Retsudvalget 2020-21
L 66
Offentligt
2298570_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2020
Lovkvalitetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2020-0037-0092
1707025
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 10. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at ministeren skal fremsætte forslag til revision af loven senest i folketingsåret 2023-24, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra
Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at ministeren skal fremsætte for-
slag til revision af loven senest i folketingsåret 2023-24, der bl.a.
skal være baseret på en evaluering af, hvilken effekt ændrin-
gerne i retsafgifterne har haft for antallet af anlagte sager, og for
hvorvidt de ændrede retsafgifter har afholdt borgere fra at an-
lægge retssager, og vil ministeren redegøre for sin holdning til
et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Antallet af retssager ved domstolene svinger fra år til år, og det kan blive
vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang eventuelle fremtidige ændringer i
sagsantallet skyldes nye retsafgifter eller andre forhold, og i hvilket omfang
borgere som følge af nye retsafgifter måtte have afholdt sig fra at anlægge
retssager.
I lyset af tilkendegivelserne under 1. behandling af lovforslaget vil Justits-
ministeriet imidlertid anmode Domstolsstyrelsen om at følge udviklingen i
antallet af anlagte retssager i de første 2 år efter lovens ikrafttræden. Justits-
ministeriet vil endvidere, når loven har været i kraft i 2 år, gennemføre en
høring hos relevante organisationer mv. vedrørende lovens eventuelle be-
tydning for antallet af anlagte retssager. Justitsministeriet vil herefter ca. 2�½
år efter lovens ikrafttræden sende Folketingets Retsudvalg en evaluering,
som bygger på oplysningerne om udviklingen i antallet af anlagte retssager
og de modtagene høringssvar.
En revisionsbestemmelse indebærer, at regeringen er forpligtet til at frem-
sætte et lovforslag, også hvis evalueringen viser, at der ikke er behov for at
foreslå ændringer af loven.
Jeg kan tilslutte mig, at der som beskrevet ovenfor gennemføres en evalue-
ring på grundlag af erfaringerne i de første 2 år efter lovens ikrafttræden,
men jeg mener ikke, at der er behov for at indsætte en revisionsbestemmelse
i loven.
2.
Et ændringsforslag som anført i spørgsmålet kan udformes på følgende
måde:
”Ny paragraf
2
 L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at ministeren skal fremsætte forslag til revision af loven senest i folketingsåret 2023-24, til justitsministeren
1)
Efter § 52 indsættes som ny paragraf:
Ӥ 01.
Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2023-24 forslag om re-
vision af loven.””
3