L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 66 Bilag 1
Offentligt

5. oktober 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Sagsnr.: 2019-4000-0141

Dok.:

1099234

Dato:

Kontor:

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1572/2019 om

reform af den civile retspleje X (Retsafgifter)

Høringen

Retsplejerådets betænkning nr. 1572/2019 om reform af den civile retspleje

X (Retsafgifter), som lovforslaget bygger på, har i perioden fra den 6. marts

2019 til den 1. maj 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Proces-

bevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Dom-

stolenes Tjenestemandsforening, ADIPA, Advokatrådet, Amnesty Interna-

tional, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Erhverv, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Journa-

listforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, DI, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag-

ligt Fælles Forbund

–

3F, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring &

Pension, FSR

–

danske revisorer, HK/Danmark, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvars-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

advokater, Retspolitisk Forening, SMVdanmark, TEKNIQ Installations-

branchen, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirk-

somhed og Aarhus Retshjælp.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret, Procesbevillings-

nævnet, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk In-

kassoBrancheforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, FDM, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-

brugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, KL, SMVdanmark,

TEKNIQ Installationsbranchen og Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-

virksomhed.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

Østre Landsret, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet,

FDM, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, FDM, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, KL

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed

har

ikke bemærkninger til Retsplejerådets forslag i betænkningen.

Dansk Byggeri

bakker op om, at det gøres lettere og mere gennemskueligt

for virksomheder og andre at finde ud af, hvad det koster i retsafgift at føre

en retssag.

TEKNIQ Installationsbranchen

støtter de foreslåede ændringer.

Procesbevillingsnævnet

tilslutter sig, at der ikke indføres retsafgift for ind-

givelse af ansøgning om appeltilladelse til Procesbevillingsnævnet.

Domstolsstyrelsen

vurderer, at eventuelle merudgifter som følge af forsla-

get til ny retsafgiftslov vil kunne afholdes inden for domstolenes nuværende

økonomiske ramme.

Københavns Byret

har anført, at en generel forhøjelse af retsafgiften kan

medføre, at flere borgere potentielt ikke vil have råd til at få deres tvister

afgjort ved Danmarks Domstole.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk

sætter spørgsmålstegn ved behovet for at adfærds-

regulere procesførelse ved domstolene med retsafgifter. Der er bortset fra

retsafgifter en betydelig sagsomkostningsrisiko forbundet med procesfø-

relse ved domstolene, og antallet af civile sager ved domstolene har været

faldende i de senere år. Forbrugerrådet Tænk lægger derfor afgørende vægt

på, at en reform af reglerne om retsafgift ikke benyttes til en forhøjelse af

afgiftsniveauet, og noterer, at Retsplejerådet lægger op til et uændret samlet

afgiftsprovenu.

Forbrugerrådet Tænk er enig i, at Retsplejerådets forslag vil indebære en

væsentlig forenkling af retsafgiftssystemet. Forbrugerrådet Tænk støtter, at

afgiftsbyrden ved retssager først og fremmest lægges på hovedforhandlin-

gen, som er mest arbejdskrævende, og ikke ved sagsanlægget. Forbrugerrå-

det Tænk støtter også, at skiftesager i form af boudlæg, udlæg til længstle-

vende ægtefælle eller til uskiftet bo bliver afgiftsfri.

Der foreslås ikke en generel forhøjelse af retsafgiften, og lovforslaget skøn-

nes at medføre et stort set uændret samlet provenu. Der foreslås forhøjelser

af nogle enkeltafgifter som led i forenklinger og/eller i lyset af pris- og løn-

udviklingen, siden den gældende afgiftssats blev fastsat, men de foreslåede

forhøjelser modsvares i det væsentlige af forslag til nedsættelse eller afskaf-

felse af andre afgifter. Det er en grundpræmis for Retsplejerådets forslag i

betænkningen og for lovforslaget, at retsafgifterne ikke må blive en urimelig

barriere for borgernes adgang til domstolene.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at Retsplejerådet har

haft som hovedhensyn, at retsafgifter ikke må blive en barriere for adgangen

til domstolene. Instituttet foreslår, at Justitsministeriet efter nogle år foreta-

ger en evaluering af de regler, der måtte søges indført som følge af Retsple-

jerådets forslag til lovændringer.

Justitsministeriet vil løbende følge området for at sikre, at de foreslåede

regler kommer til at virke efter hensigten. Justitsministeriet finder imidlertid

ikke behov for en egentlig evaluering af de foreslåede regler.

Advokatrådet

er generelt positiv over for Retsplejerådets forslag. Advokat-

rådet foreslår dog, at Justitsministeriet overvejer, om afgiften for prøvelse

af myndighedsudøvelse skal fastholdes på det nuværende niveau under hen-

syn til, at der kan være tale om meget indgribende sager over for de borgere

og virksomheder, der skal indbringe en sag mod en offentlig myndighed, og

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at der i mange tilfælde vil være tale om borgere, hvor størrelsen af afgiften

vil kunne bevirke en reel barriere for at få prøvet grænserne for myndig-

hedsudøvelsen ved domstolene.

De gældende regler om retsafgiften i civile retssager om prøvelse af myn-

dighedsudøvelse blev indført ved en lovændring i 2004, der trådte i kraft

den 1. januar 2005 og byggede på Retsplejerådets forslag i betænkning nr.

1436/2003 om reform af den civile retspleje III. Siden 2005 har der været et

meget lavere maksimum for retsafgiften i sager om prøvelse af myndigheds-

udøvelse end i andre sager. Det gældende maksimum for retsafgiften for

sagsanlæg er 2.000 kr. i sager om myndighedsudøvelse og 75.000 kr. i andre

sager. Samme maksima gælder for retsafgiften for hovedforhandlingen.

Maksimum for den samlede retsafgift i 1. instans er således i dag 4.000 kr.

i sager om myndighedsudøvelse og 150.000 kr. i andre sager.

Retsplejerådet foreslår i betænkning nr. 1572/2019 om reform af den civile

retspleje X at videreføre det princip om et lavt maksimum for retsafgiften i

sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, som på baggrund af Retspleje-

rådets tidligere forslag blev gennemført i 2005. Retsplejerådet foreslår sam-

tidig en omlægning af retsafgiften, sådan at en større del af den samlede

retsafgift skal betales for hovedforhandlingen og ikke allerede ved sagens

anlæg. Retsplejerådet foreslår en afgift på 1.500 kr. for sagsanlæg, og en

afgift på maksimalt 160.000 kr. for hovedforhandlingen, dog maksimalt

3.000 kr. i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse. Maksimum for den

samlede retsafgift i 1. instans i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse er

således efter Retsplejerådets forslag 4.500 kr. En regulering med prisudvik-

lingen ville medføre en større forhøjelse end foreslået (reguleret med for-

brugerprisindekset svarer 4.000 kr. i 2004 til knap 5.000 kr. i 2018).

På denne baggrund er lovforslaget udformet i overensstemmelse med Rets-

plejerådets forslag. Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt

på, at personer med lav indkomst har mulighed for at søge fri proces og i

givet fald opnå fritagelse for at betale retsafgift.

Danske Advokater

hilser ambitionen om forenkling af reglerne velkom-

men. Det er i sig selv et væsentligt hensyn, at reglerne for beregning af afgift

er udformet på en så enkel måde som muligt. Det sikrer forudberegnelighed

om afgiftens størrelse for de borgere og virksomheder, der skal benytte dom-

stolene, og det gør administrationen af reglerne enklere, herunder sådan at

retterne i færre tilfælde skal bruge ressourcer på efteropkrævninger og til-

bagebetalinger af afgift.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er efter Danske Advokaters opfattelse også helt centralt, at der ved over-

vejelser om at indføre et nyt regelsæt om retsafgifter er et stærkt fokus på,

hvilken virkning afgifterne må forventes at have i forhold til brugen af dom-

stolene som et centralt tvistløsningsorgan i samfundet. Danske Advokater

er således enig med Retsplejerådet i, at det bør indgå som et selvstændigt

hensyn, at retsafgifterne ikke bliver af en sådan størrelse, at der reelt bliver

tale om en barriere for adgangen til domstolene i en sådan grad, at det rejser

spørgsmål i forhold til retten til en retfærdig rettergang.

Danske Advokater anfører, at der i visse situationer vil kunne være tale om

ganske markante afgiftsforhøjelser. I det flertal af sager om tvangsauktion

over fast ejendom, hvor ejendommen har lav værdi, vil der således eksem-

pelvis kunne være tale om mere end en fordobling af afgiftens størrelse. De

adfærdsmæssige implikationer af en afgiftsomlægning er helt centrale, her-

under også med henblik på en nærmere vurdering af de anslåede prove-

numæssige konsekvenser af en ændring. Danske Advokater opfordrer til, at

den adfærdsmæssige betydning af Retsplejerådets forslag søges yderligere

afdækket, eksempelvis via workshops med relevante interessenter eller med

inspiration fra de metodemæssige erfaringer, der er indhøstet på eksempel-

vis Erhvervsministeriets område, hvor der jævnligt ses foretaget lignende

konsekvensanalyser.

Retsplejerådets betænkning har været i bred høring hos både domstole, ad-

vokater, erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer mv., og

Justitsministeriet finder ikke behov for yderligere analyse af de adfærds-

mæssige implikationer af Retsplejerådets forslag.

Danske Advokater har noteret sig, at der med den foreslåede bestemmelse i

§ 47 i Retsplejerådets lovudkast lægges op til, at retsvirkningen af, at rets-

afgift ikke betales til forfaldstidspunktet, kan være, at sagen afvises, eller at

en anmodning anses som bortfaldet. Det fremgår af de specielle bemærk-

ninger til bestemmelsen, at dette bør fremgå af den meddelelse, retten sender

om afgiften, men at der ikke er tale om en gyldighedsbetingelse, og at rets-

virkningerne af den manglende betaling vil indtræde, selv om oplysningen

ikke fremgår af rettens meddelelse. Henset til denne meget vidtgående kon-

sekvens af manglende rettidig betaling opfordrer Danske Advokater til, at

det overvejes nærmere, hvordan det sikres, at oplysningerne om retsvirknin-

gerne heraf når frem til de relevante parter.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Med de bemærkninger til lovudkastet, som Danske Advokater henviser til,

er det forudsat, at rettens meddelelse om, at der skal betales retsafgift, skal

indeholde oplysning om virkningen af manglende rettidig betaling. Hermed

og i betragtning af, at denne oplysning i relevant omfang må forventes ind-

lagt som en standardtekst i domstolenes it-systemer, er der efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse tilvejebragt en tilfredsstillende sikring af, at oplysning

om virkningen af manglende rettidig betaling af retsafgift når frem til de

relevante parter.

Dansk Arbejdsgiverforening

er betænkelig ved, at afgiften for hovedfor-

handlingen forfalder fuldt ud, medmindre retten senest 2 uger før får med-

delelse om, at sagen er bortfaldet. Dette forekommer ikke rimeligt i lyset af,

at også en sag, der bliver forligt senere end 2 uger før hovedforhandlingen,

vil medføre en langt mindre arbejdsmæssig beslastning af retten end en gen-

nemført hovedforhandling. Erfaringsmæssigt bliver sager ofte forligt senere

end 2 uger før hovedforhandlingen, og en absolut frist på 2 uger risikerer at

formindske parternes incitament til at indgå forlig kort tid inden hovedfor-

handlingen.

Forslaget om tilbagebetaling af afgiften for hovedforhandlingen, når sagen

falder bort senest 2 uger før hovedforhandlingen, er en væsentlig lempelse

i forhold til de gældende regler, hvor fristen er 6 uger før hovedforhandlin-

gen. Hertil kommer, at afgiften for hovedforhandlingen efter forslaget udgør

en større andel af den samlede retsafgift end efter de gældende regler. For-

slaget giver således mulighed for en både senere og større tilbagebetaling

end efter de gældende regler. Justitsministeriet finder ikke grundlag for en

yderligere lempelse i forhold til Retsplejerådets forslag. Som anført i pkt.

2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger må det bl.a. tages i be-

tragtning, at når en sag falder bort senere end 2 uger før hovedforhandlin-

gen, vil retten ofte ikke kunne bruge den tid, der er afsat til hovedforhand-

ling i sagen, til andre retshandlinger.

SMVdanmark

finder Retsplejerådets forslag velbegrundede i målsætnin-

gen om at forenkle og ajourføre retsafgifterne. Det er sket med skyldig hen-

syntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende ved retssager om min-

dre krav, som har SMVdanmarks særlige interesse som hovedorganisation

for små og mellemstore virksomheder.

SMVdanmark er betænkelig ved den procentvis markante forhøjelse at rets-

afgiften for sager, der behandles i småsagsprocessen, men den samtidige

reduktion af retsafgiften på sager med en sagsgenstand på mellem 50.001

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kr. og 100.000 kr. sammenholdt med den beløbsmæssigt begrænsede stig-

ning fra 500 til 750 kr. gør det acceptabelt. SMVdanmark vil dog foretrække

en uændret retsafgift for retssager, der behandles i småsagsprocessen, her-

under specielt sager med en værdi på højst 10.000 kr., hvor der gælder en

særlig regel om sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand.

Som anført af SMVdanmark skal forslaget om at forhøje den laveste retsaf-

gift for sagsanlæg fra 500 kr. til 750 kr. ses i sammenhæng med, at beløbs-

grænsen for, i hvilke sager denne afgift skal betales, samtidig forhøjes fra

50.000 kr. til 100.000 kr. Mens afgiften i sager med en værdi på højst 50.000

kr. forhøjes med 250 kr., nedsættes afgiften i sager med en værdi mellem

50.001 kr. og 100.000 kr. således med mellem 10 kr. og 600 kr. Endvidere

blev afgiften på 500 kr. fastsat i 1989, og en regulering med prisudviklingen

siden da ville medføre en større forhøjelse end foreslået (reguleret med for-

brugerprisindekset svarer 500 kr. i 1989 til 850 kr. i 2018). På den bag-

grund er lovforslaget udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets for-

slag.

Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det vil stride

mod den tilsigtede forenkling at fastsætte en særlig afgiftssats afhængig af,

om sagen behandles i småsagsprocessen, endsige om sagen har en værdi på

højst 10.000 kr. Det har også, siden småsagsprocessen blev indført, været

tilsigtet, at tilvalg eller fravalg af småsagsprocessen eller sagens henvisning

til almindelig proces efter rettens bestemmelse ikke skulle have betydning

for, hvilken retsafgift der skal betales.

Dansk InkassoBranceforening

er generelt positiv over for intentionerne

bag betænkningen og Retsplejerådets fokus på regelforenkling og mindre

administration og kan derfor tilslutte sig store dele af betænkningen. Der er

dog også dele af betænkningen, der efter foreningens opfattelse er proble-

matiske.

Dansk InkassoBrancheforening støtter en forenkling af retsafgifterne for be-

talingspåkrav og fogedforretninger. I dag anvendes der en del unødig admi-

nistrationstid på at administrere de mange forskellige satser samt fremsen-

delse og returnering af retsafgifter. En minimering af administrationsbyrden

vil komme både domstolene, inkassobranchen og i sidste ende fordringsha-

verne til gavn. Foreningen

hilser derfor princippet om én retsafgift ”fra

vugge til grav” velkomment.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Betænkningen indeholder dog efter Dansk InkassoBrancheforenings opfat-

telse en uforholdsmæssig skævvridning for specielt mindre krav, hvor det

foreslås, at retsafgiften for et betalingspåkrav om krav på under 50.000 kr.

forhøjes fra 400 kr. til 750 kr. Foreningen bemærker, at et betalingspåkrav

ikke kun tjener til at afbryde forældelsen, men også muliggør en registrering

af skyldneren som dårlig betaler, så risikoen for en yderligere gældsætning

mindskes. At hæve prisen markant for betalingspåkrav for mindre fordringer

vil ændre fordringshavernes grænse for at benytte denne mulighed, hvilket

ifølge foreningen vil føre til flere afskrivninger og dermed større tab på min-

dre krav, færre registreringer af dårligere betalere og øget mulighed for

yderligere gældsætning. Det vil udover almindelige virksomheder med min-

dre krav specielt ramme brancher som forsyningssektoren, telesektoren, par-

kerings- og transportsektoren (kontrolafgifter) samt alle brancher, der be-

nytter sig af abonnementsbetaling. Fælles for disse brancher er et stort sags-

antal på fordringer af en beskeden størrelse.

Dansk InkassoBrancheforening anfører, at den markante stigning i retsaf-

giften på betalingspåkrav for mindre krav finansierer en markant reduktion

på retsafgifterne for sagsanlæg på krav over 100.000 kr. Det er fordringsha-

vere og skyldnere med mindre fordringer, der finansierer en sænkning af

retsafgifterne for fordringshavere og skyldnere med større fordringer.

For at imødegå de negative konsekvenser foreslår Dansk InkassoBranche-

forening, at retsafgiften for betalingspåkrav og retsafgiften for sagsanlæg

med værdi på højst 50.000 kr. sættes til 500 kr., mens retsafgiften for sags-

anlæg med værdi over 50.000 kr. sættes til 1.500 kr.

Den forenklede inkassoproces (betalingspåkrav) blev indført ved en lovæn-

dring i 2004, der trådte i kraft den 1. januar 2005. Retsafgiften for et beta-

lingspåkrav, når fordringshaveren hverken har anmodet om udlæg i tilfælde

af, at skyldneren ikke har indsigelser mod kravet, eller om retssag i tilfælde

af, at skyldneren fremsætter indsigelser mod kravet, blev dengang fastsat til

400 kr. Det var tilsigtet, at denne afgift skulle være lavere end afgiften for

en civil retssag om et tilsvarende krav, hvor den laveste afgiftssats siden

1989 har været 500 kr. Før indførelsen af betalingspåkrav var det nødven-

digt at anlægge en civil retssag for at opnå et tilsvarende grundlag for

tvangsfuldbyrdelse.

Retsplejerådet foreslår den laveste retsafgift for en civil retssag forhøjet til

750 kr. En regulering med prisudviklingen ville medføre en større forhøjelse

end foreslået (reguleret med forbrugerprisindekset svarer 500 kr. i 1989 til

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

850 kr. i 2018). Retsplejerådet foreslår samtidig, at retsafgiften for beta-

lingspåkrav fremover i alle tilfælde skal være 750 kr., hvor den i dag af-

hængig af fordringshaverens valg i betalingspåkravet er mellem 400 kr. og

2.140 kr.

Retsplejerådets forslag indebærer, at den eksisterende ”rabat” på

100 kr. på betalingspåkrav på højst 50.000 kr. i sammenligning med en civil

retssag afskaffes, men til gengæld bliver der fremover en ”rabat” på 750

kr. (mod i dag maksimalt 240 kr.) på betalingspåkrav, som går videre til

udlæg, sammenlignet med først at opnå dom og derefter at anmode om ud-

læg. Dette gælder også for betalingspåkrav på mellem 50.000 kr. og

100.000 kr., hvor der i dag ikke er nogen ”rabat” på retsafgiften.

Med hensyn til risikoen for, at en afgiftsstigning på 350 kr. kan have den

virkning, at fordringshavere afstår fra retslig forfølgning af beskedne krav,

bemærkes for det første, at der også er andre udgifter end retsafgiften for-

bundet med retsforfølgning. Fordringshaveren vil således have arbejde med

at udarbejde og indgive betalingspåkravet eller vil alternativt skulle betale

f.eks. et inkassobureau herfor. For det andet bemærkes, at retsafgiften på

linje med eventuelle udgifter til bistand fra f.eks. et inkassobureau er sags-

omkostninger, som det påhviler skyldneren at betale. Der anvendes i den

forbindelse standardiserede takster for erhvervsmæssig bistand til beta-

lingspåkrav, som for krav på 1-1.000 kr. udgør 840 kr. ekskl. moms, for krav

på 1.001-2.500 kr. udgør 1.000 kr. ekskl. moms. og for krav på 2.501-5.000

kr. udgør 1.260 kr. ekskl. moms. Selv om de nævnte takster er det beløb,

skyldneren kan pålægges at betale, mens det beløb, fordringshaveren skal

betale til f.eks. et inkassobureau, afhænger af fordringshaverens aftale med

inkassobureauet, giver taksterne alligevel en indikation af de involverede

beløbsstørrelser. Endvidere er retsafgiften for betalingspåkrav ikke blevet

ændret, siden betalingspåkrav blev indført i 2005, hvorimod taksterne for

sagsomkostninger til erhvervsmæssig bistand flere gange er blevet forhøjet

i lyset af prisudviklingen. I 2005 var taksten for sagsomkostninger til er-

hvervsmæssig bistand således 770 kr. ekskl. moms for krav i hele intervallet

1-5.000 kr. mod som nævnt nu 840 kr., 1.000 kr. eller 1.260 kr. afhængig af

kravets størrelse inden for dette interval

–

altså en stigning på 70 kr., 330

kr. og 490 kr. i de respektive delintervaller.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Retsplejerådets

forslag rammer den rigtige balance mellem hensyn til forenkling til gavn for

parterne og myndighederne og hensyn til, at retsafgiften ikke må blive en

urimelig barriere for borgernes og virksomhedernes adgang til domstolene,

men heller ikke bør udhules som følge af manglende regulering i en lang

årrække.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet lægger i den forbindelse også vægt på, at Retsplejerådets

forslag er udformet, så forhøjelser af nogle afgifter som led i forenklinger

og/eller i lyset af pris- og lønudviklingen modsvares af nedsættelse eller af-

skaffelse af andre afgifter med et forventet stort set uændret samlet afgifts-

provenu. En fastsættelse af retsafgiften for betalingspåkrav til 500 kr. i ste-

det for 750 kr. alene modsvaret af, at retsafgiften for sagsanlæg i 1. instans

fastsættes til 1.500 kr. i sager med en værdi over 50.000 kr. i stedet for i

sager med en værdi over 100.000 kr., må forventes at føre til et betydeligt

mindre provenu end Retsplejerådets forslag, skønsmæssigt i størrelsesorde-

nen 29 mio. kr. årligt ved et uændret sagsantal.

Endelig bemærkes, at Retsplejerådets betænkning har været i høring hos en

række organisationer, der bl.a. repræsenterer de virksomheder, som er kun-

der hos inkassobranchen, og at disse organisationer ikke har haft indven-

dinger vedrørende den foreslåede retsafgift for betalingspåkrav.

Sø- og Handelsretten

har anført, at der inden for Sø- og Handelsrettens

område føres særdeles værdifulde og omfangsrige sager om midlertidige

forbud og påbud, hvor den mundtlige forhandling kan vare 1-2 uger. Ikke

sjældent forliges den efterfølgende hovedsag før hovedforhandlingen. En

del af de mest værdifulde og omfangsrige civile sager ved Sø- og Handels-

retten vil således i givet fald fortsat alene udløse en forholdsmæssigt udbe-

tydelig retsafgift.

Retsafgiften for en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud er i dag 300

kr., hvis sagen foretages på rettens kontor, og ellers 700 kr. Retsplejerådet

foreslår en fast afgift på 750 kr., hvilket er udtryk for en forenkling, men

efter rådets skøn ikke indebærer en ændring i det gennemsnitlige afgiftsni-

veau, når der tages højde for prisudviklingen, siden de gældende afgiftssat-

ser blev fastsat i 1989.

Retsplejerådet finder, at der ud fra et adfærdsreguleringssynspunkt ikke er

grundlag for at forhøje afgiften ud over, hvad prisudviklingen kan begrunde.

En yderligere forhøjelse ville efter rådets opfattelse harmonere dårligt med

de foreslåede retsafgifter for sagsanlæg, fordi en sag om midlertidig afgø-

relse om forbud eller påbud er et foreløbigt retsmiddel i forhold til at gen-

nemføre en civil retssag, og retsafgiften for et sådant foreløbigt retsmiddel

derfor ikke bør være højere end retsafgiften for sagsanlæg.

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har forståelse for Sø- og Handelsrettens synspunkt, der

ikke i denne sammenhæng ses at være drøftet af Retsplejerådet. Justitsmini-

steriet er imidlertid også enig med Retsplejerådet i, at retsafgiften ikke bør

gøres afhængig af eksempelvis omfanget af en mundtlig forhandling, og at

afgiften for et foreløbigt retsmiddel ikke bør være højere end retsafgiften for

sagsanlæg. Lovforslaget er på den baggrund udformet i overensstemmelse

med Retsplejerådets lovudkast i betænkningen.

Sø- og Handelsretten har anført, at det, der er anført om modkrav om ugyl-

dighed i relation til patentloven og designloven, også gælder i relation til

EU-varemærkefordningen og EF-designforordningen.

I lyset af Sø- og Handelsrettens høringssvar er lovforslagets § 5, stk. 2, for-

muleret således, at bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor sagsøgte i en

sag om krænkelse af en immaterialrettighed kun kan anfægte immaterialret-

tens gyldighed ved at nedlægge en påstand om ugyldighed.

Sø- og Handelsretten har anført, at der med lovforslaget ikke er taget stilling

til, om retsafgiften i sager om fordringsprøvelse i et insolvensskifte skal be-

regnes af det fulde anmeldte krav eller af den anslåede dividende heraf.

Lovforslaget viderefører de gældende regler om opgørelse af sagens værdi

uden realitetsændringer. Dette gælder også i forhold til opgørelse af vær-

dien af en sag om fordringsprøvelse i et insolvensskifte.

Domstolsstyrelsen

foreslår, at kære af familierettens afgørelser om tvangs-

fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær fritages for

afgift. Før indførelsen af det nye familieretlige system den 1. april 2019 blev

sådanne sager behandlet i fogedretten, men er nu blevet flyttet til familieret-

ten. Det betyder efter Domstolsstyrelsens opfattelse, at parter inden for

samme families sagsproblematik stilles forskelligt, idet en forælder, der ikke

får medhold i en sag om tvangsfuldbyrdelse, skal betale kæreafgift, mens

den forælder, der ikke får medhold i f.eks. en påstand om ophævelse af den

fælles forældremyndighed, kan anke afgørelsen afgiftsfrit.

Hertil kommer, at opkrævning af kæreafgift giver domstolene en teknisk

udfordring. Overgangen af sagerne fra fogedretten til familieretten har med-

ført, at sagerne bliver omfattet af kravet om anvendelse af den digitale sags-

portal, hvor sagerne tidligere blev behandlet i fogedsystemet. Den nuvæ-

L 66 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

rende tekniske indretning af den digitale sagsportal medfører, at kæreafgif-

ten ikke kan opkræves automatisk, og at opkrævning af kæreafgift derfor

skal foretages manuelt af rettens medarbejdere.

I lyset af Domstolsstyrelsens høringssvar foreslås det, at kære i sager om

fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær fremover fri-

tages for retsafgift.

III.

Lovforslaget

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med lovudkastet i betænknin-

gen med følgende indholdsmæssige ændringer:

Lovforslagets § 5, stk. 2, er ændret i forhold til lovudkastet i betænknin-

gen, således at bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor sagsøgte i en sag

om krænkelse af en immaterialrettighed kun kan anfægte immaterialrettens

gyldighed ved at nedlægge en påstand om ugyldighed.

Lovforslagets § 43 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen,

således at kære i sager om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bo-

pæl og samvær fremover fritages for retsafgift.

Lovforslagets § 47, stk. 7, er ændret i forhold til lovudkastet i betænknin-

gen, idet det er præciseret, at for sen betaling af afgiften ikke fører til bort-

fald af anmodningen eller afvisning af sagen, hvis afgiften er betalt kort efter

fristens udløb og overskridelsen af fristen kan skyldes ekstraordinære om-

stændigheder uden for den afgiftspligtiges kontrol.

Lovforslagets § 49 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen,

således at der ikke er medtaget en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte

regler om afgiftsfrihed, og således at bestemmelser om afgiftsfritagelse i

overenskomster med fremmede stater gælder her i landet efter bekendtgø-

relse i Lovtidende.

Der er angivet et ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 50, stk. 1.