Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om retsafgifter.

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 21.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Som ved det tidligere lovforslag vikarierer jeg for vores retsordfører, hr. Jeppe Bruus. Lovforslaget handler om en ny lov om retsafgifter, altså de penge, man som borger eller virksomhed betaler for sagsanlæg og andre retlige handlinger.

Retsafgifter er en væsentlig indtægtskilde, der sidste år indbragte staten næsten 0,5 mia. kr., og samtidig har afgifterne en adfærdsregulerende effekt, idet det betyder, at borgere og virksomheder er mindre tilbøjelige til at anlægge fuldstændig udsigtsløse sager, der optager domstolenes tid. Det frigiver tid til de mange andre vigtige opgaver, som domstolene jo har.

Lovforslaget her gør retsafgifterne mere gennemskuelige. Den nuværende lov om retsafgifter har 50 år på bagen og er blevet ændret et utal af gange. Med en ny opdateret lovgivning bliver retsafgifterne forsimplet, bl.a. ved at de kommer til at udgøre et fast beløb frem for en procentdel af sagens omkostninger. Samtidig sikrer loven, at retssystemet fortsat er tilgængeligt for befolkningen. Retsafgifterne er vigtige for staten og for domstolenes arbejde, men de må selvfølgelig ikke blive så høje, at de reelt lukker døren for retssystemet for borgere, som har brug for at føre en sag ved domstolene. Samtidig er det vigtigt, at sager om myndigheders beføjelser i al væsentlighed er fritaget fra afgift.

Vi mener, at lovforslaget her vil gøre retsafgifterne mere tidssvarende og overskuelige for befolkningen, og på den baggrund støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til Venstres ordfører, nemlig hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg ud over at tale på Venstres vegne tillige taler på vegne af Nye Borgerliges fru Pernille Vermund, som er optaget andetsteds her i huset af et andet møde.

Jeg tror, jeg kan sige, at på ethvert advokatkontor er den mest slidte bog ikke den om funktionærretten, den om problemer ved handel med fast ejendom eller den om selskabsretten, men det er den om retsafgiftsloven i kommenteret udgave. Det er utrolig komplekst, som det er i dag, og det er virkelig et studie for både advokater og for de dommere, der under forberedelsen påser, at der er betalt den rigtige retsafgift. Det lægger forslaget op til at forenkle, og det synes jeg er en rigtig god idé: Procentbaserede afgifter erstattes af faste beløb, hvor nogle går op, og nogle går ned.

Det eneste problem, jeg og vi fra Venstre ser i den her sag, er sådan set, at når man regulerer op og ned og ud og ind, ja, så ender det med 15 mio. kr. mere i statskassen, og det er ovenikøbet på et område, hvor problemerne for den almindelige borger og virksomhed er meget store i relation til omkostninger – det bliver så altså 15 mio. kr. dyrere her. Det betragter vi faktisk som en skat, og i en tid, hvor mulighederne for fri proces og retshjælp for borgere osv. er indskrænket, er det som sagt dybt uheldigt. Men jeg skal tilkendegive, at hvis de 15 mio. kr. kan reguleres i de satser, der er, så det bliver til et nulsumsspil, så kan Venstre tilslutte sig forslaget, men hvis ikke, betragter vi det som en ekstra skat for borgerne, ovenikøbet for de borgere, der er så uheldige at skulle anlægge en retssag, og så bliver det et nej herfra. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil sige, at jeg har nøjagtig den samme bekymring som Venstres retsordfører. Jeg kan faktisk ikke overskue, hvad konsekvenserne er af at justere op og ned på alle de her satser. Jeg kan bare henholde mig til, at Retsplejerådet har afleveret noget, og det er selvfølgelig svært at modsige. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, vi får lavet en evaluering af det her område, så vil Venstre være med til at bakke det op? Det er bare, fordi Justitsministeriet faktisk allerede har afvist det, og derfor afhænger det formentlig lidt af Venstres tilslutning til sådan en evaluering, altså om det kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget klart på. Hvis fru Karina Lorentzen Dehnhardt med ordene evaluering af det her område mener borgerens adgang til at gå i retten, herunder spørgsmålet om, om omkostningerne ved en retssagsbehandling er blevet så høje, at mange borgere holder sig ude af retssystemet, selv om de i øvrigt har en sag, der fortjente at blive afgjort der, er svaret: Ja, Venstre vil meget gerne gå med i dette arbejde.

Spørgeren? Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Justitsministeren har fremsat et forslag til en ny lov om retsafgifter, og det gode ved det er jo, at man så samtidig ophæver en anden lov. Det er så bare skidt, at de begge to hedder nøjagtig det samme.

Den nuværende lov om retsafgifter er faktisk af en ældre årgang – den er helt tilbage fra 1969 – og det er faktisk samme år, som jeg blev født. Så man kan bare se på sig selv, så ved man, at det er en halvgammel tudse af en lov, som vi nu siger farvel til, og der kommer så en opdateret, ny lov. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi får et opgør med noget af det, der har været rigidt ved netop den her administration af, hvordan man laver beregninger af retssagens værdi i forhold til den regning, som man vil få i forhold til retsafgifter.

Nu kommer der en model, som – i hvert fald efter formodningerne i de indlæg, der har været – bliver et relativt nemmere og ukompliceret system, og det er noget, som nogenlunde giver de samme indtægter til staten, altså omkring de her 450 mio. kr. Der vil jeg da gerne sige, at jeg selvfølgelig også noterede mig, at Venstres ordfører var ude at sige, at det jo er en stigning på omkring de 3 pct., og man kan selvfølgelig godt reflektere over, om det nu også er nødvendigt. Hvis man kigger på justitsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 21. oktober, står der faktisk på side to netop nogle eksempler, som illustrerer de forenklinger, som man kan sammenfatte ud fra den her nye lov om retsafgifter.

Der er det jo rigtigt, at man kan se, at mange retsafgifter udgår, altså bliver fuldstændig fjernet. Det kan der være sund fornuft i. Men der er også nogle steder, hvor vi selvfølgelig kan se frem til, at der kommer en stigning i retsafgiften. Nogle af de steder, hvor der kan ses frem til en stigning, er jo i hvert fald eksempelvis minimumsafgiften, der ikke har været reguleret siden 1989, og det er f.eks. i forhold til søgsmål, i forhold til fogedsager osv. Det er fint.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi får nogle af afgifterne fjernet, eksempelvis også afgiften for begæring af egen personlig konkurs. Nogle vil måske sige, at det er lidt tragikomisk, hvis man går konkurs, at man så skal gå ned at sige: Goddag, jeg vil gerne anmode om at begære mig selv konkurs. Og så skal man sige til den konkursramte: Jamen det bliver så 750 kr. Der er måske allerede nogle, der synes, at det virker en kende usmart.

Der er nogle enkelte steder, hvor gebyrerne bliver fjernet, og det mener vi også der er sund fornuft i, ikke mindst i forhold til udlæg i forbindelse med dødsbo og i forbindelse med nogle af de sager, der kører, om begravelsesomkostninger osv.

Så samlet set synes vi, det er meget fornuftigt. Og for at tage forskud på eventuelle spørgsmål vil jeg sige, at Dansk Folkeparti også godt kan støtte, at der kommer en undersøgelse af det, som bl.a. SF's ordfører fru Karina Lorentzen Dehnhardt spurgte til. Der er sund fornuft i, at vi evaluerer de initiativer, som der bliver sat i gang – så det kan vi også støtte i Dansk Folkeparti. Tak.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Radikale Venstre, nemlig hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for ordet. Det skal være nemt og ligetil at få sin sag for domstolene, men det skal samtidig heller ikke være sådan, at det er det første middel i en konflikt. Derfor er der flere grunde til at have retsafgifter. Det kan være af fiskale årsager, for at modvirke ubegrundet sagsanlæg og for at fremme muligheden for at løse en sag i mindelig dialog.

Retsafgifter for bl.a. fogedsager og sagsanlæg har været de samme siden 1989 og er ikke reguleret siden, selv om forbrugerprisindekset er steget med 70 pct. Med lovforslaget her fastsættes en række retsafgifter til 750 kr. Det betyder, at nogle stiger fra f.eks. 400 kr. til 750 kr.; andre kan falde fra 1.000 kr. eller lidt mere til 750 kr. Det betyder også, at man ikke i alle sager behøver at opgøre en sags værdi, hvilket kan være noget vanskeligt i nogle sager, og arbejdet med det ikke står mål med den retsafgift, der efterfølgende skal betales. Retsafgiften for store sager er dog stadig væk noget større og følger en fast taksttabel efter sagens værdi.

Derudover fjernes retsafgiften der, hvor den udelukkende er af fiskale årsager. Det er f.eks. retsafgift for skyldners begæring om konkurs eller boudlæg, udlæg til længstlevende ægtefælle og udlevering til uskiftet bo.

Høringssvarene ser også positive ud, om end der er en lille smule kritik af de retsafgifter, der stiger. Men det er trods alt kun med et par hundrede kroner. Så derfor er Radikale Venstre positive over for lovforslaget, der beror på grundige overvejelser fra Retsplejerådet.

I lighed med dem, der har været på før og talt om det, synes vi også, der skal en evaluering til. Det kunne f.eks. være efter 2 år for at få de erfaringer, der er, med de nye retsafgifter, så vi ligesom sikrer os, at det ikke afholder borgere fra, i hvert fald af økonomiske årsager, at anlægge sager om eksempelvis myndighedsudøvelse, hvor det kunne være relevant, men som mange måske i forvejen afholder sig fra. Derfor lytter jeg mig til, at der allerede er opbakning til det fra Venstre, fra Dansk Folkeparti og fra SF, så det ser positivt ud med at få et flertal i hus for det.

Tak til hr. Kristian Hegaard, og velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Vi støtter også i SF ambitionen om at skabe enklere regler for retsafgifter, så det bliver lettere for både borgere og myndigheder at forstå, hvad det er, man skal betale. Vi synes faktisk også, det giver mening at revidere området, for som flere har sagt, har de gældende minimumsafgifter for bl.a. sagsanlæg og fogedsager overhovedet ikke været reguleret i rigtig mange år. Faktisk er forbrugerprisindekset i mellemtiden steget med 70 pct., så det giver jo god mening at få set på det her.

Som jeg sagde før, må jeg samtidig også sige, at jeg ikke har den fjerneste viden om, hvad det her får af konsekvenser for lysten til og muligheden for at føre en sag. Som Venstres ordfører rigtigt sagde, er adgangen til fri proces og retshjælp blevet mere og mere begrænset de senere år, og de facto har de mest udsatte borgere sværere og sværere ved at få adgang til en effektiv retsforfølgelse. Det var også derfor, jeg nævnte, at vi har brug for en dybere evaluering af det her, og det er rigtig glædeligt, at der er flere partier, der bakker op om det. Så tror jeg også, at det lykkes. Det er i hvert fald vigtigt, at de her ændringer ikke bliver en barriere for adgangen til domstolene for nogen som helst borgere. Det er vigtigt at være på vagt over for, om de her nye afgifter kommer til at fungere efter hensigten, eller om der er tegn på, at de i praksis begrænser adgangen til at få prøvet en sag ved domstolene.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at SF støtter forslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslistens ordfører på området, fru Rosa Lund, og sige, at det gør Enhedslisten også, og at de også står bag ønsket om en evaluering. Tak.

Selv tak, og velkommen til fru Mona Juul fra Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Også her er jeg vikar for Naser Khader. Regeringen foreslår med det her lovforslag at forenkle reglerne om retsafgifter. Det skal gøres igennem en ny lov, som skal erstatte den nuværende lov fra 1969. Så det er måske også på tide.

Regeringen foreslår konkret bl.a., at de retsafgifter, der i dag bliver beregnet som en procentdel af sagens værdi, skal erstattes med en fast afgift. Det gør det først og fremmest lettere for borgerne at kunne gennemskue de økonomiske konsekvenser. Derudover vil det betyde, at vi afbureaukratiserer afgiftsberegningen. Det er to gode ting, som vi Konservative selvfølgelig bakker op om.

En anden del af forslaget her er, at en række af de afgifter, der i dag ikke har noget processuelt formål, men kun at give staten et provenu, bliver afskaffet. Det kan vi også kun bakke op om. For formålet med vores retssystem er ikke at tjene penge til statskassen. Omvendt er det samtidig klart, at de afgifter, som har til formål at undgå sagsanlæg efter forgodtbefindende, fortsat giver god mening at have. Det er nemlig også retssikkerhed.

Selv om lovforslaget overordnet set indeholder mange positive elementer, deler vi også nogle af de betænkeligheder, der har været nævnt her fra flere partiers side. Vi er positive i Konservative Folkeparti over for forslaget, og vi glæder os og ser frem til udvalgsarbejdet. Tak.

Selv tak. Så er der kun Liberal Alliance tilbage, men de er ikke til stede. Så går vi til den fungerende justitsminister, der også er skatteminister. Velkommen.

Tak for det, formand. Endnu en gang tusind tak for den meget brede opbakning til lovforslaget her. Som det også er sagt, spiller retsafgifter en væsentlig rolle, og det er en væsentlig indtægtskilde for staten på ca. 54 mio. kr. om året. De tjener også et retsplejemæssigt formål og er med til at sikre, at borgere og virksomheder anvender domstolene på en måde, der er hensigtsmæssig for andre borgere og virksomheder og selvfølgelig for samfundet som helhed. Alle skal have adgang til retfærdighed ved domstolene, men man skal huske, at der i alle sager også er en modpart, og før retten har talt, ved vi ikke, hvem af parterne der har retten på sin side.

Lovforslaget viderefører gode elementer fra den eksisterende retsafgiftslov, herunder en lav afgift i retssager, som angår mindre værdier, og et langt lavere maksimum for retsafgiften i retssager om prøvelse af myndighedsudøvelse end i retssager om privatretslige forhold. Lovforslaget sikrer dermed, at domstolene fortsat er økonomisk tilgængelige for borgere og virksomheder, både til løsning af tvister mod private parter og som den uafhængige instans, som borgere og virksomheder kan gå til i en tvist mod myndighederne.

Samtidig foreslås der, som det allerede har været fremme, en række forenklinger, som skal gøre loven lettere at anvende både for borgere og virksomheder og deres advokater og for domstolene, som administrerer beregningen og opkrævningen af retsafgifter.

Med de her bemærkninger og med de faldne kommentarer til lovforslaget vil jeg foreslå, at de spørgsmål, der har været rejst her, tager vi i Folketingets Retsudvalg, og vi drøfter selvfølgelig også de ønsker, der har været i forbindelse med en evaluering af ordningen, i forlængelse af de spørgsmål, der måtte være til det. Tak for ordet.

Selv tak til ministeren.

Der er ingen korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.