Retsudvalget 2020-21
L 65 Bilag 5
Offentligt
2316658_0001.png
Skau Reipurth & P artnere
Advokatpartnerselskab
Amaliegade 37
1256 København K
CVR-nr.
Telefon
Fax
Web
36 71 59 44
38 41 14 41
38 41 14 40
skaureipurth.com
Folketingets retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Dato
11. januar 2021
Vedrørende L 65 (forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Løn-
modtagernes Garantifond og lov om lønmodtagernes retsstilling ved virk-
somhedsoverdragelse).
Jeg tillader mig hermed at rette henvendelse til udvalget i relation til ovenstå-
ende lovforslag.
Jeg vil i al beskedenhed tillade mig at fremføre overfor udvalget, at jeg kender
insolvensretten i Danmark ganske godt. Jeg har beskæftiget mig med insolvens-
retten, siden jeg begyndte som advokatfuldmægtig i 1977 og jeg har bistået ved
rekonstruktioner og konkursbehandlinger af en lang række større danske virk-
somheder såsom Centerplan A/S, O.W. Bunker A/S, Fona A/S, Arnold Busck A/S
og senest ACT Global A/S, hvor rekonstruktionen gennemførtes.
Jeg har såvel fagligt og foreningspolitisk været med til at udvide kendskabet til
og debatten om insolvensret i Danmark. Således var jeg med til at stifte For-
eningen af Danske Insolvensadvokater i 2004, hvor jeg besatte formandsposten
frem til 2018. Jeg har været formand for Advokatsamfundets Udvalg vedrørende
Insolvensret, formand for Danske Advokaters Fagudvalg vedrørende Insolvensret
og formand for Kuratorforeningen (Foreningen af faste Kuratorer).
Bør reglerne om regnskabskyndige tillidsmand ændres?
Det er min opfattelse, at L65
overordnet
set er et fremragende lovforslag, der
vil forbedre mulighederne for, at virksomheder, der er levedygtige men forbigå-
ende har økonomiske vanskeligheder, kan rekonstrueres og videreføres i stedet
for at blive erklæret konkurs. Det er der behov for også henset til den nuværende
økonomiske situation i Danmark.
L 65 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 11/1-21 fra advokat Pernille Bigaard vedr. de påtænkte ændringer af konkursloven for regnskabskyndige tillidsmænd
2316658_0002.png
Jeg håber dog, at udvalget og Folketinget vil overveje at sikre, at de påtænkte
ændringer af Konkursloven for så vidt angår regnskabskyndige tillidsmænd IKKE
gennemføres. Udvalgets medlemmer kan orientere sig om de foreslåede regler i
lovbemærkningernes afsnit 2.2.1.
Der er to grunde til min holdning. For det første har jeg i mine efterhånden
mange sager som rekonstruktør af større danske virksomheder altid oplevet den
regnskabskyndige tillidsmand som værdiskabende. Tillidsmanden har sikret, at
rekonstruktør, kreditorer, skifteret m.v. bibringes viden om kvalitet eller mang-
lende kvalitet af virksomhedens bogføring og regnskaber. Min erfaring er, at nogle
virksomheder i økonomisk krise ofte har rod i bogføringen, hvilket vanskeliggør at
få overblik over virksomhedens reelle økonomiske situation og fremtidsmulighe-
der. Mangler ved bogføringen gør det også vanskeligt at gennemskue, om virk-
somheden har opfyldt sine moms- og skatteforpligtelser. Til denne opgave har re-
konstruktøren stor gavn af den regnskabskyndige tillidsmand, der netop sikrer
uafhængighed af virksomhedens CFO eller regnskabsafdeling og af virksomheden
selv.
For det andet bibringer den regnskabskyndige tillidsmand også rekonstruktions-
sagen et sæt objektive øjne på rekonstruktionens gennemførelse. Kan kredito-
rerne være nogenlunde sikre på, at virksomheden er levedygtig efter rekonstruk-
tionens gennemførelse? Og dermed i stand til at honorere de indgåede betalings-
aftaler og videreføre den rekonstruerede virksomhed?
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der – hvis L 65 vedtages uændret - stadig er
mulighed for, at regnskabskyndige tillidsmænd vil indgå i større rekonstruktioner
frivillig
basis. Og at habilitetsreglerne for den regnskabskyndige tillidsmand i
konkurslovens § 238 i så tilfælde skal iagttages, hvorefter den regnskabskyndige
tillidsmand ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for virk-
somheden i 2 år før rekonstruktionens indledning. Og i øvrigt heller ikke må være
det i 2 år efter at have afsluttet sit arbejde som tillidsmand.
Her er det min opfattelse, at det er
kombinationen
af kravet om en tillidsmand og
habilitetsreglerne, der tilsammen gør det nuværende lovgrundlag så stærkt, som
det er.
Man kan sagtens forestille sig, at virksomheden i rekonstruktionen benytter en
konsulent, som tilfældigvis har været økonomisk rådgiver for virksomheden op til
rekonstruktionen, eller har fået lovning på at blive det efterfølgende. Lige som
man kan forestille sig at kreditorerne af omkostningsmæssige årsager vil forsøge
at undgå benyttelsen af tillidsmanden, således at det forventeligt alene vil blive
SKAT og det involverede pengeinstitut, der skal kræve at rekonstruktøren frivilligt
Side 2/3
L 65 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 11/1-21 fra advokat Pernille Bigaard vedr. de påtænkte ændringer af konkursloven for regnskabskyndige tillidsmænd
2316658_0003.png
benytter tillidsmanden. I mange situationer kan det således komme til at bero på
en tilfældighed i kreditorsammensætningen om SKAT og pengeinstituttet har mu-
lighed for at kræve en regnskabskyndig tillidsmand.
Man kunne videre forestille sig en grænse for hvornår det kunne være muligt for
ganske små virksomheder at undlade anvendelsen af tillidsmand, ex. hvis det ikke
er gæld til det offentlige.
På baggrund af mine erfaringer som rekonstruktør vil jeg dermed tillade mig at
være uenig med justitsministeren og anmode retsudvalget om at genoverveje
denne del af lovforslaget endnu en gang.
Med venlig hilsen
Pernille Bigaard
Advokat (H), Partner
Side 3/3