L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om konsekvenserne af, at en fejlslagen rekonstruktion ikke automatisk ender med opsigelse af konkursdekretet, og hvorfor det netop ikke bør gøre det, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 65
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. december 2020

Lovkvalitetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2020-0037-0094

1707446

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om

lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved

gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-

19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den

10. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om konsekvenserne af, at en fejlslagen rekonstruktion ikke automatisk ender med opsigelse af konkursdekretet, og hvorfor det netop ikke bør gøre det, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven,

lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstil-

ling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og

ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L 65):

”Vil

ministeren redegøre for konsekvenserne af, at en fejlslagen

rekonstruktion ikke automatisk ender med opsigelse af konkurs-

dekretet, og hvorfor det netop ikke bør gøre det?”

Svar:

Formålet med konkurslovens regler om rekonstruktion er at give mulighed

for, at virksomheder, der har forbigående økonomiske vanskeligheder, kan vi-

dereføres, hvis de vurderes at være levedygtige på længere sigt, i stedet for at

blive erklæret konkurs. Reglerne om rekonstruktion tager sigte på at skabe de

lovgivningsmæssige rammer for effektivt at understøtte bestræbelser på at vi-

dereføre levedygtige virksomheder, samtidig med at fordringshavernes interes-

ser også tilgodeses.

De gældende regler om rekonstruktion, som blev vedtaget i 2010 og trådte i

kraft i 2011, bygger på Konkursrådets forslag i rådets betænkning nr.

1512/2009 om rekonstruktion mv.

Formålet med lovforslaget er bl.a. i anledning af covid-19 at forbedre mu-

lighederne for, at virksomheder, der er levedygtige, men har forbigående

økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret

konkurs. Lovforslaget tager i lyset heraf sigte på at forbedre de lovgivnings-

mæssige rammer for videreførelse af levedygtige virksomheder, samtidig

med at fordringshavernes retsstilling beskyttes.

Denne del af lovforslaget bygger på Konkursrådets forslag i rådets udtalelse

af 3. juli 2020 om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-

19.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. som noget nyt, at en rekonstruktion

kan bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan, uden at

skyldnerens bo automatisk tages under konkursbehandling. Efter de gæl-

dende regler tages skyldneren automatisk under konkursbehandling, hvis en

rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end stadfæstelse af et

rekonstruktionsforslag, der indeholder en tvangsakkord, eller at skyldneren

ikke længere er insolvent.

Spørgsmålet om vedtagelse af en rekonstruktionsplan skal som udgangs-

punkt behandles på et møde, der afholdes senest 4 uger efter indledningen

af rekonstruktionsbehandlingen. Behandlingen af spørgsmålet kan dog efter

lovforslaget på anmodning af rekonstruktøren udsættes til et senere møde,

der skal afholdes inden 4 uger. Udsættelse kan ikke ske, hvis et flertal af

fordringshaverne, som repræsenterer mindst 25 pct. af gælden, stemmer

imod udsættelsen.

Det betyder, at der som udgangspunkt senest 4 uger og altid senest 8 uger

(4 uger + 4 uger) efter rekonstruktionsbehandlingens indledning vil blive

behandlet et forslag til en rekonstruktionsplan, medmindre rekonstruktions-

behandlingen forinden er ophørt.

Hvis der ikke på det ordinære 4-ugers møde eller på det udsatte møde senest

4 uger senere vedtages en rekonstruktionsplan, ophører rekonstruktionsbe-

handlingen.

Det betyder, at en rekonstruktionsbehandling som udgangspunkt højst kan

løbe i 4 uger og i alle tilfælde højst kan løbe i 8 uger, uden at der er vedtaget

en rekonstruktionsplan. Vedtages der ikke inden for disse 4-8 uger en re-

konstruktionsplan, ophører rekonstruktionsbehandlingen således.

Når det med lovforslaget som noget nyt foreslås, at en rekonstruktion kan

bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan, uden at skyld-

nerens bo automatisk tages under konkursbehandling, betyder det derfor

samlet set, at rekonstruktionsbehandlingens indledende forløb på 4-8 uger

får karakter af en slags tænkepause for skyldneren under rekonstruktørens

opsyn. En sådan kontrolleret timeout uden udsigt til automatisk konkurs vil

efter Justitsministeriets opfattelse kunne være til gavn for fordringshaverne

som helhed.

Forslaget om, at en rekonstruktion kan bringes til ophør, før der er vedta-

get en rekonstruktionsplan, uden at skyldnerens bo automatisk tages under

konkursbehandling, er i overensstemmelse med Konkursrådets forslag i den

nævnte udtalelse af 3. juli 2020.

Konkursrådet anfører i udtalelsen, at det er rådets erfaring, at den automati-

ske konkurs i tilfælde af en fejlslagen rekonstruktionsbehandling afskrækker

skyldnere fra at anvende rekonstruktionsreglerne og kan være hæmmende

for, at rekonstruktion af virksomheden gennemføres. Endvidere er en følge

af den nævnte regel, at skyldneren allerede ved rekonstruktionsbehandlin-

gens indledning skal stille sikkerhed for en eventuel senere konkursbehand-

ling, hvilket er likviditetsmæssigt belastende for en nødlidende virksomhed.

Konkursrådet anfører videre, at en skyldner, der

–

som følge af en fejlslagen

rekonstruktionsbehandling

–

ikke opnår solvens, alligevel må forvente at

blive taget under konkursbehandling på begæring af en fordringshaver.

Konkursbehandling som automatisk retsvirkning af en fejlslagen rekon-

struktion er i det lys ikke mere indgribende for skyldneren, end at en for-

dringshaver i tilfælde skyldnerens insolvens kan begære denne konkurs.

På den anden side finder Konkursrådet, at den automatiske følge af en fejl-

slagen rekonstruktion kan modvirke videreførelsen af ellers sunde dele af

nødlidende virksomheder.

Konkursrådet tillægger det samtidig vægt, at retsvirkningen om automatisk

konkurs i tilfælde af en fejlslagen rekonstruktion er en følge af, at der under

en rekonstruktionsbehandling er adgang til at anvende en række virkemidler

til gennemførelsen af rekonstruktionen, som ellers er forbeholdt konkursbe-

handling, og som kan have indgribende betydning for skyldnerens forhold

til sine medkontrahenter. Det drejer sig blandt andet om adgangen til om-

stødelse uden at afvente rekonstruktionsforslagets stadfæstelse, viderefø-

relse af gensidigt bebyrdende aftaler og tvunget debitorskifte som led i en

virksomhedsoverdragelse.

Konkursrådet anfører herved, at umiddelbar konkursbehandling i forlæn-

gelse af en fejlslagen rekonstruktion har til formål at imødegå risikoen for,

at skyldneren i spekulationsøjemed begærer rekonstruktionsbehandling ind-

ledt for senere ensidigt at bringe denne til ophør, efter at disse virkemidler

har været anvendt.

Konkursrådet finder imidlertid, at risikoen for, at rekonstruktionen bringes

til ophør i spekulationsøjemed, vil kunne imødegås ved en tidsmæssig af-

grænsning af den periode, hvor skyldneren kan begære rekonstruktionen

bragt til ophør uden yderligere konsekvenser. Afgrænses skyldnerens mu-

lighed herfor til tiden før en rekonstruktionsplan er vedtaget, vil det være

begrænset, hvor mange aktiviteter der kan have været igangsat.

Konkursrådet finder endvidere, at en begrænsning af de nuværende følger

af en fejlslagen rekonstruktion vil betyde, at rekonstruktionsbehandlingens

indledende forløb får karakter af en slags tænkepause for skyldneren under

rekonstruktørens opsyn. En sådan kontrolleret timeout uden udsigt til auto-

matisk konkurs vil efter rådets opfattelse kunne være til gavn for fordrings-

haverne som helhed.

Det foreslås med lovforslaget som noget nyt, at fordringshaverne skal un-

derrettes om rekonstruktionsbehandlingens ophør, hvis skylderens bo ikke

samtidig tages under konkursbehandling. Der er ikke behov for særskilt un-

derretning om rekonstruktionsbehandlingens ophør i de tilfælde, hvor skyld-

nerens bo tages under konkursbehandling, da det følger af konkurslovens

regler i øvrigt, at fordringshaverne skal underrettes om konkursen.

Hermed sikres det, at fordringshaverne vil være bekendt med rekonstrukti-

onsbehandlingens ophør, så de kan beslutte, om de vil indgive konkursbe-

gæring mod skyldneren.

Endvidere foreslås det med lovforslaget som noget nyt, at skifteretten skal

afvise en begæring om rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere

end 1 måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis

den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedta-

get en rekonstruktionsplan.

Hermed sikres det, at skyldneren ikke efter rekonstruktionsbehandlingens

ophør kan afværge en konkursbehandling ved hurtigt at indgive ny begæring

om rekonstruktion.