Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1430845
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren
bedes i listeform angive, hvilke parter og myndigheder Sundheds- og
Ældreministeriet har rådført sig med i forbindelse med vurderingen af, at de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser af
”Forslag
til Lov om ændring af lov om forbud mod
tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og
forskellige andre love” udgør mindre end 4 millioner kroner i administrative omkost-
ninger og mindre end 10 millioner kroner i øvrige efterlevelsesomkostninger, samt
for hver part og myndighed angive det pågældende bidrag, samt hvorvidt det er med-
taget i ministeriets endelige beregninger?”
Svar:
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaks-
varer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
–
i det føl-
gende kaldet ”tobakslovforslaget” –
har i perioden fra 24. januar 2020 til den 21. fe-
bruar 2020 været i offentlig høring til de høringsparter, der fremgår af afsnit 9 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. En del af indkomne høringssvar vedrører de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser og ministeriets bemærkninger hertil er angivet i hø-
ringsnotat oversendt til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 8. oktober 2020.
Tobakslovforslaget udmønter den brede politiske aftale om en handleplan mod børn
og unges rygning, som blev indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer
rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed, og
aftalen gennemfører en række af de initiativer, som patientforeninger og fagfolk har
efterspurgt i flere år.
Det er således hensigten med den politiske aftale og dermed tobakslovforslaget at
begrænse brugen af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter
samt elektroniske cigaretter, særligt blandt børn og unge. Dermed må det også for-
ventes, at salgstallet falder, dels grundet mængden af delelementer i aftalen og lov-
forslaget, dels grundet afgiftsforhøjelsen på produkterne over de kommende år. Med
den politiske aftale er det besluttet at indføre en række tiltag, som anbefales af Sund-
hedsstyrelsen og andre fagfolk, uagtet at der ikke foreligger et grundlag for nærmere
at vurdere effekten af tiltagene i en dansk sammenhæng
–
hver for sig eller samlet.
Der er i forlængelse heraf heller ikke grundlag for nærmere at vurdere de afledte
konsekvenser i form af nedgang i omsætning og indtjening og påvirkning af samlet
forretningsgrundlag for de forskellige aktører, der sælger de produkter, der er omfat-
tet af lovforslaget. Dette gælder generelt nedgang i forbrug såvel som påvirkning af