Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 2007648
Dok. nr.: 1454940
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (L 63) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Kan
ministeren i fortsættelse af ministerens tilkendegivelse under 1. behandling
bekræfte, at man med hensyn til børn kan have både et digital sundhedskort og et
fysisk sundhedskort, jf. spørgerens eksempel under 1. behandling om en
bedsteforældre, som skal med sit barnebarn til lægebesøg, men ikke kan
medbringe barnebarnets digitale sundhedskort, som ligger på forældrenes
mobiltelefoner?”
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke mulighed for, at der kan fastsættes krav om fravalg af
det nuværende fysiske sundhedskort. Derfor er det frivilligt, når muligheden tilbydes,
om borgerne vil fravælge det fysiske sundhedskort. Borgere, der vælger at beholde
det fysiske sundhedskort kan derfor fortsat anvende det fysiske sundhedskort på
samme vis, som i dag. I lovforslaget fremgår det desuden, at borgerne kan have både
et fysisk sundhedskort og et digitalt supplement til sundhedskortet på samme tid.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter