Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v.

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff. Velkommen.

Tak for det. Patientsikkerheden er helt central, når vi taler sundhed. Vi skal kunne have tillid til, at det medicinske udstyr og den medicin, der er på markedet, lever op til nogle helt grundlæggende krav. Derfor er det også glædeligt og fornuftigt, at vi med det her lovforslag lægger op til at styrke netop patientsikkerheden. EU-reglerne bliver strammet op, så flere produkter omfattes, og der bliver bedre mulighed for at kontrollere, om de produkter, der kommer på markedet, nu også lever op til kravene. Der bliver også lagt op til, at de kliniske afprøvninger, der sættes i gang, har været igennem en fagligt kompetent vurdering og er etisk forsvarlige, og at borgere har en god oplevelse ved at være med i kliniske afprøvninger og ønsker at være med igen.

Det er alt sammen en lang række fornuftige tiltag, som er med til at bidrage til at styrke patientsikkerheden og styrke tilliden. Det er forslag, som Socialdemokratiet naturligvis kan bakke op om. Så kort kan det gøres.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og dermed blev det kort. Den næste ordfører kommer fra Venstre. Det er hr. Martin Geertsen. Velkommen til.

Mange tak. Jeg siger lidt om noget helt andet, også bare for at få det til at fylde lidt. Det gør jeg, fordi det fremsatte lovforslag faktisk skal ses i en lidt større sammenhæng. Så hvis jeg på dette sene tidspunkt lige må have lov til at svinge mig lidt op på den store klinge, så lancerede den tidligere regering i foråret 2018 jo en life science-vækstplan, og initiativerne i den plan er lige nu ved at blive revideret, uden at vi har givet køb på den overordnede målsætning. For den danske life science-industri er og bliver jo en robust vækstmotor i dansk økonomi. I en stærk dansk life science-sektor er medikoindustrien ikke til at komme udenom, og derfor vil Venstre også gerne medvirke til den bedst mulige implementering af EU-reglerne i dansk lovgivning.

Nærværende lovforslag skal tilpasse dansk lov om medicinsk udstyr til EU-reglerne. Mest interessant, synes jeg, er den videnskabsetiske vurdering af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, altså at det fremover skal reguleres i en ny hovedlov, og at de videnskabsetiske vurderinger foretages af statslige specialiserede videnskabsetiske komitéer. Det er det, jeg opfatter som det nye træk i det her. I Venstre forventer vi, at det kan være med til at understøtte medikosektorens innovation og også adgang til både det danske marked og til eksportmarkederne.

I den kommende udvalgsbehandling er der dog en række ting, som vi godt vil søge klarlagt. Lad mig bare som et enkelt eksempel her nævne genanvendelsen af engangsudstyr. Ud over at der ved genanvendelse vel næppe længere kan være tale om engangsudstyr, så kan genanvendelse i hvert fald set fra nogles perspektiv også indebære en patientrisiko. Derfor vil vi under lovbehandlingen arbejde for, at ansvaret for genanvendelse og de mulige konsekvenser heraf bliver præciseret en smule.

På kanten af lovforslaget, men måske alligevel direkte relateret, har vi også nogle udfordringer omkring bemyndigede organers kapacitet i forbindelse med certificering af medicinsk udstyr i EU. Det vil vi også under udvalgsarbejdet spørge ind til, altså hvordan vi kan få genetableret det bemyndigede organ, som tidligere på måneden blev fastlagt i aftalen om genstart af dansk eksport, som denne minister i hvert fald ved en masse om.

Vi ser frem til samarbejdet og frem til vedtagelsen af dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Liselott Blixt. Velkommen.

Mange tak. Om det her forslag kan jeg sige, at de tidligere ordførere har sagt det hele, så jeg behøver ikke sige så meget andet. Men jeg må sige, at det altid er sådan, at når jeg ser, at det har noget med EU at gøre, så holder jeg det ud i strakt arm og siger: Det er nok ikke noget for os i Dansk Folkeparti. Men jeg var jo også sundhedsordfører, da vi vedtog det her EU-direktiv. Og hvorfor gjorde vi det, og hvorfor arbejdede vi så meget for det?

Rigtig mange af os kan huske de patienter, der fik kunstige hofter – det var metal mod metal. De havde utrolig mange smerter, og hofterne smuldrede. Hvem husker ikke de brystimplantater, som mange kvinder fik sat ind, og som lækkede og gjorde dem syge? Der var net til livmodere, som skulle holdes på plads – det gør man en gang imellem for kvinder – og de net groede ind i andre organer. Der har været utrolig mange af de her historier, og de kom på en gang, og vi spurgte: Hvad er det, der sker?

Det skyldes jo, at man køber nogle af de her produkter i andre EU-lande, så derfor skulle vi sikre, at kvaliteten var i orden. Så det er nok et af de steder, hvor det er vigtigt, at vi faktisk har et samarbejde; det behøver man selvfølgelig ikke være medlem af EU for, men vi kan i hvert fald samarbejde om det.

Jeg ved, at når man spurgte ministeren dengang, så fik man at vide, at der altså også var personer, der døde af det. En ting er, at der er mange, der lider under at få noget, som ikke passer ind i deres krop eller bliver afstødt eller slet ikke er undersøgt korrekt, men man fik som svar, at der over en tiårig periode var ca. 83.000 på verdensplan, der døde, mens der herhjemme over den samme periode var ca. 100, der døde af det.

Så selvfølgelig er det noget, vi kan støtte, altså at man går ind og laver nogle forordninger i stedet for, men jeg vil også sige, at der ligger rigtig meget i det her lovforslag, så jeg er sikker på, at vi kommer til at stille en del spørgsmål.

Udviklingen fortsætter; nu er det jo ikke kun metal og andre ting, man sætter ind i kroppen, nu er der også nogle, der skal have fillers i deres læber, og der er nogle, der skal have Botox og alt muligt mærkeligt, og alle de ting skal også godkendes, og det er også noget, man nu tager med ind i forordningen her, og det er vi også glade for.

Noget, som vi også altid sætter pris på i Dansk Folkeparti, er sprogkrav. Det er så ikke helt sikkert, at det bliver på dansk, men jeg tror nok, jeg vil spørge, hvad det er for et sprogkrav, der er i forbindelse med regler og brugsanvisninger, for når nu briterne går ud af EU, bliver det måske fransk. Men det er i hvert fald nogle af de ting, vi kan finde ud af.

Der er også meget i forbindelse med det videnskabsetiske i forskningen, hvem der sidder med, og hvordan man bliver valgt ud, som vi også synes er en god måde at gøre det på.

Så er der også habilitetsregler i forhold til udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, som selvfølgelig også skal være på plads. Vi har de regler, når vi taler om danske lægemiddelvirksomheder, så selvfølgelig skal der også være det i forbindelse med de udenlandske lægemiddelvirksomheder.

Ordføreren før mig var også inde på det her med engangsprodukter, som kan bruges flere gange, og der må jeg jo sige, som det bliver sagt i nogle af høringssvarene: Så er det altså ikke et engangsprodukt.

Så der er en del spørgsmål til det, men vi siger i hvert fald ja til forslaget, selv om der lige er nogle ting, vi gerne vil vide lidt mere om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Jeg skal se, om jeg kan nå det på 5 minutter, men mon ikke jeg kan gøre det forholdsvis kort. Det er alt i alt et meget glimrende lovforslag, som ministeren har fremsat, og nu kigger jeg på ministeren, som så ikke er den minister, der har fremsat det, men ikke desto mindre er det et glimrende lovforslag. Jeg bemærker, at høringssvarene og ministeriets kommentarer kommer rigtig godt omkring alle de væsentligste aspekter i dette lovforslag.

Organisering af de etiske komitéer til at håndtere ansøgninger er belyst. Der er rigtig gode overvejelser omkring forsøgspersoners samtykke, særlig nogle gode overvejelser omkring deltagelse af børn, og der er taget højde for at sikre habiliteten af de involverede forskere med nogle ganske glimrende tiltag, må jeg sige, og det er alt sammen ikke ligegyldigt, det er ekstremt vigtigt, både for at sikre en smidig ansøgningsproces, det er vigtigt for forskerne, og for at sikre en kvalificeret bedømmelse, det er vigtigt for os alle sammen, og det er med til at sikre den fortsatte tillid til de kliniske forsøg og de resultater, der kommer ud af dem, som vi alle sammen er så afhængige af. Jeg noterer mig også, at man bl.a. meget fornuftigt tager den bekymring, der bliver rejst af bl.a. Institut for Menneskerettigheder, alvorligt, om at fjerne de dele, der omhandler begrænsninger af forsøgspersoners rettigheder – også en rigtig god idé, når man læser høringssvarene.

Så er der delen omkring genanvendelse af engangsudstyr, som et par andre ordførere også har været inde på. Der er jo et par bekymringer fra bl.a. Lægeforeningen og medikoindustrien – nok af lidt forskellige årsager. Alene det, at der tales om genanvendelse af engangsudstyr, er jo også en anelse kontraintuitivt, må man nok sige. Ikke desto mindre er det naturligvis helt afgørende, som ministeren også bemærker, at det selvfølgelig aldrig må ske på bekostning af patientsikkerheden, det er givet, og det skal vi selvfølgelig sikre os hele vejen igennem. Men som jeg læser lovforslaget, lægges der også op til, at det altid skal ske ud fra en konkret vurdering i Lægemiddelstyrelsen. Men ikke desto mindre kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke erfaringer man har gjort sig i andre lande både positivt og negativt, når man har taget de her skridt hen imod genanvendelse af engangsudstyr. Så det vil jeg gerne have belyst yderligere i udvalgsarbejdet. Derudover er der naturligvis nogle andre positive effekter af at genanvende, når det kommer til både økonomi, miljø og klima, som man jo også skal tage med i overvejelserne.

Men alt i alt er det et rigtig glimrende lovforslag, som vi i Radikale Venstre bakker op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg kan bekræfte, at der var god tid inden for de 5 minutter. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Tak for det. Det er på høje tid, synes vi i SF, at vi ligestiller medicinsk udstyr med lægemidler eksempelvis, når det handler om godkendelse. Derfor er jeg også enig med flere af de foregående ordførere i, at det her forslag, som skal sikre, at medicinsk udstyr i fremtiden får netop Lægemiddelstyrelsens største opmærksomhed – også når det handler om forsøg – er et rigtigt og et vigtigt forslag. Problemer med kunstige hofter og underlivsnet og pacemakere er også eksempler, som vi har noteret os i SF og har bekymret os rigtig meget over. Det er også bare et par af de eksempler, som en række journalister fra hele verden har samlet som eksempler på, at netop medicinsk udstyr er blevet anvendt, før det har været afprøvet i egentlige medicinske forsøg. Derfor er det både rigtigt og nødvendigt, at vi får den her aftale, hvor vi får godkendt medicinsk udstyr, og vi er enige i, at det skal samles centralt hos Lægemiddelstyrelsen. Og vi bakker også op om de stramninger, som gør sig gældende i forhold til fremtidige godkendelser.

Som nogle af de foregående ordførere også har nævnt i forhold til genbrug af engangsudstyr, skal vi nok enten have det forklaret eller omsat til et eller andet forståeligt, så man ved, hvad man rent faktisk taler om. Man kan altså ikke både genbruge det og kalde det engangsudstyr, så måske skal det bare handle om noget andet.

Men grundlæggende bakker SF op om forslaget. Det er et vigtigt forslag, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Velkommen.

Tak for det. Vi behandler jo som bekendt i dag L 62, som omhandler videnskabsetisk behandling af klinisk afprøvning af medicinsk og ikkemedicinsk udstyr. Lovforslaget har sin baggrund i ændringer af de gældende EU-forordninger på området. En temmelig central del af lovforslaget handler om at flytte den videnskabsetiske vurdering af kliniske afprøvninger fra regionale videnskabsetiske komitéer til nye statslige specialiserede medicinske komitéer. Det ser vi positivt på i Enhedslisten. Selv om vi ofte er betænkelige ved centralisering, har vi med et højt specialiseret område at gøre, hvor det er afgørende, at vi samler de vigtigste kompetencer, så vurderingerne altid tager alle relevante hensyn og beskytter borgerne og patienterne imod fejl- eller risikobehæftet udstyr.

Det følger også af den relevante EU-lovgivning, at de danske regler skal justeres, så det ikke længere skal være et krav, at importører og distributører af medicinsk udstyr og udstyr til in vitro-diagnostik skal opbevare deres fakturaer i henholdsvis 5 og 15 år afhængigt af udstyret. Formålet med opbevaringen har været, at ministeriet skal kunne anvende fakturaer som led i markedsovervågningen af området. Nu erstattes kravet af metodefrihed for importørerne og distributørerne til at oplyse deres modtagere og leverandører. Det er vigtigt for Enhedslisten, at det ikke fører til et mere utydeligt billede af udstyrets bevægelse gennem forsyningskæderne.

Enhedslisten ser ligeledes aldeles positivt på, at ikkemedicinsk udstyr nu skal underlægges samme standard for videnskabsetisk behandling som medicinsk udstyr. Der er flere skrækeksempler på anvendelse af indgribende kosmetisk og ikkemedicinsk udstyr, som ikke lever op til de normale krav til sikkerhed, som vi forbinder med og skal forvente af medicinsk udstyr.

Vi støtter også, at regeringen foreslår en videreførelse af sikkerhedsforanstaltninger, som ikke er harmoniseret gennem forordningerne. Det gælder eksempelvis regler om indberetning af hændelser og regler om, at medicinsk udstyr udelukkende kan udleveres på apoteker.

Lovforslaget udmønter også anbefalingerne i Lægemiddelstyrelsens rapport »Evaluering af tilknytningsreformen« fra 2018, der regulerer forholdet imellem sundhedspersonalet og medikoindustrien. Enhedslisten har altid kæmpet for fuld åbenhed om sundhedspersonalets habilitet og dets relation til industrien, når man medvirker i udførelse af udstyrsprøvninger. Mange ansøgninger vil være store ansøgninger fra industrien, og det er afgørende, at det er fagligheden og ikke industriens interesser, som vejer tungest, når vi giver tilladelse til nyt udstyr.

Det er afgørende for Enhedslisten, at alle, der skal deltage i test og forsøg i forbindelse med godkendelse af nyt udstyr, er fuldt informeret og har adgang til informationer om de forsøg, de indgår i. Derfor er vi også glade for, at ministeren på baggrund af høringssvarenes kritik har valgt at fjerne indskrænkningen af de registreredes rettigheder fra lovforslaget. Samtidig lægger vi ligesom Børnerådet stor vægt på, at mindreårige mellem 5 og 15 år til enhver tid skal høres og inddrages ved deltagelse i en klinisk afprøvning.

Derfor kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for yderligere kommentarer, og så er det Det Konservative Folkeparti ved hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Der er som bekendt tale om en tilretning til fælles EU-forordning vedrørende godkendelse af medicinsk udstyr. Det giver jo rigtig god mening, at man har fælles EU-krav til medicinsk udstyr, så det sikres, at patientsikkerheden er i top. Det er også rigtig vigtigt, at man sikrer både uvildighed og habilitet blandt dem, som har med det at gøre. Lovforslaget lægger op til, at de samme regler, som gør sig gældende for lægers tilknytning til medicinalindustrien, gøres gældende, og det er ganske fornuftigt.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi lovforslaget.

Tak for det til hr. Per Larsen. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Nye Borgerlige kan støtte forslaget.

Så er det hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Hr. Stinus Lindgreen har truet mig med en byge af korte bemærkninger fra de røde partiers side, hvis ikke jeg nævner en romersk kejser. Derfor har jeg set på de 70 kejsere, der var mellem år 14 før vor tidsregning og år 395 efter vores tidsregning. Der var 70, og de 31 blev myrdet, så de døde altså ikke af forurenet medicinsk udstyr. En stor del af resten faldt i kamp og lignende. Så jeg må skuffe, der bliver altså ikke en romersk kejser. Det nærmeste, jeg kan komme det, er Christian d. 5, som døde ved et jagtuheld, hvor han prøvede at nedlægge en hjort, men døde af sårfeber, så han kan måske komme ind i billedet, men det må vi tage en anden dag.

Men det her er jo et rigtig godt forslag, fordi det simpelt hen harmoniserer reglerne for medicinsk udstyr til EU-standarder, og da vi er en kæmpestor spiller internationalt inden for medicinsk udstyr, er det godt for dansk industri, som hr. Martin Geertsen også var inde på, og det er selvfølgelig også super godt for patienter og andre brugere af det. Så det er et vældig godt forslag, som vi med eller uden romerske kejsere går varmt ind for. Tak for ordet.

Så er det jo spændende at se, om ministeren kan komme efter det her lille indlæg. Værsgo til ministeren.

Tak for det, og det kan jeg ikke. Men jeg synes, det er spændende at være vikar. Man bliver klogere på mange ting, også på sundhed, men vi er i øvrigt kommet vidt omkring i aften, og det er en stor fornøjelse. Om jeg kan gøre det lige så kort som de andre, skal jeg ikke kunne sige. Der er blevet skrevet et udførligt kompendium af en tale, så den vil jeg arbejde mig igennem for jeres alle sammens skyld.

Jeg skal starte med at takke for jeres bemærkninger og for den overvejende gode modtagelse af lovforslaget. Jeg tror faktisk, at jeg vil twiste det op og sige den fuldstændig gode modtagelse af lovforslaget.

Grunden til, at regeringen fremsætter det her forslag, er, at første del af de nye EU-regler på området for medicinsk udstyr gælder fra maj næste år. De nye regler betyder en forbedring på området og et løft af patientsikkerheden i hele kæden, hvilket har været nødvendigt. Det hilser regeringen velkommen. Det er helt centralt, at patienterne skal være trygge ved, at det udstyr, der bliver brugt i deres behandling, er sikkert, og vi skal sikre, at patienterne kan have tillid til, at de sundhedspersoner, der forestår behandlingen, er habile og åbne om deres eventuelle samarbejde med industrien. Derudover skal vi værne om Danmarks styrkeposition i Europa inden for sundhedsforskning. Det forudsætter bl.a. en effektiv sagsbehandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål. Derfor foreslås der et nyt regulatorisk setup for den videnskabsetiske behandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål.

De nye EU-regler giver anledning til, at vi ser på de gældende nationale regler om medicinsk udstyr, altså om de er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne i de nye EU-regler. Først og fremmest skal reglerne i lov om medicinsk udstyr tilpasses. Dels skal der ikke være nationale regler, der strider imod de nye EU-regler, når de træder i kraft, dels skal der derudover fastsættes nationale regler, der gør det muligt at anvende EU-reglerne. Det kræver forordningerne på visse punkter. Det drejer sig bl.a., som det har været anført, om sprogkrav til f.eks. brugsanvisninger, regler om Lægemiddelstyrelsens kontrol på området og sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne. For at styrke sikkerheden yderligere for patienter, forsøgspersoner og brugere af produkter uden et medicinsk formål indeholder lovforslaget også nationale særregler på visse af de områder, hvor der er hjemmel til det i forordningen om medicinsk udstyr. Det drejer sig for det første om reglerne om, at Lægemiddelstyrelsen skal godkende kliniske afprøvninger på mennesker af lav- eller mellemrisikoudstyr og af produkter uden medicinsk formål, og for det andet skal der fastsættes krav om, at distributører af produkter uden medicinsk formål skal registreres hos Lægemiddelstyrelsen. Og som et sidste element foreslås det også at fastsætte regler på området vedrørende medicinsk udstyr, der ikke er harmoniseret ved EU-reglerne. Det er på den baggrund, at vi foreslår, at en række gældende bestemmelser i lov om medicinsk udstyr videreføres, herunder bestemmelserne om, at der kan fastsættes regler om indberetning af hændelser med medicinsk udstyr, og regler om, at medicinsk udstyr kun kan udleveres på apoteket.

Forslaget indebærer samtidig, at gældende regler kan udvides til også at omfatte produkter uden medicinsk formål for at understøtte hensigten i EU-reglerne om at styrke sikkerheden for brugere af disse produkter. Det er f.eks. relevant, hvad angår reglerne om sundhedspersoners tilknytning til industrien, hvor det foreslås at lade virksomheder, der arbejder med udstyr uden medicinsk formål, omfatte af tilknytningsreglerne. Samtidig udmønter lovforslaget anbefalingerne i Lægemiddelstyrelsens rapport, som hedder »Evaluering af tilknytningsreformen«, som udkom i december 2018. Den evaluering viser, at habilitetsreglerne fungerer godt. Reglerne bidrager til at fremme det faglige udbytte af samarbejdet mellem sundhedspersoner og industri og til at sikre tilliden til sundhedspersonernes habilitet. Der er kun behov for mindre justeringer, som bl.a. går på at udvide afgrænsningen af virksomheder, som er omfattet af tilknytningsreglerne, til også at omfatte repræsentanter i Danmark for udenlandske lægemiddelvirksomheder, og at indføre strammere regler for lægers tilknytning til specialforretninger, som sælger medicinsk udstyr. Endelig fastsætter forordningen om medicinsk udstyr skærpede krav til procedurer og tidsfrister for vurdering af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål.

Danmarks overholdelse af disse tidsfrister og procedurer kræver et tæt samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og komitésystemet, og derfor foreslås der med en ny hovedlov et nyt regulatorisk setup for den videnskabsetiske behandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål. Behandlingen af ansøgninger om kliniske afprøvninger foreslås således flyttet fra de regionale videnskabsetiske komitéer til nye statslige specialiserede medicinske komitéer. Dette vil sikre et godt grundlag for en effektiv sagsbehandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, hvormed Danmark vil kunne bevare sin styrkeposition i Europa inden for sundhedsforskningen. Gode rammer for sundhedsforskning er afgørende for virksomheders mulighed for at udvikle nyt, effektivt og sikkert medicinsk udstyr og er fundamentet for, at patienter kan få adgang til bedre medicinsk udstyr.

Så skal jeg bare lige kort svare på et par bemærkninger, der faldt undervejs. Jeg tror, fru Liselott Blixt spurgte til sprogvalget i forhold til brugsanvisninger og den nye mulighed. Det vil som udgangspunkt være dansk, men dog med undtagelsesmuligheder. Om vi i dag får Dansk Folkeparti gjort decideret EU-begejstret, ved jeg ikke, men der er i hvert fald her en mulighed for, at man som udgangspunkt kan vælge at sige, at det skal være på dansk.

Så blev der undervejs også rejst spørgsmålet om den såkaldte genanvendelse af engangsudstyr. Det har jo været fremme tidligere, ved jeg, men jeg tænker, at der er god grund til at gentage det. Det er selvfølgelig en afgørende præmis, at man som patient trygt kan blive behandlet med medicinsk udstyr, når man er i vores sundhedsvæsen, og det er der ingen hensigt om at ændre på med lovforslaget her. Der vil gælde stramme restriktioner for, hvornår genanvendelse af medicinsk udstyr kan ske, og Lægemiddelstyrelsens fagfolk vurderer i samarbejde med Statens Serum Institut konkret, om en specifik type udstyr skal kunne genanvendes. Derefter skal der så udstedes en egentlig bekendtgørelse om det. Så pointen er, at udstyret skal være lige så sikkert, og det skal kunne det samme som ved den første anvendelse.

Så tror jeg ikke, jeg kan finde på mere om det.

Så siger vi tak til ministeren.

Jeg kunne godt citere en romersk kejser, hvis det skulle være, men jeg skal undlade at gøre det her, for han går for at være i topfem blandt de værste kejsere. Det er Marcus Aurelius, så ham vil jeg undlade at citere, men blot konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.