Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1430881
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren oversende de beregninger, Sundheds- og Ældreministeriet lægger til
grund for, at de samlede omkostninger for erhvervslivet ved indførelse af et udstil-
lingsforbud for Danmarks 7.210 tobaksforhandlere ikke vil overstige 10 millioner kro-
ner i forbindelse med
”Forslag
til Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksre-
klame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskel-
lige andre love”?”
Svar:
Jeg kan henvise til mine svar af d.d. på henholdsvis SUU L 61
–
spm. 2 og 4.
Jeg kan herudover supplerende oplyse, at forslaget om udstillingsforbuddet er søgt
udarbejdet med henblik på størst mulig metodefrihed, så det ikke er forbundet med
unødige byrder for erhvervslivet
–
men med det sundhedsmæssige formål med den
politiske aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning i fokus.
For at minimere de økonomiske konsekvenser for salgsstederne stilles der derfor
med lovforslaget ikke krav om én specifik metode til at skjule varerne for potentielle
købere. Således vil være op til det enkelte salgssted at bestemme, hvordan udstil-
lingsforbuddet skal efterkommes og varerne skjules. Metodefriheden betyder, at
salgsstederne for eksempel kan vælge at placere varerne i et andet lokale, således at
de ikke er synlige fra salgslokalet, i et skab, bag et forhæng eller under disken.
Omkostningerne forbundet hermed for det enkelte salgssted afhænger af den valgte
løsning, som er betinget af den aktuelle fysiske indretning af salgsstedet og indehave-
rens afvejning af konkrete hensyn, herunder i forhold til fx ekspeditionstid. På bag-
grund af metodefriheden vurderes omkostningerne generelt at være begrænsede.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at flere supermarkedskæder og kiosker m.v. al-
lerede har foretaget denne omstilling frivilligt. Set i lyset af metodefriheden vil der så-
ledes være en væsentlig del af tobaksforhandlerne, som ikke vil have omkostninger
relateret til at sikre, at produkterne er skjulte.
På baggrund af de indkomne høringssvar på bekendtgørelserne lægger ministeriet op
til at imødekomme ønsker fra erhvervslivet så langt som muligt inden for rammerne
af den politiske aftale og dennes sundhedsmæssige formål. Således forventer mini-
steriet fx at lempe på kravene til listen med neutrale oplysninger om produktsorti-
ment og priser, idet det efter ønske fra flere høringsparter bliver muligt at kunne ind-
dele denne i bestemte kategorier, ligesom det vil være muligt at hænge listen op ved
en ekspeditionsbetjent kasse.
./.