Retsudvalget 2020-21
L 65
Offentligt
2337345_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
17. februar 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2020-0037-0094
Dok.:
1841705
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om
ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved
gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
11. februar 2021.
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om kommentar til oplægget fra FSR - danske revisorer fra deres foretræde for udvalget den 11. februar 2021 om regnskabskyndige tillidsmænd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af konkurslo-
ven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssane-
ring og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L
65):
”Vil ministeren kommentere oplægget fra FSR
- danske reviso-
rer fra deres foretræde for udvalget den 11/2-21 om regnskabs-
kyndige tillidsmænd, jf. L 65 -
bilag 10?”
Svar:
I oplægget udtaler FSR sig imod forslaget om, at det fremover skal være op
til rekonstruktionens parter, om der skal medvirke en regnskabskyndig til-
lidsmand ved en rekonstruktion.
FSR har fremført tilsvarende synspunkter i sit høringssvar over Konkursrå-
dets udtalelse og i en tidligere henvendelse til Retsudvalget, jf. L 65
bilag
8.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, jf. L 65
bilag 1,
har Justitsministeriet forståelse
for FSR’s synspunkt,
men er også enig med
Konkursrådet i, at de nødvendige forudsætninger for, at kreditorerne kan
agere i tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som
rekonstruktionsforslaget bygger på, fortsat vil være til stede efter en indfø-
relse af de mere lempelige regler for tillidsmandens medvirken i rekonstruk-
tionsproceduren.
Konkursrådet er et sagkyndigt lovforberedende udvalg sammensat af perso-
ner med særlig ekspertise inden for insolvensretsområdet. Formanden og et
yderligere medlem er juridiske professorer, og de øvrige medlemmer har
hovedbeskæftigelse som henholdsvis advokat, dommer, retsassessor, ankla-
ger og revisor. Endvidere er Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og
Justitsministeriet repræsenteret i Konkursrådet.
Konkursrådets udtalelse om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge
af covid-19, som den del af lovforslaget, der angår rekonstruktion, er baseret
på, er enstemmig.
Justitsministeriet finder ikke, at det, der er anført af FSR, giver grundlag for
at betvivle Konkursrådets vurdering, hvorefter forslaget om, at det fremover
Side 2/3
L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om kommentar til oplægget fra FSR - danske revisorer fra deres foretræde for udvalget den 11. februar 2021 om regnskabskyndige tillidsmænd, til justitsministeren
skal være op til rekonstruktionens parter, om der skal medvirke en regn-
skabskyndig tillidsmand ved en rekonstruktion, på den ene side vil give mu-
lighed for, at flere navnlig mindre virksomheder bliver rekonstrueret frem-
for at gå konkurs, og på den anden side fortsat vil give et forsvarligt grundlag
for at gennemføre en rekonstruktionsbehandling.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforsla-
get.
Side 3/3