Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280236_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450093
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren
bedes vurdere, hvorvidt kravet om standardiseret emballage er strid
med kravet om, at varer skal kunne bevæge sig frit inden for den Europæiske Union
særligt ift. bestemmelserne fastsat i artikel 34 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TFEU), og i forlængelse heraf bedes ministeren kommentere på be-
mærkningerne fra Rumænien i forbindelse med TRIS-notifikationen (Technical Regu-
lations Information System)?”
Svar:
For så vidt angår hjemlen til at gennemføre krav om standardiseret emballage kan jeg
henvise til mit svar på SUU L 61
spm. 14.
Rumænien er af den opfattelse, at den standardiserede emballage er nem at forfalske
og dermed fører til forøget smugling af tobaksvarer. Dermed ville effekten af Dan-
marks udkast være det modsatte af dets erklærede formål, nemlig at forebygge, at
børn og unge begynder at ryge og bliver nikotinafhængige.
I forhold til bekymringen vedr. forfalskning og forøget smugling af tobaksvarer skal
det bemærkes, at tobaksvarer, der sælges i Danmark, fortsat skal være påført de lov-
pligtige sundhedsadvarsler på dansk. Endvidere skal pakninger med cigaretter og røg-
tobak, som er beregnet til forbrug i Danmark, forsynes med stempelmærker. Stem-
pelmærker bruges som led i beskatningen af cigaretter og røgtobak og har til formål
at sikre, at punktafgiften er betalt på de varer, som sælges i Danmark. Som bekendt
er der i EU indført et sporingssystem for tobaksvarer, track and trace, som giver infor-
mation om produktion, indførsel og salg af den enkelte pakke cigaretter. I en dansk
kontekst er der ikke grundlag for at vurdere, at indførelsen af standardiserede pakker
skulle føre til en stigning i unges brug af tobaksvarer.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen