L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 64 Bilag 1
Offentligt

Alkohol&

Samfund

12. august 2020

Til Sundheds- og Ældreministeriet

sum(a~sum.dk

sagl(aDsum.dk

Alkohol & Samfunds høringssvar vedr. høring over forslag til lov om

ændring af sundhedsloven m.fl. (Bedre styring af offentligt finansieret

behandling for alkoholmisbrug...) sagsnr. 2005856

Alkohol & Samfund takker for at blive inddraget i høring over lovforslaget, der dels

er en

udmøntning af et element af aftale om kommunernes økonomi 2019 og 2020, dels er tilsig-

tet at bidrage til at løfte kvaliteten i behandling for alkoholproblemer.

Ambitionen om at løfte kvaliteten i behandlingen har sundheds- og ældreministeren også

adresseret, da ministeren i 2019 bad Sundhedsstyrelsen gennemføre et serviceeftersyn af

tilbuddene, der mundede ud i rapporten Sundhedsstyrelsens servicetjek af offentligt finan-

sieret alkoholbehandling, januar 2020. Derfor opfordrer Alkohol & Samfund i høringssvaret

ministeren til at inddrage de indsigter og entydige anbefalinger, rapporten allerede nu gi-

ver, i det lovforslag, som ministeren vil fremlægge for Folketinget. Det folketing, der opfor-

drede ministeren til at gennemføre servicetjekket.

Kommentarer til afsnit og paragraffer i høringsudkastet til lovforslag

Ad §141 samt i Overskriften Kap. 40 - oq bemærkninq 1 side 44 med videre

Vi foreslår, at ministeren udskrifter ordet "alkoholmisbrug" med "alkoholproblemer" i lovtekst og vej-

ledning. Det underbygger og gør det tydeligt for borgerne og behandlende enhed, at behandling er

rettet mod at afhjælpe problemer hos borgere med et storforbrug — særligt i form af et skadeligt el-

ler afhængigt alkoholforbrug jævnfør Sundhedsstyrelsens definitioner på side 5 i Forebyggelses-

pakke Alkohol, 2018. Dette vil også dække genstanden for behandlingen, som ministeriet beskriver

det i høringsmaterialets bemærkninger side 43.

Ministerens tydeliggørelse af de tilstande, der er omfattet loven i bemærkningerne side 43, synes

vi er en vigtig tydeliggørelse af tilstande, hvor borgeren har ret til behandling — og hvor hjemkom-

munen har forsyningspligt. Det anerkender vi som en vigtig forbedring.

Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby

www.alkohologsamfund.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Alkohol

Samfund

Vi foreslår i forlængelse heraf, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget opfølgende define-

rer, at alkoholbehandling skal rette sig mod at "afhjælpe eller helbrede de fysiske, psykiske og so-

ciale problemer, som alkoholforbruget medfører".

Vi anser en sådan eksplicit målsætning som en væsentlig tilkendegivelse af, at personalet, der ind-

går i behandlingen, bør besidde socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, hvilket ikke er til-

fældet i alle tilbud i dag jf. serviceeftersynets rapport kapitel 4.

Ad §141 stk. 4: Det fremgår af bemærkningerne, at ministeren ikke har intentioner om en indholds-

mæssig ændring af bestemmelsen.

I forlængelse af servicetjekket mener Alkohol & Samfund, at det vil understøtte lovforslagets formål

om at styrke sammenhængen mellem pris og kvalitet i behandlingstilbuddene, hvis ministeren ind-

fører:

1. en specificering af, at det både er en socialfaglig, og misbrugsfaglig "aktuelt bedste faglige

viden om metoder og indsatser", der skal indgå i godkendelsen.

2. at socialtilsynet skal inddrage misbrugsfagligt personale i godkendelsen.

3. nationale kvalitetsstandarder jf. servicetjekkets anbefalinger s. 4.

"Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes være en ramme, der er med til at strukturere og syste-

matisere tilsynsarbejdet samt tydeliggøre for tilbuddene, hvilke kvalitetsparametre de skal leve op til

for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark - offentligt finansieret eller ej."

Ad § 141,stk. 6: Ministeren foreslår krav om, at et behandlingssted skal være godkendt af to kom-

muner for at være omfattet af borgernes adgang til uvisiteret ambulant behandling.

Hensigten med denne bestemmelse er jf. bemærkningerne s. 48, at dette "alt andet lige vil skabe

sikkerhed for behandling af god kvalitet".

Hvad denne forudsætning bygger på, er helt ubeskrevet. Alkohol & Samfund er imidlertid bekendt

med, at tilbud, der i dag er godkendt af to kommuner, ikke har et rimeligt forhold mellem pris og

kvalitet efter en lang række andre kommuners opfattelse.

Alkohol & Samfund anser derfor initiativet som utilstrækkeligt til at sikre borgerne kvalitet i behand-

lingen og tredjepart — en given kommune - sikkerhed for værdi for pengene.

Vi opfordrer ministeren til at følge anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens servicetjek s. 4:

Forpligtigende nationale kvalitetsstandarder for alle behandlingssteder, både offentlige

og private, kan bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden. Nationale

kvalitetsstandarder, som alle, der ønsker at tilbyde alkoholbehandling, skal følge, kan

Øge sandsynligheden for, at den behandling, som patienten får, er evidensbaseret og

kvalitetssikret. For at øge gennemsigtigheden, særligt for den drikkende og pårørende,

bør behandlingsstederne gøre deres egen kvalitetsstandard offentligt tilgængeligt.

Derudover vil det styrke sammenhængen for patienternes behandling, når hospitaler og almen

praksis får tydeligere og bedre indsigt i, hvilke muligheder de respektive behandlingssteder — kom-

munale og private - stiller til rådighed for patienterne med alkoholproblemer.

Ad § 141,stk.12 Forslaget om, at ministeren fastsætter definitioner af ambulant, dag- og døgnbe-

handling, bakker Alkohol & Samfund op om. Det vil give både borgerne, hospitaler og almen prak-

sis og samarbejdspartnerne i det øvrige sundhedsvæsen tydeligere og bedre indsigt i, hvilke mulig-

heder kommunerne stiller til rådighed for patienterne.

Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby

www.alkohologsamfund.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Alkohol&

Samfund

Af bemærkningen under

2.1.3.2.

side 26 fremgår, at ministeren vil anvende definitionerne i NAB-

registret som udgangspunkt for at beskrive intensitetsniveauer ved ambulant, dag- og døgnbe-

handling. Alkohol & Samfund er enig i, at denne rammefastsættelse kan bidrage væsentligt til at

løfte kvaliteten og kvalitetsudviklingen i den ambulante indsats i både private og kommunale tilbud.

Vi opfordrer ministeren til at inddrage sagkyndige i alkoholbehandlingen i arbejdet med at definere

niveauerne i lighed med arbejdet om nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling og stiller

vores eksperter til rådighed.

Udover kommentarerne til den foreliggende tekst, opfordrer Alkohol & Samfund sundheds- og æl-

dreministeren til at tilføje to initiativer, der vil styrke tilgængeligheden, leveringssikkerheden og kva-

liteten af det offentlige og private samarbejde om behandling for alkoholproblemer. .

1. Telemedicin

Alkohol & Samfund opfordrer til, at ministeren bemyndiges til at definere præmisser for, hvordan

behandlingsstederne kan levere behandling via fx videolink og andre telemedicinske metoder i ste-

det for eller som supplement til behandling ved fremmøde. Behandlingsformen har mange fortrin

og kan øge behandlingssøgning, compliance og effekt af behandlingen. Desuden er der i en tid

med Corona behov for, at videolink-behandling udvides, således særligt sårbare og udsatte men-

nesker — blandt andet som følge af alkoholforbruget - ikke behøver at udsætte sig for smitterisiko

for at få behandling, ligesom telemedicin kan afhjælpe indskrænkninger i behandlingsstedernes

tilbud i fremmødebehandlingen.

2. Pårørendes adqanq til rådqivninq oq behandlinq

Succesfuld behandling af alkoholproblemer kræver en indsats fra familie eller andre pårørende til

den drikkende'. Det vil derfor bidrage til compliance og reduktion af hele familiens problemer, at mi-

nisteren giver pårørende adgang til rådgivning og nødvendig behandling i forbindelse med behand-

ling af en drikkende.

Sammenfattende finder Alkohol & Samfund, at lovforslaget er et godt skridt i retning af at styrke

gennemsigtigheden af sammenhæng mellem pris og kvalitet. Klarhed om kvaliteten — indholdet - af

behandlingen er dog ikke tilstrækkeligt sikret ved den foreliggende tekst, hvilket ministeren kan

imødegå ved at inddrage anbefalingerne fra ministerens eget serviceeftersyn.

Venlig hilsen

Peter Konow

Direktør

Lindgaard. (2006).

Familieorienteret alkoholbehandling — et litteraturstudium af familiebehandlingens effek-

ter.

Center for Rusmiddelforskning, Sundhedsstyrelsen, s. 1-81.

Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby

www.alkohologsamfund.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sabine Godsvig Laursen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Lars Holsaae <[email protected] >

9. september 2020 14:01

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Sabine Godsvig Laursen

Høring af lovforslag om behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion

m.v. - frist den 12. august 2020

Til Sundhedsministeriet

Jeg er klar over, at hØringsfristen for længst er udlØbet.

Det er imidlertid min opfattelse, at tandpleje efter § 134 a stk. 1 bør være omfattet af lovforslagets § 249 stk. 2

I bemærkningerne til lovforslagets § 249 stk. 2 anfØres:

nr. 8.

Det fremgår af sundhedsloven § 249, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter

§§ 131, 133, 134 a og 135.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 249, stk.

2, foreslås det, at bopælskommunen har ret til

mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, og 135, til personer, der

som følge af en afgørelse

truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service, har bopæl i

kommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskommune for borgere — som efter en

afgørelse fra en anden kommune eller anden offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service

har fået bopæl i kommunen — kunne få refusion for de udgifter, som kommunen afholder til tandpleje til

borgeren. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter forbundet med at levere ydelsen. De

faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og

administration, der er en følge af driften

af sundhedstilbuddet.

Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune, en tidligere

handlekommune eller anden offentlig myndighed har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til

et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får bopæl.

Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet, som har kompetence til at træffe

afgørelse om borgerens bopæl.

Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere handlekommune eller anden

offentlig myndighed, som har visiteret borgeren til et tilbud, i henhold til lov om social service i en anden

kommune, og som dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen, følger af de

generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Borgere der er anvist plads på forsorgshjem eller lignende i en anden kommune efter servicelovens § 104 eller 110

adskiller sig ikke fra de øvrige tilfælde beskrevet i § 249 stk. 2, hvorfor social tandpleje bør indgå i den

mellemkommunale udligning også for disse borgere, der jo skifter folkeregisteradresse efter en anden kommunes

afgørelse. Der vil jo være mellemkommunal udligning for de med serviceloven forbundne udgifter.

Det foreslåede stk. 3 sikrer, at en opholdskommune kan tilbyde en hjemløs med anden bopælskommune

(folkeregister kommunen) social tandpleje efter lovens § 134 stk.1 med refusion fra bopælskommunen

(folkeregistrerings kommunen) af de faktiske omkostninger.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Begge de mellemkommunale udligningsmuligheder bør derfor være tilstede for social tandpleje.

Håber ovenstående giver mening i forhold til at opfylde intentionerne dels med social tandpleje dels med udvidelsen

af mulighederne for mellemkommunal udligning.

Med venlig hilsen

Lars Holsaae

Direktpr

Mobil:

Hovednr:

Web:

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag: Kl. 9 -15

+45 40 26 61 81

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

ATO

I It 4~FlULttG_Y`_

duISAriO

S~nar !ar.,ir ;~.• .t.w

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

BLÅ KORS + DANMARK

Høringssvar til Sundheds- og ældreministeriet angående ændring af Sundhedsloven §141 m.m.

Indledningsvis undrer det os, at Blå Kors Danmark ikke er medtaget på høringslisten for lovforslaget.

Blå Kors er en ganske betydelig aktør på alkoholbehandlingsområdet. Således havde vi i 2019 over

600 i ambulant alkoholbehandling og vores arbejdsgrene omkring TUBA og 5 Barnets Blå Huse havde

over 3500 børn og unge i behandling for skader som følge af alkoholproblemer i hjemmet. Vi skal

derfor anmode om at blive optaget på listen som høringspart angående kommende ændringer i

lovgivning m.v. omkring alkoholproblemer.

I medfør af ovenstående tillader vi os at indgive høringssvar til påtænkt lovforslag:

Blå Kors vil gerne pointere, at hovedproblemet omkring alkoholbehandling i Danmark ikke er

manglende kommunal styrbarhed, men netop underbehandling af problemet. Sundhedsstyrelsen

anslår, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol- og at omkring 560.000 danskere har et

problematisk forbrug af alkohol. Tilmed vurderer Sundhedsstyrelsen, at omkring 144.000 børn

mellem 0 og 18 år vokser op i hjem, hvor deres opvækst præges af alkoholproblemer i hjemmet.

Henset hertil er 17500 personer (2018) i offentligt finansieret alkoholbehandling alt for lidt — og alt

for mange går med en ubehandlet afhængighed med betydelige ulemper for deres børn og partnere.

I øvrigt bemærkes det, at ifølge Rådet for Socialt Udsattes oversigt over udgifter på udsatteområdet,

så er de kommunale udgifter på alkoholområdet i 2019 405 mio. kr., hvilket kun er marginalt over

udgiftsniveauet i 2015, som var på 390 mio. kr. i (2019-pl). Der var en stigning fra 2017 til 2018, men

mon ikke den skal ses i lyset af, at man netop i nogle år via kampagner fra Alkohol og Samfund og

TrygFonden motiverede til at flere skulle gå i behandling. Antallet steg da også fra 16.700 personer i

2015 til 17.500 i 2018. Til

gengæld

er der et reelt fald i de kommunale udgifter fra 2018 til 2019.

Problemet er for Blå Kors at se ikke udgiftsniveauet, men snarere at udvikle og sikre kvaliteten i

alkoholbehandlingen i Danmark.

Blå Kors Danmark anerkender, at der et behov for, at der ses nærmere på kvaliteten blandt nogle af

de private aktører. Behandlingen er meget tvivlsom hos flere af dem. Desværre ser vi også at nogle

kommunale behandlingsindsatser, særligt i mindre kommuner er kvalitetsmæssigt meget varierende.

Sidstnævnte problem bliver dog slet ikke adresseret ved det påtænkte lovforslag.

Vores anbefaling i den sammenhæng vil være at give Socialtilsynet større beføjelser til at kræve

minimumsstandarder med hensyn til uddannelsesmæssige kompetencer og faglige forhold for at

kunne blive godkendt som alkoholbehandlingsenhed under offentlig finansiering. Dette vil udelukke

meget små og ikke fagligt funderede private aktører - og for den sags skyld og små kommunale

enheder, der ikke har den fornødne faglige bredde og dybde. Dette vil sikre kvaliteten bedre, hvilket

ikke nødvendigvis vil ske med lovforslagets initiativer.

Telefon +45 86 81 15 00

CVR 60 78 66 15

bkd®blaakors.dk

blaakors.dk

Jyske Bank 7138-1011338

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

BLÅ KORS + DANMARK

Hovedelementet i lovforslaget omkring alkohol er, at private aktører fremover skal have skriftlige

aftaler med to kommuner mod kun en kommune i dag for at kunne få godkendelse til at levere

ambulant alkoholbehandling og dermed levere behandling til borgere fra andre kommuner.

Det er svært at finde argumenter for, at udvide kravet om samarbejdsaftale fra en til to kommuner.

Af bemærkningerne side 18 indikeres det dog, at "det ikke kan udelukkes, at hensyn til f.eks. den

lokale beskæftigelse kan spille en rolle i forhold til indgåelse af aftaler med private

behandlingssteder". Det virker søgt og næppe realistisk, at en kommune vil indgå en aftale med en

privat aktør, der måske giver 5-6 mands beskæftigelse i kommunen. Omvendt har Blå Kors i den

nuværende situation jævnligt haft dialoger med kommunale embedsmænd, der gerne så flere

alkoholbehandlingstilbud i kommunen, men hvor alene økonomistyringen bevirker, at man ikke tør

indgå den fornødne aftale. Vores oplevelse er således, at kommunerne allerede har

Økonomistyringen inde som dominerende argument.

Blå Kors er bekymret for, at lovændringen vil føre til at færre med alkoholproblemer søger og

kommer i alkoholbehandling og især langt færre end der burde gå i behandling.

Samtidig ved Blå Kors fra tidligere opinionsundersøgelser, at der en andel af befolkningen, som klart

foretrækker et privat behandlingstilbud, hvis de oplever behov for rådgivning eller behandling mod

alkoholproblemer. Derfor er det afgørende, at der er en passende god forsyning af private — vel at

mærke kvalificerede — behandlingstilbud over hele landet.

Navnlig i udkantsområder og områder, hvor kommunen har en stor geografi, forekommer det helt

urealistisk, at private vil kunne oprette behandlingstilbud forudsat godkendelse fra to kommuner.

Hvilken motivation skulle andre kommuner have for at indgå aftaler med private behandlingsenheder

på Bornholm, Tønder eller Thisted? Lovændringen vil reelt afvikle eller forhindre oprettelse af private

enheder i disse dele af landet.

Vi finder det meget kærkomment, at der i lovforslaget tydeligt fremgår, at borgeren har

selvbestemmelse ift., hvor han eller hun ønsker sin behandling. Det er allerede almindelig praksis.

Men har indtil videre ikke været tilstrækkeligt lovgivningsmæssigt formuleret.

Ud fra en ren kommunal styringslogik, kan man til nød forstå tænkningen, at der skal være to

kommuner, der har godkendt en given privat behandlingsenhed, når borgere kan komme "ind fra

gaden" og opnå ambulant behandling uden forudgående kommunal godkendelse/visitation. Denne

logik kan imidlertid ikke overføres til den nye bestemmelse i §141 stk. 7. og 8., hvor det forudsættes,

at der også skal være to kommuner, der skal have godkendt, at det private behandlingssted indgår i

kommunens forsyning vedrørende dagbehandling og døgnbehandling. Til disse ydelser er der jo i alle

sager forudsat visitation fra kommunen og dermed styring over antallet af bevillinger. Stramningen

forekommer således at være unødig.

Man kan derfor være bekymret for at forslaget vil reducere navnlig private aktører — da der jo ikke

tilsvarende bestemmelser angående de kommunale eller regionale behandlingsenheder. Dette skal

ydermere ses på baggrund af, at antallet af døgnbehandlinger har været meget presset de senere år

Telefon +45 86 81 15 00

CVR 60 78 66 15

[email protected]<

blaakors.dk

Jyske Bank 7138-1011338

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

BLÅ KORS IIIIIIIIIIIIIIIIIIII

DANMARK

og vi kan være bekymret for om denne lovændring vil blive dråben til, at endnu flere

døgnbehandlingsenheder vil lukke i de kommende år.

I øvrigt finder Blå Kors det fint, at der med lovforslaget sker præciseringer omkring, hvad der må

anses for ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling.

Når det er sagt, så finder Blå Kors det problematisk, at der ikke er i udkastet, er lagt op til ændringer i

forhold til, hvem der er beslutningsmyndighed angående den tildelte behandlingsindsats; om det skal

være ambulant, dag- eller døgnbehandling er udelukkende op til kommunen trods relevante fagfolks

tydelige vurderinger sammen med borgerens ønsker. Det ser for ofte ud til, at det er kommunens

Økonomi, som afgør behandlingstilsagnet og ikke borgerens behandlingsbehov. Særligt for borgere

med dobbelt diagnoser er det et stort problem, at de for ofte får afslag på mere intensiv behandling

og må nøjes med ambulant behandling.

Særligt positivt finder Blå Kors det, at sprogbrugen ændres fra "alkoholmisbruger" til "personer, der

har et alkoholmisbrug". Tak for denne ændring!

Blå Kors er endvidere meget glad for, at der nu foreslås en ordning om mellemkommunal refusion for

sundhedsudgifter. Vi har ofte borgere fra forskellige kommuner på samme institutioner. Kommunale

sundhedsydelser kan i nogle tilfælde være en belastning for den kommune, hvori en institution er

beliggende — særligt for mindre kommuner.

Som det fremgår af ovenstående, så finder Blå Kors det problematisk med den foreslåede lovændring

om med krav om skriftlige samarbejdsaftaler med mindst to kommuner og anbefaler, at man i stedet

via flere krav fra Socialtilsynene skærper kvalitetskravene til alle — også de offentlige —

behandlingsenheder.

Blå Kors stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående synspunkter.

Med venlig hilsen

Blå Kors Danmark

Christian Bjerre

Generalsekretær

Telefon +45 86 81 15 00

CVR 60 78 66 15

[email protected]<

blaakors.dk

Jyske Bank 7138-1011338

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

DANSK

ERHVERV

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr.

e-mail

til [email protected] med kopi til

sum.dk

[email protected]

sum.dk

Den

12.

august

2020

Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social ser-

vice og forskellige andre love.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærknin-

ger:

Generelle bemærkninger:

Socialområdet og alkoholbehandlingen kan bedst styrkes med et frit marked, hvor der er

konkurrence om at levere den bedste kvalitet for borgeren til prisen.

Dansk Erhverv ser positivt på intentionen om at sikre bedre styring med og kvalitet i alkohol-

behandlingen i Danmark, herunder ønsket om at tydeliggøre rammerne og skabe øget gen-

nemsigtighed i taksterne for alkoholbehandlingen.

Dansk Erhverv ser også positivt på, at der indføres hjemmel til den mellemkommunale refu-

sion af sundhedsudgifter, ligesom det er positivt, at det præciseres, at ambulant alkoholbe-

handling og rådgivning kan foregå anonymt og på borgerens præmisser.

Dansk Erhverv finder det imidlertid problematisk, at private behandlingssteder underlægges

unødigt stramme godkendelseskrav sammenlignet med kommunale behandlingssteder. Der

savnes argumenter for, hvorfor Socialtilsynets godkendelse ikke er tilstrækkeligt for kunne

tilbyde behandling. Såfremt Socialtilsynet godkendelser ikke vurderes tilstrækkelige, burde

fokus i lovforslaget være at styrke denne frem for at opbygge yderligere bureaukrati og dob-

belte processer.

Specifikke bemærkninger:

Vedr. forslag om, at private behandlingssteder fremadrettet skal indgå aftale

med minimum to kommunalbestyrelser for at være omfattet af borgerens frie

valg

(

141,

stk. 6

—

8).

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv finder det grundlæggende problematisk, at private og selvejende tilbuds mu-

ligheder for at levere tilbud inden for alkoholbehandling i dag er betinget af den enkelte kom-

munes vilje til at indgå en aftale med tilbuddet. Dansk Erhverv ser gerne, at tilbud inden for

alkoholbehandling tilvejebringes ud fra en objektiv og uafhængig faglig vurdering af tilbud-

dets kvalitet.

Forslaget om, at der fremadrettet skal indgås aftale med to kommunalbestyrelser vil kun for-

stærke den i forvejen problematiske retsstilling, der gælder for ikke-offentlige leverandører af

alkoholbehandling i dag, og det vil ikke nødvendigvis bidrage til øget kvalitet. Fra Dansk Er-

hvervs perspektiv bør det være et uafhængigt tilsyns opgave at føre tilsyn med kvaliteten af et

givent tilbud. Antallet af aftaler mellem kommuner og et givent tilbud er fra Dansk Erhvervs

perspektiv ikke en saglig indikator på, om et tilbud leverer kvalitet.

Det er afgørende for Dansk Erhverv, at det frie valg sikres for borgeren, og at udviklingen på

socialområdet bevæger sig mod styrket retsstilling samt øget kvalitet og effekt for borgeren og

for de virksomheder og organisationer, der leverer de sociale tilbud. Ikke-offentlige leveran-

dører bør have mulighed for at etablere tilbud og konkurrere på lige vilkår med offentlige til-

bud.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at denne del af lovforslaget fjernes og at der i stedet stilles for-

slag om et styrket uafhængigt tilsyn med rette kompetencer til at føre tilsyn med kvaliteten og

godkendelse af tilbud inden for også alkoholbehandling, således at spørgsmålet om kvalitet

ikke bliver afgjort på baggrund af antallet af skriftlige aftaler mellem kommune og tilbud. Det

er vigtigt for arbejdet med at øge tilliden til socialområdet, at det ikke er kommunerne, der

skal føre tilsyn med konkurrerende eller egne tilbud på området.

Vedr. udkastets

23,

hvor det forudsættes, at offentlige behandlingssteder leve-

rer den forventede kvalitet til en passende takst.

Dansk Erhverv bemærker, at det i udkastets

forudsættes, at der er sammenhæng mel-

lem kvalitet og takst i offentlige tilbud på området for alkoholbehandling. Det er Dansk Er-

hvervs opfattelse, at taksterne på Tilbudsportalen i dag ikke altid giver et retvisende udtryk

for reelle omkostninger, der er forbundet med at drive et tilbud. Dette eksemplificeres i

Dansk Erhverv og Selveje Danmarks pjece 'Mest velfærd for pengenet.

Dansk Erhverv foreslår konkret, at der stilles samme krav til offentlige såvel som ikke-offent-

lige leverandører om revision på enhedsniveau, hvilket er relevant for området for alkoholbe-

handling såvel som socialområdet bredt.

https://{

viv.daiiskerliN-etl,.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/o4-politik/for

-2020/

politiske-rappotter/pjece.-uiest-N-elf ird-for-pen-

gene.pdf

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Vedr. den foreslåede ordning afsnit 2.2.3. om bopælskommunens ret til mellem-

kommunal refusion samt vedr. den foreslåede ordning afsnit 2.3.3. om indreg-

ning af sundhedsydelser i taksten for tilbuddet

Dansk Erhverv støtter forslaget om bopælskommunens ret til mellemkommunal refusion, da

ændringen kan bidrage positivt til etableringen og tilstedeværelsen af offentlige eller ikke-of-

fentlige behandlingstilbud på området i den enkelte kommune, fordi kommunens økonomi

ikke belastes.

Der kan være ræson i at lade visse sundhedsudgifter indgå i taksten for et tilbud. Dansk Er-

hverv finder det dog uhensigtsmæssigt, hvis enkelte tilbud selv kan beslutte, om det skal ind-

regnes i taksten, da taksterne på socialområdet i dag i forvejen er udfordret af manglende

gennemsigtighed og sammenlignelighed, hvilket kan vanskeliggøre den styring og udvikling

af kvalitet på området, lovforslaget tilsigter.

Dansk Erhverv foreslår, at offentlige såvel som ikke-offentlige tilbud bør beregne taksterne

efter en ensartet model, hvor alle væsentlige elementer og omkostninger er medregnet.

Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Christian Keller Hansen

Politisk konsulent

Dansk Erhverv

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Dato 12. august 2020

NP/DB

Side 1 af 2

Dansk Socialrådgiverforening

faglig handlekraft

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt pr. e-mail til: [email protected] med kopi til [email protected]

Toldbodgade 19 B -

1253 Kobenhavn K • T 7010 1099 • [email protected] • www,socialraadgiverne.dk • NR

6335 6018

HØringssvar vedr.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige

andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug)

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for hermed at fremsende vore

bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets

udkast til forslag om lov om ændring af

sundhedsloven m.fl. omhandlende bedre styring af offentligt finansieret behandling af

alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion, ...).

Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk

Socialrådgiverforening hilser initiativet til at revidere SUL §141 velkommen, og vi støtter

intensionen med ændringerne, at sikre bedre og tydeligere rammer for styring af offentligt

finansieret behandling for alkoholmisbrug, og dermed øge gennemsigtigheden med

reglerne på alkoholområdet og samlet set løfte kvaliteten af behandlingen for

alkoholmisbrug.

Grundlæggende er vores holdning, at der skal stilles de samme krav til kvaliteten i

kommunale og private behandlingstilbud, og at det skal være muligt for den enkelte

kommune at sætte opgaven med alkoholbehandling i udbud til kompetente private

behandlingstilbud, hvis kommunen Ønsker det.

Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig, at prisen for alkoholbehandling skal afspejle de

faktiske omkostninger. Leverer en kommune alkoholbehandling til en anden kommune,

enten via et kommunalt drevet tilbud eller via en privat leverandør, skal prisen for en

ydelse til nabokommunen være den samme som den er for pågældende kommune, der

har etableret et eget tilbud eller indgået aftale med en privat leverandør om varetagelse af

den kommunale alkoholbehandling.

Dansk Socialrådgiverforening hilser ændringerne omhandlende retten til frit valg i SUL

§141 stk.

7 og stk. 8 velkommen. Det styrker gennemsigtigheden, at den nuværende

retspraksis om ret til frit valg indenfor alkohol dag- og døgnbehandling gøres eksplicit i

lovteksten.

På det konkrete plan er vi uforstående overfor forslaget om, at det skal være et krav, at

private behandlingssteder fremadrettet skal indgå aftale med minimum to

kommunalbestyrelser for at være omfattet af borgerens frie valg (jf. § 141 stk. 6-8). En

sådan ændring vil ikke af sig selv øge gennemsigtigheden eller løfte kvaliteten, hvilket i

stedet bør ske ved de øvrige forslag til ændringer, som kommenteret nedenfor. At kræve

aftale med to kommuner vil udfordre nogle nuværende behandlingstilbud, som i dag kun

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Side 2 af 2

har aftale med en kommune og lever transparent behandling af høj faglighed og kvalitet i

indsatsen. Vi frygter at kravet om aftaler med to kommuner i sidste ende kan lukke et

mindre antal velfungerende behandlingstilbud.

Dansk Socialrådgiverforening finder, at den faglige kvalitet i tilbuddene og

gennemsigtigheden omkring både tilbuddenes faglige profil og økonomi skal sikres ved at

udvide Socialtilsynets beføjelser og ved centralt udformede kvalitetsstandarder for den

kommunale alkoholbehandling.

Tilsynet kan gå mere kritisk til værks i forhold til at sikre, at den faglige kvalitet er i orden

ved øget fokus på lægefaglighed i tilbuddene og på de øvrige medarbejderes

behandlingsmæssige kompetencer.

Tilsynet kan øge fokus på tilbuddenes takster, og sikringen af, at der er fornuftig

sammenhæng imellem tilbuddenes pris og deres kvalitet.

Dansk Socialrådgiverforening vil afslutningsvis understrege, at vi gerne havde set en

lovrevision, der ikke blot havde fokus på styring, ensartethed og gennemsigtighed, men

også styrkede ambitionerne for de behandlingsmæssige indsatser på området.

Socialrådgivere på området (samlet i Faggruppen Alkoholbehandlere) fremhæver bl.a.

behovet for, at pårørende til mennesker med alkohol-afhængighed sikres et tilbud om

pårørende-behandling, eftersom det fremgår af NKR at en sådan indsats har stor

betydning for den alkohol-afhængiges behandlingsudbytte eller i første omgang

understøtter at den alkohol-afhængige påbegynder behandling.

Tilsvarende beskrives behovet igen og igen for at sikre den intensitetsmæssige rigtige

behandling for borgere med alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse

(dobbeltdiagnose), for hvem ambulant behandling ofte ikke er tilstrækkeligt, og derfor

efterspørges en præcisering af, at de pågældende har ret til et behandlingstilbud med en

dag- eller døgnbehandlingstilbud med en intensitet, som afspejler den enkeltes

problemstilling.

Således bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening og vore medlemmer, som til

daglig arbejder med de omtalte lovregler. Vi ser frem til at vore bemærkninger kan

understøtte Ministeriet og Folketingets videre lovarbejde, og stiller os gerne til rådighed for

uddybende dialog såfremt dette vurderes hjælpsomt.

Med venlig hilsen

Ditte Brøndum

Næstformand

Dansk Socialrådgiverforening

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

12. februar

2020165310477070

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Høringssvar om lovforslag om behandling for alkohol-

misbrug, mellemkommunal refusion m.v.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har et par bemærkninger til

den del af lovforslaget, som handler om mellemkommunal refusion og indreg-

ning af sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social service.

Der lægges op til at give kommunerne mulighed for mellemkommunal refusion

for kommunale sundhedsydelser for borgere visiteret til eller anbragt på tilbud

beliggende i en anden kommune end bopælskommunen.

Der stilles endvidere forslag om at skabe hjemmel til, at udgifter til sundhedsfag-

lige indsatser, der ydes som led i ophold på sociale tilbud, kan indgå i beregnin-

gen af taksterne for tilbuddet.

DH mener, at det grundlæggende er rimeligt nok. Det kan være med til at un-

derstøtte en velfungerende organisering af de sociale tilbud. Der foregår sund-

hedsbehandling på mange botilbud, og det er fair, at den visiterende kommune

betaler for det.

DH kan dog være bekymret for, at det bliver noget bureaukratisk at gøre op.

Endvidere har vi en specifik bemærkning vedr. § 2 i lovforslaget. Her åbnes for, at

sociale tilbud kan medregne udgifter til sundhedsbehandling i taksterne. Og der

lægges op til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshaemning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Men hvad er det så for udgifter? Det fremgår ikke klart, hvilke udgifter der tænkes på.

Der sker dog en negativ afgrænsning. Det er en række sundhedsudgifter, det ikke kan være, og de er

nævnt i bemærkningerne (s. 38). Det drejer sig om alle de kommunale sundhedsydelser (genoptræ-

ning, tandpleje, hjemmesygepleje osv.), bopælskommunen foreslås kompenseret for via mellemkom-

munal refusion.

Fra DH side savner vi en positiv afgrænsning gennem konkrete eksempler på, hvad det er for sund-

hedsudgifter. Er det motionsfremme? Bedre kost? Afsætte tid til at følge borgere til lægen? Vejlede

og hjælpe borgere med at deltage i forbyggende undersøgelse som f.eks. kræftscreeninger? Hjælp til

diabetesbehandling?

Bemærkningerne bør således angive mere klart, hvad den kommende ændring af takstbekendtgørel-

sen kommer til at indeholde.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side 2 af 2

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

12-08-2020

EMN-2020-00970

1374669

Høringssvar fra Danske Regioner på høring over forslag til lov om æn-

dring af sundhedsloven, lov om socialservice mv.

Danske Regioner har følgende bemærkninger til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven, lov om social service mv.

Mellemkommunal refusion og indregning af sundhedsfaglige udgifter i tak-

sten for tilbud efter lov om social service

Danske Regioner formoder, at lovforslaget indebærer, at udgifterne til de

sundhedsfaglige ydelser, som borgere har behov for at modtage under et op-

hold på et socialt botilbud, skal finansieres af samme kommune, som skal fi-

nansiere den øvrige del af opholdet på tilbuddet i henhold til serviceloven.

Det er positivt, idet det Økonomiske ansvar for borgeren samles hos betalings-

kommunen.

Formuleringen af de almindelige bemærkninger vedrørende muligheden for

indregning af udgifter til sundhedsfaglige ydelser i taksten skaber dog tvivl.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3., at

"Der vil således ef-

ter bemyndigelsen ikke kunne fastsættes regler om, at udgifter til kommunale

sundhedsydelser (behandlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i

taksterne for tilbud efter serviceloven..."

Bemærkningen kan tolkes således, at udgifterne til behandlinger, som hører

under de kommunale sundhedsydelser efter sundhedsloven, ikke kan indreg-

nes i taksterne for sociale tilbud.

De sundhedsydelser, der leveres af personalet på sociale botilbud, er primært

ydelser, der opgavemæssigt er kommunale sundhedsydelser efter sundheds-

loven. Ydelserne vil skulle leveres af hjemmesygeplejen, hvis ydelsen ikke le-

veres af personalet på det sociale botilbud.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Det bør derfor præciseres, at det alene er de kommunale sundhedsydelser ef-

ter sundhedsloven, der leveres af den kommunale hjemmesygepleje mv., der

ikke kan indregnes i taksterne.

Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug

Det er positivt, at man vil hæve kvaliteten af alkoholbehandling i de private til-

bud, og at man samtidig bevarer fleksibiliteten og tilgængeligheden i alkohol-

behandling for kommunale og regionale tilbud.

Psykiatriloven

Nugældende § 15 stk. 1 og 2 samles til ny § 15 stk. I. Det er velbegrundet i og

med opdelingen skyldes, at kompetencen til at beslutte bælte før lovændrin-

gen i 2015 lå hos læge, mens brug af remme skulle besluttes af overlæge.

Efter lovændringen i 2015 er beslutningskompetencen i alle tilfælde ved over-

lægen.

Den foreslåede ændring præciserer den ordinerende overlæges forpligtelse til

at tilse patienten personligt før en beslutning om brug af remme.

Det er for nuværende ikke muligt at registrere beslutning om brug af en enkelt

rem med begrundelsen, at patienten grundet sin kropsbygning kan komme ud

af bælte.

Det anbefales at indføre en sådan registreringsmulighed, hvor brug af en en-

kelt rem er begrundet i patientens kropsbygning, og derfor følger med beslut-

ningen om anvendelse af bælte.

Det foreslås desuden at præcisere psykiatrilovens § 24, så det anføres direkte,

at patientrådgiver beskikkes i motivationsfasen ved påtænkt beslutning om

tvangsbehandling. Således vil der være overensstemmelse med § 4 stk. 3 i be-

kendtgørelse 1078 af 27/10 2019.

Der er fastsat frister for at påklage patientklagenævnets afgørelser til hen-

holdsvis retten og Det Psykiatriske Ankenævn, men der er ikke en frist for at

klage over tvang.

En patient kan således flere år efter en tvangssituation påklage denne til Pati-

entklagenævnet, hvis patienten ikke tidligere har påklaget tvangen til Patient-

klagenævnet — og med videre klageadgang til domstolene eller Det Psykiatri-

ske Ankenævn.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Det foreslås derfor, at der i psykiatrilovens § 35 indsættes en klagefrist for pa-

tientens mulighed for at indbringe klage over tvang til Det Psykiatriske Pati-

entklagenævn.

Vi vil afsluttende bemærke, at det anses for uhensigtsmæssigt at sende forslag

i hØring i en ferieperiode.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar til "

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

Høringssvar til "Forslag til lov om ændring af

sundhedsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for

alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion

for kommunale sundhedsydelser, der leveres

til borgere på sociale tilbud og indregning af

udgifter til sundhedsfaglig behandling i

taksten for sociale tilbud m.v.)"

Opfordring til at gøre personkredsen omfattet af

r~) lleiil)2~r~mmunal refusion i sundhedsloven kongruent

ijied (len, der er omfattet af retssikkerhedslovens regler

i-lm

den ,generelle betalingsforpligtelse i dennes §9c, stk. 1

Nærværende udkast til lovforslag tilsigter blandt andet at indføre ret til mellemkommunal re-

fusion for en række af de kommunale sundhedsydelser i sundhedslovens afsnit IX.

Retten til mellemkommunal refusion udmøntes dels som en rettil at kræve refusion for faktiske

sundhedslovsudgifter til (i alt væsentligt) anbragte borgere, dels som en mulighed for at ind-

regne sundhedslovsudgifter i tilbudstaksten, når ydelsen efter sundhedsloven ydes som led i et

botilbud.

Som udkastet til lovforslaget er formuleret, vil der formentlig kun være ret til mellemkommunal

refusion for de personer, der er anbragt i anden kommune omfattet af lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) §9c, stk. 2-3 — og dette ikke i alle

tilfælde.

Det kan anbefales også at udstrække retten til mellemkommunal refusion efter sundhedsloven

til personkredsen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2-6 samt §9, stk. 13 og 14 i visse tilfælde.

Dataproces-

I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1

41 21 05 00

1 www.dataproces.dk I

Side 1 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar til" Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

Opfordringens baggrund

Mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lbkg. 826/2019) (retssikker-

hedsloven) indeholder dansk rets generelle regler om mellemkommunal refusion.

Efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 1 har en kommune den generelle betalingsforpligtelse (for-

pligtelsen til at betale refusion for udgifterne efter en række nærmere definerede love), når de

nærmere betingelser i stk. 2-6 er opfyldt. Disse regler kan generelt karakteriseres som følger:

§9c, stk. 2-3: Anbringelsesreglerne.

Borgerens tidligere opholdskommune skal betale refusion

til borgerens nuværende opholdskommune, når borgeren ved en offentlig myndigheds medvir-

ken er anbragt i den nuværende opholdskommune — herunder når borgeren opholder sig i visse

selvvisiterende tilbud, hvis ledelse sidestilles med en offentlig myndighed.

§9c, stk. 4: Efterværnsreglen.

En kommune, som har anbragt en mindreårig udenfor hjemmet,

skal yde refusion til den unges opholdskommune, når denne efter det fyldte 18. år og potentielt

frem til det fyldte 23. år modtager visse nærmere bestemte ydelser i servicelovens §76.

§9c,

stk. 5: Fritvalgsreglen.

En kommune skal yde refusion til en borgers opholdskommune, når

borgeren har udnyttet sit frie valg til at flytte til opholdskommunen efter reglerne om frit valg

af botilbud.

§9c, stk. 6: Passivitetsreglen.

En tidligere opholdskommune skal yde refusion til en borgers op-

holdskommune, selvom den senere opholdskommune selv har foretaget anbringelsen af bor-

geren, når det var åbenlyst, at den tidligere opholdskommune burde have ydet borgeren støtte

på et tidligere tidspunkt.

§9,

stk. 13 og 14: Uenighedsreglen.

En kommune skal yde refusion til borgerens midlertidige

handlekommune, når der harværet ført en uenighedssag efter retssikkerhedslovens §9, stk. 13

eller 14. (Reglerne findes i §9, stk. 12-13 i Ibkg. 826/2019. De er blevet flyttet til stk. 13-14 med

§4 i I. 1558/2019).

Udover refusionsreglerne med generel betalingsforpligtelse efter retssikkerhedslovens §9c,

stk. 1 findes i retssikkerhedsloven tillige 2 regler om refusion af specifikke udgifter i enkelte

love. Det drejer sig om retssikkerhedslovens §9c, stk. 7 om retten til refusion for udgifter til

hjemmehjælp, plejevederlag og sygeplejeartikler efter "sommerhusreglen" og "dØendereglen"

i retssikkerhedslovens §9b, og det drejer sig om retssikkerhedslovens §9c, stk. 8 om refusion

for udgifter til fØrtidspension i visse situationer (6-årsreglen). Disse regler er irrelevante i for-

hold til nærværende udkast til lovforslag.

Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 2 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Hpringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

Uklarheder i det nærværende udkast til lovforslag

Nærværende lovforslags §1 tilsigter at indføre hjemmel til mellemkommunal refusion i en

række af de paragraffer i sundhedslovens afsnit XIX, som bestemmer, at de pågældende udgif-

ter afholdes af kommunerne.

Hjemlerne til mellemkommunal refusion er formuleret således, at der vil være ret til refusion

for personer,

"der som følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig

myndighed i medfør af lov om social service har bopæl i kommunen."

Denne formulering er således ikke kongruent med servicelovens §9c, stk. 2, som anvender for-

muleringen:

"Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden

offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i...".

Følgende forhold giver anledning til tvivl:

Efter de foreslåede hjemler til mellemkommunal refusion i sundhedsloven vil det for det første

kun være afgørelser

"i medfør af lov om social service",

der giver ret til refusion. Det vil sige, at

afsoning i en institution under Kriminalforsorgen og indlæggelse på sygehus ikke medfører ret

til refusion. Det gør de ellers efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, nr. 3-4, fordi det efter denne

lov er institutionens beskaffenhed, der er afgørende — ikke hvorvidt foranstaltningen er hjemlet

i serviceloven.

Ligeledes vil institutionsophold hjemlet i f.eks. straffuldbyrdelseslovens (lbkg. 1333/2019) §78

og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (I. 1705/2018) heller ikke udløse ret til mellem-

kommunal refusion efter sundhedsloven ifølge nærværende udkast til lovforslag. Dette synes

at være i modstrid med intentionen bag bestemmelserne, idet der flere steder i lovforslagsud-

kastets kommentar til de enkelte numre i §1 står:

"Ved anden offentlig myndighed forstås f eks.

reqioner eller domstolene, som har kompetence til at træffe afgørelse om barnet eller den unges

bopæl. ".

Nærværende udkast til lovforslag anvender ikke retssikkerhedslovens §9c, stk. 2s formulering

"medvirken".

Derimod anvender det formuleringen

"dersom følge af en afgørelse truffet

af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service har

bopæl i kommunen.".

Det er i Ankestyrelsens afgørelsespraksis i henhold til retssikkerhedsloven veletableret, at med-

virkenskriteriet kun omfatter retssikkerhedslovens §9c, stk. 2-3 — ikke stk. 4-6. Derimod er det

ikke helt klart, hvilke tilfælde nærværende udkast til lovforslag ønsker at ramme.

Fritvalgsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 5 forudsætter, at fraflytningskommunen har

truffet en afgørelse om visitation, som kan ligge til grund for borgerens frie valg af tilbud i en

anden kommune. Flytninger efter fritvalgsreglen kan derfor måske omfattes under ordlyden i

nærværende udkast til lovforslag, men det er tvivlsomt.

Efterværnsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 4 forudsætter, at en tidligere handlekom-

mune på et tidspunkt har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. Derimod behøver

det ikke være en følge af den tidligere handlekommunes afgørelse, at den unge, som modtager

Dataproces-

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.clataproces.dk

Side 3 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

efterværn, har bopæl i den nuværende opholdskommune. Efterværnsreglen kan derfor i visse

tilfælde, men ikke alle, være omfattet af ordlyden i nærværende udkast til lovforslag.

Passivitetsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 6 forudsætter netop, at den tidligere opholds-

kommune ikke har truffet nogen afgørelse vedrørende borgeren. Passivitetsreglen kan derfor

ikke være omfattet af nærværende lovforslag.

Refusion efter retssikkerhedslovens uenighedsregel i §9, stk. 13-14 indebærer i visse tilfælde

blot, at en midlertidig handlekommune skal afholde udgifter efter de socialministerielle love

nævnt i bkg. 993/2020 (retssikkerhedsbekendtgØrelsen) §1, stk. 1, uden at borgeren i øvrigt

bliver anbragt eller omfattet af andre forhold, der ville udløse refusion efter retssikkerhedslo-

vens §9c, stk. 2-6. 1 disse tilfælde, vil borgerens bopælskommune (eller opholdskommunen for

så vidt angår sundhedsloven §§250 og 261) efter sundhedslovgivningen selv skulle afholde de

kommunale sundhedsudgifter. I de tilfælde, hvor CPR-kommunen i medfør af retssikkerhedslo-

vens §9, stk. 13-14 handler på en borger, som er eller bliver omfattet af reglerne i §9c, stk. 2-6,

gør de samme forhold sig gældende som i øvrigt ved anvendelsen af disse regler. I disse tilfælde

bør retten til refusion efter retssikkerhedslovens §9, stk. 13-14 også udlØse ret til refusion efter

sundhedsloven.

I kommentarerne til nærværende udkast til lovforslag pkt. 2.2.3. er det anført, at der vil være

ret til

"mellemkommunal refusion fra den kommune, der i henhold til lov om social service har

visiteret en borger til ophold eller anbragt borgeren i et tilbud".

Denne sondring mellem visita-

tion og direkte anbringelse kunne tyde på, at det er intentionen med lovforslaget i hvert fald at

udstrække retten til refusion til forhold omfattet af retssikkerhedslovens fritvalgsregel i §9c,

stk. 5, men dette fremgår ikke klart af den påtænkte lovteksts ordlyd.

Sammenfattende tyder meget således på, at den påtænkte refusionsordning efter sundhedslo-

ven er en ordning, som er selvstændig i forhold til retssikkerhedslovens refusionsbetingelser.

Den dækker ikke alle de anbringelsestilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens §9c, stk.

2-3, den dækker delvis de efterværnstilfælde, der er er omfattet af retssikkerhedslovens §9c,

stk. 4, det er uklart, om den dækker fritvalgstilfældene, der er omfattet af retssikkerhedslovens

§9c, stk. 5, og den dækker ikke passivitetstilfældene omfattet af retssikkerhedslovens §9c, stk.

Forarbejderne til nærværende udkast til lovforslag anvender i mange tilfælde sprogbrug, der

lægger sig op af retssikkerhedsloven — og for så vidt angår handlekommunereglerne i forhold

til foretagelse af anbringelse på/visitation til tilbuddet, henviser forarbejderne direkte til rets-

sikkerhedsloven.

Fordelene ved at anvende retssikkerhedslovens terminologi

Den i udkastet til lovforslaget anvendte formulering vil give anledning til betydelig usikkerhed

hos kommunerne, der er vant til at administrere retssikkerhedslovens refusionsregler. Der vil

blive et betragteligt ressourcespild for kommunerne ved at skulle afprøve disse regler i praksis.

Med hensyn til mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven har kommunerne et kom-

petent og gratis klageorgan i Ankestyrelsen. Hvis retssikkerhedslovens refusionsregler bliver

Dafaproces-

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 4 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

overfØrt til sundhedsloven, vil en tvist om, hvorvidt en borger udlØser ret til refusion efter sund-

hedsloven, samtidig indebære en tvist om, hvorvidt dette også er tilfældet efter retssikkerheds-

loven. Herefter vil kommunerne kunne få afprøvet spørgsmålet ved Ankestyrelsen. (Dermed

ikke sagt, at der ikke vil kunne komme til at foreligge andre tvistepunkter end spørgsmålet om

selve refusionspligten, som alene har relevans for refusion efter sundhedsloven, og som derfor

ikke vil kunne afprØves af Ankestyrelsen). Som situationen ellers ville foreligge, ville domstolene

være eneste alternativ.

Det synes endvidere som om, det med nærværende udkast til lovforslag er Sundheds- og Æl-

dreministeriets intention faktisk at indfØre en ordning, der næsten fuldkommen er overens-

stemmende med retssikkerhedslovens. Således har jeg ovenfor redegjort for, hvorledes det af

kommentarerne til lovforslaget synes at fremgå, at ministeriet egentlig tænker sig refusionsbe-

tingelserne mere omfattende, end de er efter lovforslagets ordlyd.

Med hensyn til retssikkerhedslovens passivitetsregel synes hensynene bag denne også at gøre

sig gældende i forhold til refusion på sundhedslovens område. Reglen er til for at sikre, at kom-

muner ikke overvælter betalingsforpligtelsen for en trængende borger på en anden kommune

ved ikke at handle i forhold til borgeren. Den passive kommune burde have anbragt borgeren,

men har ikke gjort det. De samme overvejelser som med hensyn til anbringelse gØr sig her gæl-

dende.

Med hensyn til retssikkerhedslovens fritvalgsregler er det samme tilfældet. Betingelserne for

anbringelse er opfyldt med hensyn til, at fraflytningskommunen visiterer borgeren til et botil-

bud. Idet denne har et frit valg, vælger denne så blot det faktiske botilbud i en anden kommune.

På tilbud oprettet efter servicelovens §108 er langt hovedparten anbragt, mens en lille del af

borgerne bruger deres ret til frit valg med hensyn til denne type tilbud. Omvendt er forholdet

med hensyn til almennyttige plejeboliger. Her er det alt overvejende fritvalgsreglen, der ligger

til grund for borgerens ophold, mens meget få er direkte anbragt i tilbuddet af en tidligere

opholdskommune.

Forholdet vil også give betydelige vanskeligheder i forhold til beregning af tilbudstaksten. Med

nærværende udkast til lovforslag vil botilbuddet skulle beregne forskellig takst for borgerne,

alt efter om de udlØser ret til refusion efter sundhedsloven eller ej. Der vil således være bor-

gere, der er "mellemkommunale" efter både retssikkerhedsloven og sundhedsloven, mens der

vil være borgere, der alene er "mellemkommunale" efter retssikkerhedsloven. Beregningen af

taksterne skal herefter foretages med udgangspunkt i, hvor mange af botilbuddets brugere, der

er henholdsvis ikke er "mellemkommunale" efter sundhedsloven. Botilbuddet har på den bag-

grund brug for at vide, om den enkelte borger er domsanbragt eller ej, er flyttet efter fritvalgs-

reglerne eller ej, opholder sig på botilbuddet som led i et efterværn, og om det er den tidligere

opholdskommune, der har foranstaltet, at borgeren opholder sig i den nuværende kommune,

eller om en anden kommune er betalingskommune efter retssikkerhedsloven i medfør af pas-

sivitetsreglen. Dette gælder både kommunale, regionale og private tilbud. Beregningen og ad-

ministrationen af taksterne vil blive besværliggjort, og rent persondataretligt vil det optimale

være at begrænse botilbuddets behov for konkret kendskab til det nØjagtige grundlag for bor-

gerens ophold på botilbuddet.

Dataproces- I

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 5 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af

offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-

res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 25 55 19 00

[email protected]

Nibe, august 2020

Forslag til remediering af problemstillingen

Det anbefales at omformulere reglerne for mellemkommunal refusion for de enkelte bestem-

melser omfattet af nærværende udkast til lovforslag, således at:

"Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til ... efter §... til borgere,

for hvem der er ret til mellemkommunal refusion efter reglerne i lov om retssikkerhed oq admi-

nistration på det sociale område §9c, stk. 2-6 oq i §9, stk. 13-14 i det omfanq, der herved i Øvriqt

ville blive ret til refusion efter §9c, stk. 2-6. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgif-

ter ved at levere ydelsen."

Herved ville sundhedsloven blive lovafhængig af retssikkerhedsloven og skulle ændres, hver

gang retssikkerhedsloven ændres på disse punkter.

Alternativt kunne de relevante udgiftshjemler i sundhedslovens §§247, 248, 249, 250, 251,

251a, 252, 261 og 263 skrives direkte ind i retssikkerhedslovens §9c, stk. 1, hvorved hele for-

holdet blev reguleret af retssikkerhedsloven.

Dette ville dog forøge arbejdspresset på Ankestyrelsen og muligvis også have andre omfattende

konsekvenser i forhold til Indenrigs- og Socialministeriets ressort i et sådant omfang, at det

falder udenfor rammerne af de overvejelser, der ligger til grund for nærværende udkast til lov-

forslag.

Det skal blot bemærkes, at retssikkerhedslovens §9c, stk. 8 i forvejen håndterer refusion efter

lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbe-

taling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Ibkg. 1086/2017), som er en beskæftigelsesmini-

steriel lov.

Med venlig hilsen

Esben Schmidt

Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 6 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

FLOR

Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmlddelbehandling

12. august 2020

FLORS høringssvar vedrørende:

Forslag til:

Lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre love

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Høringstidsperioden; juli, august har, som tidligere fremført i mail 9. august 2020 været en udfordring og får

betydning for nuancering og konkretiseringer i FLORS besvarelse.

FLOR ser positivt på intentionerne i lovforslaget.

FLOR påpeger behovet for samordning af lovgivning og retningslinjer mellem Sundheds- og ældreministeriet og

Social- og indenrigsministeriet på offentlig finansieret alkohol- og stofbehandling og uddannelse.

Aftaler mellem kommuner og private udbydere af rusmiddelbehandling:

A. FLOR peger på KKR fællesskaberne (og forsyningsforpligtelsen som regulerende faktor for omfanget af tilbud

med adgang til offentlig finansiering) som det rette aftaleforum for indgåelse af aftaler med private aktører.

FLOR ser kravet om at private tilbud skal have en skriftlig aftale med to kommuner modi dagen, for at være

en del af det offentlige alkoholbehandlingstilbud som et skridt, der i nogen omfang, men ikke tilstrækkeligt,

kan bidrage til at dæmme op for opkomsten af mindre professionelle private tilbud og fri prisfastsættelse

hos private udbydere af alkoholbehandling.

Såfremt B. bliver besluttet imødeser FLOR Sundheds- og Ældreministeriets præcisering af "aftalebegrebet"; hvad skal

en aftale indeholde, herunder "aftalernes" rækkevidde (satellitter s. 52 afsnit 4 i lovforslaget), takstfastsættelse og

varighed.

FLOR påpeger at der, ikke mindst i lyset af at to kommunerne kan forpligte 96 andre, bør medtænkes klageadgang og

sikres opsigelighed.

Side 1

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Definition af ambulant behandling, hvad er der "frit valg" til?

"Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om aftaler mellem kommunalbestyrelser og private

behandlingssteder og om definitioner af ambulant, dag- og døgnbehandling":

FLOR billiger selvhenvender princippet, men det vil fortsat vanskeliggøre kommunernes arbejde med og udfordre

budgetrammen for RUS-behandling, at en national fastsat definition af grundydelserne i ambulant behandling er

fraværende, ud over intensitet og varighed.

Der er, i høj grad, brug for en indholdsmæssig præcisering af hvad, der er "frit valg" til jf. begrebet "ambulant

behandling".

FLOR efterspørger en national definition af grundelementer i "ambulant behandling", der rækker ud over intensitet

og varighed. FLOR forudser at intensitet og varighed ikke i tilstrækkelig grad er rammesættende, og efterlader plads

til fortsatte fortolkning og stridigheder mellem kommunerne og private aktører og mellem kommuner indbyrdes

omkring ydelser (og pris).

En national definition af grundydelser i ambulant behandling, vil ikke udelukke afgørelser om yderligere ydelser til

behandlingssøgende, disse øvrige ydelser vil være betinget af en forudgående kommunal visitation (og give mulighed

for økonomistyring).

FLOR efterlyser ud over en nationalt fastsat definition på ambulant behandling, en lov om kvalitetsstandard på

alkoholområdet, som allerede findes på stofområdet.

En national definition af "ambulant behandling" betyder IKKE, at den enkelte kommune kan udarbejde egne

kvalitetsstandarder (med flere ydelser: udredning for samtidige andre belastninger, pårørendeinddragelse osv.).

Socialtilsyn

FLOR peger på "Socialtilsyn" som den instans, der relevant kan og bør varetage tilsyn med tilbud, herunder vurdering

af sammenhæng mellem ydelser, kvalitet og pris/takstfastsættelse.

Kommunale og private tilbud

FLOR ønsker at påpege, at der i dag ikke er lige vilkår for kommunale og private aktører, et faktum, der er

konkurrenceforvridende.

Bl.a. mht.: budget og takstberegning- og -oplysninger og forpligtelser omkring indskrivning/afvisning af borgere,

råderum og mobilitet i form af døgndækning og udkørende funktioner

Takstfastsættelse:

FLORS bestyrelse forstår tekststykkerne vedrørende taksering forskelligt. Teksten er uklar.

Det bør fremgå tydeligt, hvordan der skal, og hvem der har opgaven med og retten til at tastfastsætte.

Indholdet i ambulant behandlingen (der er uden forudgående visitation) bør også af den grund defineres.

Side 2

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Refusionsadgang for sundhedsydelserne jf. §141 og §142

Det er uklart, om der er refusionsadgang til udgifterne jf. §§ 141 og 142 til ambulant behandling for borgere, der har

taget ophold på forsorgshjem uden hjælp / visitation fra hjem-/bopælskommune?

Det er ligeledes uklart hvem der skal inddrive udgiften.

Refleksioner:

FLOR kan være i tvivl om hvorvidt B. kravet om to kommuner skal indgå aftale vil kunne komme til at vanskeliggøre

det frie valg i forhold til døgnbehandling unødigt.

I FLORS bestyrelse undrer vi os over at der lægges op til, at de private dag- og døgntilbud (hvor der altid skal ske en

forudgående visitation) tænkes at skulle have en aftale med to kommuner.

Kravet om at private tilbud skal have aftaler med to kommuner på det uvisiterede ambulante område kan i noget

omfang dæmme op for fejlskud. I forhold til dag- og døgnbehandling, hvor kommunerne har myndighed; afgørelses-

og visitationsret, vurderer FLOR ikke umiddelbart, at der er basis for et krav om at to kommuner skal have en aftale?

Opsamlende:

Intentionen med lovforslaget om at "at skabe øget gennemsigtighed med taksterne" og sikre kvalitet, er god og

længe ønsket.

Med mindre der sker en indholdsmæssig præcisering af "ambulant behandling", ud over intensitet og varighed og en

præcisering af Socialtilsyns tilsynsforpligtelse vedr. pris og sammenhæng mellem pris, ydelser, intensitet og varighed,

tvivler FLOR på om intentionen opnås i tilstrækkelig grad.

Vedrørende refusionsadgang på §§ 141 og 142, ses der plads til fortolkninger i det foreliggende lovudspil.

Vel vidende at lovgivning ikke "udrydder" alle de gråzoner/fortolkningsrum, der opstår i den daglige praksis, kunne

FLOR ønske at lovteksten bliver mere præcis og konkret. Særligt på definitionen af ambulant alkoholbehandling,

takstfastsættelsen og refusionsadgang.

På FLORS vegne

Karin Raahauge

Forkvinde for FLOR og centerleder i Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

Side 3

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sabine Godsvig Laursen

Fra:

Sendt:

Til:

cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Nana Hostrup Mørch <[email protected] >

18. august 2020 10:42

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Sabine Godsvig Laursen; Karin Raahauge

RETTELSE til høringssvar fra FLOR vedr. udkast til lovforslag

FLOR høringssvar 12.08.20.PDF

2009734

1311690

Til rette vedkommende

Vi er blevet opmærksomme på, at der er en meningsforstyrrende fejl i tidligere fremsendte høringssvar.

Høringssvaret med rettelse er vedhæftet. Det er følgende afsnit, hvor der manglede et 'ikke':

En national definition af "ambulant behandling" betyder IKKE, at den enkelte kommune ikke kan udarbejde egne

kvalitetsstandarder (med flere ydelser: udredning for samtidige andre belastninger, pårØrendeinddragelse osv.).

Med venlig hilsen

Nana Hostrup Mørch

Sekretær for FLOR bestyrelsen

FLOR

Foreningen for Ledere af Offentlig Ruarnlddelhekindling

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SAMMEN

GØR VI FORSKELLEN

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

cc. [email protected]

Høringssvar vedr. "Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige

andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal

refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af

udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"

FOA har noteret, at lovforslaget er en udmøntning af aftalen om kommunernes økonomi mellem

regeringen og KL for 2021. 1 den forbindelse er der peget på behov for bedre styring, "da kommunerne

oplever, at de har svært ved at styre udgifter til og rammerne for behandling for alkoholmisbrug".

Det er anført i høringsbrevet, at "bedre rammer for styring af offentligt finansieret behandling for

alkoholmisbrug vil medføre et IØft af kvaliteten i behandlingen".

Det er videre anført, at forslaget skal bidrage til at "understøtte et velfungerende marked for sociale

tilbud".

FOA er skeptiske overfor, om lovforslaget giver de forbedringer, der hermed er stillet i udsigt.

FOA mener umiddelbart ikke, at bedre rammer for styring alene bliver skabt ved at præcisere dele af

lovgrundlaget og ved at afklare tvivlsspørgsmål. Selve den tydeliggørelse af rammerne for en offentligt

finansieret behandling for alkoholmisbrug giver formodentlig i sig selv kun en marginal forbedring af

selve budgetstyringen og -opfølgningen.

FOA anerkender, at den del af styringsproblemet, der er knyttet til borgernes muligheder for at vælge

behandlingsform og -sted med dertil hørende forskellige udgifter for kommunen, er det største

styringsproblem. Men her synes der ikke at blive skabt bedre rammer for styring med lovforslaget.

FOA har svært ved at se at lovforslaget reelt bidrager til bedre rammer ved at skabe et

omkostningseffektivt marked. Efter FOAs opfattelse bliver der kun skabt et pseudo-marked, hvor en

kommune ud fra egne overvejelser om pris, kvalitet og evt. geografisk placering kan godkende en privat

leverandør, som andre kommuner, der eventuelt har helt andre overvejelser og vurdering af pris og

kvalitet så skal betale til via borgeres (uoplyste) valg efter helt egne kriterier. Det er vanskeligt at forstå,

hvordan det skulle bidrage til at skabe en markedskonkurrence, der befordrer både mål- og

omkostningseffektivitet.

Dertil kommer fortsat uklarhed om krav til prisberegningen. Mens prisen for et kommunalt tilbud "skal

svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen" er kravene til de private tilbud noget

løsere med fokus på at sikre, at der "er sammenhæng mellem indhold og pris". Dette skal primært ske

ved at tilbuddet skal godkendes af minimum to kommuner. Det foreslås dog, at sundheds- og

ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indgåelse af aftaler mellem

kommunalbestyrelser og private behandlingssteder.

FOA anbefaler i stedet, at der i lovforslaget indarbejdes klare retningslinjer for godkendelse af private

leverandører, der som minimum pålægger at anvende omkostningsbestemte priser og i øvrigt regulerer

markedet efter samme principper, som der i dag gælder for de frie grund- og efterskoler. FOA anbefaler

generelt, at denne regulering omfatter alle institutioner indenfor servicelovens område, også

institutioner, der tilbyder alkoholbehandling.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Forslaget fremstår desuden med et stærkt fokus på at styrke kvaliteten ved at give kommunerne bedre

muligheder for styring, men koblingen til at sikre en høj og ensartet kvalitet i alle tilbud er ikke

overbevisende. Derfor bør der gøres mere for at sikre høje kvalitetsstandarder for alle tilbud uanset

forankring.

Det er udmærket at få en bedre styring med skriftlige aftaler og klare definitioner på hhv. ambulant,

dag- og døgnbehandling. Kravet om, at private behandlingssteder skal indgå aftaler med to kommuner

for at blive en del af fritvalgsordningen, virker som en pragmatisk måde at begrænse mulighederne for

dårlige tilbud. Det ændrer nemlig ikke på, at den faglige sammenhæng mellem pris og kvalitet stadig er

den enkelte kommunes ansvar. Det kunne i stedet tilsigtes, at vurderingen blev gjort til et centralt

anliggende, så der sikres mere ensartethed og hØj kvalitet på tværs af landets tilbud.

Med venlig hilsen

Thomas Enghausen

Forbundsnæstformand

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

novalvi

Sundheds- og Ældreministeriet

Er sendt via mail til

sum(a)sum.dk

med kopi til

[email protected]

10. august 2020

Novavi

Peter Bangs Vej 7A,

2.etage

2000 Frederiksberg

Telefon 39 45 54 55

[email protected]

novavi.dk

CVR.nr. 56753117

Høringssvar — lovforslag om ændring af sundhedsloven, lov

om social service mv. (bedre styring af offentlig finansieret be-

handling af alkoholmisbrug mv.)

Fonden Novavi har modtaget lovforslaget i høring med frist den 12. august 2020.

Fonden Novavi er Danmarks største private leverandør af ambulant misbrugsbe-

handling med mere end 60 års erfaring indenfor misbrugsbehandling. Vi er en er-

hvervsdrivende — not for profit — fond.

Vi behandler ca. 20 % af de omkring 15.000 borgere, der årligt er i behandling for

et alkoholmisbrug i Danmark. Blot omkring 10% af disse henvises fra kommu-

nerne. Langt den største del af de borgere, der modtager alkoholbehandling i No-

vavi, er ikke kendte hos kommunen. Borgerne giver udtryk for, at det har stor be-

tydning for dem, at de kan vælge behandling i et andet regi end det kommunale.

Dette understøtter vigtigheden af et reelt frit valg for borgerne, idet der fortsat er

stor stigmatisering og skam forbundet med at gå i alkoholbehandling. Derfor er

det vigtigt, at borgernes ret til anonymitet og frit valg af behandlingssted fasthol-

des, og at behandlingstilbuddet kan igangsætte ambulant behandling uden forud-

gående kommunal visitation.

Novavi bakker op om tydelige rammer, både når det gælder økonomistyring og

krav til kvalitet i behandlingen. Det er emner, der er helt centrale for, at vi kan

gøre noget ved den voldsomme underbehandling, vi har i Danmark. Det er vurde-

ret relativt konstant over de senere år, at kun ca. 10 % af de borgere, der har et

misbrug af alkohol, er i behandling.

Bag disse tal ligger store menneskelige konsekvenser og en årlig samfundsudgift

som KORA (nu VIVE) har beregnet til ca. 13 mia. kr. Nye lovgivningstiltag, der un-

derstøtter styring og kvalitet, bør derfor vurderes i forhold til, om de understøtter

målet om at få flere i behandling, da dette er en meget stor samfundsmæssig ud-

fordring.

Et liv uden styrende rusmidler

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

novavi

10. august 2020

I forhold til det fremlaqte lovforslaq har vi følqende generelle bemærkninger:

Det beskrives indledningsvis i bemærkningerne til lovforslaget, at afsættet for det

nye lovforslag har været gennemførelsen af 'Sundhedsstyrelsens servicetjek'

samt 'Aftale om kommunernes Økonomi'. Det er tydeligt, at lovforslaget har sit

klare afsæt i 'Aftalen om kommunernes økonomi', og den styringsmæssig dags-

orden. Til gengæld mangler lovforslaget generelt tiltag, der understøtter konklusi-

onerne fra 'Sundhedsstyrelsens servicetjek'.

I 'servicetjekket' var konklusionen blandt andet, at der blev fundet svingende kva-

litet i misbrugsbehandlingen, både blandt offentlige og private tilbud. Sundheds-

styrelsen pegede på, at man bør møde den samme sundhedsfaglighed i mis-

brugsbehandlingen, som i den øvrige del af sundhedsvæsenet. Derfor undrer det,

at der ikke er tiltag i lovforslaget, der understøtter dette ved at stille krav til kvali-

tet, medarbejdernes faglighed, kompetencer mv. Et led heri er også, at der bør

stilles krav om, at alle behandlingstilbud skal følge Sundhedsstyrelsens nationale

kliniske retningslinjer for alkoholbehandling. Endelig bør kravene til kvalitet i be-

handlingen afspejles, når elementerne i takstfastsættelsen skal udarbejdes. Det

gælder fx udgifter til kompetent og relevant uddannet personale, specialistkompe-

tencer, ledelse, organisering mv.

I forbindelse med offentliggørelse af 'Sundhedsstyrelsens servicetjek' blev det

urimelige i, at borgerne modtager alkoholbehandling af meget varierende kvalitet -

alt efter hvilken kommune de bor i - drøftet. Det nuværende lovforslag bidrager

ikke til at der handles på denne allerede kendte forskel på kvaliteten i de kommu-

nale behandlingstilbud.

Novavi finder det positivt, at der arbejdes med at skabe gennemsigtighed i tak-

sterne. Der bør fastlægges en model for takstfastsættelse, der gælder såvel kom-

munale som private aktører, hvor det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger, der

skal medtages. En sådan fælles model finder vi vil understøtte fokus på sammen-

hængen mellem kvalitet og pris, men den er samtidig vigtig i forhold til at sikre

grundlag for konkurrenceudsættelse. En tydelig model for takstfastsættelse vil

også tilgodese de kommuner, der vælger at samarbejde med private aktører fx ef-

ter udbud, hvor kommunen har et ønske om at løfte opgaver sammen med mere

specialiserede parter.

Omkostninger til fx husleje, vand, varme, HR, ledelse, IT, økonomistyring og an-

dre supportfunktioner medtages i dag på meget forskellig vis, hvilket gør det van-

skeligt at sammenligne pris og kvalitet på behandling i de forskellige tilbud. Lov-

givningen bør sikre ensartethed og transparens i forhold til takstfastsættelsen.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

novavi

10. august 2020

Vi er bekymrede for om et tiltag som det med, at der skal indgås samarbejdsaftale

med minimum to kommuner, langsomt vil betyde, at borgernes frie valg mindskes.

I den debat, der har været i kommunalt regi omkring styring af alkoholbehandlin-

gen og anvendelsen af private aktører, har der kommunerne imellem været rund-

sendt opfordringer til ikke at indgå samarbejdsaftaler med private aktører. Også

for en fond som Novavi, der i dag varetager en stor del af behandlingsopgaven i

Danmark og som yderligere bidrager med ny viden via deltagelse i forskning, gi-

ver det anledning til usikkerhed om, hvorvidt vi på sigt kan forblive på området.

Novavi finder, at der bør stilles klare såvel styringsmæssige som kvalitative krav

til private aktører, der ønsker at tilbyde offentlig finansieret misbrugsbehandling,

men det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at det overlades til den

kommunale sektor at beslutte, om der skal være private aktører på markedet.

Der bør derfor indsættes en anden form for godkendelse af private aktører end

kravet om aftaler med kommunerne. Sundheds- og Ældreministeriet opfordres til

at sikre en lovgivning, der indeholder et reelt frit valg — også på sigt.

Ministeriet bør i den sammenhæng forholde sig til, hvordan retstillingen er for en

privat aktør, der etablerer sig i en kommune efter kommunalt udbud. Som forsla-

get er fremlagt på nuværende tidspunkt, vil det kræve en samarbejdsaftale med

yderligere en kommune for at andre kommuners borgere, må benytte behand-

lingstilbuddet efter reglerne om frit valg. En sådan konstruktion vil betyde en stor

usikkerhed for eventuelle tilbudsgivere, og derved modarbejde formålet med ud-

bud.

Sundheds- og Ældreministeriet skriver på side 23 i det fremsendte materiale, at

det forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den forventede kvalitet til

en passende takst. Fra Sundhedsstyrelsens servicetjek ved vi, at der i dag er stor

forskel i kvaliteten af kommunernes behandlingstilbud. Ministeriet kan derfor ikke

tage for givet, at behandlingen har den nødvendige kvalitet alene fordi opgaven

varetages af kommunen. Ministeriets forudsætning kan derfor efter vores opfat-

telse ikke anvendes som argument for, at der ikke skal stilles krav til aftaler mel-

lem offentlige behandlingssteder.

Der argumenteres endvidere med, at det vil være uhensigtsmæssigt med så-

danne krav, da det kan afskære kommuner fra at behandle andre kommuners

borgere. Novavi opfordrer til, at man ligestiller kravene til private og offentlige le-

verandører, så borgerne sikres høj kvalitet hos såvel de kommunale som de pri-

vate aktører. Hvis en kommune ikke har et behandlingstilbud af den rette kvalitet,

bør det på samme måde som for private aktører ikke være en del af tilbuddet til

borgerne.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

novavi

10. august 2020

I forhold til de fremsatte forslag om mellemkommunal refusion og indregning af

sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social service finder No-

vavi, at det er meget positivt, at der kommer klare regler på området, og at det

kan være med til at højne kvaliteten på misbrugsbehandlingen på sociale tilbud.

Et område som fortsat ikke er afklaret, er finansiering af behandling for autorise-

rede sundhedspersoner, der for at opretholde deres autorisation skal modtage

misbrugsbehandling efter afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det opfor-

dres til, at der indsættes regler i loven, der sikrer klarhed om betaling af behand-

ling i hele den periode, hvor behandlingen skal pågå, og hvor der skal ske kontrol

af borgeren.

Bemærkninqer til konkrete punkter i lovforslaqet

Lovens §252 stk. 2

Det fremgår, af lovteksten at "såfremt en kommune, hvis behandlingssted er

valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskom-

munen skal betale. Prisen skal svare til de faktiske udgifter ved at levere behand-

lingen".

Novavi mener, at det bør fremgå tydeligt, at der her skal anvendes den samme

takstberegningsmodel som andre aktører (private som kommunale) skal anvende

ved beregning af takster for alkoholbehandling.

Der bør endvidere tages stilling til, hvordan beregningsmodellen skal være for

kommuner, der har etablereret behandlingstilbud efter udbud, hvor der ikke er be-

regnet takster for de enkelte ydelser, men hvor der er indgået aftale om en fast

årlig kontraktsum.

Lovens §141, stk. 9

Det bør præciseres, at behandlingen reelt skal være påbegyndt senest 14 dage

efter ønske om at komme i behandling. Heri ligger, at der skal være påbegyndt en

lægelig udredning eller igangsat egentlig samtalebehandling senest 14 dage efter

borgerens ønske om at komme i behandling. Den nuværende paragraf definerer

ikke i tilstrækkelig grad, hvad der ligger i ordet iværksat.

Øvriqe bemærkninqer

Novavi har noteret, at der stilles krav om skriftlige samarbejdsaftaler og er enig i

at dette skaber et mere tydeligt fundament for samarbejdet.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

novavi

10. august 2020

Novavi finder, at det er vigtigt, at der vedtages en lovgivning, der sikrer gode ram-

mer for den kommunale styring, men som samtidig også højner kvaliteten af alko-

holbehandlingen generelt på landsplan.

Frit valg og plads til både kommunale og private aktører er afgørende i arbejdet

med at få flere i behandling. Covid-19 har vist, hvor vigtigt samarbejdet er mellem

kommuner og private aktører. I en periode hvor mange kommuner lukkede ned

for behandling, har Novavi i hele perioden holdt åbent og sikret, at borgerne har

kunnet modtage såvel lægelig behandling ved behov for afrusning, som løbende

ambulant samtalebehandling.

Der henstilles derfor til, at kommunernes ønsker om at sikre bedre styring på om-

rådet, ikke fører til en samlet dårligere og mere sårbar indsats i forhold til borgere

med alkoholmisbrug.

Med venlig hilsen

Mikael Jakshøj

Direktør

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Foreningen af kommtulale

social- sitndheds~ og

arbejdsmarkedschefer i Dammark

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt til: sum@)surn.dk

Cc: [email protected]

Vordingborg

12. august 2020

HØringssvar til forslag til

Lov om

ændring af sundhedsloven,

lov om

social service og forskellige andre

love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sund-

hedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighe-

den for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag og fremsender hermed følgende bemærkninger til

lovforslaget:

AFTALEINDGAELSE

FSD finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at der nu skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem en

privat leverandør og kommunerne, samt at aftalen fremover skal indgås mellem den private leverandør og

som minimum to kommuner modsat en kommune, som tilfældet er i dag. Denne praksis vil styrke gennem-

sigtigheden, og den vil overordnet set skabe større troværdighed omkring aftalerne.

Men da aftaleformen også fremover vil have opsættende virkning for alle landets kommuner, vil vi anbefale

en markant styrkelse af kvalitetssikringen af aftalerne, der trods ændringerne fortsat bør styrkes på en

række centrale områder.

Vi anbefaler følgende tiltag ved en aftales indgåelse:

•

Spørgeperiode:

Når en aftale planlægges indgået mellem en specifik privat leverandør og en kom-

mune, bør aftaleteksten, når den er udarbejdet i sin endelige form, være offentlig tilgængelig i en

periode på 14 dage inden dens endelige ikrafttræden. Dette vil give andre kommuner og private

leverandører mulighed for at stille spørgsmål af faglig eller kapacitetsmæssig karakter til såvel den

private leverandør som kommunen. Offentliggørelsen af aftaleteksten kan f.eks. ske på Tilbudspor-

talen (i et dedikeret faneblad), hvor kommunerne selv kan orientere sig om dels nye aftaler, der

afventer indgåelse, dels eksisterende aftaler der er indgået og således er gældende.

• Standardiseret aftalegrundlag: Der bør udarbejdes en konkret skabelon for aftalerne mellem aktØ-

rerne inden for den ambulante, anonyme alkoholbehandling. Dette for at sikre ensartethed i afta-

lerne samt for at sikre den generelle kvalitet heraf.

AFTALEOPHØR

FSD finder det problematisk, at det trods nærværende lovforslag fortsat er meget vanskeligt at bringe en

aftale mellem en privat leverandør og en kommune til ophør.

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Foreningen af kommunale

social- sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark

Vi anbefaler derfor følgende:

•

Tidsbegrænsede aftaler:

En aftale mellem en privat leverandør og en kommune bør automatisk

udløbe efter to år. Aftalen kan herefter fornys, men som foreslået ovenfor i forbindelse med afta-

lens indgåelse, bør spørgeperioden ligeledes gælde ved forlængelsen af en aftale.

Gennemgang af aftale: To af hinanden uafhængige kommuner bør kunne kræve en aftale gennem-

gået af Socialtilsynet, såfremt kommunerne kan redegøre for problematiske forhold i aftalen, ek-

sempelvis i kvaliteten af alkoholbehandlingen hos den private leverandør. Den private leverandør

bør kunne fortsætte varetagelsen af den ambulante alkoholbehandling under gennemgangen af

aftalen, men skal stå til rådighed ved spørgsmål m.v.

•

TAKST- OG PRISBEREGNING

Med fokus på formuleringen "passende takst" ønsker FSD, at nærværende lovforslag inkluderer en nær-

mere præcisering af, hvad der forstås med en "passende takst", herunder hvordan denne udregnes, hvilke

udgifter, der kan inkluderes heri, samt hvordan det sikres, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i

alkoholbehandlingen — uagtet om den udføres i privat eller offentligt regi.

Med afsæt i en hensigtsmæssig og kritisk anvendelse af offentlige, skattefinansierede midler til finansiering

af alkoholbehandlingstilbud i såvel private som offentlige behandlingstilbud anbefaler vi således følgende:

•

Gennemsigtighed i takst- og prisfastsættelsen:

Det bør fremgå tydeligt, hvilke udgifter den private

eller offentlige leverandør af et ambulant alkoholbehandlingstilbud lægger til grund for fastsættel-

sen af takst / pris. Endvidere bør det tydeligt fremgå, hvad tilbuddet præcist indeholder.

En ydelse — en pris: Der bør fastsættes et generelt gældende niveau for taksten / prisen på et am-

bulant alkoholbehandlingstilbud. Logikken bag forslaget er en ydelse — en pris. Den fastsatte pris

bør maksimalt kunne svinge med 5-7 %, hvilket vurderes at tilstrækkeligt til at kunne tilgodese lo-

kale forskelle i omkostningsniveauet i tilbudsproduktionen. Da offentlige aktører, herunder kom-

muner, er anderledes økonomisk funderet end private aktører, bl.a. gennem en selvejet bolig-

masse, bør der dog tages hensyn til private leverandører, der som udgangspunkt opererer på andre

præmisser end de offentlige. Også her er det vores ønske, at der foreligger en klar og tydelig beskri-

velse af, hvilke særlige forhold der kan berettige en højere takst / pris for et ambulant behandlings-

tilbud udført af en privat aktør, samt hvor høj den forøgede pris kan være. Dette skal ses i forlæn-

gelse af et generelt ønske om øget gennemsigtighed i, hvilke produktionsudgifter, der kan medta-

ges i pris- og takstfastsættelen af det enkelte ambulante alkoholbehandlingstilbud.

Ensartet behandlingstilbud — fælles standard: I forlængelse af punktet ovenfor bør lovforslaget in-

kludere en præcisering af, hvad et ambulant alkoholbehandlingstilbud som minimum skal inde-

holde, herunder hvilke faglige elementer, der indgår i tilbuddet. Socialtilsynene skal herefter sikre,

at såvel offentlige som private leverandører lever op til den fælles standard for ambulante alkohol-

behandlingstilbud. Afviges standarden kan det kun ske "opad", således, at der lægges mere kvalitet

ind i tilbuddet. En forøgelse af indholdet i tilbuddet bør ikke kunne lægges på den generelle pris /

takst, men bør kunne aftales bilateralt mellem leverandør og bopælskommune. Sidstnævnte bør

dog til enhver tid kunne afslå den højere pris, og således kun betale den generelt fastsatte takst /

pris ved alkoholbehandling af en borger med bopæl i kommunen. Tiltræder en kommune den æn-

drede (højere) pris for et udvidet behandlingstilbud, bør dette endvidere ikke have betydning for

•

[email protected]

Tlf.:

55 36 27 30

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Foreningen af kommunale

social- sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Dammark

landets øvrige kommuner, da det ses som en lokal, selvstændig aftale mellem leverandør og bo-

pælskommune.

ANONYMITETSPROBLEMATIKKEN

FSD finder det overordnet positivt, at det for den enkelte borger er muligt at modtage anonym, ambulant

alkoholbehandling i Danmark samtidig med, at vedkommende selv kan vælge, hvor behandlingen skal fo-

regå. FSD er dog meget bekymrede over, at den nuværende faktureringsstruktur ikke giver nogen form for

garanti for, at der reel overensstemmelse mellem den konkrete borger i et udført alkoholbehandlingsforløb

og den kommune, der efterfølgende faktureres herfor. Den for kommunerne manglende adgang til at efter-

prøve, hvorvidt det ambulante alkoholbehandlingsforløb, som kommunen modtager en faktura på, rent

faktisk vedrører en borger med folkeregisteradresse i kommunen, gør således det umuligt for den enkelte

kommune at føre økonomisk tilsyn med udgiften.

FSD anbefaler derfor følgende:

•

Sporingsmulighed

: FSD anbefaler, at der udvikles en sporingsmulighed, som gør det muligt for

kommunerne / Socialtilsynene at føre kontrol med, om der rent faktisk er overensstemmelse mel-

lem den konkrete borger, som modtager det ambulante alkoholbehandlingstilbud, og den kom-

mune som efterfølgende faktureres som bopælskommunen for ydelsen.

Såfremt det ikke er muligt at udvikle en sådan sporingsmulighed, anbefaler FSD følgende:

• Ændring af anonymitetsforholdet: Kommunerne er som bekendt allerede underlagt særlige regler

om tavspligt og videregivelse af oplysninger og har indarbejdet dette som en fast bestanddel i dag-

lig praksis. Således mener vi ikke, at diskretionshensynet tilsidesættes, såfremt borgeren af behand-

lingsstedet bedes sikre et betalingstilsagn hos bopælskommunen. Et forslag kan være, at tilsagnet

gives af kommunen ved, at borgeren eksempelvis logger ind på Nemld og anmoder om en art vou-

cher, som efterfølgende forevises behandlingsstedet. Herefter kan behandlingsforløbet påbegyn-

des. Voucheren indeholder ikke personlige oplysninger af nogen art. Den dokumenterer blot, at

person har bopæl i kommune X og således kan modtage ambulant alkoholbehandling efter gæl-

dende regler for private og offentlige leverandører af ambulante alkoholbehandlingstilbud. Efter at

have udleveret voucheren til borgeren slettes alle personhenførbare oplysninger om borgeren i

kommunen, og vedkommende identificeres i betalingssituationen således kun via eksempelvis en

kode i voucheren, som stemmer overens med den aktuelle kommune.

Med venlig hilsen

"i/GZtiut~N'

Helle Linrie

Landsformand

fsd @socialchefforeningen.dk

Tlf.: 55 36 27 30

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

GLOSTRUP

K 0 M M U N E

KABS — Ledelse og administration

Balåen 3

2600 Glostrup

Høringssvar om lovforslag om behandling af alkoholmisbrug, mellemkommunal

refusion m.v.

www.kabs.dk

[email protected]

Tlf.: 4511 7500

DATO: 5. august 2020

KABS er et behandlingscenter under Glostrup Kommune, som årligt behandler

1.000 borgere med alkohol eller stofproblemer fra mere end 40 kommuner.

Vores kommentarer tager udgangspunkt i vores praksiserfaringer med såvel

behandling af borgere med alkoholproblemer samt samarbejdet og

mellemkommunal afregning med såvel kommuner og eksterne

behandlingssteder.

Lovændringer vil medfører klarhed

Vi er af den opfattelse at de foreslåede lovændringer på alkoholområdet vil

medføre klarhed over reglerne. Lige så vigtigt er hensynet til at

(opholds)kommuner kan få refusion for såvel alkoholbehandling som lægelige

stofmisbrugsbehandling hos (oprindelig) bopælskommune.

Kvalitetsløft i alkoholbehandling skal inkludere Øget efteruddannelse v

Sundhedsstyrelse og forpligtende kvalitetsstandarder

I henhold til Aftale om kommunernes Økonomi 2020 er hensigten at skabe

bedre sammenhæng mellem kvalitet i alkoholtilbuddene, takster og Øvrig hjælp

til borgerne. Alkoholbehandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens behov og

dermed vil alkoholbehandlingen også variere i indhold og intensitet fra borger

til borger. Sammenhæng mellem kvalitet og pris må derfor også kvalificeres af

forpligtende kvalitetsstandarder for alkoholmisbrug og Sundhedsstyrelsens

nationale alkoholuddannelsesprogram må udvides således at behandlingen

funderes i de kliniske nationale retningslinjer.

Sproglige ændringer udvider personkreds der kan modtage behandling jf §141

I afsnit 2.1.3 begrunder ministeriet sine hensigter med at minimere risiko for

stigmatiserende sprogbrug. Vi bemærker at det sproglige skift fra

"Alkoholmisbrugere" til "personer som har et alkoholmisbrug" og "personer,

som Ønsker behandling for alkoholmisbrug" udvider målgruppen, som er

berettiget til offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug — med en

personkreds "som ønsker at reducere sit forbrug af alkohol". Tidligere har

behandlingstilbuddet 'kun' rettet sig mod personer med afhængighed eller

skadeligt brug.

KABS

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

GLOSTRUP

K 0 b9 hA U

N E

Beskrivelse af anonyme behandlingsforløb giver kommuner

journaliseringsudfordringer

Det anføres i bemærkningerne s. 47 til §141 stk 7 at behandlingsstedet ved

opkrævning skal beskrive anonyme behandlingsforløb og indhold. Dette er

uhensigtsmæssigt, idet kommunen vil have svært ved at håndtere dette i

sagsbehandlingsøjemed. Mange ydelser i serviceloven tilgodeser jo ikke at

borgere er anonyme. Vores erfaring er at kommunerne derfor frabeder sig

anonymiseret dokumentation, hvorimod kommunerne gerne ser anonyme

borgere på et behandlingssted kontrolleret af en uvildig revisor for berigtigelse

af såvel opkrævet behandling samt borgerens tilhørsforhold til kommunen.

Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser

og private

behandlingssteder

Indgåelse af skriftlige aftaler mellem et privat behandlingssted og mindst to

kommuner er godt. Der bør imidlertid gives vejledning i, hvilket indhold der skal

indgå i de skriftlige aftaler. Det bør præciseres om de skriftlige aftaler skal

omfattes af bestemmelser om både gyldighedsperiode for aftalen og om vilkår

misvedligeholdelse af aftalen.

KKRs styringsregler og bekendtgørelser skal være fællesgrundlag for

takstberegninger

Takstberegninger og omkostningsægthed bør være reguleret i generel

lovgivning og KKR styringsaftaler fremfor at være en del af en lokal skriftlig

aftale mellem det private behandlingssted og to kommuner. Dette for at sikre

at lokale interesser ikke får en uhensigtsmæssig betydning for de øvrige

kommuner som vil blive forpligtet af aftalen.

Selvhenvenderprincip skal bevares

Borgerens ret til frit valg og til at være anonym har til formål at sikre borgeren

ubesværet adgang til behandling. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser at kun en

mindre del af de behandlingskrævende borgere med alkoholmisbrug kommer i

behandling. Selvhenvenderprincippet (retten til frit valg og anonym behandling

uden kommunal visitation på alle godkendte behandlingssteder) skal derfor

fastholdes på bekostning af den kommunale visitation.

Anonym behandling vanskeliggør kommuners visitation til andre ydelser

Den manglende kommunale visitation betyder imidlertid også at kommunerne

kan få sværere ved at sikre anden hjælp og støtte til anonyme borgere i

alkoholbehandling.

Afvisning af frit valg skal præciseres mere gennem skriftlige aftaler

Offentlige behandlingssteders mulighed for at afvise personer som ønsker at

gøre brug af det frie valg ved kapacitetsproblemer skal præciseres yderligere,

idet offentlige behandlingssteder ikke er omfattet af kravet om skriftlige aftaler

og kommunerne derfor kan have svært ved at vide hvor mange "pladser" de

2 af 3

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

GLOSTRUP

K U M M U N C

har behov på et offentligt behandlingssted (hvilken kapacitet der skal omfattes

af en forsyningspligt).

Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug

Takstfastsættelse og afregning er vigtigt at få præciseret. I

KKR

-rammeaftalen

(teknisk bilag til Styringsaftalen) fremgår det, at takstmodellen omfatter

misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Det omfatter jo både stof- og

alkoholbehandling. I Bekendtgørelsen, som Styringsaftalen tager udgangspunkt

i, er kun Servicelovens § 101 nævnt. Misbrugsbehandling efter sundhedsloven

bØr derfor ligeledes omfattes.

Ensartethed i takstgrundlaget for kommuner, som anvender det samme

behandlingssted er godt og i forvejen anvendt på stofmisbrugsområdet.

Mellemkommunal refusion

Præciseringen af vilkår for mellemkommunal refusion har været er god. I

udkastet skal det dog præciseres om mulighed for refusion også gælder

borgere på herberger og krisecentre, hvor borgeren opholder sig uden

medvirken fra bopælskommunen.

Indregning af sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social

service

Beliggenhedskommunen (opholdskommunen i et borgerperspektiv) har ikke

altid mulighed for at indregne udgifter jf Sundhedsloven i takstgrundlaget på

herberger og krisecentre idet de ofte drives af andre end

beliggenhedskommunen (regioner eller private).

Det bør præciseres at opholdskommunen i disse tilfælde berettiges til

mellemkommunal refusion hos bopælskommunen, i de tilfælde hvor borgeren

har behov for ydelserjf sundhedsloven.

3 af 3

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ILL

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

KL's bemærkninger til udkast til ændringer af sundhedsloven og

mellemkommunal refusion på sundhedsydelser

KL har modtaget udkast til ovennævnte lovforslag i høring fra Sundheds-

og Ældreministeriet. Ministeriet udbeder sig KL's bemærkninger senest

den 12. august 2020. Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt

at behandle udkastet politisk, hvorfor KL tager forbehold for eventuelle

senere politiske bemærkninger.

KL er enig i behovet for bedre styringsmuligheder på alkoholområdet, og

den deraf nødvendige regulering.

KL ser en lang række positive elementer i de foreslåede ændringer, som

fremgår af lovforslaget, men er også af den opfattelse, at de foreslåede

ændringer ikke i tilstrækkelig grad løser nogle af de centrale problemer.

KL har følgende bemærkninger:

Alkoholbehandlingen

Det opstillede forslag løser ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne på al-

koholområdet. I teksten til lovarbejdet nævnes det, at kommunerne skal

"Vide hvad de betaler for". KL gør opmærksom på, at det med den kom-

munale forsyningsforpligtelse ikke er tilstrækkeligt for kommunerne at

vide, hvad man betaler for, men at kommunerne ønsker indflydelse på

hvilke ydelser, der skal leveres og til hvilken pris. I udkastet henvises til,

at kommunen og den private leverandør aftaler i kontrakten, hvad der

skal leveres, men der er jo netop ikke visitation til den ambulante alkohol-

behandling. Der er selvmøderprincip og borgeren møder op uden kom-

munal medvirken. Desuden er der ikke en definition af, hvad den ambu-

lante behandling indeholder. Det står derfor den private leverandør frit for

at beslutte hvilke ydelser borgeren tilbydes.

Lovforslaget foreslår, at der fremadrettet kræves, at en privat leverandør

indgå en kontrakt med to kommuner fremfor som i dag, en enkelt kom-

mune. Dette ændrer dog ikke på, at de øvrige betalingskommuner ikke

har nogen indflydelse på, hvad indholdet i den ambulante behandling

skal bestå af, idet aftalen vil være indgået af andre og muligvis fjerntlig-

gende kommuner med andre lokale forhold og behov.

Dato: 11. august 2020

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 Kobenhavn S

%wnv.kl.dk

Side 1 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ILL

KL vil derfor foreslå en tværkommunal model, hvor aftaleindgåelsen for-

ankres i regi af KKR. Det kræver en særlig konstruktion, hvor en af kom-

munerne i hvert KKR indgår aftale på vegne af de øvrige kommuner.

Der er flere fordele ved en model, der er forankret under KKR. Modellen

betyder, at kommunerne bedre kan sikre en tilstrækkelig bred vifte af til-

bud, som passer til mange forskellige typer af behandlingsbehov. Det vil

også være lettere at lave et mere ensartet indhold af tilbuddene samt en

bedre kvalitetssikring af tilbuddene i den pågældende KKR-region. Ende-

ligt kan modellen sikre en bedre kommunal styring af området. Modellen

strider heller ikke mod borgerens frie valg, idet borgeren forsat vil kunne

benytte et tilbud i en anden region.

Den foreslåede model, hvor en privat leverandør kan indgå en aftale med

to kommuner i hver sin ende af landet, vil ikke kunne sikre en mere ens-

artet kvalitet eller tilstrækkelige forskelligartet tilbud og vil dermed ikke

sikre kommunerne en bedre styring. I forhold til godkendelse af tilbud-

dene er det KL's opfattelse, at underafdelinger/satellitter mv. også vil

skulle have en selvstændig godkendelse og indgå særskilte kontrakter

med to kommuner.

Set i lyset af den teknologiske udvikling er der behov for opstilling og re-

gulering af fx en virtuel behandling. Dette gælder både i forhold til data-

sikkerhed, det faglige indhold samt den metodiske tilgang.

Den manglende definition af indholdet i den ambulante behandling er en

anden central problemstilling, som lovforslaget heller ikke løser i tilstræk-

kelig grad. I lovforslaget er der lagt op til en definition af ambulant alko-

holbehandling, som kun forholder sig til intensitet og behandlingslængde.

Det vil således forsat være op til den private leverandør at bestemme ind-

holdet i behandling. Det er den manglende definition af indholdet, som

udgør et af de væsentligste problemer i forhold til taksterne.

I de seneste år har der været en del kritik af kommunerne med henvis-

ning til manglende overholdelse af behandlingsgarantien. KL er ikke enig

i denne kritik, og den obligatoriske registrering i SMDB viser med al tyde-

lighed, at kommunerne overholder tidsfristen. Der er ingen ventetid på at

modtage ambulant alkoholbehandling.

KL er enig i, at der kan være tvivlsspørgsmål i forhold til visitationen til

dag- og døgnbehandling, som det kunne være gavnligt at få belyst. Det

er dog nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ofte er tale om borgere

med komplekse problemstillinger, der kræver en rusmiddel-, en psykolo-

gisk-, og en somatisk udredning. Disse udredninger er typisk afgørende

for en korrekt visitation af borgeren, så borgeren modtager det bedst eg-

nede behandlingstilbud, men desværre er disse udredninger også tids-

krævende. Der er derfor brug for en tydeliggørelse af, hvilke initiativer

skal være sat i værk for, at man kan sige, at tidsfristen er overholdt.

Det er KL's opfattelse, at overgangsperioden kan kortes ned således, at

ikrafttræden er I. juli 2021. Dette begrundes med, at kommunerne mod-

tager regninger på betydelige beløb på et område, hvor kommunerne har

forsyningsforpligtigelsen uden at have nogen form for styringsmuligheder.

Dato: 11. august 2020

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

1,(L

Dato: 11. august 2020

Mellemkommunal refusion på sundhedsydelser i tilbud efter service-

loven

KL er enig i, at der er en række udfordringer i forhold til, at det er op-

holdskommunen, der leverer og betaler for en række sundhedsydelser til

udsatte borgere, der opholder sig på tilbud under serviceloven i andre

kommuner end bopælskommunen.

Det er KL's opfattelse, at indførsel af mellemkommunal refusion eller mu-

lighed for at indregne sundhedsudgifterne i taksten vil kunne afhjælpe

nogle af de udfordringer der er i forhold til levering af sundhedsydelser til

borgere, som opholder sig fx på tilbud efter servicelovens § 107-108 eller

110.

KL har dog en række anbefalinger og kommentarer til lovforslaget, som

uddybes i det følgende.

Der er brug for en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven

KL anbefaler, at nye regler om mellemkommunal refusion for sundheds-

lovsydelser skrives ind i regelsættet om mellemkommunal refusion, der

allerede findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område § 9 c, stk. 1 (som en af de love, kommuner kan opkræve refusion

for) i stedet for eller parallelt med en eventuel ændring af sundhedsloven.

En ændring af retssikkerhedsloven fremfor sundhedsloven for så vidt an-

går refusionsbestemmelserne har følgende fordele:

Eventuelle uenigheder mellem kommuner om deres forpligtelser

vil kunne blive afgjort af Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens §

61. Der findes ikke en højere administrativ instans, hvor kommu-

ner kan få afgjort sager om uenighed om deres forpligtelser efter

sundhedsloven. En eventuel uenighed vil derfor skulle blive ind-

bragt for domstolene, hvilket efter vores opfattelse ikke er ønske-

ligt. De fleste kommuner og regioner har — heldigvis — den

samme opfattelse, hvorefter offentlige myndigheder ikke stævner

hinanden i civile retssager, medmindre spørgsmålet er yderst

principielt, eller af stor økonomisk betydning. Dette betyder dog,

at nogle uenigheder får lov at fortsætte i meget lang tid, med om-

fattende korrespondance myndigheder i mellem, og nogle gange

til ulempe for borgerne. En adgang til at få uenigheder afgjort i

Ankestyrelsen vil derfor være ønskeligt.

Refusionen vil gælde de samme borgere, for hvem der allerede

er refusion for efter retssikkerhedsloven. Da kommunerne kender

disse borgere, er det administrativt let at tilføje sundhedslovsydel-

ser til refusionskravet.

Refusionen vil også omfatte de borgere, der opholder sig på øv-

rige botilbud, herunder fx boliger opført efter almenboligloven.

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 Kobenhavn S

vv~kl.dk

Side 3 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ILL

Refusionen vil følge de gældende regler og den praksis, som of-

fentliggøres af Ankestyrelsen, og eventuelle praksisændringer vil

derfor gælde hele refusionsområdet. Hvis bestemmelserne om

refusion for sundhedslovsydelser udskilles fra de øvrige refusi-

onsbestemmelser, er der risiko for, at eventuelle praksisændrin-

ger ikke følges ad. Dette vil medføre usikkerhed og uklarhed over

refusionsreglerne i hhv. retssikkerhedsloven og sundhedsloven.

Det er ikke entydigt, hvilken kommune, der har et betalingsansvar

Det fremgår ikke af lovteksten, hvilken kommune, der skal yde refusio-

nen. Af

bemærkningerne

(s. 33 samt s. 55) fremgår det, at det vil være

den kommune, der har anbragt barnet eller den unge på anbringelsesste-

det. KL forslår, at det skrives ind i lovteksten, at refusionen ydes af den

kommune, der er refusionspligtig efter reglerne i § 9 c i retssikkerhedslo-

ven.

Det er ikke i alle tilfælde, at det er den kommune, der har anbragt barnet

eller den unge, som skal afholde udgifterne hertil. Dette gælder fx i de

sager, hvor en tidligere opholdskommune ikke har anbragt barnet, mens

anbringelsesgrundlaget allerede var til stede under barnets ophold i

denne kommune, hvorfor den tidligere opholdskommune er blevet pålagt

refusionspligt efter reglerne om passivitet, jf. retssikkerhedslovens § 9 c,

stk. 6. Også for unge over 18, der er bevilget efterværn efter servicelo-

vens § 76, stk. 3, vil handlekommune og betalingskommune ikke altid

være den samme. For at undgå uklarheder og uenigheder forslås det

derfor at henvise til refusionsbestemmelsen § 9 c, fremfor opholds- og

handlebestemmelserne i §§ 9 og 9 a.

I øvrigt bemærkes det til bemærkningerne på s. 35, at reglerne for børns

og unges opholdskommune ikke fremgår af retssikkerhedslovens § 9,

men af § 9 a i samme lov.

Ligesom for børn kan der også for voksne være forskel mellem borgerens

handlekommune, og den kommune, der endeligt skal afholde udgifterne

til borgeren. Dette er fx tilfældet for borgere, der allerede inden d. 1. okto-

ber 2010 havde ophold på et botilbud, og for hvem deres tidligere op-

holdskommune inden d. 1. oktober 2010 har truffet afgørelse om, at kom-

munen ikke ønskede at tage handlepligten for pågældende borger tilbage

(jf. § 3, stk. 4 i lov nr. 550 af 26-05-2010).

Også for voksne forslår KL derfor, at refusionen for ydelser efter Sund-

hedsloven skal ydes af den kommune, der har refusionspligt for den på-

gældende borger efter § 9 c i retssikkerhedsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at teksten i lovforslaget også kan mis-

forstås i de tilfælde, hvor en borger ikke visiteres til opholdet af en kom-

mune, men af anden offentlig myndighed. Dette gælder fx borgere på til-

bud efter servicelovens §§ 109 og 110, hvor det er forstanderen for krise-

centret eller forsorgshjemmet, der visiterer borgeren.

Bemærkningen på s. 33 under pkt. 2.2.3; om at refusionen skal ydes af

den kommune, der har visiteret eller anbragt borgeren, er således ikke

Dato: 11. august 2020

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ILL

dækkende for de tilbud efter §§ 109 og 110, der er selvvisiterende. Her

mangler lovforslaget — både i lovteksten og i bemærkningerne — at adres-

sere, hvilken kommune, der skal yde refusionen.

KL gør desuden opmærksom på, at det i forhold til udsatte borgere fx

hjemløse, som opholder sig på et herberg mv. jf. servicelovens § 109

ikke altid er oplagt at udpege en betalingskommune, idet borgeren kan

have haft ophold i mange kommuner uden at modtage hjælp eller ofte

skifter opholdskommune.

Lovforslaget omfatter ikke alle relevante tilfælde

Lovteksten i det forelagte lovforslag omfatter borgere, "der som følge af

en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndig-

hed i medfør af lov om social service" har bopæl i kommunen.

Det udelukker kommuner fra at indhente refusion for visse borgere, her-

under:

Borgere, der er tilflyttet kommunen ved at benyttet sig

af deres ret til frit valg, jf. almenboliglovens § 58 a,

samt bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006

om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel

20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter §

108.

Efter reglerne omkring borgernes ret til frit valg, herunder Ankestyrelsens

praksis herom, kan en borger, der er visiteret til et varigt botilbud, vælge

et andet tilsvarende tilbud. Dette gælder både botilbud, oprettet efter ser-

vicelovens § 108, samt boliger oprettet efter almenboligloven. Når en bor-

ger er tilflyttet en kommune på grund af, at borgeren selv har valgt dette

efter reglerne om frit valg, vil borgeren formelt ikke være visiteret til netop

dette botilbud.

Ved at begrænse muligheden for mellemkommunal refusion for ydelser

efter sundhedsloven til de borgere, der er direkte visiteret til deres nuvæ-

rende tilbud, afskærer man bopælskommuner fra at indhente refusion for

borgere, der er tilflyttet kommunen via borgerens brug af retten til frit

valg. Det er lige præcis den skelnen, som søgtes ophævet ved retssikker-

hedslovens § 9 c, stk. 5, samt ved Ankestyrelsens principafgørelse nr.

77-14.

Borgere, der opholder sig på botilbud efter anden lov-

givning end serviceloven, men som får omfattende

støtte efter serviceloven, herunder servicelovens §§ 83,

85, 103 og 104.

Dato: 11. august 2020

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

wwv.kl.dk

Side 5 af 6

Mange kommuner har de seneste 15 år omdannet deres plejehjem samt

deres sociale botilbud efter serviceloven til boliger efter almenboliglovgiv-

ningen. Udviklingen i både samfundet og i den sociale lovgivning er såle-

des gået i retningen af at skelne mellem borgerens fysiske bolig og den

støtte, som borgeren modtager i boligen. Denne udvikling har været båret

af et politisk ønske, og fremgår bl.a. af forarbejderne til serviceloven,

199611 LSF 229, Almindelige bemærkninger, pkt. 6.5.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ILL

Dato: 11. august 2020

Denne udvikling tages der også højde for i retssikkerhedslovens § 9 og 9

c, som ikke kun indeholder regler for handlepligt og mellemkommunal re-

fusion for borgere, der opholder sig på botilbud efter servicelovens §§

107-110, men også omfatter andre, lignende botilbud (jf. retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 7, nr. 5, samt § 9 c, stk. 2, nr. 5).

Ved at lovteksten i det nuværende lovforslag kun henviser til afgørelser,

truffet jf. serviceloven afskæres kommuner fra at kunne indhente refusion

for sundhedslovsydelser for størstedelen af borgere med betydelig oglel-

ler varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i botilbud, fordi deres

bolig er opført efter almenboligloven mv. Dette vurderer KL vil betyde, at

lovændringen ikke vil opfylde kommunernes behov.

Det er uklart, hvordan sundhedsydelser afgrænses og hvilke ydelser, der

kan indregnes i taksterne

Det bemærkes i bemærkningerne til lovforslaget, at social- og indenrigs-

ministeren med lovændringen får mulighed for at fastsætte regler om, at

udgifter til andre ydelser end alene ydelser efter serviceloven kan indreg-

nes i taksterne for tilbud efter serviceloven (s. 37).

Det bemærkes således, at der vil kunne fastsættes regler om

"indregning

af omkostninger til sundhedsfaglig behandling, der ydes til borgeren af

det pågældende sociale tilbud" (s. 38).

Samtidig bemærkes det dog, at der efter bemyndigelsen

"ikke vil kunne

fastsættes regler om, at udgifter til kommunale sundhedsydelser (be-

handlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i taksterne for

tilbud efter serviceloven" (s. 38).

Og videre at

"sociale tilbud ikke nødvendigvis" [

kan få]

"dækket de udgif-

ter, som de måtte have til at levere sundhedsfaglig behandling, der ikke

ydes efter sundhedslovens regler om de kommunale sundhedsydelser

( ... )„

Disse bemærkninger virker umiddelbart modstridende. Det fremstår såle-

des uklart, hvilke sundhedslovsydelser, der vil kunne ydes på et socialt

tilbud (og som dermed efter en bemyndigelse vil kunne indregnes i tak-

sten), uden samtidig at være kommunale sundhedsydelser.

KL foreslår derfor, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvilke ydelser,

der efter en bemyndigelse fremover påtænkes at kunne blive indregnet i

taksten og hvilke, der vil kun indhentes mellemkommunal refusion for.

Sags ID: SAG-2013-01147

Dok. ID: 2950638

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Janet Samuel

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar

<-D

LÆGEFORENINGEN

Høringssvar på lovforslag om behandling for alkoholmisbrug,

mellemkommunal refusion m.v.

12. august 2020

Relevante tiltag, men behov for at fastsætte faglige kvalitetsstandarder

for alkoholbehandlingen

Lægeforeningen bakker op om de foreslåede tiltag i lovforslaget, eftersom

alle tiltag, der kan være med til at sikre øget kvalitet på dette område, må

hilses velkommen. Det foreslåede krav om, at private behandlingssteder

fremover skal indgå aftaler med mindst to kommuner må formodes at

medføre en forbedret kvalitet blandt de mindste private behandlingssteder

og etableringen af hjemmel til mellemkommunal refusion vil give

beboerne på botilbud m.v. adgang til bedre sundhedsfaglig behandling

(hjemmesygepleje, genoptræning mv.) og øget patientsikkerhed.

Samtidig vil Lægeforeningen gerne understrege, at de foreslåede tiltag på

ingen måde er tilstrækkelige til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet

på området. Lægeforeningen er fortsat bekymret for kvaliteten af den

kommunale alkoholbehandling og mener, at der er et stort og

veldokumenteret behov for at indføre nationale og bindende faglige

minimumsstandarder for kvaliteten af alkoholbehandlingen, som også bør

omfatte krav til uddannelsesniveauet hos behandlerpersonalet.

Senest har

Sundhedsstyrelsens Servicetjek af offentligt finansieret

alkoholbehandling

fra 2019 afdækket et klart behov for at styrke særligt

den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen. Der er således belæg for

at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at indføre forpligtende

nationale kvalitetsstandarder, som vil bidrage til at øge såvel

kvalitetsniveauet og patientsikkerheden.

Det er ærgerligt, at ministeriet ikke følger op på Sundhedsstyrelsens

anbefalinger på området, og sikrer en reel forbedring af kvaliteten i såvel

offentlige og private behandlingstilbud.

Sagsnn 2020 - 5010

Aktnr:2815372

Domus Medica

Kristianiagade 12

Med venlig hilsen

DK-2100 København Ø

TIL +45 3544 8500

Camilla Noelle Ratchke

Formand

Tlf.: +45 3544 8222 (direkte)

E-post: dadl@dadLdk

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sabine Godsvig Laursen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

-1'fåugust 2020 20:17

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Sabine Godsvig Laursen

Høringssvar behandling for patienter med alkoholmisbrug

Til rette vedkommende,

Jeg står ikke på listen i forhold til høring, men har deltaget i møder via Sundhedsstyrelsen og Covi.

Det lyder rigtig godt med stramningen i forhold til de private behandlingssteder.

Det jeg savner er en egentlig kvalitetsstandard med minimumskrav ikke kun til de private tilbud men også til de

kommunale. Dette for at sikre mere ensartethed og størrelse i tilbuddene på landsplan og sikring af evidensbaseret

behandling.

Svarende til kvalitetskravene på f.eks. sygehusafdelinger under sundhedsloven.

Kan være det kommer i bemærkninger til loven — eller?

Med venlig hilsen

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

RÅDET FOR

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected]

SOCIALT

UD SATTE

11. august 2020

Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for

alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der

leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig

behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)

Rådet takker for høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og

forskellige andre love.

Lovforslaget om bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug

Rådet forholder sig overordnet positivt til lovforslaget om bedre styring af offentligt finansieret

behandling for alkoholmisbrug. Rådet bemærker dog, at forslaget alene har fokus på at styrke

kvaliteten ved at give kommunerne bedre muligheder for styring frem for at sikre en høj og

ensartet kvalitet i alle tilbud. Styringen alene kan virke begrænsende for borgernes frie valg, da

man må formode, at den vil medføre mindre udbud af behandlingssteder herunder også

sikkerhed for alternativer til det kommunale ambulante tilbud, hvis borgeren ikke ertilfreds med

kvaliteten af det. Det kan være et særligt problem i udkantskommuner. Derfor bør der gøres

mere for at sikre høje kvalitetsstandarder ikke kun i de private tilbud, men også i de offentlige

tilbud.

Derudover ser Rådet det som udemærket at få en bedre styring med skriftlige aftaler og klare

definitioner på hhv. ambulant, dag- og døgnbehandling. Kravet om, at private behandlingssteder

skal indgå aftaler med to kommuner for at blive en del af fritvalgsordningen, virker som en

pragmatisk måde at begrænse mulighederne for dårlige tilbud. Det ændrer dog ikke på, at den

faglige sammenhæng mellem pris og kvalitet stadig er den enkelte kommunes ansvar. Det kunne

i stedet tilsigtes, at vurderingen blev gjort til et centralt anliggende, så der sikres mere

ensartethed, sammenhæng mellem pris og kvalitet, og en generel høj kvalitet på tværs af landets

private og offentlige tilbud.

Rådet understreger vigtigheden af fastholdelse af retten til anonym ambulant behandling af

alkoholafhængighed.

Lovforslaget om mellemkommunal refusion

Rådet er enig i, at det er afgørende for socialtandplejens succes, at borgerne kan få hjælp der,

hvor de opholder sig. Rådet læser forslaget således, at borgere med lovændringen vil kunne

visiteres til socialtandpleje i og af opholdskommunen, og at opholdskommunen derefter kan

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

t +45 4185 1100

e [email protected] w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

søge mellemkommunal refusion. Rådet er enig i, at socialt udsatte skal sikres en let og smidig

adgang til socialtandplejen der, hvor de opholder sig.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand, Rådet for Socialt Udsatte

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SELVEJE

DANMARK

Sundheds- og.Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1o57København K

SLOTSHOLMSGADE 1

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

T. 3374 6427

KONTAKT(~SELVEJE.DK

WWW.SELVEJE.DK

Att: [email protected] med kopi til [email protected]

1o. augUSt2020

Høringssvar vedr

forslag til ændring af sundhedsloven, lov om social service og

forskellige andre love

Overordnede bemærkninger

Selveje Danmark har den 2. juli 2020 modtaget et forslag til ændring af sundhedsloven, lov om social

service og forskellige andre love i høring. Selveje Danmark har med både interesse og bekymring læst

forslagene. Selveje Danmark stiller sig positivt over for forslaget om skabe hjemmel til at modtage

mellemkommunalrefusion for sundhedsudgifter. Selveje Danmark stiller sig derimod særdeles kritisk

over for, at det er kommunernes villighed til at indgå aftaler med et privat, herunder selvejende,

alkoholbehandlingstilbud, der afgør, hvorvidt tilbuddet kan yde akoholbehandling — og ikke tilbuddets

kvalitet vurderet ud fra objektive kriterier og kontrolleret af et uvildigt tilsyn. Forslagene vil i praksis

medføre, at det bliver umuligt at oprette nye private, herunder selvejende, alkoholbehandlingstilbud.

Det fremgår af lovforslagets indledning, at forslagene udspringer af økonomiaftalen mellem regering

og Kommunernes Landsforening 2021 og begrundes med, at "kommunerne oplever, at de har svært

ved at styre udgifterne til alkoholmisbrug." (s. 11). Selveje Danmark undrer sig over begrundelsen, da

Rådet for Socialt Udsatte i juni 202o har udarbejdet et notat, der viser, at kommunernes udgifter til

alkoholmisbrug blot er steget under 4 procent i perioden 2o15 — 2019 (2019-p1). Der er derfor svært at

se økonomi som en væsentlig årsag til lovforslagets indgreb i de private tilbuds rammevilkår.

Specifikke bemærkninger til forslaget

Vedr.

§141

stk. 2,

6, 7 og 8 om

krav

til private alkoholbehandlingstilbud om indgåelse aftale med

minimum

to kommunalbestyrelser om levering af alkoholbehandling

Selveje Danmark mener, at kravet om, at et privat tilbud skal indgå en aftale med to kommuner for at

levere behandling, reelt umuliggør, at nye private alkoholbehandlingstilbud, herunder også selvejende

tilbud, kan etablere sig. For hvordan kan en kommune sige ja til at anvende et

alkoholbehandlingstilbud, før tilbuddet er godkendt af socialtilsynet, og en godkendelse af

socialtilsynet kræver, som det fremgår af forslaget, en aftale med mindst en kommune Gf. side 47:

"Socialtilsynet vil således ikke skulle starte en godkendelsesproces, før et alkoholbehandlingssted kan

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SELVEJE DANMARK

fremvise en gyldig aftale med minimum en kommune.")?

SLOTSHOLMSGADE 1

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

T. 3374 6427

KONTAKT(CbSELVEJE.DK

WWW.SELVEJE.DK

Desuden vil de kommuner, som det private tilbud forsøger at indgå en aftale med om levering af

behandling, stå i en uforholdsmæssig gunstig forhandlingssituation i forhold til at forhandle takster,

da en kommune vil kunne betinge sig en særlig gunstig takst for at indgå en aftale med den det

pågældende private behandlingstilbuds. En aftale som er en forudsætning for behandlingstilbuddets

godkendelse og dermed også det eksistens.

Endelig gælder det, at hvis et privat tilbud lykkes med at indgå aftaler med to kommuner om levering

af alkoholbehandling og bliver godkendt, så er de øvrige kommuner, som måtte anvende det private

behandlingstilbud, kun forpligtet på at betale den takst, som der er fastlagt ved indgåelsen af aftale ml.

det private tilbud og de to kommuner jf. lovforslaget

§ 252

stk.

3 og 4.

Lovforslaget forstærker urimelig retsstilling

Lovforslaget vil forstærke den urimelige retsstilling, som private, herunder selvejende,

alkholbehandlingstilbud befinder sig i, når det ikke er det konkrete alkoholbehandlingstilbuds kvalitet,

der afgør, hvorvidt tilbuddet må levere alkoholbehandling, men i stedet kommunernes vilje til at indgå

(nu skriftlige) aftaler med det enkelte tilbud. En kvalitet som tilmed er vurderet ud fra objektive

kriterier og kontrolleret af af et uvilidigt socialtilsyn. Private alkoholbehandlingstilbuds retsstilling

bliver dermed markant ringere, end de offentlige alkoholbehandlingstilbud, som ikke er underlagt de

samme krav.

Sundheds- og Ældreministeriet begrunder lovforslagets krav til private alkoholbehandlingstilbud om

skriftlig indgåelse af aftale med to kommuner om levering af alkoholbehandling med, at det vil skabe

større sikkerhed for "at behandlingsstedet yder en behandling af god kvalitet". Selveje Danmark

påpeger, at det netop er Socialtilsynets opgave at sikre, at behandlingsstedet tilbyder en tilstrækkelig

høj kvalitet til at kunne levere alkoholbehandling, og at det allerede fremgår af lovforslagets §141 stk 4,

at et privat alkoholbehandlingstilbud skal være godkendt og underlagt driftrsorienteret tilsyn af

socialtilsynet. Det foreliggende lovforslag synes på den baggrund at udtrykke en underlige form for

underkendelse af socialsynets faglighed og kompetence, som ikke er rimelig. Selveje Danmark mener

desuden ikke, at kommunerne er de rette til at kontrollere kvaliteten af egne tilbud eller med

konkurrende alkoholbehandlingstilbud.

Offentlige tilbud leverer ikke pr. definition kvalitet eller har en retvisende takst

Selveje Danmark mener ikke, at det kan "forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den

forventede kvalitet til en passende takst", sådan som det fremgår af lovforslaget (s.

23).

Det er

tværtimod Selveje Danmarks oplevelse, at en række af de kommunale alkoholbehandlingstilbud er af

så lav intensitet, at det er vanskeligt at se, hvordan det kommunale tilbud kan levere en tilstrækkelig

behandlingseffekt og kvalitet. F.eks. tilbyder Herning Kommune ambulant alkoholbehandling, hvor

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SELVEJE DANMARK

SLOTSHOLMSGADE 1

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

T. 3374 6427

KONTAKTCdSELVEJE.DK

WWW.SELVEJE.DK

antallet af borgerettede "timer" er under

minutter/ugel. Andre kommuner fastsætter takster, der er

så lave, at det ikke er muligt at drive et reelt kvalificeret tilbud. Se f.eks. Hvidovre Kommunes

ambulante alkoholmisbrugsbehandling, der koster

kr i timen2.

Forslag: Underlæg alle offentlige som ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud socialtilsynet

Selveje Danmark mener, at den nuværende ordning, hvor socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt

det konkrete tilbud er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, eller om tilbuddet er omfattet

af tilsyn efter §§

150

151 i

lov om social service, bør bringes til ophør Gf. lov om socialtilsyn §4 stk.

4). I stedet foreslår Selveje Danmark, at for at sikre uvildigt tilsyn og kvalitetskontrol med alle

alkoholbehandlingstilbud bør alle tilbud efter §141 i sundhedsloven pr. definition blive underlagt

Socialtilsynet.

Vedr.

§ 141

Stk. 5 om anonym rådgivning om og ambulant behandling for alkoholmisbrug

Selveje Danmark finder det positivt, at det bliver præciseret, at rådgivning om og ambulant behandling

for alkoholbehandling skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det.

Forslag: Indfør krav om at borgere i anonym alkoholbehandling skal bekræfte behandling ved lægen

Anonym behandling stiller dog selvejende alkoholbehandlingstilbud i en vanskelig situation, når nogle

kommuner afviser at betale for behandlingen af en borger med begrundelsen, at tilbuddet ikke har

fremlagt dokumentation for, at det er den pågældende kommunes borger, som de har ydet behandling

af. Ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud bliver på den måde fanget mellem at fastholde borgerens

ret til anonymitet og behovet for at dokumentere sin behandling og krav på betaling. Selveje Danmark

foreslår derfor, at borgere i anonym alkoholbehandling, senest 14 dage efter opstart af behandlingen,

skal kontakte (fysisk/digitalt/telefonisk) egen læge og bekræfte at være gået i behandling. Borgerens

læge

vil herefter over for kommunen kunne bekræfte, at en borgere fra kommunen er gået i behandling

på det pågældende private behandlingstilbud, samtidig med at borgerens anonymitet i relation til

kommunen vil kunne opretholdes.

Vedr.

§ 141

stk. 6 - 8 vedr. frit valg

Selveje Danmark finder det positivt, at borgerens ret til frit valg af alkoholbehandlingssted præciseres

for ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Selveje Danmark mener, som det

fremgår af ovenstående, ikke, at kravet til private alkoholbehandlingstilbud om indgåelse af aftale med

minimum to kommunalbestyrelser om levering af alkoholbehandling, er hverken rimeligt eller gavnligt

Gf. ovenstående bemærkninger vedr.

§141

stk.

6, 7 og 8)

'Jf. Tilbudsportalen: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=YZC-

3452&afdelingsid=Odb6d06f-de6b-4aa2-a414-b454ca310058&aktivtMenupunkt=VOKSNE

Se Tilbudsportalen: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=SAF-

9792&afdelingsid=lc92b63f-dcec-481f-9a85-c4668a71b6fe&aktivtMenupunkt=

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SELVEJE DANMARK

SLOTSHOLMSGADE 1

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

T. 3374 6427

KONTAKT(n)SELVEJE.DK

WWW.SELVEJE.DK

Vedr. §§ 247 -251 om bopælskommunens ret til mellemkommunalrefusion

Selveje Danmark finder det relevant og helt rimeligt, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at

bopælskommunen kan få refusion for nogle af de sundhedsudgifter, der knytter sig til borgere fra

andre kommuner. Lovforslaget er med til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning for den

enkelte kommune at huse et behandlingstilbud med borgere fra andre kommuner, som har brug for

kommunale sundhedsydelser, hvad enten det er privat eller offentligt. Selveje Danmark ser også retten

til mellemkommunal refusion som vigtig i forhold til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning

for en kommune at have et ikke-offentlig behandlingstilbud, som typisk har borgere fra mange

kommuner, beliggende i kommunen.

Selveje Danmark påpeger, at det er vigtigt, at udgifter til forbindingsstoffer bliver betragtet som en del

af hjemmesygeplejen, så der også kan opnås mellemkommunal refusion for disse udgifter.

Selveje Danmark opforderer til, at hjemlen til mellemkommunalrefusion udvides til flest mulige

kommunale sundhedsydelser.

Vedr.

174, stk. 3 om social- og indenrigsministerens bemyndigelse til atfastsætte regler for

indregning af visse former for sundhedsfaglig behandling

Ifølge forslaget vil social- og indenrigsministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om, at

omkostninger til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet til borgere som led i

opholdet på tilbuddet kan indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk.

Gf. s. 37).

Selveje Danmark mener, at det vil

være stærkt

uhensigtsmæssigt at lade det være op til det enkelte

tilbud selv at afgøre, hvorvidt tilbuddet vil lade omkostningerne ved tilbuddets sundhedsfaglige

behandlinger indgå i taksten. Det vil betyde, at nogle tilbud inderegne udgifterne i deres takst, mens

andre ikke vil. Dermed vil sammenligneligheden i taksterne på tværs af tilbudene gå fløjten og dermed

også true konkurrencen. Selveje Danmark mener derfor, at alle tilbud offentlige som ikke-offentlige

bør forpligtes til at indregne de samme omkostninger i taksterne, herunder også omkostningerne til

sundhedsfaglig behandling.

Afsluttende bemærkninger

Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder påpeget, at der er en underbehandling af mennesker med

alkoholmisbrug i Danmark, og ifølge Sundhedsstyrelsens

Afdækning af kvalitet i offentligtfinansieriet

ambulant alkoholbehandling

(udarbejdet af

Decide

og COWI

i 2o19)

kan de private medføre et mere

differentieret tilbud til målgruppen. Det er også Selveje Danmarks medlemmers erfaring, at offentlige

og ikke-offentlige tilbud, når ud til forskellige målgrupper. Der derfor fortsat brug for både offentlige

og ikke-offentlige behandlingstilbud for at for at få flest mulige borgere ud af deres misbrug.

Med venlig hilsen

Kåre Skarsholm, chefkonsulent, Selveje Danmark

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Kontakt:

Lotte Lyhne

[email protected]

Dok.nr.

Sagsnr.

2019-SLCPP-00842

10-08-2020

Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven,

lov om social service og forskellige andre love

(Alkoholbehandling)

Socialpædagogerne vil hermed gerne afgive høringssvar til forslaget om ændring af

sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre love.

Socialpædagogerne bakker op om størstedelen af de foreslåede ændringer, herun-

der præciseringen af at alkoholbehandling kan foregå anonymt, at borgeren selv

kan vælge behandlingssted, og at der skabe hjemmel til mellemkommunal refusion

for sundhedsydelser, der er tilknyttet sociale indsatser. Ligeledes er det positivt, at

ambulant, dag- og døgnbehandling skal defineres nærmere af Sundhedsstyrelsen.

Det er i den forbindelse vigtigt at have for øje, at behandlingen rummer både social-

faglige og sundhedsfaglige indsatser.

Socialpædagogerne er kritiske overfor begrundelsen for kravet om, at et privat be-

handlingssted fremover skal have indgået aftaler med to kommuner for at kunne

levere offentlige ydelser. Lovforslaget begrundes med, at det skal medvirke til at

sikre mere kvalitet og bedre økonomisk styring.

For Socialpædagogerne er høj kvalitet i alkoholbehandlingen tæt forbundet med, at

medarbejderne har den rette faglighed, relevant uddannelse og specialiseret indsigt

i misbrugsproblematikker og -behandlingsformer. Kvalitetskontrollen med de socia-

le og sundhedsfaglige ydelser på dette område skal derfor entydigt ligge hos social-

tilsynene, arbejdstilsyn og de sundhedsfaglige tilsyn og ikke henlægges til aftaler

mellem kommuner og private leverandører.

Med venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

SDU-ji;~

Sundheds- og Ældreministeriet

Høringssvar vedrørende.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

lov om social

service og forskellige andre love (Bedre styring af offentligt

finansieret behandling for alkoholmisbrug

mellemkommunal

refusion for kommunale sundhedsydelser

der leveres til

borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til

sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)

5. august 2020

[email protected]

T +4565507740

Kommentarer

Generelt

Elektronisk behandling

Der er i lovforslaget intet forslag til løsning af det problem som

den stigende anvendelse af elektroniske medier til behandling

udgør. Denne form for behandling, for eksempel videobaseret

behandling, går på tværs af kommunegrænser og på grund af

anonymitet er der ikke sikkerhed for hvem der i givet fald skal

finansiere ydelsen som udgiftsmæssig ikke adskiller sig væsent-

ligt fra face to face behandling.

i årene fremover vil disse former for behandling få større og

større udbredelse.

•

Kvalitet i alkoholbehandling

Lovforslaget har til formål at højne og sikre kvaliteten i alkohol-

behandlingen. Det er et helt afgørende problem hvordan dette

gøres.

Det anføres på side 26 at der skal udarbejdes definitioner af am-

bulant, dag- og døgnbehandling, og at definitionerne alene om-

handle intensiteten og varigheden af de forskellige behandlinger

og dermed ikke indholdet i behandlingen. Definitionerne vil dog

kunne skabe grænser for, hvad der kan betegnes som behand-

Syddansk Universitet

Studiestræde 6

1455 København K

T +45 6550 7777

www.sdu.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU-£-

ling.

Det er vanskeligt at forstå begrundelsen for ikke at definere ind-

holdet i behandling.

Der er efter vores opfattelse intet i lovforslaget der sikrer et løft

af kvaliteten i behandling, idet der ikke er defineret hvad god

behandling er. Det har i mange år været et ønske fra det faglige

miljø at der etableres bindende retningslinjer for alkoholbe-

handling i form af kliniske

guidelines,

minimumsstandarder der

dækker både over behandlingens indhold, personale-

sammensætning og -uddannelse.

Det vil have den klare fordel at både kommuner og tilsynsmyn-

digheder vil have et klart og valideret materiale at forholde sig

til. Det vil ikke nødvendigvis være nogen større opgave. Det har

fra forskellige side og forskerside været foreslået at oversætte de

meget autoritative og valide

NICE guidelines

på området til

dansk og bearbejde dem i en dansk kontekst.

Herudover skønner vi at en autorisationsordning for alkoholbe-

handlere vil kunne højne kvaliteten betydeligt især indenfor det

private behandlingssystem. Dette indebærer også et minimums-

krav om et mellemlang social-faglig, sundhedsfaglig eller pæda-

gogisk grunduddannelse som betingelse for videreuddannelse

som alkoholbehandler.

En måde er at beskrive minimumsstandarder for alkoholbehand-

ling indeholdende

o Strukturelt

Minimumsstørrelse for den enkelte institution, an-

tal behandlede patienter, personale

Minimumsstandard for personalesammensætning

, kompetencer og efteruddannelse

Minimumsstandard for hvor stor en andel af den

pågældende kommunes alkoholafhængige man

skal nå

o Indhold i behandling

Minimumsstandard for hvilke behandling der skal

kunne udføres

Udredning, metoder, efterbehandling

etc.

Dette gælder også akut behandling .

Tilsyn

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at godkendelse

og driftsorienteret tilsyn foretages på baggrund af centralt fast-

Side 2

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU-å-

lagte retningslinjer om bl.a. kvalitet, økonomi og organisation.

Det fremgår imidlertid ikke hvilke retningslinjer der er tale om

og vi opfordrer til at der i forbindelse med en eventuel bekendt-

gørelse udarbejdes sådanne vidensbaserede bindende kliniske

retningslinjer i henhold til det der beskrives ovenfor.

•

Egenbetalte tilbud

Lovforslaget tager ikke højde for egenbetalte private behand-

lingstilbud. Disse er ikke omfattet af tilsyn. Det er et alvorligt

problem idet man må antage at der blandt disse patienter er en

del med meget indgribende alvorlige problemer, som har været

igennem flere tidligere behandlingsforsØg. Det er både uværdigt

og fra enhver synsvinkel urimeligt at disse behandlinger ikke er

reguleret. Det bør indgå i lovforslaget idet disse private tilbud er

helt uregulerede i Øjeblikket. Ingen kender omfanget og ingen

kender tilbuddenes kvalitet.

Specifikke kommentarer

• Ad Sundhedslovens §141, stk. 3

I henhold til §141, stk 3 skal regionsrådet efter aftale med de en-

kelte kommunalbestyrelser i regionen stiller behandlingspladser

m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og råd-

givning. Det er en bestemmelse der anvendes meget lidt og os

bekendt er der kun en regional institution der stiller pladser til

rådighed og os bekendt har ingen regioner systematiseret faglig

rådgivning og faglig bistand indenfor alkoholområdet.

Man bør derfor overveje om punktet bør udgå.

• Ad sundhedsloven § 141, stk 9

14 dages behandlingsgaranti giver ikke megen mening med

mindre man definerer hvad det er der er garanti for. Hidtil har

fortolkningen været at indskrivning i behandling er tilstrækkelig

for at opfylde behandlingsgarantien. Foreslår at det ændres til at

indskrivning i behandling skal været foregået senest 14 dage ef-

ter henvendelsen.

• Ad sundhedsloven § 141 b, stk.1 m.fl.

Det er en positiv og velbegrundet tanke at ændre italesættelsen

af alkoholproblemer til ikke stigmatiserende begreber. Imidler-

tid opfatter vi fortsat alkoholmisbrug, alkoholmisbruger og per-

soner som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug

som stigmatiserende benævnelser. Den foreslåede ændring giver

Side 3

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU

derfor ikke meget mening.

Vi foreslår derfor at

benævnelsen ændres

til det neutrale udtryk

"personer som har et alkoholproblem".

Som beskrevet i bemærkninger til lovforslaget er der ikke tale

om en udvidelse af målgruppen for behandling. Det kan være

borgere, som har en alkoholafhængighed, borgere, som har et

skadeligt alkoholforbrug og borgere, som Ønsker at reducere sit

forbrug af alkohol. Alternativt kunne man anvende disse tre be-

tegnelser i lovteksten.

•

Side 18.

Det er vanskeligt at forstå at man ikke blot kræver af private be-

handlingssteder at man kun kan afkræve en kommune finansie-

ring af en borgers ophold såfremt man har en aftale med borge-

rens bopælskommune. Det er en simpel administrerbar ordning

som sikrer entydighed.

Alternativt kunne man forlange at private behandlingsinstitutio-

ner altid skal have aftaler med den kommune hvor behandlings-

institutionen fysisk har adresse inklusive de adresser hvor insti-

tutionen har afdelinger eller satellitter. Dermed kan man undgå

at udhule den kommunale behandlingsinstitutions behandlings-

grundlag og budget.

På vegne af Statens Institut for Folkesundhed

Med venlig hilsen

Ulrik Becker

Professor, dr.med.

[email protected]

Side 4

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SUf1DHED DRf1fpRRH

Sundheds- og Ældreministeriet

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

Holbergsgade 6

1057 København K

D. 12. august 2020

Høringssvar vedr

forslag til ændring af sundhedsloven

lov om social service og

forskellige andre love

Sundhed Danmark, foreningen af danske sundhedsvirksomheder, har d. 2. juli 2020 modtaget

høringsforslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre

love.

Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler- og klinikker indenfor både somatikken og

psykiatrien, herunder virksomheder der tilbyder offentlig finansieret alkoholbehandling.

Sundhed Danmark støtter lovforslagets intention om at tydeliggøre rammerne og skabe større

synlighed og kvalitet omkring behandlingen for alkoholmisbrug, herunder forslaget om

mellemkommunal refusion. Sundhed Danmark har dog også en række kritiske bemærkninger til

lovforslaget, særligt vedrørende kommunernes rolle som godkender af, om et privat

behandlingssted kan yde alkoholbehandling.

Sundhed Danmark har nedenstående specifikke bemærkninger til forslaget:

Vedr. krav om at private olkoholbehandlingssteder skal lave aftale med minimum to

kommunalbestyrelser for at indgå i kommunalt tilbud om alkoholbehandling

Sundhed Danmark støtter ikke forslaget om, at der fremadrettet skal stilles krav om, at et privat

behandlingssted skal indgå skriftlig aftale med to forskellige kommuner, før behandlingsstedet

kan tilbyde alkoholbehandling. Det fremgår af lovforslaget, at begrundelsen herfor er, at det 'vil

skabe større sikkerhed for, at behandlingsstedet yder en behandling af god kvalitet'. Dette på

trods af at socialtilsynet, som offentlig myndighed, har til opgave at godkende og føre tilsyn med,

om sociale tilbud, herunder misbrugstilbud, har en tilstrækkelig høj kvalitet.

Der lægges dermed i lovforslaget op til en 'dobbelt' godkendelsesproces, hvor

behandlingsstederne skal godkendes af både socialtilsynet og af kommunerne, der dermed reelt

skal godkende egne eller konkurrerende, private behandlingstilbud. Det fremgår endvidere, at

baggrunden for lovforslaget er, at det ikke kan udelukkes, at fx hensyn til den lokale

beskæftigelse i kommunen kan spille en rolle i forhold til indgåelse af aftaler med private

behandlingssteder.

Sundhed Danmark ser en fortsat problematik i, at det trods kravet om indgåelse af aftaler med to

kommuner fortsat ikke kan udelukkes, at kommunale hensyn til fx økonomi på bekostning af

kvalitet, vil få betydning for indgåelse af aftalerne.

Forslaget vil ramme alkoholbehandlingsstederne forskelligt, idet det alt andet lige er nemmere

for de store behandlingssteder at indgå aftaler med flere kommuner end de små. Desuden vil det

Sundhed

Danmark o Foreningen af danske sundhedsvirksomheder ~ BØRSEM, 1217 KBH K o

www.sundheddanmark.nu

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SUf1DHED DRf1mRRH

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

være særligt vanskeligt for nye alkoholbehandlingstilbud at etablere sig, da der er lagt op til, at

nye behandlingssteder skal have indgået skriftlig aftale med minimum en kommune, før

socialtilsynet vil opstarte en godkendelsesproces. Mange kommuner vil formentlig være

tilbageholdende med at indgå aftale med behandlingssteder, der ikke er godkendt af

socialtilsynet. Desuden vil de kommuner, som det private tilbud forsøger at indgå en aftale med,

stå i en meget gunstig forhandlingssituation, idet aftalen med kommunen kan være afgørende for

det private behandlingssted.

Det er Sundhed Danmarks holdning, at alle alkohol behandlingstilbud — ambulante og døgntilbud

— bør godkendes af socialtilsynet, hvorefter den enkelte borger skal have mulighed for frit at

vælge behandlingssted, såfremt valget ligger indenfor det, vedkommende er visiteret til. Hermed

sikres det, at alle godkendelser sker ud fra et nationalt, ensartet og objektivt grundlag.

Socialtilsynet skal styrkes i forhold til denne rolle, så de bl.a.:

Har kendskab til aktuel bedste viden på området — anbefalinger fra styrelse og

forskningsmiljøer

Udgangspunktet for godkendelse skal være baseret på en beskrivelse af målgruppe,

opgaver og tilgange/metoder og omfattet af aktuelt bedste viden

Sundhed Danmark mener desuden, at der bør etableres forpligtigende nationale

kvalitetsstandarder for alle alkohol behandlingssteder, både de offentlige og private. Dette vil

bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden. Alle behandlingssteder, som ønsker at

tilbyde alkoholbevilling, skal følge disse kvalitetsstandarder og behandlingsstedernes

kvalitetstandard bør gøres offentligt tilgængelige. Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes

være en ramme, der er med til at strukturere og systematisere tilsynsarbejdet og tydeliggøre,

hvilke kvalitetsparametre behandlingsstederne skal leve op til for at kunne tilbyde

alkoholbehandling i Danmark - offentligt finansieret eller ej. Samtidig giver det kommunerne

mulighed for at afvise at betale for alkoholbehandling, der ikke er evidensbaseret og

kvalitetssikret, hvilket de nuværende regler ikke giver mulighed for.

Vedr. borgerens ret til anonym ambulant alkoholbehandling

Sundhed Danmark støtter op om forslaget til præcisering af, at rådgivning om og ambulant

behandling for alkoholbehandling skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det. Der opleves dog i

få tilfælde en udfordring med, at nogle kommuner afviser at betale for behandlingen af en

anonym borger, da kommunen ikke kan få dokumentation for, hvilken borger der har modtaget

behandlingen. Denne problemstilling foreslår Sundhed Danmark, at ministeriet i samarbejde med

Socialtilsynet ser nærmere på, således at der udarbejdes en standard for fakturering og revision

ved denne gruppe borgere, så de fortsat kan blive behandlet anonymt.

Vedr. muligheden for mellemkommunal refusion og indregning af udgifter til visse

sundhedsfaglige indsatser

Sundhed Danmark støtter forslaget om at give kommunerne mulighed for mellemkommunal

refusion for borgere fra andre kommuner og at visse udgifter til sundhedsfaglige indsatser, der

ydes som led i ophold på sociale tilbud, kan indgå i beregningen af taksterne. Forslaget er med til

at sikre, at det ikke bliver en økonomisk byrde for kommunerne at oprette specialiserede

behandlingstilbud, der også kan benyttes af borgere fra andre kommuner. Dog mener Sundhed

Danmark ikke, at det bør være op til det enkelte tilbud at afgøre, hvorvidt omkostningerne til

Sundlied Danmark Foreningen af danske sundhedsvirksomheder ø BØRSEN, 1217 KBH K

www.sund lied danmark.nu

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SUf1DHED DRf1fYlRRH

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

sundhedsfaglige behandlinger skal indgå i taksten, men at alle både offentlige og private tilbud

bør forpligtes til at indregne de samme sundhedsfaglige omkostninger i taksterne. Hermed sikres

det, at der er sammenlignelighed på tværs af de enkelte takster.

Sundhed Danmark stiller sig naturligvis meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Mette Nord

Sekretariatschef, Sundhed Danmark

Sundhed Danmark • Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

e BØRSEN, 1217 KBH K

www.sundheddanmark.nu

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU--kw

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sabine Godsvig Laursen

Fuldmægtig, Center for Forebyggelse og Psykiatri

Rektorsekretariatet

Høring af lovforslag om behandling for al-

koholmisbrug, mellemkommunal refusion

m.v

Relevante parter på Det Sundhedsvidenskabelige og Samfundsvidenskabelige Fakultet

på SDU er adspurgt og der er indkommet følgende bemærkninger:

Overordnede kommentarer:

Det er dejligt at der med loven tages initiativ til at skabe klarhed på alkoholbehandlings-

området.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (side 26 i det tilsendte dokument), at

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemyndiges til at definere ambulant behandling.

Det er udmærket, for der er behov for en præcisering, om end dette

bør

ske med

stor

omtanke for ikke at komme til gøre behandlingen rigid og ufleksibel. Der er også behov

for at definere, at alkoholbehandling skal rette sig mod at afhjælpe eller helbrede de fy-

siske, psykiske og sociale problemer som alkoholforbruget medfører. Et sådant krav vil

være et væsentligt signal om, at personalet på et behandlingssted bør besidde både

socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer.

Der opfordres til, at deri samme anledning stilles faglige krav til indholdet af behandlin-

gen samt at den udføres af autoriseret personale eller på autoriseret personales an-

svar. Endvidere foreslås det, at man forholder sig til og definerer ambulant behandling,

der tilbydes via internettet og/eller videokonference, samt finansieringen heraf.

Lovspecifikke kommentarer:

Ad § 141

(lovens s. 2).

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til perso-

ner, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug....

Stk. 4:

Kommentar:

Det vil være en styrkelse af alkoholbehandlingstilbuddene, hvis der stilles

mere konkrete krav til kommunens samlede alkoholbehandlingstilbud, fx at kommunen

er forpligtet til at sikre både familieorienterede behandlingstilbud, individuelle

11. august 2020

[email protected]

T +4565502954

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

www.sdu.dk

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU-I-

behandlingstilbud, farmakologisk behandling etc. 'Aktuel bedste faglige viden om me-

tode og indsatser" er elastik i metermål.

Stk. 6:

Kommentar:

Dette kan muligvis formuleres enklere, fx: En person, som ønskerat

komme i behandling for alkoholmisbrug, kan uden visitation fra bopælskommunen

vælge at modtage ambulant behandling ved andet offentligt behandlingstilbud, der er

godkendt, eller ved et privat behandlingssted, der er godkendt, og som har en skriftlig

aftale med minimum to kommunalbestyrelser (hvoraf mindst den ene skal være den

kommune, hvor tilbuddet er fysisk placeret) om at indgå i disse kommuners kommunale

tilbud om ambulant behandling for alkoholmisbrug.

Stk. 8:

Kommentar:

Det skønnes, at langt de fleste kommuner køber døgnpladser enkeltvist.

Dermed skønnes det ikke, at andre døgninstitutioner end Blå Kors' i Tåstrup, som så-

dan indgår i det kommunale tilbud. Heraf følger, at formuleringen bør være:

En person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug, kan efter at være

blevet visiteret af bopælskommunen til døgnbehandling vælge at modtage døgnbe-

handlingen ved et andet offentligt behandlingssted, der er godkendt, eller ved et privat

behandlingssted, der er godkendt, såfremt behandlingsvarighed, indhold og pris mod-

svarer det tilbud, som personen er visiteret til.

Ad. § 8(/ovens

side 9).

Loven træder i kraft den I. januar 2021, jf. dog stk. 2....

Stk. 4:

Kommentar:

Det bør fremgå, at det private behandlingstilbud ikke blot skal have en

skriftlig aftale med mindst to kommuner, men også at det private tilbud (og det skal

gælde for hver afdeling af det private tilbud) skal have en skriftlig aftale med den kom-

mune, som tilbuddet eller afdelingen af tilbuddet er fysisk placeret i, - for at undgå at

skabe en situation, hvor et privat tilbud kan lave en aftale med fx to nordsjællandske

kommuner og derefter ikke blot åbne for borgere fra resten af landet kan gå i behand-

ling i denne afdeling i Nordsjælland (hvad der er helt legitimt og efter lovens ånd), men

også kan etablere en stribe satellitter op langs den Jydske vestkyst og hævde, at der

også er frit valg til disse behandlingstilbud, fordi de er at betragte som et og samme pri-

vate tilbud, som det tilbud, som har etableret efter aftale med kommunerne i Nordsjæl-

land.

Med andre ord: for at blive en del af det kommunale behandlingstilbud (og dermed den

fritvalgsordning, som kommunen betaler for), bør det kræve en aftale med den kom-

mune, hvor en afdeling af tilbuddet er fysisk placeret, Så man med rette kan sige, at det

private tilbud indgår i kommunens forpligtelse for at stille behandling til rådighed for bor-

gerne_ Dette bør altså således gælde hver gang, det private tilbud etablerer en ny be-

handlingsinstitution eller satellit. Det vil sikre, at borgerne på den ene side kan vælge

frit at rejse til andre kommuner og stadig få den gode, gratis behandling som disse

kommunerne tilbyder selv eller tilbyder via private aktører, som de har tegnet kontrakt

Side 2

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

SDU-r

med, men også på den anden side forebygge, at enkeltkommuner pludseligt kan inva-

deres af behandlingstilbud i en ureguleret markedsstruktur, hvor kommunerne skal be-

tale regningen uden mulighed for at sikre sammenhæng i indsatserne.

Med venlig hilsen

Nisrin Adel Hamad

Kontorchef

Side 3

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk IT— Råd for IT-og persondata-sikkerhed, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neu-

rologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sel-

skab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sel-

skab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Rets-

medicin, Dansk Standard, Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskabs, Danske

Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske Seniorer, De Videnskabsetiske Komiteer

for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, Den Uvil-

dige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komite for Region

Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komite for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Ko-

mite for Region Syddanmark, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dial-ab, Dignity — Dansk Institut mod Tor-

tur, Faglige Seniorer, FLOR, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for

Parallelimportører af Medicin, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring &

Pension, GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, GCP-enheden ved

Odense Universitetshospital, GCP-enheden ved Københavns Universitet, Industriforenin-

gen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Landbrug

& Fødevarer, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundheds-

fremmende forebyggende hjemmebesøg, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM, Me-

dicoindustrien, Patienterstatningen, Pharmadanmark, Pharmakon, Psykiatrifonden, Rådet

for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Retspolitisk Forening, Tandlægefor-

eningens Tandskadeerstatning, Ankestyrelsen, Tjellesen Max Jenne A/S, ViNordic, VIVE,

Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Aalborg Universitet, Aarhus Univer-

sitet, Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitet i København,

Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet.

Sundheds- og Ældreministeriet har sendt udkast til lovforslag og høringsbrev til orientering

til Rigsombudsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden for Grønland.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Sundheds- og

Ældreministeriets kommentarer til høringsdelene er anført i

kursiv.

Sundheds- og Ældreministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunk-

ter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

2. Bemærkninger til lovforslaget

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget 23 høringssvar med bemærkninger fra

følgende organisationer og myndigheder (i alfabetisk rækkefølge):

Alkohol & Samfund, ATO, Blå Kors, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dataproces, FLOR, FOA, Fonden Novavi, FSD,

KABS, KL, Lægeforeningen, Privatperson, Ringgården, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje

Danmark, Socialpædagogerne, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhed Danmark og

Syddansk Universitet.

Behandling for alkoholmisbrug

1. Generelle bemærkninger

Alkohol & Samfund bifalder lovforslaget og finder, at lovforslaget er et godt skridt i retning

af at styrke gennemsigtigheden af sammenhæng mellem pris og kvalitet. De opfordrer til,

at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Servicetjek afspejles mere i lovforslaget.

Side 2

L 64 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren