Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1430899
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan ministeren finder, at der er hjemmel til at
indføre krav om standardiserede indpakninger da standardiserede indpakninger kun
bør indføres,
”når
det er berettiget af hensyn til folkesundheden, idet der tages hen-
syn til det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres med dette direktiv”, samt
hvordan tiltagets karakter står i rimelighed i forhold til målet?”
Svar:
Tobakslovforslaget udmønter den brede politiske aftale om en handleplan mod børn
og unges rygning, som blev indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer,
herunder forslag om standardiseret indpakning, rettet mod at stoppe og forebygge
børn og unges rygning og nikotinafhængighed, og aftalen gennemfører en række af
de initiativer, som patientforeninger og fagfolk har efterspurgt i flere år.
Som det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser om standardise-
ring i tobakslovforslaget (L 61) er tobak og relaterede produkter omfattet af den fri
bevægelighed for varer, som følger af EUF-traktaten. Medlemsstaterne må derfor
som udgangspunkt ikke opstille krav, der hindrer varernes fri bevægelighed. Det føl-
ger imidlertid også af EUF-traktaten, at varernes fri bevægelighed kan indskrænkes af
hensyn til bl.a. den offentlige sundhed, hvilket er det hensyn, der søges varetaget
med nærværende lovforslag.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv
2001/37/EF (i det følgende kaldet »tobaksvaredirektivet«) indeholder bestemmelser
om bl.a. fremstilling, præsentation og salg af tobak og elektroniske cigaretter.
Efter tobaksvaredirektivet kan medlemsstaterne vælge at fastsætte krav om standar-
disering og dermed gå videre end direktivet uden at stride mod principperne for va-
rernes frie bevægelighed. Således kan henvises til direktivets præambelbetragtning
nr. 53 og 55 samt direktivets artikel 24, stk. 2, hvoraf fremgår, at direktivet ikke berø-
rer en medlemsstats ret til at opretholde eller indføre yderligere krav, som finder an-
vendelse på alle produkter, der markedsføres i medlemsstaten, i forbindelse med
standardiseringen af tobaksvarers emballage, når det er berettiget af hensyn til folke-
sundheden, idet der tages hensyn til det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres
med dette direktiv. Sådanne foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til målet og må