Retsudvalget 2020-21
L 65
Offentligt
2327528_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Ketilbjørn Hertz
2020-0037-0094
1812876
Besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om
ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved
gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
25. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen De-
hnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/1-21 fra FSR vedr. regnskabskyndige tillidsmænd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om ændring af konkurslo-
ven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssane-
ring og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L
65):
”Ifølge ministerens svar anerkender Justitsministeriet, at ”det
sikreste og mest fuldstændige grundlag for en rekonstruktion af
en nødlidende virksomhed opnås, når der medvirker en uafhæn-
gig regnskabskyndig tillidsmand”, men siger samtidig, at ”Kon-
kursrådets erfaringer har imidlertid vist, at udgiften til en uaf-
hængig regnskabskyndig tillidsmand kan være uforholdsmæssig
i forhold til virksomhedens størrelse, og at det gældende krav
om obligatorisk medvirken af en regnskabskyndig tillidsmand i
alle rekonstruktioner derfor kan være hæmmende for, om rekon-
struktion af virksomheden gennemføres.” Vil ministeren be-
grunde, hvorfor man ikke har indført en minimumsgrænse i ste-
det for nærmest at afskaffe ordningen?”
Svar:
Justitsministeriet kan generelt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 3, 6,
8 og 9 vedrørende lovforslaget.
Som det fremgår heraf, foreslås det ikke at afskaffe ordningen med brug af
regnskabskyndig tillidsmand ved rekonstruktionsbehandling.
Forslaget indebærer således, at tre parter hver især vil kunne beslutte, at der
skal medvirke regnskabskyndig tillidsmand i en konkret rekonstruktion.
For det første kan skyldneren ved indgivelsen af begæringen anmode om
beskikkelse af regnskabskyndig tillidsmand, f.eks. hvis skyldneren forven-
ter, at det vil forbedre mulighederne for at få rekonstrueret virksomheden.
Skyldneren kan også efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen før
vedtagelsen af en rekonstruktionsplan med rekonstruktørens samtykke an-
mode om beskikkelse af regnskabskyndig tillidsmand.
For det andet kan rekonstruktøren efter vedtagelsen af rekonstruktionspla-
nen anmode om, at der beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand.
Side 2/3
L 65 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/1-21 fra FSR vedr. regnskabskyndige tillidsmænd, til justitsministeren
For det tredje kan fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af gæl-
den, efter vedtagelsen af en rekonstruktionsplan anmode om, at der beskik-
kes en regnskabskyndig tillidsmand.
Som det også fremgår heraf, er forslaget udformet i overensstemmelse med
Konkursrådets forslag i den udtalelse, som denne del af lovforslaget bygger
på.
Konkursrådet har ikke overvejet at foreslå en minimumsgrænse i stedet for
at overlade det til parterne i den konkrete rekonstruktion at bestemme, om
der skal medvirke en regnskabskyndig tillidsmand.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der heller ikke behov for at fastsætte
en sådan minimumsgrænse, da det må forventes, at rekonstruktionens parter
vil anvende regnskabskyndig tillidsmand, når det er relevant, herunder som
følge af rekonstruktionens omfang.
Side 3/3