Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin. Velkommen.

Tak for det. L 67 har til formål at ændre elforsyningsloven som led i implementeringen af det nye elmarkedsdirektiv. Det er et lovforslag, som rummer mange forskellige elementer, men som alt i alt sigter mod at styrke den grønne omstilling gennem et moderne elmarked.

Lovforslaget handler bl.a. om borgerenergifællesskaber, hvor borgerne får mulighed for at gå sammen om f.eks. produktion af vedvarende energi og gå i dialog med netselskaberne. Denne konstruktion kan være med til at skabe en fleksibilitet i elnettet, som vi ved er en af de store udfordringer i fremtidens fluktuerende energisystem. Derudover vil netselskaberne blive pålagt at fremlægge udviklingsplaner hvert andet år, der vil være med til at synliggøre, hvor der kan være fleksibilitetsudfordringer, og hvad investeringsbehovet er. I en fremtid, hvor vi ved at vi har brug for en markant udbygning af vores elinfrastruktur, er det et godt redskab, der kan være med til at gøre det lettere for markedsaktører at byde ind med fleksibilitetsydelser og gøre den grønne omstilling mere effektiv.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører bedes hermed komme til talerstolen. Det er Venstres ordfører, hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak for ordet. Det, vi skal i dag, er jo at behandle, som det tidligere er blevet omtalt, lovforslaget, som implementerer elmarkedsdirektivet. Det skal være gennemført i dansk ret senest her den 1. januar 2021, så det er jo lige om lidt. Formålet med direktivet er at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe en forbrugerdrevet grøn omstilling, og det, der er det afgørende her, er jo, at der bliver fri og lige adgang for dem, der leverer strøm ind i et system, hvor der er nogle, der driver elnettet, og det skal så være dem, der, om jeg så må sige, leverer motorvejen og sidevejene til at levere strøm. Så skal der være nogle, der kan levere strømmen ind, og det synes vi i Venstre er rigtig, rigtig godt. For i Venstre er vi glade for, at noget bliver markedsdrevet, og en markedsdrevet grøn omstilling tror vi på er det allerallervigtigste og bedste redskab i den her sammenhæng. Så i Venstre kan vi sige, at vi har svært ved at være imod det her som liberale, og vi er rigtig glade for, at det ser ud til, vi kan indføre det på en god måde.

Det er ret teknisk; der sker ret mange ændringer, og det, der sker, er, at man enten foreslår konkrete ændringer af loven, eller at der gives bemyndigelse til at udstede en række bekendtgørelser. Der er tale om betydelige ændringer, og jeg vil bare lige nævne nogle ganske få af dem. Der vil blive fastsat regler for aktive kunder, borgerenergifællesskaber og det, vi kalder aggregatorer – det er sådan nogle, der samler energi. Distributionsvirksomheder skal optræde som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab efter gennemsigtige ikkediskriminerende markedsbaserede metoder. Det lyder noget teknisk, men når man sender strøm igennem ledninger, er det sådan, at der forsvinder noget af strømmen, og den strøm, der forsvinder, skal kunderne være med til at betale, og det skal vi så gøre efter en markedsmodel, hvor netselskabet ikke kan tjene lidt ekstra på at snyde med prisen på det. Så skal der være forbud mod, at transmissionsvirksomheder, energinet og distributionsvirksomheder må eje, drive og forvalte eller udvikle energilagringsanlæg, og det betyder altså, at det også bliver markedet, der skal sørge for det.

Så er det sådan, at det er vigtigt, at distributionsselskaberne rent faktisk er i stand til at transportere de større mængder af strøm, der vil være i den omstilling – den grønne omstilling – vi står over for. Så hvert andet år skal de offentliggøre udbygningsplaner, så dem, der kigger på det, kan se, at det rent faktisk kan lade sig gøre at transportere den mængde strøm, vi har brug for. Så er der også noget med, at distributionsvirksomhederne faktisk skal have de menneskelige ressourcer, og det vil sige, at de selv skal have knowhow om, hvordan man driver det her, så de ikke kommer i lommen på nogen andre.

I Venstre støtter vi forslaget, men vi har dog nogle enkelte ting, vi godt lige vil gøre opmærksom på. Selve tariffastsættelsen er i den her model noget af det, vi kan være en lille smule nervøse ved. Der kan godt være elproduktionsselskaber, der gerne vil lave deres egen ledning hen til en stor fabrik eller lignende. Det synes vi normalt ikke vil være hensigtsmæssigt. Vi synes, at det offentlige net skal være det, der tilbyder transmission af strøm, også for aftaler mellem en udbyder og en kunde, men forudsætningen er selvfølgelig, at tarifferne er rimelige, og derfor vil vi gerne opfordre ministeren til at kigge på en model, hvor vi sikrer, at de tariffer, der rent faktisk kommer på nettet, bliver tariffer, der – i gåseøjne – sådan set kan konkurrere med det at lave en egen ledning. Der skal selvfølgelig være en samfundsøkonomisk vurdering af det også. Det håber vi på at ministeren vil se på. Så hermed tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Tak for det. Med dette lovforslag ændrer vi på en række elementer i elforsyningsloven, da vi indfører EU's direktiv om det indre marked for elektricitet i dansk lov. En stabil elforsyning er afgørende for et moderne samfund som det danske. Strømafbrydelser er en sjældenhed i Danmark. Danskerne og virksomhederne får strøm, når de tænder for stikkontakten. Sådan skal det også være i fremtiden, og det har vi en forpligtelse til at sikre.

Dansk Folkeparti tager derfor godt imod regeringens lovforslag, da det indeholder en række tiltag, der både kan engagere forbrugerne i den grønne omstilling og kan være med til at skubbe på for, at vi bruger strømmen mere fleksibelt, så vi udnytter elnettets kapacitet bedre. Dette sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Ved indførelsen af borgerenergifællesskaber kan borgere samle sig om at producere og dele den grønne energi. Lovforslaget giver derudover adgang til elmarkedet for såkaldte aggregatorer, som skal samle flere kunders elforbrug og handle med dem på elmarkedet. Det vil bidrage til at reducere behovet for investeringer i elnettet. Det er godt.

Det er også godt, at lovforslaget slår fast, at vi skal værne om vores fælles elnet. Det er godt, at borgerenergifællesskaberne ikke får mulighed for at etablere og eje parallelle elnet. Vi skal ikke ud i en situation, hvor vi graver byer eller landdistrikter op på tværs, fordi nogle få ønsker at eje deres eget elnet for at undgå at medfinansiere det fælles elnet. Vi har et stærkt og forbrugerejet elnet. Det skal vi bruge, og det sikrer lovforslaget.

Dansk Folkeparti kan derfor overordnet bakke op om lovforslaget. Men det er noget overraskende, at regeringen ikke i højere grad bruger dette lovforslag til at sikre, at elnettet også i fremtiden er stabilt og kan håndtere de store mængder strøm, vi skal bruge i fremtiden. Nogle rapporter, bl.a. fra regeringens eget klimapartnerskab for energi og forsyning, fremskriver, at det danske elforbrug bliver fordoblet frem mod 2030, fordi elektricitet overtager pladsen fra fossile brændsler i vores varmeproduktion og i industrien.

I klimaaftalen for energi og industri fra juni i år blev vi enige om, at regeringen har til opgave at præsentere initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen. Det mangler regeringen fortsat at levere på. Når man lytter til de danske elnetselskaber, er de nervøse for, at de ikke kan foretage de nødvendige investeringer i elnettet, fordi de økonomiske rammer, som vi i Folketinget har besluttet, er indrettet med udgangspunkt i fortidens elforbrug i stedet for fremtidens elforbrug. Vi kan altså let i fremtiden stå i en situation, hvor elnettet ikke kan klare opgaven, medmindre regeringen snart får kigget på det her område. Vi skal jo bruge den grønne strøm til mere i fremtiden.

I sidste uge lancerede vi store tilskudspuljer, hvor danskerne kan få tilskud til at installere en eldreven varmepumpe. Vi får altså mange boligområder, hvor alle huse opvarmes med el frem for med olie og naturgas. Og vi er i gang med at forhandle om bilafgifter. Det vil også føre til flere elbiler på vejene; bilerne skal lades op med el.

Alt det lægger pres på vores elnet. Danskerne skal derfor kunne regne med, at forsyningssikkerheden i Danmark forbliver i verdensklasse. Det bidrager lovforslaget slet ikke tilstrækkeligt til. Og derfor forventer vi i Dansk Folkeparti, at regeringen følger op med flere initiativer, som vi har aftalt det i klimaaftalen.

Men Dansk Folkeparti kan bakke op om forslaget, da det trods alt indeholder fornuftige tiltag. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag skal jo ændre den danske lov om elforsyning, så den kommer i overensstemmelse med EU's elmarkedsdirektiv, altså det indre marked for el. Det sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Der kommer så nogle nationale, altså nogle danske opstramninger, der sikrer mere vandtætte skodder mellem elhandlerne, altså de kommercielle aktører, på den ene side og så elnetselskaberne, som jo er monopoler, på den anden.

Generelt mener vi i Radikale Venstre, at der er tale om et fint forslag, som vi kan støtte op om. Der er dog nogle mindre ting, som vi kan tage i udvalgsbehandlingen, f.eks. noget om – som jeg også hører Venstres ordfører er inde på – at gøre de her tariffer smartere. Og det andet og det vigtigste opmærksomhedspunkt for mig at flage her ved førstebehandlingen, er, at der lidt ligger en glidebane et sted, nemlig at lovforslaget bemyndiger Forsyningstilsynet, altså et uafhængigt tilsyn, til at udforme en række bemyndigelser på området der, hvor der normalt ville være Energistyrelsen, som jo er under politisk kontrol, der står for det. Her mener jeg, at vi nøje skal overveje, om det ikke indebærer et muligt kontroltab for Folketinget, også selv om det er nogle lidt, man kan sige nørdede, tekniske ting, det drejer sig om. Men det ser jeg frem til at tage i udvalgsbehandlingen. Overordnet set kan vi bakke op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er fru Signe Munk. Velkommen.

Tak for det. Med det her lovforslag sikrer vi implementeringen af elmarkedsdirektivet i dansk lov, så vi udvikler vores elmarkedsmodel og skaber flere muligheder for, at borgere kan engagere sig i den grønne omstilling, hvor det ikke kun er penge, der er for øje, men blot et bidrag til den grønne omstilling. Vi har jo sat os et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, og derfor kalder den her målsætning også på, at vi hele tiden er ambitiøse omkring vores elmarked, og i særdeleshed hvordan vi får flere kreative og innovative elprodukter, vi får bedre og større anvendelse af den producerede el, og vi samtidig sørger for, at det er den klogeste og billigste grønne omstilling, vi skubber på vej.

Lovforslaget giver mulighed for, at borgere kan samle sig i borgerenergifællesskaber om elproduktion og om at dele produktionen inden for fællesskabet, men altså via det kollektive net, så de på den måde kan bidrage med fleksibilitet og til at aflaste elnettet, så der eventuelt kan være nogle netinvesteringer, som elnetselskaberne kan udskyde eller ikke har behov for at lave. Dermed kan borgerenergifællesskaber være positivt for samfundsøkonomien og samtidig jo også bare give flere borgere en konkret opgave i den grønne omstilling.

Med lovforslaget slås også et helt grundlæggende princip i dansk selvforsyning fast, nemlig at elforsyning fortsat skal drives ud fra kollektive principper. Det betyder jo altså, at borgerenergifællesskaberne ikke kan eje, etablere, købe eller leje distributionsnet, som der også er flere der har været inde på. Det er vi i SF enige i, fordi vi tror, det er bedst for samfundet, at vi har ét fælles elnet frem for parallelle eller private elnet. Så overordnet set er vi i SF positive over for lovforslaget.

Men der er dog to elementer, som vi gerne vil spørge ind til, og som vi vil kigge på i den videre lovproces. Det handler dels om § 47, som også den radikale ordfører var inde på, hvor Forsyningstilsynet får en rolle i forhold til at fastsætte nogle regler og pligter for forbrugere og virksomheder, samtidig med at de også fører tilsyn. Det er en opgave med at fastsætte nogle rettigheder, som ellers har ligget i Energistyrelsen. Vi synes, det er oplagt, at ministeren i hvert fald forklarer, hvad baggrunden er for, at man vil tage det her væk fra politisk kontrol.

Det andet er § 73, stk. 3, som omhandler de geografiske tariffer, som der også er flere ordførere der har været inde på heroppe. Der lægges jo i lovforslaget op til, at geografiske tariffer kun benyttes i særlige tilfælde, men når netop geografiske tariffer kan bidrage til, at strømmen bliver brugt der, hvor den produceres, undrer det her greb altså mig. Men samtidig er det også vigtigt for os at få klarlagt, hvad konsekvensen ville være af at ændre lovgivningen, så man som hovedregel kunne lave geografiske tariffer, og derfor kunne vi godt tænke os at høre, hvad der kunne være af eventuelle økonomiske konsekvenser heraf for husstande. Det håber jeg også ministeren kan klarlægge. Overordnet set ser vi frem til gode drøftelser af forslaget, og overordnet set bakker vi også op om det.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Vi står jo over for, at vi i en nær fremtid kommer til at forbruge mere elektricitet. Det er bl.a. til elbilerne, varmepumperne og til den generelle omstilling af samfundet. Der skal vi jo gerne have noget lovgivning, som understøtter, at der kan ske en fornuftig netudbygning. Vi står over for, at det gerne skal være en netudbygning, som sker på bedste vis, så vi står med et intelligent elnet, hvor vi kan håndtere mere og mere vedvarende energi, og samtidig skal vi forsøge at håndtere det, så vi kommer frem til at bruge vores elektricitet klogt. Så hvis det skal være sådan, at elbiler kan lades op på de optimale tidspunkter, skal vi have et system, som kan imødekomme det.

Med hensyn til lovforslaget synes jeg også, at der skal ændres i de dele, der har med de fleksible tariffer at gøre, for hvorfor ikke have noget, der kan være geografisk mere differentieret, så det er sådan, at hvis man lokalt laver nogle særlige investeringer og kommer frem til at have mere vedvarende energi, kan forbrugerne i de områder f.eks. have nogle lavere tariffer?

Så er der også nogle ting, der vedrører, hvordan netselskaberne skal dække deres nettab. Jeg synes, det er vigtigt at få afklaret, hvis netselskaberne skal afholde et sådant udbud, om de i deres udbud f.eks. kan lægge vægt på, at det er grøn strøm, man skal købe til sit nettab. Det synes jeg er væsentligt, så det ikke bare er et spørgsmål om billigst muligt, men sådan set også bedst muligt.

Så er der det omkring de her borgerenergifællesskaber. Det bliver jo lidt rodet, når der så også er noget andet lovgivning, hvor man skal håndtere nogle VE-fællesskaber, som så også kan rumme noget med varme, mens det i borgerenergifællesskaberne udelukkende drejer sig om elektricitet. Jeg synes, det havde været en fordel, hvis de to implementeringer af noget lovgivning var kommet på samme tid, så vi ligesom kunne se mulighederne i det ene og det andet. Det står jo utrolig pænt i den skriftlige fremsættelse af det her lovforslag. Der står:

»Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe en forbrugerdrevet grøn omstilling. Dette sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber ...«.

Det står jo meget positivt. Hvis man så kigger ned i nogle af de her mange høringssvar, er der altså nogle, der ikke er tilfredse med det, der har været sendt i høring. Det er jo svært med sådan noget ret teknisk lovgivning, og derfor er det nødvendigt via udvalgsbehandlingen at få præciseret, om de her borgerenergifællesskaber er noget, som boligforeninger kan bruge til at få opstillet solceller på tagene. Det er jo noget, der har været efterspurgt derude. Er det her noget, sådan som det ligger, som borgere i en landsby kan gå sammen om for at lave et solcellelav og bruge tagfladen på den lokale idrætshal til et borgerenergifællesskab? Det er lidt svært at se ud fra det her.

Det sker nogle gange, at der bliver vedtaget nogle ting herinde, som ser fornuftige ud, men så er der noget udmøntning, som gør det umuligt. Det har bl.a. været på solcellesiden, hvor der opstår en eller anden rådighedstarif, som lægger gift ud for, at det kan være noget, der breder sig. Så det vil jeg egentlig gerne have udboret.

Hvis man ser på tendenserne i den vedvarende energi-udbygning, er vi jo endt der, hvor det er meget store vindmølleprojekter, mens de der vindmøllelav, som i tidernes morgen gjorde en pionerindsats, har meget dårlige vilkår for at være med med de store anlæg, der ligger. Hvis man ser på solcelleudbygningen, er den jo lidt for godsejerstyret. Jeg er ikke forarget over, at man sætter solceller op på arealer, hvor man ellers dyrker korn, fordi solceller er mere effektive end kornproduktion. Men vi oplever jo, at der er lokal modstand mod nogle af de anlæg, og jeg tror, at det ville være en fordel at have en bredere ejerkreds end én landmand. Der kunne det være interessant at se, om det, der ligger her, er noget, der kan bruges ude lokalt, til at vi får nogle af de der store solcelleanlæg, som er ejet af lokalbefolkningen. Er det her lovforslag noget, der fremmer det? Det synes jeg ikke at jeg klart kan læse, men det kan være, vi kan komme frem til at få det præciseret i udvalgsbehandlingen.

Så er jeg da også der, hvor jeg ikke synes, at vi skal have dobbelt elledningsnet i Danmark. Det er måske, fordi jeg er belastet af at have siddet 15 år i et netselskabs bestyrelse. Men jeg synes altså ikke, det er smart at have flere ledningsnet. Jeg har også set på rejser i udlandet, at det ikke er alle steder, at de der ledningsnet er sat op på den rigtige måde. Der har vi faktisk i Danmark en ret god løsning, hvor rigtig meget af vores elnet er gravet ned, og hvor der er en forsyningspligt for netselskaberne til at levere strøm til alle.

Kan man så forestille sig, at der kunne være nogle nye byvækstområder, hvor man lavede noget andet? Det kan man jo godt, men jeg synes egentlig, at det der ejerskab af nettet er så basalt, at det i en eller anden form skal være på fællesskabets hænder, f.eks. i et andelsejet energiselskab.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ordfører i stedet for Egil Hulgaard i dag, så bær over med, at jeg ikke kan svare på diverse specifikke spørgsmål.

Nærværende lovforslag vedrører implementeringen af EU's eldirektiv, og lovforslaget og direktivet er meget omfattende og repræsenterer den største ændring af Danmarks og EU's elmarked i 20 år. Derfor er det problematisk at konstatere, at ændringer skal gennemføres på meget, meget kort tid. Ikke bare ændres lovgivningen væsentligt, men store dele af implementeringen er ikke på plads, og med en del af lovforslaget tildeles en række bemyndigelser til ministeriet og Forsyningstilsynet.

Vi konstaterer, at ministeriet ikke har fået tilladelse til at udsætte implementeringen af direktivet, og det vil vi følge op på. Den nuværende tilgang til implementeringen virker forhastet. Direktivet og den danske implementering medfører et mere fleksibelt elmarked – en udvikling, vi kun kan bifalde. Direktivet implementerer mekanismer, der søger at sikre, at Danmarks eksport af vindstrøm ikke møder de kapacitetsbegrænsninger, som vi tidligere har oplevet. Alene den del har en værdi på en halv milliard kroner for Danmark.

Som sagt er lovforslaget særdeles omfattende og teknisk kompliceret, og vi vil derfor glæde os til det kommende udvalgsarbejde. Det Konservative Folkeparti anerkender behovet for implementering af EU's eldirektiv, men er samtidig bekymret for de hastige og meget væsentlige ændringer, som søges implementeret, og de udvidede bemyndigelser, der efterspørges. Tak.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for det. Nye Borgerlige ser positivt på tiltaget til en modernisering af elmarkedet. Bl.a. som nævnt i lovforslaget kan øget digitalisering muliggøre en mere fleksibel anvendelse af el, og derudover kan forskning i og udvikling af nye innovative elprodukter til kunderne fint have grobund i det danske erhvervsliv.

Høringssvarene til dette lovforslag har været mange og meget uddybende. Der er mange forslag og input fra de berørte interessenter, så derfor ser vi frem til den yderligere behandling i udvalget. Som udgangspunkt hilser vi lovforslaget velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her skal implementere EU's elmarkedsdirektiv i dansk ret, og vi stemmer som regel for implementeringer af EU-lovgivning i Danmark, såfremt EU holder sig inden for de brede principper for nærhedsprincippet, og såfremt der ikke er noget i lovforslaget, som vi mener er direkte skadeligt for det danske samfund. I det her lovforslag har vi ikke fundet noget, som er rigtig dårligt, og høringssvarene afslører ikke, at det her skulle være rigtig dårligt. Derfor følger vi vores princip om, at vi stemmer for implementeringen af EU-direktiver i dansk ret.

Tak til ordføreren. Hermed gives ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Lad mig starte med at takke for den generelle støtte og sige, at de par spørgsmål, der har været bragt frem her, f.eks. det, der handler om Forsyningstilsynets rolle versus Energistyrelsens rolle, vil vi gerne prøve at få uddybet for jer, så I i forbindelse med udvalgsarbejdet kan gå længere ned i den diskussion. Altså, det handler set fra min stol mest om at sikre, at den formelle kompetence ligger det sted, hvor også den faglige kompetence ligger. Det er derfor, forslaget er udformet, som det er. Men det uddyber vi selvfølgelig gerne og tager en diskussion om.

Tilsvarende vil vi også kigge på hr. Søren Egge Rasmussens bekymringer om borgerenergifællesskaber i behandlingen. Det er klart, at det jo meget gerne skulle være sådan, at det, der er formålet og hensigten, også er det, der rent faktisk bliver udkommet. Så det kigger vi på. Endelig er der med hensyn til de større spørgsmål, der blev rejst, behov for at få uddybet spørgsmålet om tarifferne, som både Venstre og Radikale Venstre fremhævede.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af elforsyningsloven med henblik på at gennemføre EU's elmarkedsdirektiv. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe bedre rammer for den grønne omstilling. Det er et stort, komplekst og teknisk lovforslag, så jeg vil nøjes med at fremhæve nogle af de allermest centrale elementer.

For det første gennemføres bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Med indførelsen af borgerenergifælleskaber kan borgerne samle sig om produktion og deling af bl.a. grøn energi inden for fællesskaber. Lovforslaget skaber markedsadgang for aktører som aggregatorer, som f.eks. kan samle flere kunders forbrug og handle med det som fleksibilitet i nettet på elektricitetsmarkedet. Dette kan bl.a. også bidrage til at reducere behovet for investeringer i elnettet og dermed billiggøre den grønne omstilling.

For det andet gennemføres der nye krav til netvirksomhederne, som skal offentliggøre netudviklingsplaner og anvende fleksibilitetsydelser som et omkostningseffektivt alternativ til netinvesteringer. Det skal sikre, at det eksisterende elnet udnyttes bedre, end det gør i dag.

For det tredje foretages der ud over direktivimplementeringen nogle justeringer vedrørende teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger, regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen, ensretning af netbevillingernes udløbsdato og tilpasning af loven for at undgå dobbeltregulering i forhold til elmarkedsforordningen.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det godt, at ministeren er åben over for at drøfte det, som er blevet vendt her som problematiske ting. Og jeg tænker på de her borgerenergifællesskaber og solcelleudbygningen. Jeg hørte for nylig et klip i radioen, hvor Brian Vad Mathiesen påpegede, at de her store tagflader i Danmark, altså de rigtig store tagflader, egentlig kunne rumme den solcelleudbygning, vi bør lave, og som i øjeblikket i høj grad sker ude på noget landbrugsjord, men hvor der sådan set er mulighed for, at vi kunne lægge nogle solceller på de der kedelige flade tage, uden at man generede nogen som helst. Og det kunne jo godt være noget, man fik målrettet til, at det kunne være borgerenergifællesskaber, som, hvad skal man sige, gik videre med, at de tagflader blev udnyttet, uden at det generede nogen som helst, og hvor man måske så fik lavet en udbygning dér, hvor der er en del af forbruget, i stedet for at det er langt ude på landet, man laver de her solcelleparker.

Kan ministeren se nogle fordele i, at vi får strikket det her sammen på en måde, så det kan blive virkelighed, at store tagflader er noget, der kommer til at rumme solceller?

Ministeren.

Det vil vi meget gerne se på – først at få belyst, hvad der ligger af muligheder med forslaget, som det er udformet her, men selvfølgelig også, hvad hr. Søren Egge Rasmussen måtte have af konkrete forslag.

Jeg vil dog sige, at vi trods alt skal passe på, at vi ikke forsimpler det en lille smule, for jeg tror ikke, at det er enten-eller. Jeg er enig i, at der formentlig er et ret stort potentiale i at udnytte mulighederne for at placere solceller på tage rundtomkring, men der er bestemt også stadig væk muligheder ude på landet. Og det er jo bl.a. en af årsagerne til, at vi i fællesskab i forligskredsen har besluttet, at vi skal hæve den kompensation, man giver til naboer derude, fordi vi ved, at der kommer til at være flere af de her anlæg. Det er sådan set en rigtig god idé – det skal hjælpe den grønne omstilling – men det kan også give visse gener for dem, der bor tæt på. Og vi sidder faktisk lige nu i kredsen og diskuterer, hvordan vi konkret skal få hævet det beløb, man får som kompensation.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo korrekt. Der kan jo også i forbindelse med sådan noget lovgivning her være noget, hvor man siger, at der er noget andet lovgivning, som bør justeres. Jeg har hørt, at der er nogle skatteforhold for solcelleanlæg på landbrugsjorder, som burde ændres, og hvis man ændrer det, vil der sådan set kunne opstilles flere solcelleanlæg. Så jeg synes, at vi skal se på den lovgivning, som kan bremse for, at de her borgerdrevne energifællesskaber kan blive til virkelighed, så vi ligesom kan få præciseret: Er der noget andet skattelovgivning, som vi også bør ændre, for at borgerenergifællesskaberne i højere grad bliver virkelighed?

Ministeren.

Ja, jeg er enig i, at den slags diskussioner, selv om det kan være relateret til det her lovforslag, nok er noget, vi skal se på separat. Generelt er vi jo selvfølgelig hele tiden optaget af at få skabt de rigtige incitamenter, og der skal vi selvfølgelig også se på skatteforholdene. Og det er så i sagens natur også noget, jeg gør sammen med min gode kollega skatteministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.