøtte denne fremtid, men opfordrer til, at lovgivningen tilpasses tilstrækkeligt,
så netvirksomhederne kan dække de øgede omkostninger. Det er Dansk Energis forslag, at
det derfor i loven præciseres, at indregning af øgede omkostninger til udbygning,
opgradering, drift (herunder indkøb af fleksibilitet) og vedligeholdelse af elnettet som følge af
elektrificering er elementer, som indgår i indtægtsrammen. I praksis kan dette ifølge Dansk
Energi ske ved et rammetillæg.
Side 51/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0052.png
Dansk Industri påpeger, at mere grøn el er en forudsætning for, at de danske virksomheder
kan realisere deres CO
2
–fortrængningspotentiale.
Indpasning af øgede mængder af
vedvarende energi, der er et af direktivets hovedformål, forudsætter nødvendige
omkostningstunge opgraderinger af elnettet, hvorfor Dansk Industri finder, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer skal suppleres med et særligt grønt tillæg til at dække
disse omkostninger, og at tillægget skal opgøres på en hensigtsmæssig måde, der både er
let håndterbar og transparent.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet deler opfattelsen af, at direktivets formål er at
styrke det indre marked for elektricitet ved at etablere et integreret, forbrugerorienteret og
fleksibelt elmarked i EU og derved understøtte den grønne omstilling. Dette sker bl.a. ved at
skabe fælles europæiske regler for understøttelse af fleksibel og effektiv anvendelse af
elnettet. Direktivet indeholder i forbindelse hermed en række initiativer, eksempelvis
incitamenter til anvendelse af fleksibilitet i distributionsnettet.
Det er ministeriets opfattelse, at selve finansieringen af omkostningerne som følge af den
grønne omstilling, både i form af yderligere decentral produktion og øget forbrug, ikke
adresseres som hverken et overordnet eller særligt formål i nærværende direktiv. Bortset fra
enkelte specifikke områder, tager direktivet således ikke stilling til den grundlæggende,
nationale økonomiske regulering af medlemsstaternes netvirksomheder. Følgelig vurderes
det, at stillingstagen til et eventuelt generelt øget omkostningsniveau som resultat af den
grønne omstilling ligger uden for det nuværende direktiv og lovforslagets rammer. Der
henvises til, at regeringen i juni 2020 indgik en Klimaaftale for energi og industri mv. 2020. Af
aftalen fremgår det, at regeringen vil præsentere initiativer, der understøtter den fortsatte
udvikling af elnettet. Det vil i regi heraf blive undersøgt, hvorvidt netvirksomhederne er
underlagt rammevilkår, herunder økonomisk regulering, der understøtter rettidige og
effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af samfundet og den øgede
elektrificering.
22.4. Øvrige forhold
Dansk Energi påpeger, at indtægtsrammereguleringen har et princip om, at helt konkrete og
tydeligt afgrænsede nye opgaver dækkes ved specifikke tillæg til indtægtsrammen, jf.
indtægtsrammebekendtgørelsens § 26. Konkret vil dette fx dreje sig om øgede
omkostninger, som følge af kontingent til EU DSO-enheden (FOR art. 52-55) og
EnergiCERT. Dansk Energi fremhæver endvidere, at det bør overvejes, om den nye
bestemmelse om personel kapacitet kan indeholdes inden for gældende
indtægtsrammeregulering. Dansk Energi anbefaler derfor, at lovforslaget konkret bør
forholde sig til og anføre, hvordan de øgede og nye opgaver, der bliver pålagt
netvirksomhederne, skal dækkes via indtægtsrammen.
Ministeriets bemærkninger:
Det vil fortsat være muligt for netvirksomhederne at opnå
tillæg for nye myndighedspålagte opgaver efter den nuværende § 25 i
Side 52/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0053.png
indtægtsrammebekendtgørelsen. Det vil være op til Forsyningstilsynet at afgøre, hvorvidt
ansøgninger herom kan godkendes, herunder om der er tale om væsentlige omkostninger.
Med hensyn til nævnte omkostninger til EnergiCERT er oprettelsen ikke sket som følge af
implementeringen af nærværende direktiv. Forholdet vil derfor ikke blive behandlet i
forbindelse med nærværende lovforslag.
Det forventes derimod, at indtægtsrammebekendtgørelsen vil indeholde hjemmel til tillæg for
meromkostninger til netudviklingsplaner, som kan betegnes som ny opgave.
Det vurderes, at bestemmelsen om personel kapacitet ikke fremstår som ny opgave for
netvirksomhederne, men som et krav til netvirksomhederne som bevillingshavere, der på
baggrund af Energistyrelsens vejledning herom allerede efter gældende ret, blev påset ved
den oprindelige udstedelse af bevillingerne og
–
som led i den tekniske kapacitet - ved
senere godkendelser af bevillingsoverdragelser.
23. Netvirksomheders personelle kapacitet
Cerius, Dansk Energi og N1 bakker generelt op om, at kravet om personel kapacitet indføres
formelt. Forbrugerrådet, FSE og Landbrug & Fødevarer støtter lovforslaget. Dansk Energi
påpeger, at direktivkravet allerede de facto er implementeret via gældende praksis. Imidlertid
efterlader lovforslaget og bemærkningerne risiko for, at direktivet overimplementeres i
praksis. Dansk Energi mener i øvrigt, at præciseringen i lovgivningen ikke kan lede til skøn,
som i praksis er væsentlig anderledes end i dag. FSE påpeger, at de finder det helt
uacceptabelt, at mange netvirksomheder har nul ansatte eller et så beskedent antal ansatte,
at det er helt åbenbart, at netvirksomheden ikke selv kan varetage sine opgaver. Landbrug &
Fødevarer finder, at der ikke bør være rigide regler, der forhindre fornuftige lokale løsninger.
Det er vigtigt for organisationen, at der er en gennemsigtig funktionel adskillelse.
Cerius og Norlys finder det uheldigt, at lovforslagets bemærkninger fremhæver, at der for
store netvirksomheder foruden kravene om kompetencer til at træffe daglige ledelses- og
driftsmæssige beslutninger, også vil blive stillet krav om kompetencer vedrørende
økonomisk styring. Dansk Energi finder også, at udsondringen af kompetencen til at udøve
den økonomiske styring ikke er relevant, og bemærker at sådan en udsondring kunne
indikere, at det er lovgivers forhåndsformodning, at en netvirksomhed ikke retmæssigt kan
benytte sig af en koncernfælles økonomistyringsfunktion. De pågældende høringsparter
foreslår, at bemærkningen udgår.
Cerius, Dansk Energi, N1 og Radius bemærker, at reglerne ikke tager hensyn til situationer
med flere selvstændige netvirksomheder inden for samme koncern ifm. fusioner/opkøb. I
sådanne situationer risikerer reglerne at medføre krav om dobbeltfunktioner, der hindrer
realisering af synergieffekter. Flere netvirksomheder inden for samme energikoncern bør
have mulighed for at deles om de personelle kompetencer. N1 beskriver herudover den
særlige situation ifm. opkøb eller fusioner med mindre selskaber, hvor det bør være muligt
med en løsning uden formel ansættelse af personale. N1 mener, at det er oplagt, at en
Side 53/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0054.png
løsning, som indebærer andet end en formel ansættelse også skal vurderes ud fra omfanget
af de omhandlede ressourcer, og hvor lang tid den bliver anvendt.
Cerius bemærker, at der i bemærkningerne fremgår formuleringer og henvisninger, der
indikerer et ønske fra ministeriets side om begrænsning af netvirksomhedernes køb af
ydelser fra et fælles serviceselskab i koncernen. Dette vil eliminere stordriftsfordele.
Endvidere finder Cerius, at der er formuleringer, der kan læses som om, at der stilles
spørgsmålstegn ved legitimiteten ved køb af ydelser hos et fælles serviceselskab, samt
formuleringer der indikerer, at ministeriet ikke fuldt ud anerkender de væsentlige synergier
ved brug af et fælles serviceselskab. Dansk Energi bemærker, at flere bemærkninger
fremstår som spekulative betragtninger, der bør udgå. Både Cerius og Dansk Energi bakker
op om, at koncerninterne ydelser skal erhverves i overensstemmelse med
elforsyningslovens § 46.
FSE foreslår, at opgaver som en netvirksomhed ikke ønsker at løse selv, skal udbydes i
licitation, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn, og hvor der er en klageadgang. Landbrug &
Fødevarer er af den opfattelse, at anvendelse af udbud af større opgaver i regi af
netvirksomheden vil kunne medvirke til en mere effektiv og markedsbaseret pris på
ydelserne til gavn for forbrugerne.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig den brede opbakning til at lade kravet
om personel kapacitet klart fremgå af lovgivningen, og at den nærmere anvendelse af kravet
sker skønsmæssigt. Ministeriet bemærker ift. Dansk Energis kommentar om, at
præciseringen i lovgivningen ikke kan lede til skøn, som i praksis er væsentlig anderledes
end i dag, at beskrivelsen af den skønsmæssige implementering af kravet i lovforslagets
bemærkninger som udgangspunkt ikke forventes at føre til en mere stringent praktisk
udmøntning af kravet end ved anvendelse af de skønsmæssige rammer i Energistyrelsens
vejledning fra 1999 i forbindelse med udstedelse af bevillingerne. Det vil imidlertid ikke
kunne undgås, at netvirksomheder, der i dag har nul ansatte, vil skulle efterkomme kravet,
ligesom det ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor netvirksomhederne vil skulle
opgradere deres bemanding.
Ministeriet ønsker i den forbindelse at understrege, at alle netvirksomheder vil skulle opfylde
det i lovforslaget beskrevne minimumskrav, hvorefter enhver netvirksomhed som minimum
skal have ansat personale, der har de fornødne kvalifikationer inden for ledelse og drift af
netvirksomheder til at sikre, at ansvaret for den daglige varetagelse af den bevillingspligtige
opgave er placeret i den bevillingshavende virksomhed. Såfremt opgaver med udførelse af
den daglige drift af den bevillingspligtige aktivitet efter aftale varetages uden for
netvirksomheden, eksempelvis af en servicevirksomhed, skal det sikres, at
beslutningskompetencen vedrørende disse opgaver fortsat er forankret hos
netvirksomhedens personale. Dette er for at give den bevillingsudstedende myndighed
sikkerhed for, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den virksomhed, der
får bevilling til at drive netvirksomhed, selv har ansat det fornødne personale til at tage
Side 54/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0055.png
ansvar for varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet, og at ansvaret for at varetage den
bevillingspligtige aktivitet således reelt er forankret hos den virksomhed, der har bevillingen.
Lovforslagets bemærkninger henviser til den skønsmæssige fastsættelse af udvidede krav
for vertikalt integrerede netvirksomheder med 100.000 tilsluttede elforbrugere eller derover
med ophæng i elmarkedsdirektivet, og for andre netvirksomheder, der tilnærmelsesvis ligner
disse netvirksomheder. Det har ikke været hensigten, at bemærkningerne i høringsudgaven
af lovforslaget skal forstås således, at den overordnede økonomiske styring for disse
netvirksomheder ikke længere kan ligge i moderselskabet. Der ligger heller ikke et krav heri,
at de pågældende netvirksomheder specifikt skal have ansat en CFO. Elmarkedsdirektivet
kræver imidlertid, at netvirksomheden skal kunne agere fri fra ”instrukser
fra
modervirksomheden om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller
opgradering af distributionslinjer, som ikke går ud over beløbene i finansieringsplanen eller i
et tilsvarende instrument”, jf. artikel 35, stk. 2, litra
c, sidste pkt. Med baggrund heri, er
beskrivelsen af den skønsmæssige fastsættelse af udvidede krav blevet ændret, således at
det nu fremgår af lovforslaget, at det anses som værende inden for rammerne af den
skønsmæssige udmøntning af kravene, at der for disse meget store netvirksomheder med
100.000 tilsluttede elforbrugere eller derover, der er vertikalt integrerede, vil blive stillet krav
om, at bevillingshaveren bør have ansat det personale, der udover at have fornødne
kvalifikationer og kompetencen til at træffe de daglige ledelses- og driftsmæssige
beslutninger, også bør have kompetencen til at træffe de økonomiske beslutninger i relation
til virksomhedens drift inden for de overordnede økonomiske rammer udstukket af
bestyrelsen. Det fremgår endvidere fortsat, at samme krav inden for rammen af den
individuelle skønsmæssige vurdering også kan påtænkes at blive anvendt i forhold til andre
netvirksomheder, som tilnærmelsesvis ligner de førhen nævnte netvirksomheder.
For at tage højde for situationer med flere netvirksomheder inden for samme koncern er det
blevet tilføjet i bemærkningerne, at den skønsmæssige vurdering om opfyldelse af kravet om
personel kapacitet vil blive gennemført for de pågældende netvirksomheder hver for sig. Det
er samtidigt blevet tilføjet, at hvis det skønnes for hver af de pågældende netvirksomheder,
at kravene er opfyldt selvstændigt, er der herudover ikke noget til hinder for, at
koncernforbundne netvirksomheder via udlånsaftaler deles om de personelle ressourcer, der
er ansat i hver af de pågældende netvirksomheder, herunder for at sikre realisering af
synergieffekter. Det forudsættes herved, at delingen af ressourcer vil foregå således, at
ansvaret for at varetage den bevillingspligtige aktivitet fortsat reelt vil være forankret hos
hver af de bevillingspligtige virksomheder. Det vurderes, at udlån af personelle ressource i
disse tilfælde, forudsat at sådan udlån ikke i sig selv er et formål, ikke vil være at betragte
som en aktivitet, der ligger uden for netvirksomhedernes bevillingspligtige aktivitet. Udlån af
de personelle ressourcer vil skulle ske på markedsmæssige vilkår, jf. elforsyningslovens §
46.
Ministeriet beklager dernæst formuleringer i høringsudgaven af lovforslaget om
netvirksomheders brug af koncerninterne serviceselskaber, der kunne drage legitimiteten
Side 55/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0056.png
heraf i tvivl eller som kan forekomme som spekulative, hvilket ikke har været hensigten.
Lovforslagets bemærkninger er blevet ændret, således at de fremstår neutrale,
Elmarkedsdirektivet indeholder ikke et generelt krav om, at netvirksomhederne skal anskaffe
ydelser til brug for varetagelse af deres bevillingspligtige aktivitet ved udbud, hvorfor sådan
en tilgang ikke er del af nærværende lovforslag.
24. Krav til netvirksomheders dataadskillelse
Forsyningstilsynet påpeger, at der med lovforslagets punkt 64 og 65 er tale om en udvidelse
af en allerede eksisterende opgave tillagt tilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at der er tale om en udvidelse af en
allerede eksisterende opgave tillagt tilsynet. Ministeriet bemærker dog, at det på nuværende
tidspunkt er vanskeligt at forudsige omfanget af opgaven.
25. Energilageraktiviteter
Cerius har forståelse for at mobile containerbatterianlæg ikke kan inkluderes som en fuldt
integreret netkomponent. Dette anses dog ikke for hensigtsmæssigt, særligt henset til, at der
endnu ikke er etableret et effektivt marked for fleksibilitet. Herudover vil det ikke i alle tilfælde
være muligt at sikre forsyningen kortvarigt i mindre områder i tilfælde af behov for reserve-
og nødforsyning. Cerius mener, at containerbatterier bør inkluderes i definitionen af fuldt
integrerede netkomponenter. Skulle de ikke kunne inkluderes i definitionen, foreslår Cerius
alternativ, at det anføres i bemærkninger, at Forsyningstilsynet forventes at godkende mobile
containerbatterier efter forslag til § 47, stk. 1, nr. 2. Også Dansk Energi anbefaler, at det
præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at containerbatterier kan have karakter af fuld
integrerede netkomponenter.
N1 bemærker, at virksomheden kan være i tvivl om, hvorvidt snittet i forhold til fuldt
integrerede netkomponenter er for restriktivt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. N1
nævner eksempelvis, at en del mindre spændingsproblemer vil kunne løses ved indsættelse
af små batterier på transformerstationer til løsning af mindre kapacitetsproblemer. Dette vil
ifølge lovforslaget imidlertid ikke være en fuldt integreret netkomponent og vil derfor skulle
underlægges en markedstest m.v. Der vil dog ikke være et marked for sådan en begrænset
ydelse med en begrænset tidshorisont. Og bestemmelserne ift. undtagelser er så
omfattende, at den samlede værdi af komponenten forsvinder.
Forsyningstilsynet anbefaler, at det ifm. omtale i de almindelige bemærkninger af den
kompensation, som de kollektive elforsyningsvirksomheder vil kunne få ved påbud om
udfasning af aktiviteter, tydeliggøres, at en betaling som en kollektiv elforsyningsvirksomhed
vil modtage ifm. et evt. salg af anlægget til en tredje part skal fastsættes på
markedsmæssige vilkår.
Side 56/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0057.png
For så vidt høringssvarene kommenterer på den i høringsudgaven af lovforslaget indeholdte
definition af begrebet energilagring henviser ministeriet til afsnit 6. ovenfor.
Ministeriets bemærkninger:
Direktivet og dets definitioner sætter nogle begrænsninger for,
hvad der kan kvalificeres som fuldt integrerede netkomponenter. Det er op til
Forsyningstilsynet at godkende anlæg som fuldt integrerede netkomponenter. Det er
herudover ikke udelukket, at netvirksomheder vil kunne eje de omtalte anlæg, hvis
Forsyningstilsynet, der er en uafhængig myndighed, godkender dette under iagttagelse af de
rammer, som elmarkedsdirektivet opstiller for den undtagelsesoption, der kan finde
anvendelse på anlæg, der ikke godkendes som værende fuldt integrerede netkomponenter.
Med bemyndigelsen til Forsyningstilsynet er der lagt op til, at Forsyningstilsynet vil kunne
fastsætte nærmere processuelle regler, og det er ministeriets forventning, at disse regler vil
kunne sikre smidige godkendelsesprocesser inden for de rammer, som direktivet opstiller.
Forsyningstilsynets høringssvar har givet anledning til en præcisering af de omtalte forhold i
de almindelige bemærkninger.
26. Ladestanderaktiviteter
FDM hilser det velkommen, at elmarkedsdirektivet tillader netvirksomheder at eje private
ladestandere til køretøjer til udelukkende egen anvendelse. FDM er enige i, at direktivets
grundlæggende forbud mod at varetage selvstændige ladestanderaktiviteter retter sig både
mod en netvirksomheds direkte og indirekte varetagelse af disse aktiviteter. TEKNIQ og
VELTEK er bekymrede for, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for
ladestanderaktiviteter kan medføre ulige adgang til forsyningsnettet og dermed ulige
konkurrence, hvis net-, transmissions- og elforsyningsvirksomheder gives tilladelse til at
opsætte ladestandere til andet end eget brug.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for
FDM’s
kommentar. For så vidt angår
kommentaren fra TEKNIQ og VELTEK bemærkes, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at ministeren ikke vil kunne udnytte sin bemyndigelse til at tillade
netvirksomheder eller Energinet ret til at varetage selvstændige ladestanderaktiviteter.
27. Energinets opgaver og anskaffelser af ydelser
Dansk Energi anfører, at de ydelser, der leveres af synkronkompensatorer, også kan leveres
af andre aktører, enten fra synkrongeneratorer i form af kraftværker, eller fra
markedsmæssige investeringer i synkronkompensatorer. Der er således ikke belæg for at
synkronkompensatorer, og de ydelser der leveres herfra, skal reguleres som rene netaktiver,
der kun kan ejes og drives af transmissionssystemoperatøren. Synkronkompensatorer bør
derfor ikke reguleres som rene ’fuldt integrerede netkomponenter’ i henhold til
elmarkedsdirektiv (2019/944).
Udgangspunktet i et liberaliseret marked bør være, at det er markedet, som skal afgøre
hvilke anlæg, der kører, frem for, hvem der ejer anlæggene. Derfor bør Energinets egne
Side 57/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0058.png
investeringer ikke automatisk have forrang over anlæg, som er ejet af kommercielle aktører.
I stedet bør Energinet og Energistyrelsen tilstræbe at etablere et fair konkurrencegrundlag
mellem alle potentielle leverandører, statslige som private.
Dansk Energi fremhæver endvidere, at det af bemærkningerne i forslag til L 115, samling
2019/20 Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning (ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings-
og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.) (feb
II)(https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bilag/67/2104174.pdf) fremgår:
”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager
transmissionsvirksomhed, så vidt muligt skal udbyde synkronkompensatorernes ydelser på
markedsvilkår. Baggrunden for dette er, at det følger af gældende § 27 a, stk. 2, at Energinet
skal anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af energi og andre ydelser,
herunder om spændingsregulering, til at opretholde det fastsatte niveau for
elforsyningssikkerhed. Er der kun én virksomhed, der tilbyder ydelser omfattet af § 27 a, stk.
2, 1. pkt., anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser. Det foreslås, at
omkostninger for synkronkompensatorer opgøres separat fra de øvrige omkostninger for
den, der varetager transmissionsvirksomhed, jf. den foreslåede § 71 b. Det forudsættes
videre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor manglende konkurrence
medfører, at udbud på markedsvilkår ikke er muligt, vil synkronkompensatorernes ydelser
blive underlagt et prisloft. Prisloftet fastsættes ud fra en metode anmeldt i overensstemmelse
med bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af
eltransmissionsnettet m.v. Synkronkompensatorernes omkostninger og indtægter vil således
ikke indgå i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed”.
Dansk Energi skal derfor kraftigt opfordre til, at hvis ejerskabet af synkronkompensatorer
fremover fortsat skal ligge hos Energinet, så bør der som et absolut minimum ske en
selskabsmæssig adskillelse, så der ikke hersker tvivl om, at Energinet agerer efter
konkurrenceneutrale principper, og således at Energinets egne anlæg ikke nyder urimelig
forrang overfor private aktører. Energinet bør se selskabsmæssig adskillelse som en styrke,
fordi det kan højne troværdigheden omkring Energinets ageren i konkurrenceudsatte
markeder.
Ministeriets bemærkninger:
De synkronkompensatorer, som Energinet anvender i dag,
anses i forhold til deres faktiske brug, som fuldt integrerede netkomponenter. Ydelserne fra
disse synkronkompensatorer er således kendetegnet ved, at de er nødvendige for en sikker
og pålidelig drift og ikke anvendes til balancering eller håndtering af
kapacitetsbegrænsninger i medfør af elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 51. Når der er tale
om fuldt integrerede netkomponenter, skal ydelserne fra disse ikke markedsgøres, i tråd
med elmarkedsdirektivets bestemmelser herom.
For så vidt angår Energinets anskaffelse af ydelser via markedsbaserede metoder efter lov
om elforsyning § 27 a, stk. 2, 1. pkt. fastsættes der ved lovforslaget en undtagelse fra kravet
om, at Energinet skal anskaffe ydelser via markedsbaserede metoder. Dette sker ved
Side 58/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0059.png
indsættelse af et 2. pkt. i § 27 d, stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler
om undtagelse af blandt andet ydelser der leveres af fuldt integrerede netkomponenter fra
kravet om anskaffelse via markedsbaserede metoder i § 27 a, stk. 2, 1. pkt.
Da fuldt integrerede netkomponenter herefter ikke forventes anskaffet via markedsbaserede
metoder, finder Ministeriet derfor på nuværende tidspunkt ikke anledning til, at der bør
fastsættes nærmere regler om selskabsmæssig adskillelse eller andet for Energinets
ejerskab af disse. Fuldt integrerede netkomponenter skal herefter betragtes som øvrige
komponenter ejet af Energinet.
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet- forhold
vedrørende elektricitetsvirksomheder
28. Ændring af § 84 i lov om elforsyning om indhentning af
oplysninger
Dansk Energi bemærker overordnet, at de relevante myndigheder nævnt i § 84, herunder
Forsyningstilsynet, allerede i dag har en bred hjemmel til at indhente oplysninger i
forbindelse med deres tilsyn. Dansk Energi påpeger, at Forsyningstilsynets beføjelser giver
adgang til stærkt fortrolige oplysninger, der ofte relaterer sig til konkurrencefølsomme og
økonomisk følsomme oplysninger. Dansk Energi opfordrer kraftigt til, at myndighederne har
vedvarende fokus på de generelle regler om overholdelse af fortrolighed m.v. efter
forvaltnings- og offentlighedslov og henviser til afsnittet om fortrolighed fsva. sager efter
konkurrencelovgivningen i betænkning til offentlighedsloven.
Dansk Energi bemærker videre, at udvidelsen af § 84 til også at omfatte vertikalt integrerede
selskaber og forbundne foretagender synes unødvendig, idet Forsyningstilsynet allerede
indhenter oplysninger hos ikke koncernforbundne selskaber i sager om markedsmæssighed.
N1 påpeger, at tilføjelsen af vertikalt integrerede selskaber og forbundne foretagender synes
begrundet med Forsyningstilsynets tilsyn med markedsmæssigheden af netvirksomheders
indkøb af energibesparelse efter § 46 i lov om elforsyning. N1 kan ikke se, hvorfor
Forsyningstilsynet har behov for denne adgang, da denne ordning udløber med udgangen af
2020, og da det er op til netvirksomhederne at dokumentere markedsmæssigheden i
henhold til § 46. Der bør derfor holdes fast ved, at dokumentationspligten ligger hos
netvirksomhederne.
Ministeriets bemærkninger:
Ændringen af § 84 er nødvendig, da bestemmelsen i dag ikke
omfatter begrebet elektricitetsvirksomheder, der med lovforslaget indsættes i loven.
Herudover præciseres bestemmelsen til også at omfatte vertikalt integrerede virksomheder,
da elmarkedsdirektivet anvender betegnelsen vertikal integration, og da lov om elforsyning
visse steder anvender betegnelsen. Til forskel fra koncernbegrebet, som allerede af omfattet
af § 84, omfatter vertikal integration også konstellationer med fælles kontrol. Fælles kontrol
Side 59/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0060.png
vil eksempelvis kunne være tilstede i et joint venture mellem flere ejere, der tilsammen har
fælles kontrol.
Tilføjelsen af interesseforbundne foretagender (som i høringsudgaven af udkastet til
lovforslaget
blev benævnt ”forbundne foretagender”), er begrundet
i, at betegnelsen
anvendes i forbindelse med tilsynet med markedsmæssighed efter § 46 i lov om elforsyning.
Begrebet omfatter selskaber, der direkte eller indirekte samt helt eller delvist ejer
kapitalandele eller i øvrigt har en form for indflydelse i et selskab i form af deltagelse i
selskabsledelsen. Af hensyn til tilsynet med markedsmæssighed er det hensigtsmæssigt, at
det i lov om elforsyning præciseres, at interesseforbundne selskaber er omfattede af
oplysningspligten efter § 84, stk. 1, også i tilfælde af, at virksomheden ikke falder ind under
definitionen af vertikalt integreret virksomhed, eller koncernforbundet virksomhed.
Præcisering skal sikre forudberegnelighed, idet bestemmelsen giver
forvaltningsmyndigheder, herunder tilsynsmyndigheder, mulighed for at indhente oplysninger
herunder, f.eks. aftaler eller regnskabsoplysninger i de interesseforbundne selskaber, hvor
der er risiko for, at der overføres midler fra netvirksomheder til interesseforbundne
virksomheder (krydssubsidiering) ved økonomiske transaktioner mellem virksomhederne.
Dette gælder også i tilfælde, hvor netvirksomheder indgår aftale med et serviceselskab, som
ikke er elhandels- eller elproduktionsvirksomhed. Der er tale om en præcisering, idet
Forsyningstilsynet i dag i vidt omfang indhenter oplysninger fra f.eks. elhandelsselskaber.
Andre forhold end direktivgennemførelse
29. Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger
Dansk Energi og Dansk Erhverv foreslår, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger
ændres, så der ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller skal have
elproduktionsbevilling. Vindmølle- og solcelleejere på land har tidligere ikke skulle have
elproduktionsbevilling i praksis, da de kunne tilslutte sig i forskellige tilslutningspunkter på
under 25 MW. Denne mulighed blev med bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018 om
nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg lukket. Der er ingen praktisk grund til, at
vindmøller og solceller på land skal have den bevilling, da både brændstofomkostninger og
skrotningsomkostninger er meget lave for vindmøller og solceller på land, hvorfor der ikke er
behov for at stille krav om finansiel kapacitet. Desuden stilles der allerede krav om teknisk
kapacitet i form af krav om, at der er tilknyttet en driftsansvarlig person godkendt af
Sikkerhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1608 af 20. december 2017 om sikkerhed for drift
af elektriske anlæg. Ligeledes skal landvindmølleparker certificeres efter bekendtgørelse nr.
73 af 25. januar 2013 om teknisk certificering af vindmøller. Disse regler er fuldt ud
tilstrækkelige til at sikre den tekniske kapacitet, hvilket også er afspejlet i Energistyrelsens
praksisnotat. Dansk Energi påpeger derudover, at havvindmølleparker er omfattet af regler
om elproduktionstilladelser efter VE-loven. Når havvindmølleparker også skal have
elproduktionsbevillinger, er der tale om dobbelttilladelse til samme aktivitet, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt.
Side 60/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0061.png
Norlys påpeger, i tråd med Dansk Energis høringssvar, at elproduktionsbevillinger for
produktion af vedvarende energi er en unødvendig administrativ byrde og foreslår, at
reglerne om elproduktionsbevillinger ændres således, at anlæg til produktion af vedvarende
energi undtages herfor.
European Energy påpeger, at krav, der stilles til dokumentation for
reetableringsomkostninger, skal tilpasses de i dag anvendte produktionsteknologier, idet
reetablering udgør et langt mindre samfundsmæssigt problem, når det gælder solcelle- og
vindanlæg sammenlignet med tidligere brændselsbaserede termiske værker. Derudover
ønsker European Energy, at kravet om at kunne dokumentere virkningsgrad for el i § 6 i
bekendtgørelse nr. 565 af 2. juni 2014 om tilladelse til etablering og ændring af
elproduktionsanlæg (kraftværksbekendtgørelsen) opdateres, da begrebet virkningsgrad ikke
finder anvendelse for VE-anlæg.
Ministeriets bemærkninger:
Til Dansk Energis, Dansk Erhvervs, Norlys’ og European
Energys høringssvar bemærkes, at der ikke i nærværende lovforslag om implementering af
elmarkedsdirektivet tages stilling, hvorvidt der fortsat skal være krav om
elproduktionsbevillinger for anlæg over 25 MW, der producerer energi baseret på vindmøller
eller solceller. Det bemærkes, at Energistyrelsens praksisnotat afspejler, at der ikke findes
en fast formel for kravene til finansiel og teknisk kapacitet, hvorfor vurderingen heraf sker på
baggrund af de konkrete forhold for den pågældende elproduktionsvirksomhed. I den
forbindelse fremhæves det, at der i Energistyrelsens praksis er taget hensyn til lavere
driftsomkostninger for solceller og landvindmøller i forhold til drift af et kraftværk, ligesom der
også i Energistyrelsens praksis er taget hensyn til, at reetableringsomkostningerne er
væsentligt højere for kraftværker end for solceller og landvindmølleparker.
Endvidere bemærkes til European Energys høringssvar, at der ikke i nærværende lovforslag
tages stilling til kraftværksbekendtgørelsen.
30. Regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til
energispareordningen
Cerius, Dansk Energi og N1 bakker op om forslaget om at ophæve kravet til
regnskabsmæssig adskillelse for dækning af omkostninger relateret til
energispareordningen, der dog ikke gælder for netvirksomheder med ikke afsluttede
energispareprojekter. Cerius påpeger særligt, at der kan forekomme omkostninger i relation
til energispareordningen i netvirksomhederne ikke blot i 2021, men indtil Forsyningstilsynet
har færdiggjort sit tilsyn med energispareordningen, og indtil alle stikprøve-, særkontroller og
ikke mindst aktindsigtsager er færdiggjorte. Dette bør præciseres i bemærkningerne. N1
påpeger, at princippet om, at netvirksomhedernes økonomi ikke påvirkes, hverken på
indtægts- eller omkostningssiden, også fastholdes i perioden efter ordningens egentlige
ophør, hvilket betyder, at ansøgningsproceduren ved Forsyningstilsynet i forhold til dækning
af tilbageværende omkostninger og undtagelse fra benchmark ikke underlægges
uhensigtsmæssig administration.
Side 61/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0062.png
Dansk Energi anbefaler, at det i bemærkningerne og i indtægtsrammebekendtgørelsen
præciseres, at netvirksomhederne vil kunne få dækket samtlige tilbageværende
omkostninger, netvirksomhederne vil have i forbindelse med energispareordningens
afslutning, herunder omkostninger eller periodisering af omkostninger til deciderede
energibesparelser.
De Frie Energiselskaber mener ikke, at der kan være grundlag for at slække på reglerne for
netvirksomhedernes regnskabsførelse i forbindelse med energispareordningen med
henvisning til Rigsrevisionens kritik vedrørende energispareordningen fra 2017. Derfor
foreslår De Frie Energiselskaber, at forslaget om regnskabsmæssig adskillelse bør udgå af
lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at afviklingen af energispareordningen
skal være omkostningsneutral for netvirksomhederne, og at det med den foreslåede løsning
er hensigten, at ansøgningsproceduren i forbindelse med dækning for omkostninger relateret
til energispareordningen ikke skal medføre unødig administration.
Ministeriet er enig med Cerius i, at det forventes, at der fortsat efter ordningens udløb i 2021
og i minimalt omfang i 2022, kan være administrative omkostninger for netvirksomhederne,
men som udgangspunkt, ingen omkostninger til finansiering af energispareprojekter. Derfor
ophæves reglerne om regnskabsmæssig adskillelse, så de tilbageværende
administrationsomkostninger kan indgå i det almindelige driftsregnskab. Omkostningerne,
efter ansøgning, kan indgå som tillæg til indtægtsrammen. Der pålægges ikke
væsentlighedskriterier for disse tillæg. Der kan dog være projekter, der af forskellige årsager
ikke er afsluttet inden udløbet af ordningen ved udgangen af 2020. For disse projekter vil
indtægtsrammen blive tilpasset således, at omkostningerne, inklusiv
administrationsomkostninger og omkostninger til myndighedsbehandling, der vedrører
energispareprojekter, der endnu ikke er afsluttet per 1. januar 2021, vil blive indregnet i
indtægtsrammen som hidtil. Omkostningerne vil blive behandlet som 1:1 omkostninger.
Omkostningerne til administration og myndighedsbehandling for projekter, der afsluttet
senest 1. januar 2021, vil indgå i indtægtsrammen på samme måde som almindelige
driftsomkostninger via et tillæg til indtægtsrammen, der ikke er underlagt
væsentlighedskriterium. Omkostninger vil derfor, som udgangspunkt, ligeledes indgå i
selskabernes benchmarking. Der vil dog være mulighed for Forsyningstilsynet for at undtage
omkostninger fra benchmarkingen.
Ophævelsen af den regnskabsmæssige adskillelse forudsætter, at der efter 2020 kun vil
være mindre administrationsomkostninger forbundet med afslutningen af
energispareordningen. Det kan være omkostninger til den sidste indberetning af
energispareprojekter realiseret i det forudgående år (2020) eller dialog med Energistyrelsen
eller Forsyningstilsynet i forbindelse med myndighedernes konkrete sagsbehandling,
herunder evt. klagesager og deres evt. behandling i Energiklagenævnet. Forlænges
Side 62/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0063.png
energispareordningen ind i begyndelsen af 2021, således som lovbemærkningerne tager
højde for, vil et selskab fortsat skulle føre separat regnskab for omkostninger til
energispareordningen, hvis selskabet har omkostninger til realisering af
energispareprojekter. Kritikken fra Rigsrevisionen skønnes ikke at forhindre den foreslåede
ordning.
31. Ensretning af netbevillingernes udløbsdato
Cerius foreslår at slette bemærkningen i lovforslaget om, hvorefter der i forhold til de
bevillinger, hvis løbetid forlænges med lovforslaget, tages forbehold for vilkårsændringer
inden for de rammer, som loven udstikker herfor og at der kan forekomme ændringer i
netvirksomhedernes opgaveportefølje. Cerius finder, at formuleringen risikerer at skabe
unødvendig usikkerhed om netvirksomhedernes bevilling og vilkårene herfor. Der bør ikke
ske grundlæggende ændringer af centrale forudsætninger, som den udstedte bevilling hviler
på. Dansk Energi anbefaler, at det i bemærkningerne anføres, at eventuelle ændringer i
reguleringen af netvirksomhederne ikke grundlæggende må ændre på centrale
forudsætninger, som den udstedet bevilling hviler på. Og hvor grænsen for en sådan
regulering går, i relation til grundlovens § 73, må afgøres ud fra en meget konkret
bedømmelse, hvor en række faktorer indgår.
De Frie Energiselskaber synes, at en liste med udløb af de nuværende netbevillinger bør
være almindelig tilgængeligt på eksempelvis Energistyrelsens hjemmeside. Organisationen
bemærker endvidere, at der mangler opfølgning på anbefalingen om en analyse af fordele
og ulemper ved ejermæssig adskillelse/unbundling.
Middelgrunden foreslår, at de nuværende netbevillinger ikke forlænges automatisk efter
udløb, medmindre forlængelsen sker på vilkår af, at netvirksomhederne respekterer bl.a.
borgerenergifællesskabernes adgang til at drive distributionsnet eller dele heraf.
N1 finder overvejelsen om en ensretning af netvirksomheders bevillingsudløb for sagligt
velfunderet. Selskabet gør opmærksom på, at samtidig udløb af alle bevillinger ultimo 2025
indebærer en anseelig administrationsbyrde for Energistyrelsen. Processen vedrørende
fornyelsen af bevillingerne bør tilrettelægges i god tid.
Ministeriets bemærkninger:
En eventuel ændring af vilkårene i de bevillinger, der med
lovforslaget foreslås forlænget, eller eventuelle ændringer i bevillingshaveres
opgaveportefølje vil ske under overholdelse af de lovgivningsmæssige rammer herfor,
herunder grundlovens § 73.
En liste med netvirksomhedernes bevillingers udløbsdatoer inden ikrafttræden af den
foreslåede forlængelse til 31. december 2025 er blevet lagt på Energistyrelsens hjemmeside.
Opfølgningen på Elreguleringsudvalgets (2014) anbefaling om en analyse af fordele og
ulemper ved ejermæssig adskillelse er ikke genstand for nærværende lovforslag.
Side 63/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0064.png
I forhold til borgerenergifællesskabers adgang til at drive distributionsnet, henvises der til det
særskilte afsnit herom ovenfor.
Ministeriet har noteret sig N1’s opfordring om tidlig tilrettelæggelse af
processen for
udstedelse af bevillinger i perioden fra 2026.
Forordning om det indre marked for elektricitet
(elmarkedsforordning)
32. Tarif
Cerius bemærker, at fjernelse af 2. punktum i § 73 giver anledning til tvivl, da netop denne
har været hjemmelsgrundlag for bl.a. de fleksible tilslutningsprodukter, branchen har udviklet
og netop fået metodegodkendt. Det er derfor Cerius’ vurdering,
at 2. punktum i
elforsyningsloven bør opretholdes.
N1 anfører, at det er en naturlig følge af indførelsen af en EU-forordning, at den
implementeres direkte i dansk lov. Imidlertid er en simpel henvisning til en artikel i den
pågældende EU-forordning lidt usædvanlig, især fordi den pågældende artikel omhandler
mere end blot rene principper for tarifering, men også henviser videre til et løbende
udviklingsarbejde i EU-regi (artiklens punkt 9 og 10). Det gør den danske lov svær at læse,
hvilket yderligere understreges af Ministeriets egen vurdering af, at det er uklart, om den
nuværende danske model for tarifering skal ændres.
Efter N1’s vurdering bør der som minimum indsættes en kvalificerende ordlyd i forhold til,
hvilke principper for tarifering EU-forordningens artikel 18 omhandler, og hvilken konsekvens
det har i en dansk kontekst.
Dansk Energi anfører, at der ikke er et klart formål med at fjerne 2. punktum i § 73, som i
dag beskriver muligheden for prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af nettet.
Denne ændring giver kun anledning til tvivl, da den har været hjemmelsgrundlag for bl.a. de
fleksible tilslutningsprodukter branchen har udviklet og fået metodegodkendt. Dansk Energi
mener derfor den oprindelige formulering bør bevares. Dansk Energi har svært ved at se
nogen tungtvejende juridiske grunde til at slette 2. pkt.
Dansk Energi bemærker endvidere, at der i de specielle bemærkninger til § 73, stk. 1, er en
sætning, som er faldet ud ved en tidligere lovændring. Det ligner en fejl, som bør rettes nu,
hvor § 73 ændres igen.
Der er tale om denne sætning: ”Endvidere vil netvirksomheden
i udvalgte geografiske
områder kunne tilbyde særlige rabatter som led i gensidigt forpligtende aftaler med
elhandelsvirksomhederne om mulighed for afbrydelighed eller styring af effektaftaget i det
pågældende område.”
Side 64/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0065.png
Sætningen er af betydning for fortolkningen af bestemmelsen. Den var med i de specielle
bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 575 fra 2012. Men i bemærkningerne til lov nr. 633 fra
2014 er denne sætning ikke gengivet, selvom det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne,
at der ikke er tiltænkt ændringer af fortolkningen af § 73. Sætningen fremgår da også fortsat
af Karnovs noter. Det anbefales derfor, at sætningen genindsættes i de specielle
bemærkninger til § 73.
Loven bør ikke benytte betegnelser som netgebyrer og netafgifter, men bruge den danske
terminologi netbetaling, nettarif og tilslutningsbidrag. De EU-retlige termer medfører
begrebsforvirring, da afgifter og gebyrer har en anden betydning i dansk ret.
I de almindelige bemærkninger på side 156 gengives elmarkedsdirektivets artikel 60, stk. 2,
hvorefter enhver part, der ønsker at klage over en TSO eller DSO i forbindelse med den
pågældende operatørs forpligtelser efter elmarkedsdirektiv, kan indbringe en klage for den
regulerende myndighed. Dansk Energi kan ikke se, hvordan denne bestemmelse er
implementeret i dansk ret. Det ville være naturligt og i tråd med artikel 60, stk. 2, hvis
elforbrugere kunne klage til Forsyningstilsynet over Forsyningstilsynets godkendelser af
tariffer.
Ministeriets bemærkninger:
I henhold til EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning
almengyldig og umiddelbart gældende i medlemsstaterne og må ikke gennemføres i national
ret. Da forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, skal de anvendes i deres
EU-retlige form og må derfor af medlemsstaten ikke inkorporeres eller omskrives.
Der indsættes derfor en henvisning til elmarkedsforordningens artikel 18 i § 73, stk. 1, 1.
pkt., da elmarkedsforordningens artikel 18 fastsætter nærmere bestemmelser om, hvorledes
prisfastsættelsen af de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelse skal ske. Ved
indsættelse af en henvisning til artikel 18 i elmarkedsforordningen gøres det således klart, at
den nærmere regulering af prisfastsættelsen reguleres ved elmarkedsforordningen. For at
hindre dobbeltregulering ophæves 2. pkt., da forholdet omfattet af 2. pkt. er reguleret ved
elmarkedsforordningens artikel 18, som finder anvendelse i stedet for stk. 2.
Dette betyder, at metodegodkendelser i henhold til § 73 kan bibeholdes, dog forudsat, at de
er i overensstemmelse med elmarkedsforordningens artikel 18. Da forordninger er
umiddelbart gældende finder artikel 18 i sin helhed anvendelse. En henvisning til artikel 18 i
elmarkedsforordningen sker derfor alene af praktiske årsager, da der er tale om et samvirke
mellem § 73 i elforsyningsloven og artikel 18 i elmarkedsforordningen.
Det bemærkes, at der ved nærværende lovforslag ikke foretages ændringer i de dele af
bestemmelsen, der vedrører geografiske områder, hvorfor det lovteknisk ikke giver mening
at indsætte den angivne sætning til de specielle bemærkninger. Det forudsættes dog, at den
angivne sætning fortsat gælder og kan anvendes som fortolkningsbidrag.
For så vidt angår begrebet tariffer mv., bemærkes, at når forordningen anvender begrebet
afgifter, så svarer det til betaling for de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse
af deres ydelser, som svarer til det danske begreb tariffer.
Side 65/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0066.png
For så vidt angår klageadgang bemærkes, at den almindelige klageadgang gælder. Efter lov
om elforsyning § 89, stk. 1, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af
klima-. energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet efter bl.a. lov om
elforsyning samt efter elmarkedsforordningen.
Øvrige forhold
33. Forsyningssikkerhedsanalyse - forsyningssikkerhed
Dansk Energi bemærker, at med Clean Energy Package får netvirksomhederne et tydeligere
ansvar for forsyningssikkerheden i deres respektive netområder gennem bl.a. de nye regler
om markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser (elmarkedsdirektivets artikel 32) og
belastningsomfordeling (elmarkedsforordningens artikel 13).
Det er afgørende, at elforsyningsloven sætter rammen for en klar ansvarsfordeling mellem
netvirksomheder og Energinet, hvor netvirksomhederne har ansvaret for distributionsnettet,
og hvor Energinet har ansvaret for transmissionsnettet og systemansvaret.
Derfor bør elforsyningslovens regler om forsyningssikkerhedsanalyser (§ 27a) præciseres,
så det fremgår klart, at netvirksomhederne har ansvaret for eldistributionsnettets
leveringssikkerhed i deres netområder. Reglerne bør samtidig ændres, så
netvirksomhederne også gøres formelt ansvarlige for at udarbejde en
forsyningssikkerhedsanalyse for så vidt angår eldistributionsnettet, herunder for at pege på
mulige virkemidler, der kan ændre niveauet af eldistributionsnettets leveringssikkerhed.
Energinet bør fortsat være ansvarlig for forsyningssikkerhedsniveauet i transmissionsnettet
og for forsyningssikkerhedsanalyser af transmissionsnettet og det samlede systemansvar,
ligesom det bør være Energinet, der foreslår virkemidler, der påvirker
forsyningssikkerhedsniveauet i transmissionsnettet m.v. Ministeren kan herefter på baggrund
af Energinets og netvirksomhedernes analyser foretage en samlet vurdering mhp.
fastlæggelse af det ønskede niveau for elforsyningssikkerheden.
Ministeriets bemærkninger:
Energinet har, i medfør af lov om elforsyning § 27 a, stk. 1,
ansvaret for opretholdelse af det af ministeren fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og
for at overvåge udviklingen heraf. I denne sammenhæng skal Energinet årligt udarbejde en
redegørelse om elforsyningssikkerheden med anbefalinger om det fremtidige niveau, jf. lov
om elforsyning § 27 a, stk. 3. Netvirksomhederne har bl.a. ansvaret for at opretholde den
tekniske kvalitet i nettet, jf. lov om elforsyning § 22, stk. 1, nr. 1. Netvirksomhederne bidrager
til redegørelsen om elforsyningssikkerhed, som led i deres varetagelse af ansvaret for
leveringskvaliteten i distributionsnettet, jf. lov om elforsyning § 27 a, stk. 5 samt nærmere
bestemmelser herom i bl.a. §§ 31 og 33 i bekendtgørelse nr. 652 af 18. maj 2020 om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Side 66/67
 L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2270889_0067.png
Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en korrekt gennemførelse af
elmarkedsdirektivet. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet en ændring af netvirksomhedernes
opgaver i forbindelse med redegørelsen for elforsyningssikkerhed eller i snitfladen mellem
Energinet og netvirksomhederne.
Side 67/67