Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 21.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo, hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vikarierer i dag for Socialdemokratiets retsordfører, hr. Jeppe Bruus, som fortsat er i karantæne, fordi han har haft coronavirus.

Coronapandemien er også baggrunden for dette lovforslag. Lige nu kæmper rigtig mange danske virksomheder med de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien, og smittespredningen har ramt mange virksomheder på indtjeningen. Derfor er behovet for at hjælpe ellers sunde virksomheder med at komme på fode igen større, end det plejer at være.

Hvis en virksomhed er insolvent, har den mulighed for at søge om rekonstruktion. Det giver mulighed for at hjælpe en sund virksomhed igennem en periode med økonomiske vanskeligheder, uden at virksomheden går konkurs og ejere og kreditorer mister penge og deres medarbejdere mister deres arbejde.

Lovforslaget her skal forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at søge om rekonstruktion. De forslag, som lovforslaget bygger på, kommer fra Konkursrådet og de anbefalinger, de har givet, og lovforslaget vil bl.a. gøre rekonstruktion billigere og mere attraktiv for især mindre virksomheder. Samtidig skal en fejlslagen rekonstruktion ikke automatisk medføre konkurs.

Lovforslaget vil også gøre det lettere at lave en virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling, sådan at andre kan føre virksomheden videre.

Dette lovforslag vil forhåbentlig gøre rekonstruktion til et attraktivt tilbud for flere, især under den nuværende pandemi, men også i fremtiden vil det forhåbentlig betyde, at flere vil søge om rekonstruktion og få virksomheden på ret kurs igen, i stedet for at virksomheder med midlertidige problemer går konkurs.

Det er en glædelig nyhed for alle, hver gang en konkurs afværges, og vi håber, at lovforslaget her vil give flere af den slags glædelige nyheder.

Samtidig indebærer lovforslaget også en tilretning af værnetingsreglerne for gældssanering, fordi de nuværende regler er i strid med EU-retten. Fremover bliver det sådan, at det er det sted, en borger samlet set har den største tilknytning, der bliver afgørende og ikke pr. definition borgerens bopæl.

På den baggrund bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Jeg skal indledningsvis sige, at jeg ud over at tale på Venstres vegne taler på vegne af Nye Borgerlige, som er optaget af et andet møde p.t. Det forslag, vi skal kigge på her, er et forslag, der ændrer værnetingsreglerne for gældssanering, sådan at bor man i Sverige, kan man stadig væk blive gældssaneret i Danmark. Det kan vi selvfølgelig fuldt ud støtte. Det er selvfølgelig rart at blive gældssaneret, men dem, der bor i udlandet, skal nok være klar over, at fordringerne altså ikke akkorderes, for så vidt angår de udenlandske fordringer. Det er så, hvad det er.

Herudover indeholder forslaget nogle tekniske detaljer, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, men som Socialdemokratiets ordfører sagde, er det vigtigste, at man ligestiller rekonstruktion og konkurs i relation til virksomhedsoverdragelse. Det kommer altså til at være de samme regler, der gælder, specielt i relation til lønmodtagernes retsstilling, når man overdrager en virksomhed i en rekonstruktionsperiode, som når man gør det fra et konkursbo. Det er super fint, for der har åbenbart været en tendens til, at det var bedst eller nemmest at gå konkurs og så få overdraget i den situation. Summa summarum kan Venstre fuldt ud støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går hurtigt videre til hr. Hans Kristian Skibby, der er fra Dansk Folkeparti.

Tak. Nogle vil måske mene, at det her lovforslag kunne virke lidt kedeligt i sin udformning, og at der kunne være risiko for, at folk faldt i søvn her i Folketingssalen under lovbehandlingen. Så er det selvfølgelig godt, at vi har nogle udenfor til at holde os vågne med høj musik og rabalder ved at slå på forskellige grydelåg osv., men det må vi jo så lære at håndtere på en anden måde.

Justitsministeren har fremsat lovforslaget den 21. oktober, og det er et forslag, som det også blev nævnt af Socialdemokraternes ordfører, som tager hånd om to forskellige formål. Det første er at bringe værnetingsregler for gældssanering i overensstemmelse med EU-ret, og det er selvfølgelig fint, at man netop går ind og kigger på, hvor henne folk har deres bopæl, og at man ikke har en snæver diskussion, i forhold til om man har bopæl i Danmark eller ej. Eksempelvis er det jo vigtigt, at vi på den her måde gør det muligt at komme efter dem, der skylder penge til det offentlige. Og det er jo vigtigt at præcisere, at der ikke ændres på betingelserne for at opnå gældssanering med det lovforslag, som justitsministeren har fremsat.

Det andet formål angår konkursdelen for virksomheder med det, der hedder forbigående økonomiske problemer, eksempelvis på baggrund af den meget triste coronasituation, vi har, hvor der er virksomheder, der har måske store, men forhåbentlig forbigående økonomiske problemer. Der er det muligt i forhold til de anbefalinger, der kommer fra Konkurrencerådet, at lave nogle tilføjelser, som samtidig sikrer, at fordringshavernes retsstilling bibeholdes, og at man naturligvis ikke mister sin ret til at stå forrest i køen for dem, der skal have penge, hvis det skulle ende med en konkurs. Begge dele er nogle ting, som Dansk Folkeparti kan støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, hr. Kristian Hegaard. Velkommen.

Tak for ordet. Formålet med lovforslaget her er først at bringe værnetingsreglerne for gældssanering i overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed. Det er jo selvfølgelig vigtigt, at vores regler passer med det i forhold til den dom, der blev afsagt ved EU-Domstolen, dom af 11. juli sidste år. Det næste, der også er vigtigt med lovforslaget, er, at vi i anledning af den triste covid-19-situation, vi står i, forbedrer de lovgivningsmæssige rammer for, at virksomheder, som er levedygtige, men har aktuelle økonomiske vanskeligheder, som i forhold til den situation, de står i, vurderes at være forbigående, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs.

Det er vi meget positive over for i Radikale Venstre, og det bygger også på grundige overvejelser fra Konkursrådet. Vi er også villige til at kigge på nogle af de input, der har været gennem høringssvarene. Der er f.eks. nogle, der påpeger, at det måske er en lidt kort tidsfrist, kreditorer har, til at påpege deres krav inden for 5 dage. Skulle det måske være 10 dage? Der er en række ting i dem, vi er villige til at kigge på. Men vi er ellers positive over for lovforslaget.

Tak for det til hr. Kristian Hegaard, og velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er jo en ordentlig moppedreng af et lovforslag at komme igennem, og det indeholder en del ting. Jeg vil sige, at vi i SF er positive over for den del af lovforslaget, som opdaterer værnetingsreglerne i forbindelse med gældssanering, så de flugter med EU-retten på området, og så de samtidig også forbedrer mulighederne for at undgå konkurs for levedygtige virksomheder, der har forbigående økonomiske vanskeligheder. Det er jo desværre en risiko, nogle virksomheder ser ind i lige nu på grund af corona. Det er også positivt, at Lønmodtagernes Garantifond fremover skal foretage udbetalinger af lønrestancer allerede i forbindelse med indledningen af arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling, når det handler om et krav fra lønmodtagerne, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt og fritstillet. Vi noterer os, at også Fagbevægelsens Hovedorganisation synes, det er en god idé.

Vi mener, at forslaget måske har nogle mangler, som vi ser frem til at drøfte under udvalgsbehandlingen. Vi har f.eks. noteret os, at en fejlslagen rekonstruktion efter forslaget ikke automatisk ender med afsigelse af konkursdekretet. Det vil vi gerne have vurderet konsekvenserne af. Og så er der domstolene, som mener, at forslaget påfører dem en merudgift. Her er vi selvfølgelig optaget af, om det er fuldt finansieret. Vi vil gerne rose ministeren for at have udeladt den del af Konkursrådets lovudkast, som udelukker skyldnerens ansatte fra de personer, som skal have meddelelse om rekonstruktionens ophør. Det er ikke medtaget i lovforslaget, og det synes vi i SF er godt.

Men på den baggrund vil jeg så sige, at vi også støtter lovforslaget.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Og velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Nogle kunne måske have håbet, at det her havde været en livlig debat om de fordele, der kan være ved forbehold i forhold til EU, og hvilke muligheder det skaber – men det ser ikke sådan ud. Jeg vil sige, at i Enhedslisten er vi jævnt hen enige i Konkursrådets vurdering vedrørende gældssanering for personer med bopæl i udlandet og har ingen indvendinger i forhold til rådets tolkning af grundkravene om, at centrum for skyldneres økonomiske, politiske og sociale hovedinteresse skal findes der, hvor skyldneren har indgivet begæring og gældssanering. Værnetingsregler for gældssanering skal fortsat gå ud fra, at sagerne behandles i den retskreds, hvor sagen har størst tilknytning. I Enhedslisten kan vi også bakke op om Konkursrådets anbefalinger til ændringer, som letter omkostningerne i forbindelse med rekonstruktionssagerne, i håb om at det vil få flere særligt små og mellemstore virksomheder og erhvervsdrivende til at benytte sig af mulighederne, så lukningstruede, men levedygtige virksomheder kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Og så er vi desuden tilfredse med Konkursrådets vurdering og Justitsministeriets forslag til regelændringer, som muliggør dækning af lønmodtagernes lønkrav m.v. før, under og efter rekonstruktionsbehandling. Derfor bakker vi op om lovforslaget. Tak.

Selv tak. Og velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er her i stedet for hr. Naser Khader – jeg tager mig af alle Konservatives sager i dag. Det her lovforslag er, som det også er blevet sagt, opdelt i to, hvis man kan sige det sådan. Regeringen foreslår først og fremmest, at værnetingsreglerne for gældssanering skal bringes i overensstemmelse med EU-retten. Og derudover foreslås det at forbedre mulighederne for levedygtige virksomheder med midlertidige økonomiske problemer for at undgå konkurs. En dom fra EU-Domstolen i juni 2019 viser, at bopælskravene i konkursloven i forbindelse med sager om gældssanering står i strid med den fri bevægelighed. Det skal vi selvfølgelig rette op på, for Danmark skal selvfølgelig leve op til gældende lov for EU. For Konservative er det en selvfølge, at Danmark skal leve op til de regler, som det fællesskab, vi frivilligt har indtrådt i, har vedtaget.

Den anden del af lovforslaget, der vedrører virksomheders mulighed for videreførelse på trods af midlertidige økonomiske problemer, er vi også glade for. For i en tid, hvor vores virksomheder i den grad er presset, skal vi tage et særligt hensyn. Og selv om vi gerne vil rose regeringen for det her forslag, vil vi også gerne give regeringen en del med på vejen – i særdeleshed nu, hvor det er skatteministeren, der er vikar. For hvis regeringen virkelig vil gøre noget for vores virksomheder, kunne det jo være, at man måske også skulle begynde at se på, hvordan man kunne gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark. Vi har masser af idéer i Det Konservative Folkeparti til, hvordan man gør det, hvis regeringen skulle mangle noget. Og bortset fra det støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i rækken. Er der nogen til stede fra Nye Borgerlige? Det er der ikke, og Liberal Alliance har meddelt, at de ikke deltager i førstebehandlingen af det her lovforslag. Derfor er vi kommet til den fungerende justitsminister. Værsgo.

Tusind tak, formand, og tak for den meget positive opbakning, der har været til forslaget her i dag. Som det også er sagt, er virkeligheden jo den, at mange virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, for tiden oplever økonomiske vanskeligheder som følge af coronapandemien. Ud over de mange hjælpepakker er det vigtigt for regeringen at sikre, at flest mulige virksomheder undgår konkurs og også kan drives videre. Formålet med det lovforslag, som vi behandler i dag, er som sagt at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der er levedygtige, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Det er til gavn for virksomhederne, og det er ikke mindst også til gavn for de mange lønmodtagere, som ellers risikerer at miste deres arbejde. Formålet med lovforslaget er også at bringe værnetingsreglerne for gældssanering i overensstemmelse med EU-retten.

Hvis vi først ser på reglerne for rekonstruktion, har de som sagt til formål at skabe mulighed for en videreførelse af virksomheder, som er levedygtige, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske vanskeligheder, som virksomheden måtte befinde sig i. Rekonstruktionsreglerne anvendes i dag ikke særlig ofte. Det kan skyldes, at reglerne er omkostningstunge, og at virksomhederne efter en fejlslagen rekonstruktion automatisk erklæres konkurs. Med lovforslaget ønsker regeringen at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for videreførelsen af levedygtige virksomheder og deres ansatte, samtidig med at der tages hensyn til kreditorerne. Det forventes, at forslaget vil øge virksomhedernes incitament til at forsøge at blive rekonstrueret. Det skyldes, at virksomhederne ikke længere kan se frem til en automatisk konkursbehandling, hvis rekonstruktionen slår fejl tidligt i forløbet. Det skyldes også, at den likviditetsmæssige belastning ved at skulle udpege en regnskabskyndig tillidsmand og stille sikkerhed for en senere konkursbehandling ophæves.

Den anden del af lovforslaget drejer sig som nævnt om værnetingsreglerne for gældssanering. Det følger i dag af konkursloven, at en ansøgning om gældssanering behandles ved en dansk domstol, hvis skyldneren har hjemting, dvs. bopæl, i Danmark. EU-Domstolen har imidlertid i en dom af 11. juli 2019 fundet, at bopælskravet i konkursloven i sager om gældssanering er i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed. Den dom medfører så, at bopælskravet i konkursloven i sager om gældssanering skal ændres, sådan at også personer uden bopæl i Danmark i nogle tilfælde kan ansøge om gældssanering her i landet. Det foreslås på den baggrund, at begæring om gældssanering fremover indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centrum for skyldnerens hovedinteresser er.

Med de bemærkninger vil jeg gerne takke for den meget positive opbakning til forslaget. Der var et par enkelte spørgsmål fra SF omkring merudgifterne og også om den automatiske konkursbegæring; det prøver vi at kigge på i udvalgsarbejdet. Og så vil jeg takke for de positive bemærkninger til lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi siger tak til den fungerende justitsminister.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)