Notat: Dansk regulering på vej i konflikt med WHO’s anbefaling på e-
cigaretområdet – behov for en 2-strenget regulering
15.10.2020/BBC
WHO i Europa har i 2020 udarbejdet et såkaldt WHO Brief
1
, der er en sammenfattende
opsamling af viden og forskning på området, samt anbefalinger til hvorledes WHO-
medlemsstaternes bør indrette deres regulering for mest effektivt at udfase rygning.
WHO-notatet er fremkommet
efter,
at den politiske aftale om tobaksforebyggelse blev
indgået i december 2019. Den påtænkte danske regulering af e-cigaretområdet har derfor
ikke kunnet tage højde for WHO’s seneste anbefalinger (jf.
Udkast til lovforslag vedr. e-
cigaretter).
Den påtænkte danske regulering lever ikke op til kravene om ”balance i reguleringen”, der
er hovedbudskabet i WHO-notatet. Balance i reguleringen referer til det forhold, at
reguleringen iht. WHO skal være 2-strenget og have et dobbelt sigte. Reguleringen skal
både
sikre unge, gravide og ikke-rygere mod at begynde at bruge e-cigaretter
og
sikre at
ikke-gravide, voksne rygere har mulighed for at vælge et alternativt til rygning, som WHO
forventer kan reducere deres sundhedsrisiko ved helt at overgå fra rygning til e-cigaretter.
WHO anerkender således, at e-cigaretter som alternativ til rygning er et middel til at
reducere sundhedsrisikoen for voksne rygere.
Anbefalingen forudsætter, at kommende e-cigaretbrugere ikke samtidig anvender
røgtobak. Den såkaldte dual-use-risiko kalder således på målrettede regulatoriske tiltag.
Sidstnævnte adresseres i det afsluttende afsnit i nærværende notat.
Smagsforbud strider mod WHO-anbefalinger
Den danske regulering med forbud mod smage i e-cigaretter, bortset fra smagen af
mentol og tobak, strider mod WHO-anbefalingen, fordi den forsøger at løse et problem
for én gruppe (unge), men samtidig skader en anden gruppe (rygere, der skal have et
alternativ til røgtobak). Netop adressering af det dobbelte hensyn er essensen i WHO-
anbefalingen.
Formålet med reguleringen er at forhindre, at unge begynder at bruge e-cigaretter.
Følgende reguleringsinitiativer er således eksklusivt rettet mod unge-området:
-
Forbud mod anvendelse af e-cigaretter på uddannelsesinstitutioner
1
https://www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/tobacco/publications/2020/electronic-nicotine-and-
non-nicotine-delivery-systems-a-brief-2020