Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2299236_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450068
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 32:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor producenter i forbindelse med salg af e-cigaretter
ikke må oplyse forbrugerne om produktets skadevirkning, effekt eller fordele sam-
menlignet med andre produkter, jf. udkast til bekendtgørelse om forbud mod synlig
anbringelse og fremvisning m.v. af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede ry-
geprodukter når blandt andet Sundhedsstyrelsen i en rapport fra oktober 2019 har
skrevet, at ”sammenlignet med konventionelle cigaretter er det absolutte antal af ke-
mikalier lavere, og koncentrationerne er generelt på et lavere niveau i e-cigaretter”?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsens notat ”E-cigaretter og helbred” fra okto-
ber 2019 ikke kan benyttes til at markedsføre e-cigaretter eller e-væsker som ha-
vende fx sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefaling er fortsat, at man
ikke benytter e-cigaretter.
Ud over sætningen gengivet i spørgsmålet, fremgår følgende ligeledes af det omtalte
notat:
-
-
-
NNN (N-nitrosonornicotin) og NNK (nicotine-deriveret-nitrosamin keton) er
2 stoffer, der af IARC er klassificeret som gruppe 1 karcinogener (dvs. sikkert
kræftfremkaldende hos mennesker). Stoffernes forekomst i e-væske skyldes
at nikotinen er udvundet fra tobaksplanten. WHOs rapport fra 2015 fandt, at
der er stor forskel på, om aerosoler fra e-cigaretter indeholder TSNA eller ej
og i hvor høj koncentration. Metabolisme er en generel betegnelse på den
biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og
dens celler. Der er ikke nogen sikker nedre grænse for, hvor lidt TSNA, der
skal til, før det er sundhedsskadeligt.
Der mangler viden om toksiske effekter af smagsstoffer især ved inhalation.
En undersøgelse fra 2019 viser, at e-væsker kan være kemisk ustabile med
reaktioner mellem nogle smagsstoffer og propylenglycol i e-væsken efter
sammenblanding ved stuetemperatur. Undersøgelsen viser også, at 50-80 %
af de nydannede kemiske forbindelser kan genfindes i aerosolen. Disse fund
tyder på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem fortegnel-
sen over indholdsstoffer og de stoffer, der rent faktisk findes i e-væsken,
hvilket gør det vanskeligt at foretage en risikovurdering
L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-20 fra SMOKE-IT, til sundheds- og ældreministeren
-
I et nyere review anføres det, at mange e-cigaretbrugere foretrækker brug af
e-cigaretter ved høje temperaturer, da der dannes mere aerosol per ”puff”.
Ved at øge den elektriske spænding på varmelegemet kan e-væsken let op-
varmes til temperaturer på over 300
O
C. Undersøgelser har vist, at der dan-
nes betydelige mængder formaldehyd og acetaldehyd ved en temperatur
over 215
O
C og at opvarmning af e-væsken til over 270
O
C medførte dannelse
af akrolein. Fordampning af propylenglycol og glycerin ved høje temperatu-
rer, der ofte genereres af brugere med mere avanceret tredje- og fjerde ge-
nerations udstyr resulterer i dannelse og inhalation af stoffer, der er kendt
for at forværre astma.
Der er endnu ikke påvist langtidseffekter ved brug af e-cigaretter, hvilket er forvente-
ligt, da e-cigaretter kun har været på markedet siden 2008. Vi ved fra forskning inden
for tobaksrygning, at de negative sundhedseffekter af rygning forøges ved både sti-
gende mængder tobak per dag, og jo længere tid man har røget. Helbredseffekten af
rygning kommer først til fuldt udtryk med årtiers forsinkelse. Det er således ikke
ukendt, at der kan gå årtier mellem et tobaks- eller nikotinprodukt bliver tilgængeligt
for borgere til de fulde negative helbredskonsekvenser på individ- og befolkningsni-
veau slår igennem.
Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der ikke ud fra en enkeltstående sætning fra
styrelsens samlede notat, vurderes, at det bør være muligt at markedsføre e-cigaret-
ter eller e-væske som værende mindre skadeligt, havende helbredsmæssige fordele
eller andet sammenlignet med andre tobaks- og nikotinprodukter.
Notatet gav ikke Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre anbefalingen om ikke at
benytte e-cigaretter, heller ikke som rygestopmiddel. Det mest sikre for en persons
helbred er fortsat at stoppe med at bruge tobaks- og nikotinprodukter. Den mest ef-
fektive behandling af tobaksafhængighed og dermed mulighed for at opnå et varigt
rygestop er en kombination af professionel rygestoprådgivning og rygestopmedicin,
der er godkendt til formålet.
Det kan i tilknytning til dette oplyses, at producenter og forhandlere af e-cigaretter,
der ønsker at kunne markedsføre e-cigaretter eller e-væske på anden vis, har mulig-
hed for at ansøge Lægemiddelstyrelsen om at få deres specifikke produkt godkendt
som et rygestopmiddel, hvis deres produkt lever op til kravene herfor.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen
Side 2