Sundhedsudvalget 2020-21
L 63 B
Offentligt
2329853_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2100164
Dok. nr.: 1575460
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (L 63 B
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Autoriserede
sundhedspersoners adgang til at indhente genetiske oplysninger, der opbevares i Na-
tionalt Genomcenter, til brug for beslutningsstøtte)) til sundhedsministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål 13
Hvad er det afgørende nye i patientbehandlingen, at man nu kun godt to år efter ved-
tagelsen af L 146 den 29. maj 2018 om ændring af sundhedsloven vedrørende opret-
telse af Nationalt Genom Center nu vil bryde med de klare løfter, som den davæ-
rende minister gav i debatten, jf. svar på spm. 16 i forbindelse med den daværende
lovbehandling,
hvori i istere bl.a. svarer: ”Det
er min klare overbevisning, at der
er med lovforslaget sikres et fyldestgørende
sa tykke.”? ”
Svar:
Det fremgår af svar på SUU L 146 spørgsmål 16, at det er en forudsætning for ud-
møntningen af bemyndigelsesbestemmelsen om indsamling af genetiske oplysninger
til Nationalt Genom Center, at der enten er givet samtykke til den genetiske analyse i
forbindelse med patientbehandling eller er givet samtykke til deltagelse i det kon-
krete forskningsprojekt, hvori den genetiske analyse indgår.
Det fremgår endvidere af svar på spørgsmål 16, at lovforslaget netop sikrer, at der vil
blive fastsat regler om, at der skal indhentes et skriftligt, informeret samtykke til be-
handling og diagnosticering, der omfatter genetisk analyse.
Det bemærkes hertil, at samtykke til patientbehandling, der indebærer en genetisk
analyse, er reguleret i bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om information og sam-
tykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbreds-
oplysninger m.v., og at L 63 B ikke ændrer på rammerne herfor.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, at samtykke til at få foretaget en omfat-
tende genetisk analyse altid skal være skriftligt, og at det skal indeholde stillingtagen
til sekundære fund. Det bemærkes, at samtykket vedrører selve patientbehandlingen
og ikke behandlingen af oplysningerne.
Herudover indebærer et informeret samtykke til genetisk analyse i medfør af be-
kendtgørelsens § 7, stk. 1-2, at patienten, forud for meddelelse af samtykke, skal in-
formeres om retten til at træffe beslutning om, at genetiske oplysninger, som er ud-
ledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Natio-
nalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål,
der har en umiddelbar tilknytning hertil. Informationen skal gives skriftligt ved anven-
delse af en blanket, der udarbejdes af Nationalt Genom Center, og som findes på Na-
tionalt Genom Centers hjemmeside.
./.
L 63b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvad er det afgørende nye i patientbehandlingen, at man nu kun godt to år efter vedtagelsen af L 146 om ændring af sundhedsloven vedrørende oprettelse af Nationalt Genom Center nu vil bryde med de klare løfter, som den daværende minister gav i debatten, til sundhedsministeren
Det følger af sundhedslovens § 29, 2. pkt., at en patient kan beslutte, at genetiske op-
lysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som
opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågæl-
dende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil.
Retten til selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med
behandling, blev indført ved lov nr. 312 af 5. maj 2004 om ændring af lov om patien-
ters retsstilling (Biobankloven). Det følger bl.a. af bemærkningerne til denne lov, at
der ved anvendelse til formål, der har en umiddelbar tilknytning til behandlingen, skal
forstås: Kvalitetssikring, metodeudvikling, undervisning af sundhedspersoner på be-
handlingsstedet og lignende rutinemæssige funktioner, der har direkte tilknytning til
og sammenhæng med behandlingsindsatsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 2874.
Selvom der vil være tale om behandling af andre patienter, end patienten selv, har
beslutningsstøtte imidlertid direkte tilknytning til og sammenhæng med den samlede
behandlingsindsats i sundhedsvæsenet. Det bemærkes, at L 63 b ikke ændrer på ram-
merne for sundhedslovens § 29. Patienter vil fortsat kunne frabede sig, at deres ge-
netiske oplysninger anvendes til ikke-behandlingsrelaterede formål, såsom forskning.
Det bemærkes endvidere, at L 63 b ikke ændrer på rammerne for samtykke til delta-
gelse i konkrete forskningsprojekter. Det er således fortsat et krav, at der skal være
meddelt informeret samtykke efter komitéloven til deltagelse i konkrete forsknings-
projekter.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Berit Dea Hvolby
Side 2